Kampen om virkeligheden







Kampen om
virkeligheden




Side 001

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top





Glenn
Borgen
Hansson

ateist og vegetar





Side 002

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Kampen om
Virkeligheden

Ret- og vrangforestillinger




Side 003

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Kolofon

Kampen om virkeligheden

Omslag: Glenn Borgen Hansson
Grafik: Glenn Borgen Hansson
Tekster: Glenn Borgen Hansson
Layout: Glenn Borgen Hansson


Skrifter/bøger af Glenn Borgen Hansson:

Tanker om retspsykiatri : 2015, Forlaget Kahrius (kahrius.dk), (bog/pdf)

WHO ICD-11 uddrag om psykiske forstyrrelser : 2020, oversat til dansk, 1.110 sider, (kun pdf)

Når Symboler Går Amok, 2021, 80 sider (pdf)

Trykt i Danmark, 2021
1. udgave, 1. oplag

© Glenn Borgen Hansson
Alle rettigheder forbeholdes.

ISBN 978-87-972852-0-6 (bog)

post@glennhansson.eu




Side 004

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Tak!

Jeg vil gerne sige tak til alle de mennesker jeg har været i kontakt med gennem mit liv, som har udtrykt utilfredshed med mine fore­stillinger om verden. Uden disse brokke­hoveder var jeg aldrig blevet motiveret til at skrive denne bog.







Side 005

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







FØRSTE DEL - VELKOMMEN TIL VIRKELIGHEDEN

Kapitel 1 - Banen kridtes op

Kapitel 2 - Krav til en model

Kapitel 3 - Modellen

Kapitel 4 - Kampen MED virkeligheden

Kapitel 5 - Angst

Kapitel 6 - Psykiatri

Kapitel 7 - Forhold omkring virkeligheden


ANDEN DEL - SUPPLERENDE TEKSTER




Side 006

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top





Indhold

Kolofon......4
Tak!.....5
Oversigt......6
Indhold......7
Forord......17
Indledning......19

FØRSTE DEL - VELKOMMEN TIL VIRKELIGHEDEN......23
Kapitel 1 - Banen kridtes op......25
Afgrænsning af bogens indhold......26
Virkelighed, sandhed og realiteter......26
Illusionen om forskellighed......27
Hvorfor forestillinger?......28
Ret og vrang......28
Mentale udfordringer......29

Kapitel 2 - Krav til en model......31
Grundregler for modellen......32
Uoverensstemmelser......33
Fordele og ulemper ved modellen......33
Den næste model for virkeligheden......33

Kapitel 3- Modellen......35
Grafisk konvention....36
Forestillingsuniverset......37
Evolutionen af forestillinger......38
Den første forestilling opstår (A).....39
Mængden af forestillinger vokser (B)......40
Magien opstår (C)......40
Vrangforestillinger begynder at tage form (D)......40
De sidste fragmenter forsvinder (E)......41
Virkeligheden og enhedstanken opstår (F)......41
Retforestillingerne begynder at dominere (G)......41
Den ultimative sandhed (H)......42
Et spring af dimensioner......42
Fantasi og forestillingsevne......43
Indledning......43




Side 007

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Eksempel......43
Sproget......44
Vejen til virkeligheden......45
Den samlede vej til virkeligheden......48
Begrebernes orden......48
Bevægelse i og mellem felter......50
Indenfor felt - retforestilling - opad (A)......51
Mellem felterne - opad (C)......51
Indenfor felterne - vrangforestilling - opad (E)......51
Nedad......52
Evolutionen af forestillinger (F til H)......52
Forestillingernes struktur og dynamik......54
Indledning......54
Simplicitet......54
Kompleksitet......55
Argumenternes samlede validitet......55
Udviklingen i argumenter......57
Det tomme argument......57
At tro på det tom argument......58
Vrangargumentet......59
Retargumentet......59
Kamuflage......60
Hvad er kamuflage?......60
Ret- og vrangforestillinger......60
Behov for kamuflage......60
Vrangforestillinger i samtiden......61
Punkt F......61
Punkt G......61
Punkt H......61
Vrangforestillinger i fortiden......61
Udskiftning af argumenter......62
Eksempel fra religionen: Omskæring......63
Eksempel fra psykiatrien: Psykose --► Psykotisk tilstand......64
De tomme argumenters tid er ikke forbi......66
Våbenkapløb......66
Udvikling af virkeligheden......66
Forbedring......66
Forøgelse......67
Illusionen om virkelighed......68
Virkeligheden......68
Illusionen......68
Psykiatri......70




Side 008

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Ændret virkelighedsopfattelse......70
Realitetstestning og realitetssans......71
Kort og lang vej til virkeligheden......74
OS og DE ANDRE......75
De gode og de onde......75
Udviklingen over tid......76
Afreligionisering......77
Overgang 78
Forestillingernes univers......80
Indledning......80
Evolutionen af vores forestillingsunivers......82
Intelligens......83
Intelligensen stiger......83
Børn og kritik......83
Viden......84
Intelligens og viden......84
Intelligens og vrangforestillinger......84
Intelligens og religion......85
Er vrangforestillinger lette?......86
Hjernen som 'regnemaskine'......87
Intelligens og angst......88
En hjerne under pres......88
Spredning af forestillinger......90
Dynamik......91
Tid som en faktor......94
Intelligens kontra intelligens......96
Opretholdelsen af en vrangforestilling......96
Eksempel: Psykose --► Psykotisk......97
Spredning af vås......98
Personligt......99
Hjernen og energi......100
Kultur og forestillinger......105
Normalitet......105
Kultur og individ......107
Normal......108
Unormal - 1......108
Unormal - 2......109
Forældelse af forestillinger......110
Levealder......112
Angst......112
Kognitiv dissonans......113
Videnskab......113




Side 009

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Religion......113
Psykiatri......113
Udvikling i levealder......114
Opsummering......114
Vrangforestilling eller sandsynlighed......115
Vrangforestilling......115
Sandsynlighed......115
Opsummering......115
Horisontal og vertikal kamp......116
Indledning......116
Horisontal......116
Vertikal......117
Kampmetode......117
Kampe over tid......117
Konspirationsteorier......118
Har du hørt at.........120
Gentagelsesadfærd......121
Psykiatri......122
Universalitet......123
Lov om virkelighed......123
Sand universalitet......123
Manglende universalitet......123
Religion......123
Psykiatri......123
Een verden......124
Demokrati......124
Videnskab......124
Religion......124
Psykiatri......124
Når tanker slår ihjel......124
Giordano Bruno......124
Alert Einstein......125
Har psykiatrien nogen Giordano Bruno'er?......127
Denne bog......127
Tradition......128
Dannelsen af vranguniverser......128
Fornægtelse af fortid og nutid......130
Indledning......130
Religion - Tro og overtro......130
Psykiatri - Mishandling af behandling......132
Opsummering......133




Side 010

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Kapitel 4 - Kampen MED virkeligheden......135
Indledning......137
Man kan ikke virkeligheden ihjel......137
Kamp via mellemmand......137
Gud og virkeligheden......137
Opretholdelsen af tre virkeligheder......138
Kløvning af virkeligheden......139
Religion......139
Psykiatri......139
Psykiatriens kamp med virkeligheden......140
Den forkerte vej er også en vej......141
Alle veje fører til Rom......141

Kapitel 5 - Angst......143
Angst.......145
Indledning......145
Det er bare en blomst......145
Angst og angsthåndtering......145
Angstens grundregler......145
Angstskalaen......146
Angsttype......146
Følelse......146
Udløsning......146
Angst potentiale......146
Potentiale......146
Angst og individ......147
Medfødt potentiale......147
Barndom......147
Kulturen......147
Evnerne fastlåses......148
Person 1 - Positiv evne......148
Person 2 - Negativ evne......149
Hvor kommer angsten fra?......149
Udløsning af angst......150
Tid......150
Energibehov......150
Resultat 151
Vrangforestillinger......151
Retforestillinger......152
Salighed......152
Oplevelsen af angst......152
Behovsudsættelse......152




Side 011

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Energibehov......153
Bevidsthedsforløb......153
Angst og sprog......154
Ophobning af angst......154
Børn og nysgerrighed......156
Lidelse og forestillinger......156
A) Lidelse - ja, Vrangforestillinger - ja......156
C) Lidelse - nej, Vrangforestillinger - ja......157
B) Lidelse - ja, Vrangforestillinger - nej......157
D) Lidelse - nej, Vrangforestillinger - nej......157

Kapitel 6 - Psykiatri......159
Eufemisme......161
Verden......161
Egne handlinger......161
Min barndom......161
Mig......162
Grundregler for eufemisme......162
velfærdskyllinger......162
Bødlen og psykiateren......163
Bødlen......163
Psykiateren......163
Psykiatriens selvforståelse......164
Samfundets selvforståelse......165
Individets selvforståelse......165
Indespærring......166
Psykisk sygdom......167
At se spaden som en spade......167
Sindssygdom......167
Udbredelse......167
Definition (i Norden)......168
Behandling af vrangforestillinger med neuroleptika......169
Vås, vås og mere vås......171
Effekten af at få en diagnose i psykiatrien......171
Den glade patient......171
Den sure patient......171
Forklaring af forskellen......172
Behandlingsresistens i psykiatrien......173
Dopamin......173
Indledning......173
Forskning......173
Psykiatriens såkaldte vrangforestillinger......174




Side 012

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Dopamin i hjernen......175
Relationen mellem dopamin og forestillinger......177
Hvordan danner mennesket forestillinger?......177
Dopamin og forestillinger......177
Intelligens og viden......178
Ud0dannelse......178
Dopamin og angst......179
Fragmentering af forestillinger......179
Neuroleptika kontra uddannelse......180
Neuroleptika......180
Uddannelse......182
Forøget dopaminniveau......183
Vrangforestillinger der udebliver???......185
Forestillingernes styrke......186
Psykoedukation virker ikke......186
Behandling......186
Ideosynkratiske forestillinger......187
Hvad er ideosynkrasi?......187
Beskrivelsen af en patient......187
Ideosynkrati - grundlaget for alle forestillinger......188
Eksempel på oprindelse......188
Den første tanke......188
En eller mange......189
Det omvendte......189
Dumme personaler - syge patienter......190
Hvorfor bliver man psykiater?......190

Kapitel 7 - forhold omkring virkeligheden......193
Vold......195
Voldskultur......195
Religion......195
Psykiatri......195
Videnskab......195
Lovgivning......196
Religion......196
Psykiatri.....196
Videnskab......196
Hvem er voldelig?......196
Reglen om omfang......197
Eksempel - Religion......197
Eksempel - Psykiatri......197
Reglen om kollaps......198




Side 013

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Eksempel......198
Udsættelse af kollaps......198
Eksempel......199
Udvikling koster altid noget......199
Forebyggende vold......200
Religion......200
Psykiatri......201
Menneskehedens overlevelse......201
Mødet med det ukendte......201
DET KENDTE......201
Jeg ved hvad det er!......201
DET UKENDTE......201
Jeg vil ikke vide det!......201
Jeg bilder mig ind, at jeg nu ved det!......202
Vi ved det ikke!......202
Det kan ikke vides!......203
Jeg ved det ikke!......203
Uddannelse......204
Forhindring af uddannelse......204
Danmark......204
Omvendt effekt - kristendom......204
Omvendt effekt - psykiatri......204
Nægtelse af information......205
Samlet......205
Intelligens......205
Fortiden......206
Gammelt undervisningsmateriale......206
Selvnægtelse......206
Det uundgåelige mål......207
Nysgerrighed......207
Følgen af nysgerrighed......207
Næsvis.......207
Spørge-Jørgen......208
Spørge-Hans......208
Personlig selvisolation......208
Psykiatrien......208
Samfundet......209
Eksempel 1......209
Eksempel 2......209
Sekter......210
Eksempel 1......210
Eksempel 2......210




Side 014

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Udstødelse......210
Religion......210
Psykiatri......211

ANDEN DEL - SUPPLERENDE TEKSTER......213
Kritik af ateisten.........215
De første ateister......215
The Concorde Fallacy......215
Indledning......215
Den ugudelige præst......215
Arternes oprindelse......216
Opsummering......217
Tro......217
Troens argumenter......217
Gud kan ikke forstås......217
Guds placering i menneskets udvikling......218
Den troendes univers......218
Forestillinger beskyttet af fysiske genstande......218
Vi er allesammen lidt magiske......219
Donald Trump......220
Forbrydelse og straf......220
Gud som hen......221
Undgåelsesadfærd......221
Lotteri......222
Tryllekunst......222
Ateisme - et tryk fra naturen......223
Hvem ændre sig?......224
Ateisme......224
Er det krævende at tro?......225
Lidt af gangen......227
Ateisme - en mere detaljeret forklaring......228
Fra religion til ateisme - en dybere forklaring......229
Eksempel......230
Leveregler......231
Domstole......231
Jeg vil ikke se...!...... 231
Uvisheden......231
Ateist - pas på!......233
Ateisme og lykke......233
Ateismen - den nye vej......233
Forandringens vej......234
Kort......234




Side 015

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Hvor kommer religionen fra?......234
Hvor skal hatten hænge?......234
Spørgeskema - find ud af om du er religiøs?......235
Verden(-sbillede) i forfald......235
Vi har det allesammen.........235
Robusthed og uvished......236
Robusthed og realitetssans......237
Ateisme og selvmord......237
Svar udbedes.........237
Relationen mellem menneskets realitetssanser og illusioner......237
Grundregler for menneskets illusioner......238
Illusionisten mennesket - det store selvbedrag......238
Logik......238
Rationel......238
Tilfældighed......239
Samlet set......239
Fantasiens funktion......240
Det lave niveau......240
Mellem-niveauet......240
Det høje niveau......240
Eller sagt på en anden måde......240
Fjern magien......241
Normale menneskers tanker om de unormale......241
Normales forsvar af det normale......242
Hvordan taler en ateist?......243
Menneskets udvikling......243

Efterord......244







Side 016

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Forord

Jeg havde en lykkelig barndom. Den var måske ikke perfekt, men lykkelig. Jeg voksede op som alle andre. Dog var der til tider situationer hvor jeg ikke lige forstod hvad andre mennesker fortalte mig, men jeg tænkte at det nok blot var fordi jeg ikke var voksen endnu. - Det forstår jeg nok når jeg bliver voksen. Så kom teenageårene. Jeg begyndte for alvor at tænke over virkeligheden og hvad andre mennesker fortalte mig om virkeligheden. Jeg kunne nu ikke helt se at virkeligheden skulle være sådan som jeg fik fortalt at den skulle være. Nu begyndte jeg for alvor at interessere mig for mig og mit forhold til verden - til virke­ligheden. En dag tog jeg resolut ind til en boghandel og købte en bibel, og begyndte at læse den. Jeg havde nok læst i den i nogle uger, da jeg en formiddag pludselig rejste mig op fra min stol ved skrivebordet, klappede biblen sammen og konkluderede, at biblen som virkelighed troede jeg virkelig ikke på. Dagen efter gik jeg ned i Kastrup kirke og meldte mig ud af folkekirken. Jeg havde medbragt min dåbsattest. Damen på kontoret spurgte mig om jeg var sikker på at jeg ville meldes ud af folkekirken.

Hun tog en blanket, af en eller anden type frem og skrev kort nogle ting ned. Så tog hun min dåbsattest og stemplede den med et rødt stempel: ”Udmeldt af folkekirken”. Hun rakte mig dåbsattesten tilbage. Jeg kikkede på stemplet og stak dåbsattesten i lommen. På vejen hjem kikkede jeg flere gange på stemplet. En vigtig grænse var krydset - farvel religion. I de næste mange år brugte jeg en del tid på at tænke over hvad virkelighed egentlig er for en størrelse. I en alder af 44 år fik jeg et ganske ufrivilligt møde med psykiatrien, som skulle gå hen og vare en del år.

Jeg gik ellers og troede at jeg var sluppet af med skøre fortællinger om virkeligheden (biblen), men så dukkede psykiatrien op i min egen virkelighed. Jeg var mildest talt forskrækket over hvordan psykiatere opfattede virkeligheden og hvordan de mente at andre mennesker - især deres patienter skulle opfatte virkeligheden. Endnu en gang i mit liv var jeg nødt til at sætte mig ned og sætte mig ind i hvordan andre (psykiaterne) opfattede virkeligheden. Jeg begyndte at læse igen, denne gang om psykiatri. Min læsning af biblen havde varet blot nogle uger, men denne gang skulle min læsning tage næsten 8 år. Jeg læste den ene bog efter den anden om psykiatri og virkeligheden. Allerede inden jeg begyndte at læse var jeg sikker på at også psykiaternes opfattelse af virkeligheden ikke havde synderlig meget med den egentlige virkelighed at gøre. Nu skulle jeg blot blive i stand til at forklare hvad der egentlig var galt med deres




Side 017

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







opfattelse af virkeligheden. Det blev med psykiatrien som det blev med religionen. Jeg konkluderede at det er noget skrammel. Hvis man ser på hvem der har en mening her i verden om virkeligheden, så er det religionerne, psykiatrien og videnskaben. Nu havde jeg forkastet religion og psykiatri som en korrekt for­ståelse af virkeligheden. Tilbage var nu videnskaben. Jeg tænkte at det må kunne forklares hvilken sammenhæng der er mellem disse tre opfattelser af virkeligheden. Derfor denne bog. Den handler om virkeligheden - kampen om virkeligheden. Bogen er en subjektiv fortælling. Det er min virkelighed. Der er således intet behov for at komme med beviser for det skrevne.




Glenn Borgen Hansson
ateist og vegetar

Danmark, januar 2021






Side 018

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Indledning

For mange tusind år siden, levede mennesker spredt over hele verden i små grupper. Der fandtes ikke ret mange mennesker på jorden, måske kun få tusinde mennesker. På dette tidspunkt havde de enkelte grupper af mennesker en forestilling om den verden de levede i. De enkelte grupper havde med stor sandsynlighed ikke helt samme op­fat­telse af hvad der egentlig var virke­ligheden, men det var ikke noget problem, for de forskellige grupper af fortids-mennesker var ikke i kontakt med hinanden, så hver enkelt gruppe var uden kendskab til andre grupper af mennesker med andre tanker om verden. Vi levede altså i små grupper isoleret fra hinanden, og hver gruppe havde sit eget syn på verden.

Efterhånden som der kom flere og flere mennesker på jorden blev grup­perne større og større. Dette betød at flere og flere skulle være enige om en forklaring på verden. Samtidig blev antallet af grupper også større. Dette førte til at med tiden kom disse grupper oftere og oftere i kontakt med hinanden. Ikke nok med at menneskerne kom i kontakt med hinanden, det gjorde deres syn på verden også.

Dette har med stor sand­syn­lighed ført til konflikter fra tid til anden, da de forskellige gruppers forestilling om verden har været i modstrid med hinanden. Samlet set kan man dog godt se disse udfordringer som små sammen­lignet med nutidens udfordringer. Udfordringerne var små fordi der trods alt på dette tidspunkt ikke fandtes ret mange mennesker på jorden og fordi de forskellige grupper trods alt ikke stødte på hinanden ret tit. En gruppe af mennesker kunne således leve helt uden kontakt til andre grupper i lange tider af gangen.

Derved var der heller ikke nogen konflikter mellem grupperne som følge af forskellige opfattelser af verden. Der er dog sket en voldsom befolk­nings­eksplosion siden da. Med tiden blev mennesker samlet i større byer og byerne blev til lande, der så igen blev til større regioner som for eksempel Europa. Men det sluttede slet ikke med regioner, for nu er hele verden i kontakt med hinanden via internettet. Dengang vi blot levede i små grupper som sjældent mødte andre grupper var vi i en slags indre harmoni med vores fore­stillinger uanset hvor rigtige eller forkerte de end måtte have været. Fraværet af konflikt var fordi der var et fravær af kontakt til andre mennesker med andre forestillinger end deres egne forestillinger.

Der er ikke noget underligt i, at der i vores moderne verden er voldsomme konflikter blandt mennesker i hele verden. Den fysiske grænse er nedbrudt. Det handler ikke længere om en fysisk gruppe af mennesker der møder en anden fysiske gruppe af mennesker og der derved opstår en konflikt mellem disse to grupper er fysiske mennesker. Nu kan alle komme i konflikt med hinanden. Ikke bare forskellige fysiske grupper af mennesker kommer i konflikt med hinanden, nu kan mere abstrakte grupper af mennesker komme i konflikt med hinanden om hvad der egentlig er




Side 019

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







virkeligheden. Det kan være en gruppe af mennesker med en bestemt over­bevisning der er i konflikt med en anden gruppe af mennesker med en anden overbevisning. De kristne, muslimerne og ateisterne er ikke fysiske grupper af mennesker der bor et bestemt sted. De er spredt over hele verden. De har et mentalt fællesskab med de andre i deres gruppe. Indførelsen af internettet blev derved også indførelsen af den ultimative konflikt. En konflikt mellem alle mennesker i hele verden. Men det vigtige er, at huske på at det ikke så meget er det enkelte individ der i konflikt med andre individer.

Det er deres forestillinger om verden, der er i konflikt med hinanden. Hver enkelt menneske på jorden har sin egen opfattelse af verden og har sine egne individuelle forestillinger om den verden vi lever i. Alle disse fore­stillinger mødes nu på internettet og skal nu finde fælles fodslag og prøve at nå til enighed om hvad der er den korrekte opfattelse af virkeligheden. Man kunne godt vælge at se denne konflikt som noget negativt, men jeg vil nu vælge at se den som noget positivt. For første gang i menneskets historie har alle mennesker nu mulighed for at blive enige om hvad der egentlig er den sande virkelighed. Grundlæggende set, så findes der kun een virkelighed og vi lever alle i denne virkelighed. Vi har blot forskellige opfattelser af denne virkelighed. Nu har vi mulighed for i fællesskab at finde ud af hvad der er virkeligheden. Vi kan ikke allesammen have forskellige opfattelser af virke­ligheden og samtidig have ret alle­sammen, for der findes kun een virke­lighed, spørgsmålet er blot hvad den er. Udfordringen ligger i at nogle af os mennesker bliver nødt til at skifte mening, da mange af os har forkerte forestillinger om virkeligheden. Men det er ikke hele problemet.

Mange af jordens mennesker har baseret deres forestillinger på absolutte modeller af verden, som ikke giver plads til forandring. Alle de mennesker der tror på en gud, vil stå med et voldsomt problem, for deres guds­opfattelse er absolut, man skal enten tro på denne religion og denne religions gud, eller også er man forkert og ikke-troende og skal straffes for dette. Der findes kun een virkelighed, så uanset hvem der har ret, så vil der være en masse mennesker der bliver nødt til at skifte mening. Problemet for mange af disse religioner er at hvis de bliver nødt til at skifte mening, så skal de erkende et nederlag, for alt hvad de har troet på er tilsyneladende forkert. Nederlaget opstår fordi deres forestillinger er absolutte og uforanderlige. Til sammen­ligning findes der ikke nederlag indenfor videnskaberne.

Alle videnskabsfolk ved godt at den nuværende forestilling om verden, blot er midlertidig indtil en bedre forestilling erstatter en tidligere forestilling. Viden­skabsfolk har derfor ikke noget nederlag når de skifter mening. De religiøse mennesker har kørt sig selv op i et hjørne hvor den eneste vej ud er et nederlag. Da der ikke findes nogen religion der vil acceptere et sådan nederlag, så vil de hellere slå andre mennesker ihjel, end indrømme deres fejl. Verdens konflikter er langt fra ovre. Så længe der er mennesker der har




Side 020

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







forskellige forestillinger om verden, så vil der være konflikt. Så længe der findes to mennesker her på jorden der har forskellige forestillinger om verden, lige så længe vil der være en kamp om hvad der er den virkelige verden. Der vil være en kamp om virkeligheden.







Side 021

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Denne side er blank i bogen







Side 022

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Første del

Velkommen til virkeligheden




Side 023

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Denne side er blank i bogen







Side 024

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Kapitel 1

Banen kridtes op




Side 025

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top










Afgrænsning af bogens indhold

Når man skal skrive en bog, der handler om virkeligheden, så opstår der hurtigt en problem som er forårsaget af psykiatrien. I psykiatrien bruger man begrebet vrang­fore­stilling om forestil­linger, der angiveligt ikke stemmer overens med virkeligheden. Det første problem med begrebet er, at det ikke er yderligere defineret, så det kan være svært at vide hvad en psykiater egentlig mener er en vrang­forestilling. Det næste problem er, at der findes ret mange forskellige årsager til de såkaldte vrang­fore­stillinger. Det gør at når jeg skal beskrive den menneskelige opfattelse og vej imod virkeligheden, så er jeg nødt til at præcisere min forklaring i forhold til psykiatriens rodede koncept - vrang­forestillinger. Denne bog handler om menneskets forestil­linger om verden. Den handler om de forestil­linger vi har som passer overens med den verden vi lever i, og den handler om de forestillinger, som ikke passer overens med den verden vi lever i (nogle af psykiatriens såkaldte vrang­forestillinger).

Denne bog handler således IKKE om de såkaldte bizarre vrang­forestillinger. Den handler heller ikke om såkaldte vrang­forestillinger som en person har om sig selv, for eksempel en mand, der tror at han er den genopstandne Jesus. Disse to former for forestil­linger hører til i en anden bog. Nogle mennesker har svært ved at skelne mellem det som er virkeligt og det som ikke er virkeligt. Disse tilstande er heller ikke en del af denne bogs emne. Grunden til at du nok synes at det er underligt med så mange undtagelser er fordi at det begreb man har i psykiatrien - vrang­forestillinger - er en blanding af mange forskellige årsager, der kommer til udtryk hos mennesker på måder der ligner hinanden. Psykiatrien går ikke op i årsagerne til disse såkaldte vrang­forestillinger. Psykiatrien går udelukkende op i det der ligner hinanden. Denne model handler ikke om det der ligner hinanden, men om det der er årsagsforbundet. Det er to meget forskellige fremgangsmåder til beskrivelse af den menneskelige tænkning. De mange forbehold i min model opstår således udelukkende fordi jeg sam­men­ligner min model med de elendige modeller der findes i psykiatrien om den menneskelige tænkning. Undtagelserne er således ikke et udtryk for at min model er dårlig, men derimod en dårlig psykiatrisk model. Problemet er at psykiatrien i mange år har fyldt befolkningen med skrammel­begreber, der gør det til en udfordring for personer som mig at forklare hvad virke­ligheds­opfattelse egentlig handler om. Jeg er derfor nødt til at være ekstra grundig når jeg forklarer indholdet af denne bog.

Virkelighed, sandhed og realiteter

Når vi taler om virkeligheden, så gør vi det med et sprog som ikke er perfekt. Det gør at vi ikke altid har et passende sprog når vi skal tale om et emne. I dette tilfælde har vi en masse ord, der dækker det samme - sandheden. Når vi søger efter sandheden så søger vi også efter hvad der er virkeligheden og det som vi kalder for realiteterne. Både sandhed og virkelighed og realiteter dækker over det samme begreb. Den eneste forskel er at de tre ord, som dækker det samme, bruges i forskellige sproglige situationer. Nogle gange er det mest sprogligt belejligt at beskrive det vi søger som sandheden. Andre gange beder vi måske en anden person om at se realiteterne i øjnene. Men det han skal se i øjnene er virkeligheden.

Side 026

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







001-Kløvning-virk-sandhed-realiteter-01-mid

Alle tre ord dækker over det selv samme begreb. Der er således tale om en kløvning af virkeligheden. Selv om vi taler om det samme, er det med tre forskellige ord i forskellige sammen­hænge. Der findes ikke noget over­ordnet begreb, der kan dække disse tre betegnelser for det samme, så jeg må nøjedes med begrebet virkelighed i grafikken. Derudover har jeg har i denne bog valgt at bruge ordet virkelighed. Når jeg således bruger ordet virkelighed i denne bog, så dækker det over det fællesbegreb der ligger til grund for vores brug af ordene: virkelighed, sandhed og realiteter. Vi vil generelt allesammen gerne have forestil­linger der er så tæt på virkeligheden som muligt, da Darwinisme stadig gælder og siger at: Den mest tilpassede overlever. Det skal i denne bog forstås som: Den forestilling, der bedst passer til virke­ligheden vil overleve. På det mere personlige plan bliver det til: Den person, der har den forestilling der passer bedst til virkeligheden vil overleve.

Illusionen om forskellighed

Der findes tre områder, som hver især gør krav på at kende den sande virkelighed: Religionen, psykiatrien og videnskaben. Et af problemerne i denne situation er, at der opstår en illusion om forskellighed. Grunden til at for eksem­pel de religiøse ikke interesserer sig ret meget for hvad man mener i psykiatrien er fordi der er en illusion om forskellighed. De religiøse tænker at psykiatri ikke har noget at gøre med religion. Psykiatri handler jo om sygdom og hvordan skulle det dog have en relation til religionen?

002-Kløvning-virkeligheden-01-mid




Side 027

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Realiteten er at de har meget med hinanden at gøre, for begge områder har den holdning at netop deres fag udtrykker den sande virkelighed. De religiøse mener at virkeligheden er, at der findes en gud, og i psykiatrien spærres mennesker inde på lukkede afdelinger fordi de har den angiveligt forkerte opfattelse af virkeligheden. Uanset hvordan man vender og drejer det, så har religion, psykiatri og videnskab samme omdrejningspunkt, nemlig - virkeligheden. Det er derfor at disse tre områder er nødt til at blive beskrevet i samme bog og med samme sprog. Hvis man skal beskrive virke­ligheden, så giver det ikke nogen mening af udelade et af disse områder. De må nødvendigvis beskrives som en samlet enhed, netop som det sker i denne bog. Det er sket en kløvning af virkeligheden, så det ser ud som om der er tale om tre forskellige områder, men det er blot en illusion. Det er beklageligt at man indenfor disse tre områder har tre forskellige former for fagsprog, når emnet nu er det samme i alle tre fag - virkeligheden.

Hvorfor forestillinger?

Hele grunden til at vi har en hjerne og er i stand til at tænke, er fordi det forbedre vores chancer for at overleve. Mere specifikt kan man sige at formålet med vores forestil­linger om verden er at sikre vores overlevelse. Det individ, der har de bedste forestil­linger vil også være bedst til at overleve. Og det vil generelt være det individ med de mest rigtige forestil­linger om verden, der vil over­leve. Dog med undtagelse af kulturen, som kan virke forstyrrende, hvis dens forestil­linger ikke passer overens med virkeligheden. Alt hvad mennesker gør, gør de for at overleve. Vores forestil­linger er således også et værktøj, der skal sikre vores overlevelse. Vores forestil­linger er således en forsvars­mekanisme, der har til formål at sikre vores overlevelse.

Ret og Vrang

Mennesker har to slags forestil­linger. Dem som stemmer overens med virke­ligheden og dem som ikke stemmer overens med virkeligheden. I psykiatrien har man valgt at kalde de forestillinger som angiveligt ikke stemmer overens med virkeligheden for vrang­forestillinger. Det underlige er dog, at man i psykiatrien ikke har noget ord for forestillinger som rent faktisk stemmer overens med virkeligheden.




Side 028

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







003-Forestilling-ret-og-vrang-01-mid

Derfor har jeg i denne bog valgt at kalde disse forestil­linger for ret­forestillinger. Jeg tænkte på strikning, da jeg kom på navnet. Man kan strikke ret og vrang, og hvis vrang er bagsiden eller forkert, så må ret være forsiden eller rigtig. Det kan dog undre mig at man i psykiatrien ikke selv har undret sig over at man kun beskriver den ene side af medaljen. Man skulle tro at fagpersoner som psykiatere automatisk havde lavet en opstilling med rigtige og forkerte forestillinger, som kunne give et overblik, men det har man altså ikke gjort.

Mentale udfordringer

Når jeg i denne bog skriver at psykiatri er et vrang­univers og at psykiatrien blot er en samling vrang­forestillinger, så skal det IKKE ses som et udtryk for at jeg ikke tror at der findes mennesker med mentale udfordringer. Jeg anerkender at der findes personer, som har ud­for­dringer på det mentale område. Hvad jeg dog IKKE anerkender er psykiatriens forklaringer, diagnoser og medicin, for det har absolut ingen hold i virkeligheden. Lidelsen er virkelig men det er psykiatriens forklaringer sandelig ikke.




Side 029

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Denne side er blank i bogen







Side 030

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Kapitel 2

Krav til en model




Side 031

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Grundregler for modellen

Mens jeg skrev denne bog havde jeg nogle grundregler for modellen. Den første er:

1) En model/teori for menneskets tænkning skal forklare alle dele af den menneskelige tænkning

Der må således ikke være dele af den menneskelige tænkning, der er udeladt af modellen.

2) Modellen må ikke indeholde undtagelser

Psykiatri

I psykiatrien har man flere modeller, men ingen af dem virker, for de har stort set allesammen indbyggede undtagelser, som gør dem ubrugelige. Der findes ikke undtagelser for tyngdeloven. Den tyngdelov der gælder her på jorden gælder i hele universet uden undtagelser. Videnskabsfolk ville finde det tåbeligt hvis vi indførte en undtagelse der sagde at tyngdeloven ikke gælder på Bornholm. Jeg ved det lyder tåbeligt, men psykiatrien modeller for den menneskelige tænkning er tåbelige.

Religion

Religioner som Kristendom og Islam har så mange undtagelser i deres forestillinger om verden, at deres modeller er komplet ubrugelige i vores moderne verden. Der var engang hvor de var bedre end det man havde tidligere, men nu er de forældede.

3) Ingen af delene i en model må være i modstrid med hinanden

Psykiatri

Kort fortalt - nærmest alle modeller i psykiatrien er i modstrid med hinanden. Den primære årsag er at alt bliver samlet ud fra symptomer i stedet for årsager. Grunden til at mange af psykiatriens modeller indeholder und­tagelser er netop fordi at modellerne ellers ville være i modstrid med andre modeller i psykiatrien.

Religion

Det samme gør sig gældende for religion. Religioner indeholder masser af forestillinger, som er i modstrid med hinanden.

4) Modellen skal forklare hvordan alle dele af den menneskelige tænkning står i relation til hinanden

Psykiatri

Dette punkt findes ikke i psykiatrien. Da man ikke interesserer sig for sammenhæng eller årsag, men bare kikker på symptomer, så vil den rette sammenhæng nok aldrig gå op for psykiatrien.

Religion

Mange dele af den virkelighed der fremstilles i religioner er umiddelbart sam­men­hængende. Problemet er dog at det som får de forskellige forestil­linger til at hænge sammen er en form for kunstig lim - magisk tænkning. Det kræver utroligt mange søforklaringer at få en religion til at hænge sammen.


Side 032

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Hverken Psykiatrien eller Religionen har tilfredsstillende modeller der kan forklare vores tænkning og den virkelighed vi lever i. Det er derfor på tide men en ny model - min model. Der er ikke noget galt i at opstille en model, som ikke er perfekt. Vi er nødt til at have et udgangspunkt for en model. Dog skal det være således at i det øjeblik vi finder en fejl i modellen så skal denne fejl undersøges og modellen skal tilpasses så der ikke længere er en sådan fejl. Når jeg hele tiden sammenligner min model for virkeligheden med religion og psykiatri, så er det netop fordi at det er indenfor disse områder man kommer med forklaringer på virkeligheden, som ikke stemmer overens med virkeligheden. Den model jeg her opstiller er en universal­model. Den er uden søforklaringer og den har intet behov for magiske forklaringer for at hænge sammen. Det er ikke en special­model, som kun dækker de religiøse, patienterne eller ateisterne. Den dækker alle mennesker på samme tid uden konflikter. Psykiaternes model fejler fordi den ikke forholder sig til de religiøse, og den fejler fordi den kun beskriver de unormale, men ikke er i stand til at forklare de normale.

Uoverensstemmelser

Enhver uoverensstemmelse bør danne grund­lag for nærmere undersøgelse, med det formål at finde ud af hvad der er korrekt og hvad der ikke er korrekt. Denne model er komplet og behøver derfor ikke at blive ændret. Den ER virkeligheden. Den kan dog altid blive bedre i den forstand at den kan beskrives nærmere. Skelettet i denne model ER sandheden.

Fordele og ulemper ved modellen

Modellens store fordel er samtidig også dens ulempe når man skal forklare modellen. Fordelen ved modellen er at den viser en masse relationer mellem emner og begreber. Det er en fordel at modellen kan forklare en masse ting på samme tid. Den kan også vise disse tings relation til hinanden. Det er dog en ulempe når modellen skal forklares. For når jeg forklarer én del af modellen, så kan jeg ikke lade være med også automatisk at forklare andre dele af modellen på samme tid. Jeg kommer derfor ind på de samme emner flere gange, men med forskellige udgangs­punkter. Der er ikke fordi jeg tror at du som læser ikke kan forstå hvad jeg skriver. Der er fordi at modellen netop har den struktur som den har. Det kan ikke være anderledes. - alting hænger sammen.

Den næste model for virkeligheden

Det første forsøg på en samlet model for virkeligheden, var Isrealitternes forening af alle de lokale guder til en forestilling om en enkelt gud for alting. Det var ganske vist et vrang­univers, men dog den første enhedstanke om virkeligheden. Efter mere end 2000 år med den samme model, er det nu på tide med en mere tidssvarende model - denne model - ret­universet.

Udgangspunktet er således: Én verden, én virkelighed og én model




Side 033

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Denne side er blank i bogen







Side 034

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Kapitel 3

Modellen




Side 035

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Grafisk konvention

Når jeg i denne bog beskriver forestil­linger, så er der to måder at gøre dette på. Jeg kan beskrive en enkelt fore­stilling eller jeg kan beskrive en gruppe af forestil­linger (ofte benævnt univers). For at det er lettere at se forskel på om jeg taler om en enkelt forestil­ling eller et forestillings­univers, så gør jeg brug af forskellig former for grafik. Når der er tale om en enkelt forestilling, så gør jeg brug af vandrette streger, når jeg skal definere en grænse, som regel en niveau-grænse som for eksempel den magiske grænse. Det ser ud som følger:

004-Grænse-vandret-01-mid

De menneskelige forestil­linger ligger i øjeblikket omkring punkt G i modellen. Det vil sige at det menneskelige forestillings­univers er en blanding af ret­forestil­linger og vrang­forestil­linger i området mellem punkt F og H. Det er derfor mulig at definere alle forestillings­universer som en relativ fordeling mellem ret­forestil­linger og vrang­forestil­linger.

005-Grænse-skrå-01-mid

I ovenstående grafik er der således en fordeling mellem ret­forestil­linger og vrang­forestil­linger på ca 50% / 50%. Niveaugrænsen er i ovenstående grafik den magiske grænse.




Side 036

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Forestillings­universet

Mennesker har ikke blot en enkelt, men mange forestil­linger om verden. Selve forestillings­universet har jeg tegnet som en cirkel. De enkelte forestil­linger er repræsenteret ved dele af cirklen. Der kan være enten en hvid eller en sort rande/kant omkring hver forestilling.

006-Forestillings-universet-01-mid

Forestillinger som ikke stemmer overens med virkeligheden (vrang­forestil­linger) har sort kant og forestilling som stemmer overens med virkeligheden (ret­forestil­linger) har hvid kant. Selv om fore­stil­lingerne i ret­universet principielt ikke har grænser, så har jeg opretholdt en hvid grænse, blot så det er muligt at se, at ret­universet også indeholder forskellige fore­stil­linger.




Side 037

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







000A-Udvikling-samlet-forløb-01-mid




Side 038

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Den første forestilling opstår (A)

Måske har du undret dig over hvorfor vi i det hele taget har forestil­linger om verden, og hvordan det kan være at vi kan opleve angst? Du kender sikkert teorien om The Big Bang. Den siger at universet opstod som en ubalance i ingenting. Det samme gør sig gældende for vores forestil­linger og angst - de opstod ud af ingenting. Dengang vi bare var dyr havde vi ingen forestil­linger om verden og vi havde heller ikke angst som følge af manglende forståelse af verden.

000C-Oprindelse-01-mid

På et tidspunkt i vores udvikling begyndte vi at begribe verden. Vi havde måske hele tiden kikket på træer, men ikke tænkt over hvorfor det var træer eller at der i det hele taget var træer. Vi var uden angst og uden forestil­linger. På et tidspunkt begyndte vi at se for eksempel træer som træer og vi forstod at det var træer. Vi havde endnu ikke noget sprog, så vi kaldte det ikke for træer, men konceptet træ opstod i vores tanker. En anden ting, der opstod som uundgåelig modpol var angsten, for i det øjeblik vi forstod at et træ var et træ, så opstod der også et behov for at forstå hvorfor træet var et træ. Men andre ord - i det øjeblik konceptet træ opstod i vores tanker, så opstod der også et behov for at forstå hvorfor der overhovedet var et koncept, der hed træ og manglen på en sådan forklaring medførte angst. Det er denne eksplosion i ingenting, der giver ophav til grundreglerne for forestil­linger og angst:

Grundregel nr 1: Det er angsten, der driver værket

I det øjeblik du får angst på grund at ting du ikke forstår, så vil denne angst drive dig til at finde et svar. Det er derfor at det er angsten der driver værket. Det er for at forstå din verden, så du slipper for angst.

Grundregel nr 2: Angsten er din læremester

I det øjeblik du oplever angst og gerne vil af med din angst så er der ikke andet at gøre end at undersøge verden og finde en forklaring på verden. Du er derfor tvunget til at lære noget om verden hvis du vil af med din angst. Derfor er angsten din læremester.

Grundregel nr 3: Angsten skal have et sted at bo

Den angst vi oplever er en hjemløs størrelse. Den vandre rundt i vores tanker og forstyrrer. I det øjeblik vi kommer med en forklaring på en ting i verden vi ikke forstod, så har angsten fået et sted at bo, og den vandre ikke længere hvileløst rundt i vores tanker. Universet er blot en ubalance, der




Side 039

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







prøver at komme i balance igen. Mennesket er en del af dette univers, og vi er i os selv en ubalance der prøver at komme i balance igen. En af vores ubalancer er fremkomsten af vores fore­stil­linger og angst. Det eneste vi prøver på som mennesker når vi søger efter viden, er at udligne denne balance. Mennesket prøver på det samme som universet - at komme i balance igen. Hvem ved ... måske kan universet ikke komme i balance før mennesket kommer i balance. Vi er jo trods alt en del af universet. Hvem ved det? - jeg ved det ikke...

Mængden af forestillinger vokser (B)

Efter indførelsen af den første forestil­ling begynder flere forestil­linger nu at blive dannet. Bagsiden af medaljen er at der for hver forestil­ling der dannes, også dannes den tilsvarende angst. Derfor vil angsten begynde at vokse i samme takst som vores forestil­linger. Det er vigtigt at huske på at hver enkelt ny forestil­ling opstår på samme måde som den første forestil­ling. Ud af ingenting opstår forestil­lingen på den ene side og angsten på den anden side. Vi oplever ikke forestil­linger som en følelse men vi oplever den medfølgende angst som en følelse. Det er også vigtigt at huske på at på dette tidspunkt i evolutionen er vores forestil­linger udelukkende et udtryk for at vi er bekendt med noget i naturen, men at vi på dette tidspunkt endnu ikke er i stand til at sætte ord på det vi oplever. Det kan være et individ der førhen ofte oplevede lyn og tordenvejr, men som ikke betragtede det som et koncept eller begreb i sig selv. Pludselig ser individet lyn som noget i sig selv. Forestil­lingen om konceptet lyn er dannet, men individet har absolut ingen ide om hvad det er han oplever. Da forestil­lingen følges af angst, så vil individet også i det øjeblik han bliver klar over lynet som koncept også blive angst i forbindelse med konceptet. På dette tidspunkt er alle de forskellige forestil­linger løsrevet fra hinanden. Man kan sige om individet at det lever med et fragmenteret univers. Alle forestil­lingerne driver løst rundt i individets tanker uden nogen som helst relation til hinanden.

Magien opstår (C)

På dette tidspunkt sker der noget afgørende. Mængden af koncepter hos det enkelte individ er nu så stort, at det kan beskrives som angstens tid. Da hver forestil­ling medfører angst og angsten endnu ikke har fået et sted at bo, så må det nødvendigvis betyde at individet oplever al denne angst. Det må være en voldsom følelse. Samtidig sker der dog også noget andet. På dette tidspunkt i udviklingen opstår magien.

Vrang­forestil­lingerne begynder at tage form (D)

Magien er en slags lim, der kan lime to forskellige forestil­linger i individets tanker sammen. I det øjeblik to forestil­linger om verden limes sammen, har det den fantastiske effekt, at det udligner angst. Indførelsen af magien er således starten på en tid med mindre og mindre angst. Selve grundlaget for at magien kan opstå, er volumen. Mængden af løsrevede fore­stil­linger er nu så stort at individet begynder at kunne finde forestil­linger om verden, der kan sættes sammen som større og mere




Side 040

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







kompakte forestil­linger. Hver gang to forestil­linger limes sammen forsvinder således to løsrevede forestil­linger som efter­følgende bliver til en forestil­ling. Samtidig reduceres angsten hos individet. De reducerer trykket på hukommelsen, da det er lettere at huske en enkelt større forestil­ling end to små. Den del af energien der blev brugt i hjernen til hukommelse kan nu bruges til andre mentale funktioner. Den samlede forestil­ling dannet af to løsrevede forestil­linger har dog intet med virke­lig­heden at gøre. Det er en vrang­forestilling - fri fantasi. Men det er af mindre betydning på dette tidspunkt for individet. Vrang­forestillingen havde den sideeffekt at den fik noget angst til at forsvinde og det er individet glad for.

De sidste fragmenter forsvinder (E)

På dette tidspunkt er alle de fragmenterede forestil­linger ved at være væk. Med tiden er alle de oprindelige fragmenterede forestillinger blevet en del af en vrang­forestilling, som har medført en kraftig reduktion af angsten. Det eneste der mangler nu, er at føre alle vrang­forestil­linger sammen til en enkelt vrang­forestil­ling om verden.

Virkeligheden og enheds·tanken opstår (F)

Fra A til C skete der en stigning i antallet af fragmenterede forestil­linger. Da volumen blev tilstrækkelig stort begyndte en ny funktion at tage over. Vrang­forestillinger blev dannet ved sammen­limning af frag­menter. Fra C til F sker der igen en stigning i volumen, men denne gang i antallet af vrang­forestillinger. Den store volumen af vrang­forestil­linger gør det nu muligt at forene alle disse vrang­forestillinger i et vrang­univers. Den første enhedstanke om verden er opstået. Den er ganske vist en vrang­forestilling, men alene det forhold at mennesket for første gang i historien er i stand til at se hele verden som en helhed er intet mindre end et kvante­spring af dimensioner. Det sker, da Israelitterne tager alle husguderne og erstatter dem med en enkelt gud for alle dele af menneskets verden. Een gud for hele verden - for hele virkeligheden. Igen frigives en masse energi i hukommelsen. Det er lettere at huske en enkelt vrang­forestilling om hele universet, end at huske det som enkeltdele. Den frigivne energi og enhedstanken giver nu grobunden for endnu et trin i vores udvikling som tænkende væsener. For tredje gang gennemløbes et forløb med samling af forestil­linger denne gang er det dog virke­ligheden der banker på døren.

Ret­forestil­lingerne begynder at dominere (G)

Det store volumen af vrang­forestillinger gør det nu muligt for individet at sammenligne de forskellige forestil­linger for at se om de er i konflikt med hinanden. Hver gang en konflikt opdages, dannes en ny vrang­forestilling som erstatning for de to ringere vrang­forestil­linger. På et tidspunkt bliver vrang­forestillingerne så gode at de nye fore­stillinger der dannes faktisk stemmer overens med virkeligheden og de første ret­forestillinger er dannet. Disse ret­fore­stil­linger danner så igen grundlag for ret­forestillinger som er endnu bedre og flere og flere af vrang­forestil­lingerne forsvinder ud af tænkningen. Det er ikke til at sige præcis hvor mennesket er på skalaen i øjeblikket, men det lader til at være et sted imellem punkt F og H.




Side 041

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Den ultimative sandhed (H)

Ude i fremtiden venter den ultimative virkelighed eller sandhed. Det er ikke til at vide om vi nogen sinde kommer hertil. En af de største bekymringer jeg har som person er om det er lykkedes os at slå hinanden ihjel inden vi kommer så langt. Problemet er, at mange personer med store vrang­forestil­linger gerne vil slå ihjel for deres vrang­forestil­linger. Evolutionen har været i gang så længe at jeg ikke finder det sandsynligt at der længere fødes individer med en tænkning lavere nede end punkt E. De fleste moderne mennesker er enten religiøse og tror på et vrang­univers (F) eller er ved at slippe dette (G). Såfremt et individ skulle dukke op, med den ultimative sandhed (H), så tvivler jeg faktisk på at personer på niveau F og G ville være i stand til at forstå vedkommende.

Et spring af dimensioner

Der findes nok ikke noget sværere at forklare moderne mennesker end ting, de opfatter som en selvfølge. Selv om vi ikke går og taler om det til daglig, så er det en selvfølge for de fleste mennesker at ting i verden udgør en samlet helhed. Der findes ikke mennesker, som ser ting som sker i atmosfæren som noget adskilt i forhold til det der sker i verdenshavene. I dag ved vi godt at vejret i høj grad er påvirket af det som sker i verdens oceaner. Havenes temperaturer har stor indflydelse på det vejr i oplever til daglig, men sådan har det ikke altid været. I fortiden var vi ikke i stand til at se den slags relationer. Man betragtede de forskellige dele af verden som separate enheder eller elementer. Dette var grund­laget, da man begyndte at gøre sig forestil­linger om hvem eller hvad der egentlig styrede det som skete her i verden. Vores fragmenterede verdensbillede gav et lige så fragmenteret gudebillede. Hver ting fik sin egen gud. Vejret fik vejrguder,. havet fik sine egne guder og alle de andre områder fik guder, for eksempel krigsguder og guder for kærligheden og forplantning. Antallet var mange. På et tidspunkt kom den menneskelige tænkning dog til punkt, hvor den var klar til at tage det næste skridt. Mennesket var nu blevet så god til at forstå verden, at mennesket indså at det hele nok hang sammen - enhedsguden blev skabt. I stedet for at have en gud for hver fragment af verden, så kunne mennesket nu se verden som en helhed (F). Troen på den almægtige og ene gud, gik derfor hen og blev et spring af dimensioner i den menneskelige tænk­ning. Det interessante er dog at ingen lader til at få øje på dette tankespring af dimensioner. For første gang i menneskets historie havde det nu en enheds­forestil­ling om verden. Den var ganske vist ikke særlig retvisende, det var et vrang­univers, men det skulle gå hen og danne grundlag for de næste mange tusind års tænkning. Efter flere tusind år med dette første enheds­univers, vrang­universet, er vi nu klar til at tage næste skridt - ret­universet. Dette univers er sidste skridt på vores vej mod virkeligheden. Selv om det er det sidste skridt, så forventer jeg dog at der igen vil gå ret mange år før vi egentlig forstår hvad der er virkeligheden. Med modellen i denne bog lægger jeg hermed op til det næste kvante­spring i vores tænkning - ret­universet (H).




Side 042

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Fantasi og forestillingsevne

Indledning

Model om virkelighed indeholder to felter, som repræsenterer to forskellige måder at tænke på:

1) Det virkelige område og
2) Det ikke-virkelige område

Jeg bruger ikke ordet u-virkelig, da det giver læseren forkerte associationer i forhold til det jeg skal forklare. I det virkelige område bruger vi vores forestil­lingsevne og i det ikke-virkelige område bruger vi vores fantasi (magisk tænkning).

007-Fantasi-forestillingsevne-02-mid

Eksempel

For mange år siden fik jeg selv denne forklaring på forskellen mellem fantasi og forestil­lingsevne: Forestil dig, at du står i din stue og kikker ud af vinduet på græsplænen ude i haven. Forestil dig nu at der står et hundehus på græsplænen. Det er ikke nogen svær øvelse. Det, at du er i stand til at forestille dig et hundehus ude på græsplænen er ganske enkelt forestil­lingsevne. Tænk derefter følgende: Pludselig rejser hundehuset sig op og løber væk - det er fantasi. I den første situation forestiller du dig noget, som ligger indenfor virkelighedens grænser. Hundehuset i haven eksister ganske vist ikke, det er udelukkende noget du forestiller dig, men det ligger indenfor virkelighedens grænser. Det kunne godt være et hundehus ude i haven, men lige nu er det kun i dine tanker som en forestilling. I det øjeblik du fore­stillede dig at hundehuset rejste sig op og løb væk, så skiftede du tankeværktøj. Da huset rejste sig op og løb væk, ændre du tænknings­metode fra forestil­lingsevne til fantasi. Det er fordi at et hundehus ikke indenfor virkelighedens grænser kan rejse sig op og løbe væk. Forestil­lingsevne og fantasi er IKKE det samme. Det er to




Side 043

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







forskellige måder at tænke på. Hvad du nok ikke tænkte over da du læste denne tekst var hvor let det var for din hjerne at skifte mellem disse to forskellige måder at tænke på. Det skete helt automatisk. Du behøvede ikke at sige til dig selv: ”Så! .. nu skal jeg skifte fra at forestille mig noget til at lave en fantasi om noget”. Vores hjerne er i stand til at hoppe mellem de to metoder helt uden at vi tænker over det. Det er ret smart at vi ikke hele tiden behøver at tænke over hvordan vi tænker, men det har en voldsom ulempe, når det kommer til vores evne til at forstå den verden vi lever i og den måde hvorpå vi danner forestil­linger om den verden vi lever i. Der er vigtigt at forstå at der er tale om to forskellige måder at tænke på, men som vi til daglig ikke bruger synderlig meget energi på at adskille når vi tænker.

Sproget

Den måde hvorpå vi bruger det danske sprog er i høj grad med til at udviske grænsen mellem de to måder at tænke på. Hvis du hører folk tale, så vil du opdage, at de bruger forestil­ling og fantasi i flæng om de samme begreber. Nogle gange bliver ordet forestil­ling brugt om en fantasi og andre gange bliver ordet fantasi brugt om noget man forestil­ler sig. Faktisk er det således at ordet fantasi meget hyppigere bliver brugt om noget vi forestiller os end forestilling bliver brugt om en fantasi. Det skyldes en simpel adfærd hos mennesker - vi er dovne. Hvis man ser på selv ordne, så er ordet fantasi meget lettere og hurtigere at sige end ordet forestil­lingsevne. Da de to begreber er meget tæt forbundne, så er de fleste mennesker tilbøjelige til at bruge ordet fantasi om både det vi fantasere og det vi forestiller os. Vi er altså i den uheldige situation i det danske sprog, at det ene ord er meget lettere at sige end det andet.

008-Fantasi-forestillingsevne-01-mid

Derfor er fantasi som ord mere hyppigt brugt end forestil­lingsevne. Det forholder sig en smule anderledes på for eksempel engelsk. På engelsk har man imagination og fantasy. Imagination er forestil­lingsevne og fantasy er fantasi. Imagination og fantasy på engelsk er næsten lige lette (svære) at udtale. Dovenskab har derfor ikke lige så stor indflydelse på hvilket ord det anvendes på engelsk. Derfor vil imagination (forestilling) blive brugt lige så hyppigt som ordet fantasy (fantasi). Det gør at ordne i langt højere grad bruges korrekt. Endnu en uheldig situation er at når tekster og udtalelser oversættes, så oversættes en korrekt brug af det engelske ord til en forkert brug af det danske ord. Ofte bliver det engelske ord imagination oversat til fantasi. Det skaber en sammenblanding af de to begreber så de i de fleste menneskers tanker ikke er forskellige. Det er dog netop evnen til at adskille disse to former for tænkning der er afgørende for, at du kan forstå hvordan vi som mennesker danner




Side 044

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







forestillinger om den verden vi lever i.


Vejen til virkeligheden

Selve vejen til virkeligheden er på ingen måde nogen kompliceret model. Den er egentlig blot en retning fra før vi havde tanker om virkeligheden til en tid hvor vi ikke blot har forestillinger, men har forestillinger som svarer overens med virkeligheden. Evolutionen kan beskrives som en retning:

009-model-vej-2--urtid-til-nutid-mid

Vi udvikler os ikke kun som race, men også som individ, og det sker igennem hele vores liv:

010-model-vej-3--barn-voksen-mid

Når barnet undfanges og begynder at vokse i livmoderen, så gennemlever barnet hele den evolution mennesket har været igennem. Fostret starter med at ligne en fisk. Senere bliver det abelignende med en lille hale, der så forsvinder igen, og sidste stadige inden fødselen er det moderne barn. Barnet bliver født med en uendelig stor fantasi. Formålet med denne evne til fantasi er at sikre at barnet kan overleve i en verden barnet ikke forstår indtil barnet bliver voksen og lærer at forstå verden. På dette tidspunkt er fantasien ikke længere nød­vendig. De forestil­linger vi danner, vil i starten være forkerte (vrang­forestillinger), men med tiden vil vi udvikle forestil­linger (ret­forestil­linger), som stemmer overens med virkeligheden.

011-model-vej-1--før-til-korrekte-forestillinger-mid




Side 045

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Jeg vil i nogle situationer betragte det som en skala hvor man kan være hvor som helst på skalaen og bevæge sig frem og tilbage.

012-model-vej-4--fantasi-til-virkelighed-mid

Som mennesker starter vi livet med masser af fantasi. Det er meningen at denne fantasi skal sikre barnets overlevelse, indtil barnet lærer hvad der er virkeligheden. Der er nu engang en grænse mellem hvad der er fantasi og virkelighed, og denne grænse er den magiske grænse:

013-model-vej-5--magisk-grænse-mid

Den magiske grænse adskiller to former for tænkning. Det er en grænse som de fleste mennesker ikke tænker over til daglig. Det skyldes at vores tanker kan hoppe hen over grænsen ganske ubesværet. Vi kan sidde og se nyheder om noget der er nok så virkeligt, hvorefter vi kan slå over på en tegnefilm med kameler der taler og skildpadder der kører på skateboard. Hoppet fra virkelighed til fantasi er mennesker så gode til at foretage, at stort set ingen tænker på at de skifter tankegang i det splitsekund det tager at skifte kanal på et tv. Der er således to forskellige former for tænkning på hver sin siden af den magiske grænse, henholdsvis over og under den magiske grænse:

014-model-vej-6--fantasi-forestillingsevne-mid




Side 046

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Når vi skal forestille os noget, så er der to metoder. Den ene er forestil­lingsevne og den anden er fantasi. Det vil forklarer jeg længere nede i teksten. Man kan også vurdere det ud fra den magiske grænse:

015-model-vej-7--magisk tænkning-mid

Hele idéen med at kalde det for den magiske grænse er netop fordi at der under denne linje finder en tænkning sted, der baserer sig på magi. Når vi fantaserer om noget, så er det en form for magisk tænkning. Over den magiske grænse har individet sluppet den magiske tænkning. Den er ikke nødvendig over den magiske grænse. Psykiatrien har en holdning til hvordan tanker svarer til virkeligheden. I psykiatrien har man delt forestillinger op på følgende måde:

016-model-vej-8--ret-og-vrang-forestillinger-mid

I psykiatrien har man den holdning at hvis en forestilling ikke svarer overens med virkeligheden, så er det en vrang­forestilling, og derfor også et tegn på at personen, der har denne forestilling er syg. Vi bevæger os fra en fortid hvor religion var dominerende til en tid hvor viden er dominerende:

017-model-vej-9--religion-mid




Side 047

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Religion ligger under den magiske grænse. Forestil­lingerne i religioner er magiske fordi de gør brug af magisk tænkning for at hænge sammen. Religion er en form for fantasi. Den sidste udvikling er fra det subjektive til det objektive. Det nytter ikke at argumentere for en forestilling med et subjektivt argument. Det nytter ikke at sige: Jeg synes at 2+2 = 5. Det nytter heller ikke at jeg siger: 2+2 er en vurdering. Hverken holdninger eller vurderinger dur når der skal argumenteres for en forestilling om verden.

018-model-vej-10-subjektiv-til-objektiv-mid

Den samlede vej til virkeligheden

Nu har jeg forklaret modellen ved hjælp af flere forskellige udgaver, men de kan faktisk godt skrives sammen til en enkelt model (se nedenfor).

Begrebernes orden

De enkelte begreber i de to felter - ret·feltet og vrang·feltet - står ikke i en bestemt orden. Selve modellen har en retning nedefra og op, men de begreber, der står i modellens felter hører blot til i det givne felt.




Side 048

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







000B-model-vej-0--samlet-vej-mid




Side 049

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Bevægelse i og mellem felter

Samlet set bliver vores forestil­linger om verden blive bedre og bedre. Da modellen er vertikal, så vil en forbedring i vores forestil­linger være en bevægelse opad og en forværring af vores forestil­linger vil være en bevægelse nedad. Modellen indeholder to felter adskilt af den magiske grænse. Det øverste felt er ret­forestil­linger og det nederste felt er vrang­forestil­linger. Der kan finde bevægelse sted indenfor et felt eller mellem felterne. Ved at tegne disse bevægelser ind i modellen kommer det til at se således ud:

000D-model-vej-11-samlet-bevægelse-i-og-mellem-felter-mid

Samlet set er der seks mulige bevægelser. Tre op og tre ned. Jeg vil komme med tre eksempler på situationer hvor vores forestillinger bliver bedre.




Side 050

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Indenfor felt - ret­forestil­ling - opad (A)

Eksempel: For mange år siden opdagede man, at jorden havde et magnetfelt der strakte sig langt ud i verdensrummet. Man havde opstillet nogle modeller for dette magnetfelt og det var i mange år anerkendt som værende repræsentativt for det faktiske magnetfelt. For nogle år siden valgte man så, at sende nogle rumsonder ud i rummet i forskellige retninger for at måle styrken af dette magnetfelt. Til forskernes meget store overraskelse, så var magnetfeltet lige det omvendte af den model man havde anvendt i mange år for dette magnetfelt. Forskerne var jublende vilde med opdagelsen, for nu havde man opdaget en fejl i modellerne for magnetfelter omkring planeter. Man kunne nu tilpasse den gamle model til de nye målinger af magnetfeltet. Man havde altså en model for magnetfeltet som faktisk var ret god. Det eneste problem med modellen var dog at man var kommet til at bytte om på nordpolen og sydpolen i modellen. Dette blev nu rettet. Resultat: En god model var nu blevet til en endnu bedre model. Eller sagt i model-termer: En god ret­forestil­ling var nu blevet erstattet af en endnu bedre ret­forestil­ling.

Mellem felterne - opad (C)

Eksempel: I mange år havde man den forklaring på tordenvejr, at det var guden Thor der kørte over himlen og svingede sin hammer. Senere har man fundet ud af den korrekte forklaring på lyn og torden. Grunden til at lyn opstår er fordi der sker en udligning af elektroner mellem to områder med henholdsvis negative og positive ioner. Når spændings­forskel­len mellem de to områder bliver for stor, så vil elektroner vandre fra området med for mange elektroner tilbage til området med for få elektroner. Denne elektron­vandring er årsagen til selve lynet. Lynet er intet andet end en masse elektroner der skifter position i skyerne i et enkelt hurtigt øjeblik. Selve torden­braget opstår som en følge af den opvarmning der sker når elektroner bevæger sig gennem luften. I det øjeblik luften varmet op til tusindvis af grader på en brøkdel af et sekund, så opstår der en trykbølge som efterfølgende spreder sig ud i luften omkring lynet. Denne trykbølge oplever vi som torden. Der er altså tale om en forklaring der går at fra være fri fantasi til pludselig at være en videnskabelig forklaring baseret på vores viden om atmosfæren. En vrang­forestilling er således skiftet ud med en ret­forestilling. De to forestillinger er på hver sin side af den magiske grænse. Forklaringen med Thor var ren fantasi og magisk, mens for­klaringen med elektron­vandring er baseret på virkeligheden.

Indenfor felt - vrang­forestilling - opad (E)

Eksempel: For cirka 3.000 år siden levede der et folk i mellemøsten. Dette folk havde mange forskellige guder. Nogle mennesker havde lokale guder, andre havde en gud for hvert forhold i deres liv. Nogle mennesker havde således guder for vejret - vejrguder, de havde guder for krig - krigsguder, de havde guder for høsten - høstguder og mange andre guder. På et tidspunkt ændrede dette sig. Pludselig var der nogle af disse folk der erstattede deres mange guder men en enkelt gud for alting. Nu havde man ikke længere en masse guder at forholde sig til, men kun en enkelt gud. Der er tale om, at man går fra en dårlig vrang­forestilling til en mindre dårlig vrang­forestilling. Der sker således en bevægelse opad i feltet for vrang­forestillinger. Nu kan det godt være at du undre dig over mit eksempel. Det kan godt være at du ikke lige kan se hvordan det kan være forbundet med en forbedring i vores forestillinger at udskifte en masse små guder med en enkelt gud. Forklaringen er at der kun

Side 051

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







findes een verden og derfor kun een virkelighed. Dengang man havde mange guder, så var årsagen den, at mennesket ikke havde mentale evner til at rumme hele verden i tankerne på een gang. Men tiden gik og vi blev klogere og klogere. Pludselig en dag, var vi i stand til at se hele verden som en helhed. Vi gik fra en situation hvor vi så verden som en masse enkeltheder der ikke var forbundet til hinanden til en situation hvor vi kunne se at hele verden hang sammen som en helhed. Da denne tanke opstod i vores tanker, ændret vi trosmodel og skiftede alle de forskellige små guder ud med en enkelt gud, således at vores opfattelse af guder nu stemte overens med vores evne til at se hele verden som en helhed.

Min udfordring med denne forklaring er at den handler om noget der fandt sted for flere tusind år siden, og vores mentale evner har udviklet sig voldsomt siden da. Det gør at du som læser nok ikke vil synes at der er ret meget slagkraft i mit eksempel. Situationen er dog den, at dengang denne udvikling fandt sted, så var der tale om et kvantespring af dimensioner. Det var et ekstremt hop vi gjorde i vores forståelse af verden. Det ironiske kan måske være at det var et kvantespring i det religiøse område, men uanset hvem man er i dag - religiøs eller ateist - så var dette spring i vores forståelse en undgåelig forudsætning for vores mentale evner i dag.Selv om jeg er ateist og ikke tror på guder, så anser jeg dette spring fremad i vores tænkning som yderst vigtigt for vores moderne evner til at forstå verden.

Nedad

Der er faktisk også situationer hvor vores forståelse af verden kører i den forkerte vej. Som udgangspunkt er dette kun muligt med en eller anden form for magt eller manipulation, hvor man tvinger andre mennesker ind i en bestemt tro om verden, som er dårligere end den vi har opnået i den moderne videnskab. Jeg vil ikke beskrive det nærmere.

Evolutionen af forestillinger (F til H)

I punkt F (1) i vores udvikling er den første enhedstanke på plads. Vi har en masse forestil­linger om verden, men de er argumentløse, da vi på dette tidspunkt i vores udvikling har en nærmest total mangel på viden om den verden vi lever i. Den menneskelige intel­ligens er også ret lav på dette tidspunkt. Vores forestil­linger på dette tidspunkt er ikke bedre end det samlede produkt af vores intel­ligens og vores viden om verden. Det er på dette tidspunkt, at vi danner de første forestil­linger, som senere skal gå hen og bliver tradition. Mennesket er på dette tidspunkt i udviklingen udelukkende et troende menneske, for mennesket har nogle forestil­linger om virkeligheden som er helt uden argumenter og de er på ingen måde baseret på viden. De er dannet ud af den blå luft. Det er ren fantasi og magisk tankegang. Mennesket er et troende væsen, for tro kræver ikke argumenter. Det er nok at der er en forestil­ling at tro på.




Side 052

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







019-Evolution-F-til-H-01-mid

Tiden går og vores intel­ligens og viden om verden stiger. Dette fører til bedre forestil­linger om den verden vi lever i. Da vores viden stiger, er vi også i stand til at sammenligne flere informationer om den verden vi lever i. Dette fører til en større kompleksitet i de forestil­linger vi danner om verden. Det er dog stadig vrang­forestillinger (2). Vi har ganske vist noget der kunne kaldes for argumenter, men de er allesammen magiske, for de er helt uden hold i virkeligheden. Man kan sige, at der er en form for parløb imellem vores intel­ligens og vores forestil­linger. Efterhånden som vores intel­ligens og viden stiger, vil vores tilbøjelighed til at tro på vrang­forestillinger til fordel for argumentløse forestil­linger stige.

Dog har lang tid med tidligere tiders forestil­linger sat sig fast i vores tanker. og vil derfor ikke forsvinde helt, selvom nye og bedre forestil­linger ser dagens lys. De tidligere forestil­linger er gået hen og blevet en vane - en tradition. Så selv om menneskets på dette tidspunkt godt kan se at de måske ikke er helt gyldige, så holder mange mennesker fast i disse forestil­linger som traditioner. Tiden går stadig, og nu er vi kommet til et tidspunkt hvor vores intel­ligens og viden er stå stor, at vi begynder at danne forestil­linger om verden, som rent faktisk stemmer overens med virkeligheden. De første ret­forestillinger ser dagens lys (3). Hver gang en ny epoke starter i udviklingen af de menneskelige forestil­linger om virkeligheden, så sker der ikke en komplet uddøen af tidligere tiders forestil­linger. De lever bare side om side. I starten var der forestil­linger uden argumenter (1).

Og dem som troede på disse argumenter var rent troende mennesker. Senere begyndte vrang­forestil­lingerne at blive dannet (2). Disse vrang­forestil­linger var bedre end forestil­lingerne helt uden argumenter, men de fortrængte ikke de argumentløse forestil­linger om verden. I stedet for fik man en verden, hvor der nu både eksisterede argumentløse forestil­linger og forestil­linger med argumenter (omend forkerte) - de såkaldte vrang­forestil­linger (2). Man kan sige at der nu var to slags troende. Dem som troede på de helt




Side 053

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







argumentløse forestil­linger og de personer, som troede på forestil­linger med forkerte argumenter (vrang­forestil­linger). Vrang­forestil­lingerne var bedre forestillinger end de tidligere dannede forestil­linger, som var argumentløse, men de fortrængte ikke disse forestillinger. Nu levede de to typer forestil­linger blot side om side. Det næste niveau er en periode, hvor der nu dannes forestillinger som rent faktisk stemmer overens med virkeligheden (3).

Disse forestil­linger er de mest optimale. Igen er udviklingen den samme. De tidligere tiders forestil­linger forsvinder ikke blot fordi der nu dukker en ny og bedre type forestil­linger om verden op i vores tanker. Alle tre typer at forestil­linger eksisterer nu (G) i vores tanker side om side. Forestil­linger helt uden argumenter, vrang­forestillinger med forkerte argumenter og forestil­linger med argumenter som stemmer overens med virkeligheden (ret­forestillinger). Det er netop sådan vores forestil­linger om verden ser ud i dag. En pæn blanding af forestil­linger uden argumenter, forestil­linger med forkerte argumenter og forestil­linger med korrekte argumenter. Det er ikke således at jordens mennesker kan deles op efter disse tre typer af forestil­linger, således at nogle mennesker er rent troende, andre troende på vrang­forestil­linger og en sidste type af mennesker som kun har forestil­linger som stemmer overens med virkeligheden.

Alle mennesker er en blanding af disse tre typer af forestil­linger om verden. Hver enkelt individ er en unik blanding i den forstand at alle mennesker har alle tre typer forestil­linger som en del af deres forestil­lings­univers. Det unikke er, at alle mennesker har et blandingsforhold af disse typer forestil­linger, som er forskelligt fra individ til individ. Dog er det muligt at sige noget om tendens. Nogle mennesker har en tendens til at være overvejende troende. Andre har tendens til at tro på vrang­forestillinger og sidst, så har nogle mennesker en tendens til at tro på forestil­linger som overvejende stemmer overens med virkeligheden. Vores viden og intel­ligens er dog stadig støt stigende og med tiden vil det føre til en situation hvor det ikke længere er muligt for argumentløse forestil­linger eller vrangforestil­linger at overleve (4) og de vil forsvinde, men det vil tage mange år. Engang i fremtiden vil der kun være ret­forestil­lingerne tilbage, men der er vi ikke nået til endnu. I en tid, hvor der eksisterer intet mindre end tre typer af forestil­linger om virkeligheden, er der i sandhed grobund for - en kamp om virkeligheden.

Forestillingernes struktur og dynamik

Indledning

Grundlaget for vores forestillinger er argumenter.

Simplicitet

Hvis man ser bort fra at der findes en situation med det tomme argument, så er den simpleste struktur en forestilling med et og kun et delargument, uden yderligere underinddeling.




Side 054

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







020-Argumenter-simpelt-01-mid

Kompleksitet

Der to måder hvorpå en forestilling kan have kompleksitet: 1) Forestillingen kan have mange delargumenter eller 2) Forestillingen kan have mange niveauer.

021-Forestilling-kompleksitet-mange-delelementer-01-mid 022-Forestilling-kompleksitet-mange-niveauer-01-mid

Den højeste form for kompleksitet er således en forestilling som både har mange del-argumenter og mange niveauer.

Argumenternes samlede validitet

Det er forestillingens grundlag der afgør om en forestilling samlet set kan anses som virkelig (en ret-forestilling) eller ej. Præmisserne for dette kan opstilles i en model på følgende måde (eksempel med kun to argumenter):

023-Argumenter-grundlag-01-mid 024-Forestillingens_grundlag-Fantasi_eller_virkelighed-mid




Side 055

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Hvis blot et enkelt argument for en forestilling er fantasi så er hele begrebet fantasi. En kæde er ikke stærkere end det svageste led. Dette gælder også for forestil­linger om virkeligheden. Det er således underordnet hvor mange dele af en fore­stilling der er baseret på virkeligheden. Hvis blot et enkelt argument er baseret på magi eller fantasi, så fejler hele forestil­lingen. Når det kommer til forestil­linger om verden, så har mennesker en tilbøjelighed til at se bort fra ikke-virkelige ting, hvis blot alt andet i forestil­lingen er virkeligt. Hvis en forestil­ling er kompleks, så vil mennesker være tilbøjelige til at se bort fra oven­stående regel om argumenternes validitet, hvis blot alt det andet i forestil­lingen er sandt. Mennesker ville være ude af stand til at udvikle sine forestil­linger om verden uden denne egenskab ved vores tænkning, men den sætter os nogle gange i nogle uheldige situationer. Kristendom er et godt eksempel:

025-Argument-kristendom-validitet-mid

Bibelen, præster, kirker og salmer er i sig selv virkelige ting. En bibel er en fysisk og virkelig ting, jeg kan holde i hånden. En præst er en virkelig person, jeg kan tale med. En kirke er en fysisk bygning jeg kan se på og gå ind i. Salmer er noget jeg kan synge, og som giver lyd, der er virkelig. Gud er ren fantasi. Han kan hverken måles eller vejes, for han er ren fantasi, men mennesker er tilbøjelige til at se bort fra dette, fordi alt hvad der omgiver denne fantasi (gud) trods alt er virkeligt.




Side 056

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Udviklingen i argumenter

Udviklingen i vores argumenter følger udviklingen i vores intelligens og viden.

026-Argumenter-viden-intelligens-mid

Det tomme argument

Det første argument, var faktisk slet ikke noget argument. De første forestillinger vi dannede som mennesker havde nemlig slet ikke nogen argumenter. For at modellen er lettere at forstå, har jeg derfor kaldt denne mangel på argument, for det tomme argument. Vi var yderst troende mennesker. vi troede på vores forestillinger om virke­ligheden, alene fordi vi havde været i stand til at danne disse forestillinger.

027-Argumenter-det-tomme-argument-01-mid

Forestillingen om en almægtig gud er et tomt argument, for der fandtes absolut intet bevis på hans eksistens, da forestillingen om gud opstod. Der er senere dukket mange angivelige argumenter op, som angiveligt er bevis på hans eksistens, men det er efter­rationaliseringer, som er dannet mange år efter forestillingen om en gud opstod. På daværende tidspunkt var vores intelligens meget lav og vores viden om verden og virkeligheden var nærmest ikke-eksisterende. Vi var som mennesker ganske




Side 057

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







enkelt ikke i stand til at danne andet end forestil­linger med tomme argumenter. Alt hvad vi tænkte var absolut virkelighed, og vi evnede ikke at forstå, at noget kunne være ikke-sandt (forkert).

At tro på et tomt argument

At være troende har ikke noget at gøre med om man er religiøs eller ej. Dog er de fleste troende mennesker religiøse. Grundlaget for den troende er det tomme argument. Hvis man tror på noget uden at det er defineret eller har argumenter, så er man troende. Der findes mange andre troende her i verden end blot de religiøse. Der findes en del begreber og ord som hele tiden finder vej til os, som er grundlag for en tro. Nogle ord hører vi hele tiden i TV og radio, og de fleste tænker ikke over at disse ord er lige så tomme som selveste gud. Lad mig komme med tre eksempler:

028-Argumenter-konspiration-psykose-terrorist-mid

Ovenstående ord/begreber er også forestil­linger med tomme argumenter. Der findes ikke nogen fast definition på hverken kon­spiration, psykose eller terrorist. Grunden til at disse ord/begreber ikke har en fast definition er fordi der ikke er nogen her i verden, der kan blive enige om hvad definitionen skal være. Grunden til at der ikke er nogen der kan blive enige er fordi alle mennesker har en subjektiv holdning til hvad der skal være indholdet af disse ord/begreber. Der er ikke nogen mennesker, der kan blive enige om en objektiv definition på ovenstående ord/begreber. Alle tre ting bruges subjektivt, og derfor kan der ikke objektivt dannes en definition. En person, som synes at en anden person har tanker om sin omverden som ikke er korrekt, kan finde på at kalde hans forestillinger som konspirationer. En psykiater, der ikke synes om de tanker en patient udtrykker, siger om personen at han har en psykose. En gruppe af mennesker, der udsættes for en handling fra en person, som de ikke synes om er terrorist. Det er helt og holdent subjektive ord. De bruges ikke til noget bestemt. Hvis der var en objektiv og konkret definition på oven­stående, så ville der være en masse mennesker vi ikke kunne skælde ud for deres tanker ville jo så ikke være konspirationsteorier.

Der ville være en masse patienter, som psykiaterne ikke kunne spærre inde fordi de ikke opfyldte definitionen på psykose, og der ville være en masse mennesker vi ikke kunne slå ihjel eller putte i fængsel, fordi de ikke opfyldte definitionen på en terrorist. Da ordet/begrebet er tomt og uden definition, så kan alle bruge det som de har lyst. Det er argument- og definitionsløst, og man kan vælge at tro på det, på samme måde, som der er mennesker der tror på en gud. Da diagnosen Paranoid Skizofreni ikke har nogen fast definition, så bliver det ikke et spørgsmål om at opfylde objektive kriterier. Det bliver udelukkende et spørgsmål om man tror på diagnosen eller ej. Psykiateren bliver således en repræsentant




Side 058

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







for en masse ting, man kan tro på. Psykiateren er således den nye præst for en ny religion - psykiatrien. Det er slående hvor ofte disse ord bruges i tv, radio, aviser mv. Det er endnu mere slående, at det stort set aldrig diskutteres hvad ordene egentlig dækker over, og hvad der er definitionen på disse ord/begreber. Alle bruger ordne når de taler, men ingen taler om hvad de betyder eller dækker over, for det ville bryde illusionen om at vi ved hvad vi taler om. Vi er tilbage ved historien om kejseren nye klæder - ingen tør sige, at vi ikke ved hvad vi taler om. Hvem tør stille sig op og sige: Forestillingen har ikke noget argument!

Vrang-argumentet

Som tiden gik, steg vores intelligens og viden om verden. Vi begyndte at forstå at ting i verden havde en sammenhæng, og vi begyndte at gøre os forestil­linger om sammenhæng. Dette førte til at vi begyndte at komme med argumenter for vores forestil­linger. Vores intelligens og viden var dog endnu ikke stor nok til gøre os i stand til at se ting i virkeligheden i den rette sammenhæng, så de første sammenhæng vi forestillede os havde ikke hold i virke­ligheden.

029-Argumenter-vrang-argumentet-mid

Der var tale om vrang­argumenter. Vi begyndte ganske vist at danne argumenter som kunne begrunde vores forestil­linger, men de stemte ikke overens med virke­ligheden. Der var en magisk sammenhæng og vi skabte den med vores fantasi. Når jeg bruger ordet vrang­forestilling i denne bog, så skyldes det at det er et ord de fleste mennesker kender. Jeg vil dog gerne argumentere for at man måske i stedet for talte om vrang­argumenter. Ofte er den ting vi sanser virkelig, men det er argumenterne der er forkerte. Et godt eksempel er den gamle forklaring på hvorfor der var lyn og torden. Det var Thor, der kørte over himlen og svingede sin hammer. Det fænomen, som observeres er jo faktisk virkeligt nok, nemlig lyn og torden. Det er forklaringen eller argumenterne for lyn og torden, som er forkerte og ikke lyn og torden i sig selv.

Ret-argument

Der er nu gået mange tusind år siden vi dannede de første tomme argumenter, og vores intelligens og viden er steget voldsomt siden da. Vi har nu så meget viden, at vi faktisk er i stand til at sammen­ligne så mange forhold i virkeligheden, at vi begynder at danne de første forestil­linger, som rent faktisk stemmer overens med virkeligheden.




Side 059

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







030-Argumenter-ret-argumentet-mid

Vores tænkning har bevæget sig over den magiske grænse, og vi bruger nu vores forestil­lingsevne til at danne argumenter i stedet for vores fantasi. Nu er både selve observationerne og vores argumenter for vores observationer virkelige. - velkommen til virkeligheden...

Kamuflage

Hvad er kamuflage?

Vores intelligens og viden stiger hele tiden. Det gør at vores forklaringer på forestil­linger om verden også hele tiden bliver bedre og bedre. Man kunne kalde dette for en fremadrettet evne. Men der er også en bagudrettet evne. Tidligere tiders forestil­linger var jo ikke perfekte og heller ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Efter­hånden som vi bliver klogere og mere vidende, så vil vi med tiden opdage at fortidens forestil­linger om virkeligheden ikke kan være sande. Hvis vi ikke er i stand til at komme frem til korrekte argumenter for vores forestilling, så opstiller vi i stedet for en nyere og mere kompliceret vrang­forestilling, så vil kan opretholde vores illusion om at vi forstår verden.

Ret- og vrang-forestillinger

Det er kun vrang­forestillinger, der har brug for kamuflage netop fordi de er vrang­forestillinger. En ret­forestilling er jo en sand forestilling. Her er ikke brug for kamuflage. Både forestilling og argumenter er sande og kan stå på egne ben.

Behov for kamuflage

Vores intelligens og viden stiger. Samtidig er det kun vrang­forestillinger der har behov for kamuflage. Da der er en fast sammen­hæng mellem disse størrelser, så kan det vises grafisk:




Side 060

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







031-Kamuflage-behov-01-mid

Vrang-forestillinger i samtiden

Punkt F På dette tidspunkt i vores udvikling var der intet behov for kamuflage. Vores intelligens og viden var lille. Forestillinger var absolutte. Hvis vi kunne tænke en forestilling, så var den i sig selv sand og virkeligheden. Den var argumentløs og absolut.

Punkt G På dette tidspunkt i vores udvikling er intelligensen og vores viden steget, og dannelsen af en ny vrang­forestilling er derfor nødt til at have nogle forklaringer, som er så kompliceret at det ikke umiddelbart går op for individet, at argumenterne ikke kan være sande. Det er denne kompleksitet i de usande argumenter, der gør at vrang­forestil­lingen kan overleve i en tid med ret­forestil­linger. Vrang­forestil­lingen er nødt til at blive pakket ind i kamuflage for at overleve i en virkelig verden.

Punkt H Nu er vores intelligens og viden blevet så stor, at det ikke længere er muligt at danne vrang­forestil­linger. Det skyldes vores evne til at undersøge argumenterne for en forestilling. Da vores viden på dette tidspunkt er enorm og intelligens meget høj, så kræver det stort set ingen tid at afgøre om en forestilling om verden er sand eller forkert.

Vrang-forestillinger i fortiden

Når vi lever i en given tidsalder, for eksempel punkt G, og kikker på de forestil­linger, som blev dannet i vores fortid, så kikker vi på forestil­linger dannet i tider med lavere intelligens og ringere viden om verden. Disse fortids­forestil­linger var vrang­forestil­linger. Det kan vi erfare netop fordi vores intelligens og viden er steget siden disse forestil­linger om verden blev dannet. Vi begynder med andre ord at opdage, at nogle af vores nutidige fore­stillinger, dannet i fortiden, ikke stemmer




Side 061

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







overens med virkeligheden, - det er vrang­forestil­linger. Nu er der to mulige udfald af en sådan erfaring. 1) man kan erkende at disse forestillinger, som er dannet i fortiden ikke er korrekte og begynde at lede efter den korrekte forklaring - de sande argumenter, eller 2) Man kan nægte at erkende at fortidens forklaringer ikke er sande og så i stedet for prøve at opstille nye argumenter, som kan sløre at fortidens argumenter ikke var gyldige. Det er din evne til at håndtere angst, der er afgørende for om du vælger 1) eller 2). Hvis du har en positiv angsthåndtering, så vælger du 1). Hvis du har en negativ angst­håndtering så vælger du 2). I mulighed 2) forsøger personen ikke at finde sandheden, men i stedet for at opfinde en bedre søforklaring, så det bliver muligt at opretholde sin vrang­forestilling om verden. Denne søforklaring er kamuflage.

Udskiftning af argumenter

I fortiden - punkt F - var forestil­linger absolutte og sande virkeligheder. Der var ikke brug for argumenter. Man var sande troende på den absolut sande virkelighed. Men tiden gik og vi blev klogere og klogere og vores viden steg hele tiden. På et tidspunkt gik det op for nogle mennesker, at det ikke var godt nok med tomme argumenter. Hvis en forestil­ling er sand, så kan den også begrundes med gyldige argumenter. De troende, som troede på forestil­linger med tomme argumenter, kunne godt se at det ikke længere nyttede med tomme argumenter. De blev simpelthen nødt til at have argumenter for deres forestil­linger om virkeligheden.

Dette har ført til efter­rationaliseringer i religionen. Hvis man stadig skulle overbevise andre mennesker om at en vrang-forestil­ling var sand, så var man nødt til at have argumenter, der kunne understøtte en sådan forestil­ling. Som tiden er gået er den menneskelige intelligens og viden dog gået op hele tiden, og hver gang den steg en smule, så var de religiøse nødt til at genopfinde nye og bedre argumenter (søforklaringer) til deres (vrang-)fore­stillinger, for at undgå at stå tilbage med forestil­linger, som ingen længere vil tro på. For at en tro kan blive ved med at se troværdig ud, må man derfor hele tiden opfinde nye og mere komplicerede argumenter til sine forestil­linger om verden. Der er opstået en slags argumentations­kapløb. Så længe religionen er i stand til hele tiden at opfinde nye argumenter som kan understøtte troen, så kan man opretholde illusionen om at vrang­forestil­lingerne er sande. Problemet er, at det er et kapløb de ikke kan vinde, for intelligens og viden har ikke nogen stop­klods og før eller siden vil de religiøse tabe kapløbet. Deres religion vil fremstå som en er - et vrang­univers.

Det er ikke kun et forhold, der gør sig gældende for religioner. Det gør sig gældende for alle vrang­universer, samt dem, der tror på disse vrang­universer. Dette forhold gør sig således også gældende for psykiatrien. Psykiatrien er et vrang­univers med troende på samme måde som en religion, og den følger derfor de samme regler som en religion. I psykiatrien har man nogle diagnoser, der angiveligt er definitionen på nogle psykiske sygdomme. Problemet er dog det samme for psykiatrien - vi bliver klogere og klogere og vores viden stiger hele tiden. Det gør at befolkningen med tiden opdager, at argumenterne for diagnoserne ikke holder. Dog er det således at lige inden befolkningen opdager at diagnoserne ikke har noget at gøre med virkeligheden, så udkommer der et nyt sæt af diagnoser med nye symptomer, som er delt op på en anden måde. Det er tale om nøjagtig det samme




Side 062

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







argumentations­kapløb som ved religionen. Det handler om hele tiden at være foran, så man kan opretholde sit vrang­univers. Men ak! For psykiatrien gør det sig også gældende at vi hele tiden bliver klogere og klogere og vores viden stiger. Med tiden vil vores intelligens og viden dog blive så stor, at selv ikke med de mest komplicerede argumenter, vil det lykkedes for psykiatrien at opretholde deres vrang­univers, og så forsvinder psykiatrien af sig selv. Vupti! - velkommen til virkeligheden.

Eksempel fra religionen: Omskæring

Jøder omskærer deres drengebørn. Det oprindelige argument er, at gud, har sagt at jøderne skal gøre det. Problemet med dette argument er at det er fremsat af et magisk væsen, gud, som eksisterer uden argumenter, - gud er argumentløs. Derfor vil alt hvad han siger også være argumentløst. At bruge guds ord som argument er derfor at bruge et tomt argument som argument for omskæring.

032-Omskæring-det-siger-gud-01-mid

Rigtige jøder holder fast i at drengebørn skal omskæres fordi det kræves af gud, og så er den ikke længere. En person med denne holdning er en rigtig religiøs person. Problemet med den holdning i en moderne verden er dog, at i den moderne verden kræver i argumenter for de forestillinger vi har om verden. Det får religionen - jødedommen - til at fremstå som usaglig og magisk, hvad den også er. Nu er nogle jøder da godt klar over at argumentløse forklaringer ikke er særlig holdbare i en verden, som kræver argumenter, som har hold i virkeligheden, så de har fået en geniale idé - synes de selv - at omdefinere argumentet for at omskære drengebørn. Nu er argumentet ikke længere at det er noget gud siger, men at det forhindre kønssygdomme. At forhindre køns­sygdomme er i sig selv en fremragende argument for en handling, for det er noget moderne mennesker kan forholde sig til. Problemet er blot at der stadig er tale om magi, for der er ikke noget oprindeligt krav i jødedommen om at lade sig omskære for at forhindre kønssygdomme. Havde der eksisteret et sådan argument i jøderne hellige skrifter, så havde de sagt det for lang tid siden. Omskæring er i sig selv noget virkeligt og det at forhindre kønssygdomme er i sig selv også noget virkeligt. Spørgsmålet er så hvorfor der i denne situation stadig er tale om magi? Det er fordi man tager to ting, som i sig selv er virkelige og sætter dem sammen på en ikke-virkelig måde.

Det er faktisk den psykiatriske definition på magisk tænkning. Hvis jeg siger det bliver regnvejr. fordi det gør ondt i min storetå, så er både regnvejr og ondt i min storetå virkelige ting, men der findes ingen relation mellem regnvejret og storetåen, og derfor at udtalelsen magisk. Derfor opfylder jødernes argument om omskæring den psykiatriske definition på magisk tænkning. En psykiater bør derfor overveje om en sådan person skal have diagnosen paranoid skizofreni.




Side 063

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







033-Omskæring-forhindre-kønssygdomme-01-mid

Jøderne tænker nok ikke umiddelbart over at det har en voldsom følge for jødedommen at ændre argument. Ved at ændre argument fra gud til et virkeligt argument som virker i andre sammen­hænge, så tager man afstand fra gud. Gud er simpelt hen ikke længere god nok som argument for det man gør som religiøs. Ved at fjerne gud som argument, så fjerner man også hele grundlaget for religionen - gud. Med andre ord - ved at afvikle gud som argument så afvikler man også samtidig sin religion. Hvis man bliver ved med at gøre dette over tid, så til sidst er gud væk i alle argumenter, og så har man en religion uden gud. Spørgsmålet er så om vi ikke bare skal kalde denne nye tilstand for ateisme? Ved at afskaffe gud som argument indfører jøderne ateisme af bagdøren. Ved at tage afstand fra gud som argument, så afvikler jøderne selv jødedommen. Når gud en dag er afviklet af jøderne selv, så er det kun een ting tilbage at sige til jøderne - VELKOMMEN TIL VIRKELIGHEDEN...

Eksempel fra psykiatrien: Psykose --► Psykotisk tilstand

Den 1. januar 1994 afskaffede man i WHO begrebet psykose. Det blev erstattet af den psykotiske tilstand. Psykosen var defineret på følgende måde:

034-Kamuflage-psykose-01-mid

Psykosen var det overordnede begreb. Den skulle angiveligt beskrive patientens opfattelse af virkeligheden. Nu brugte man ikke ordet virkelighed, men realitet i stedet for, men det er det samme. Det første problem for psykiatrien er, at begrebet er skabt for en del år siden. På dette tidspunkt var kamuflage ikke lige så nødvendig som i dag, da befolkningen ikke var lige så intelligente og ikke havde lige så meget viden som vi har i dag. Men viden og intelligens stiger som sagt hele tiden. Psykosen var defineret ved personens realitetssans. Problemet er at realitetssans ikke er defineret, så det er ikke til at vide hvad realitetssans dækker over. Desuden har begrebet den fejl, at når man læser om manglende realitetssans, så handler det ikke om realiteter (virkelighed) men om kultur, så i virkeligheden dækker




Side 064

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







mang­lende realitetssans over manglende kultursans. Der er tale om niveau-kamuflage, da kamuflagen består i at holde den manglende forklaring ude af række­vidde for beskueren. Der er ikke ret langt fra begrebet psykose og ned til den magiske grænse. Dette gør at det ikke kræver ret meget energi, intelligens og viden at afsløre at psykose er et magisk begreb, som ikke er baseret på virkelighed. Dette kompenserede man for den 1. januar 1994 ved at afskaffe begrebet psykose og erstatte det med den psykotiske tilstand:

035-Kamuflage-den-psykotiske-tilstand-01-mid

Denne tilstand må siges at være en anelse mere kompliceret at finde ud af. Dels består den af flere del-argumenter, men den består også af flere niveauer, som kamuflage. Den psykotiske tilstand består således af tre del-argumenter: hovedregler, undtagelser og specifikke krav. Der er fire hovedregler, indtil flere undtagelser, og mere end 30 specifikke krav. Dette er i sandhed en voldsom udvidelse af kamuflagen. I en moderne tid hvor menneskets viden og intelligens er ret høj, så kræver det en del kamuflage, før man er i stand til at opretholde et begreb som den psykotiske tilstand. Det krævede ikke ret meget energi, viden og intelligens at afsløre psykosen som magisk og fup, men nu kræver det en anelse mere energi, viden og intelligens også at afsløre den psykotiske tilstand som magisk og fup. Det er i høj grad et forsøg på at opretholde en vrangforestilling i et moderne miljø med stadig stigende viden og intelligens.

Problemet er blot at jeg kunne afsløre det som fup, allerede første gang jeg læste definitionen for flere år siden. Det skal ikke tages som et udtryk for at jeg er særlig klog. Det skal derimod ses som et udtryk for at psykiatrien er begyndt at få problemer med at følge med udviklingen i menneskelig viden og intelligens generelt. Hele formålet med at øge kompleksiteten i definitionen af den psykotiske tilstand er at forhindre beskueren i at opdage, at der er tale om fup, et begreb, som er basret på magi, og som ikke har noget med virkeligheden at gøre. Det er ikke et objektivt begreb, men et subjektivt begreb, da alle punkter under den magiske grænse er subjektive og derfor vil variere fra psykiater til psykiater, når han skal vurdere en patient.

Begrebet psykotisk tilstand er lige så lidt værd som begrebet psykose, men det er mere kompliceret og mere udfordrende at afsløre som fup, men det kan sagtens lade sig gøre. Som det fremgår af reglerne om validitet, som skal blot et enkelt del-




Side 065

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







element være baseret på magi, så er hele definitionen magisk. Begge definitioner fejler i henhold til denne regel og begge er derfor magiske.

De tomme argumenters tid er ikke forbi

Man skulle tro, at efter flere tusind års forbedring af vores intelligens og konstant forøgelse af vores viden om verden og om virkelighed, at de tomme argumenters tid var forbi, men det er ikke tilfældet. I en tid med stor intelligens og viden, kan det faktisk være en fordel at fremsætte vrang­forestil­linger med tomme argumenter. Den første fordel er at, hvis man er troende, så er argumenter ikke relevante. Man tror på forestil­lingen uanset om der skulle være sande eller falske argumenter.

Hvis man har et behov for at tro, så er argumenter ikke relevante. Den næste fordel er at, hvis man fremsatte en forestil­ling med falske argumenter, så vil forestil­lingen hurtigt kunne afsløres som falsk, da man netop har et argument som kan holdes op imod virke­ligheden. Hvis ikke man er i stand til at danne forestil­linger om verden, som gør brug af en kamuflage der er så voldsom, at det kan være svært at afsløre som en vrang­forestil­ling, så er den bedste kamuflage faktisk at fremsætte udtalelser og fore­stillinger om verden, som er helt uden argumenter. Det gør det svært for mod­parten at gøre indsigelser. Indsigelserne består jo som regel i at man viser at forestil­lingens argumenter ikke er sande, men hvad gør man lige med en vrang­forestil­ling, som ikke har argumenter?

Det vil dog i den sidste ende komme for dagens lys at der er tale om en vrang­forestil­ling, men den tid den sorg, så har udsigeren af vrang­forestil­lingen, jo holdt den i live så længe. Tro handler således ikke kun om vi tror på en religion, men om vi generelt tror på forestil­linger uden argumenter.

Våbenkapløb

På den ene side, er der vrang­universerne (religion og psykiatri), som hele tiden skal danne nye og mere komplicerede argumenter for ikke at miste tilhængere (troende) og på den anden side, er der de ikke-religiøse (tror ikke på religion og psykiatri) som hele tiden får højere og højere intelligens samt bedre og bedre viden om virkeligheden til at afsløre argumenterne som falske. Der er tale om en slags våbenkapløb. Det er dog et våben­kapløb som både religion og psykiatri vil tabe. Det er en slags mentalt eller åndeligt våbenkapløb. Når de troende at opfinde nye (falske) argumenter for deres vrang­forestil­linger inden de forrige bliver afsløret som fup eller falske.

Udvikling af virkeligheden

Alle moderne mennesker har en forestil­ling, som er en blanding af korrekte forestil­linger (ret­forestil­linger) og forkerte forestil­linger (vrang­forestil­linger) - punkt G i modellen. Der er to måder hvorpå mennesket kan udvikle sin opfattelse af virkeligheden.

Forbedring

Den første er, at en forkert forestil­ling (vrang­forestil­ling) bliver rettet til en korrekt forestil­ling (ret­forestil­ling).




Side 066

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







036-Forbedring-01-mid

Den samlede viden er i dette tilfælde ikke steget, men er blevet mere korrekt og i bedre overens­stemmelse med virkeligheden.

Forøgelse

Den anden er at vi bliver bekendt med et nyt forhold i verden, hvilken fører til en forøgelse i antallet af vores forestil­linger. I dette tilfælde er vores forestil­lings­univers blevet større, da det nu indeholder flere forestil­linger, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med at vores opfattelse af verden er blevet mere korrekt.

Både en person med et vrang­univers og en person med et ret­univers kan blive bekendt med noget nyt i verden og derved opnå en øgning i antallet af forestil­linger om verden. En person med et ret­univers kan således få forøget sit ret­univers med endnu en korrekt




Side 067

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







forestil­ling om verden. Det samme gør sig gældende for en person med et vrang­univers, han kan få forøget sit vrang­univers med endnu en vrang­forestil­ling. Både personen med et vrang­univers og personen med et ret­univers vil opleve en udvidelse i antallet af deres forestil­linger om verden. Forklaringen er ikke komplet. Der findes flere kombinationer end dem jeg har vist her, men trenden burde være tydelig.

Illusionen om virkelighed

Alle mennesker har to slags forestillinger: 1) Korrekte forestillinger og 2) Forestillinger, som vi tror er korrekte. Samlet set har alle mennesker den holdning, at alle deres forestillinger er korrekte. Situationen kan betragtes igennem modellen for virkelighed:

038-Illusionen-om-virkelighed-01-mid

Virkeligheden

Alle mennesker tror at deres forestil­linger svarer overens med virkeligheden. Virke­ligheden er dog, at dette ikke er tilfældet. Mennesker har således hele tiden en illusion om, at deres opfattelse af virkeligheden er korrekt. Mennesker har en illusion om virkelighed. Virkeligheden er dog en anden, og den kan ses i ovenstående model. I punktet F er menneskets vrang­univers totalt, og hele menneskets virkelighed har intet med virkeligheden at gøre, Illusionen er total. I punktet G er en stor del af vrang­fore­stil­lingerne væk, men menneskets virke­lighed er stadig et stykke vej fra at stemme overens med den faktiske virkelighed. Illusionen er delvis. I punktet H er det lykkedes mennesket at slippe af med alle sine illusioner. For første gang i menneskets udvikling er det lykkedes mennesket at slippe af med alle sine illusioner. Menneskets opfattelse af virkeligheden stemmer helt overens med den faktiske virkelighed.

Illusionen

Uanset hvor vi er i udviklingen og vores opfattelse af virkeligheden mellem punkt F og H, så har vi alle steder på skalaen den fulde tro om, at vores virkelighed stemmer overens med virkeligheden. Dette kan vises på skalaen:




Side 068

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







039-Illusionen-om-virkelighed-02-høj

Personen som er i punkt F i sin udvikling vil tro, at hans virkelighed er komplet og i overensstemmelse med virkeligheden, til trods for at hans virkelighed intet har at gøre med den faktiske virkelighed. Personen i punkt G vil ligeledes have en tro på at hans virkelighed stemmer helt overens med den faktiske virkelighed, selv om den kun delvis er i overensstemmelse ved virke­ligheden. Personen i punkt H er den eneste person med en opfattelse af virkeligheden, som svarer helt overens med virkeligheden. Mennesket er endnu ikke nået til punkt H, men befinder sig et sted omkring punkt G. Man kan stille virkeligheden og illusionen om virkeligheden op ved siden af hinanden:

040-Illusionen-om-virkelighed-03-mid

I venstre kolonne er den faktiske virke­lighed som mennesket indeholder og i højre kolonne er den virkelighed, som mennesket oplever. I punktet F er der stor uoverens­stemmelse mellem den faktiske virkelighed og den oplevede virkelighed. I punkt G er der delvis overensstemmelse mellem den faktiske virkelighed og den oplevede virkelighed. Og i punkt H er der overens­stemmelse mellem den faktiske og den oplevede virkelighed. Uanset hvor få eller mange vrang­forestil­linger vi har som menneske, så oplever vi hele tiden vores virkelighed som komplet og i over­ens­stemmelse med den faktiske virkelighed. Mennesket er i øjeblikket omkring punkt G. Det kan ikke siges med sikkerhed hvor vi er på skalaen, da min egen oplevelse af hvor vi er på skalaen kan vise sig at være en illusion.




Side 069

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top










Psykiatri

Forestil dig følgende: En patient, som tror, at han er Napoleon sidder og snakker med en kristen psykiater. Psykiateren siger til patienten at han skal i behandling med medicin for sine vrang­forestil­linger. Patienten benægter at have vrang­forestil­linger. Patienten er jo et menneske, som har en total illusion om at alt hvad han forestiller sig om virkeligheden svarer overens med virkeligheden. Patienten er derfor sikker på at han ikke har nogen vrang­forestil­linger. Da patientens illusion er total, så er der ikke nogen vrang­forestil­ling at indrømme. Men hvad nu hvis patienten sagde det samme til psykiateren. Psykiateren har jo trods alt også vrang­forestil­linger. Jeg gjorde opmærksom på at psykiateren var kristen, og det betyder at psykiateren tror på en gud, som ikke eksisterer.

Psykiateren vil benægte at han har vrang­forestil­linger, for hans opfattelse af virkeligheden er i hvert fald ikke en illusion og at det i øvrigt er patienten og ikke psykiateren, der har vrang­forestil­linger. Både patient og psykiater har således vrang­forestil­linger, men hverken patient eller psykiater vil indrømme deres vrang­forestil­linger. Det er nøjagtig lige så tosset at tro at psykiateren kan få patienten til at indrømme sin vrang­forestil­ling, som det vil være at tro at patienten kan få psykiateren til at indrømme sin vrang­forestil­ling. Psykiatriens argument om at man er syg hvis man har vrang­forestil­linger må gælde for alle eller ingen, og da både patienten og psykiateren har vrang­forestil­linger, så er begge personer i dette eksempel syge, og bør derfor begge to tilbydes medicin og hvis de ikke ønsker at indtage medicinen frivilligt, så bør de begge to behandles medicinsk med tvang.

Ændret virkelighedsopfattelse

Mennesket bestiller ikke andet hele livet end at ændre opfattelse af virkeligheden. Det er noget der sker fra vi bliver født og til vi dør. Som baby skal vi lære virkeligheden at kende. Vi vokser op og lærer hver dag noget nyt om virkeligheden. Så kommer vi i skole og så tager det virkelig fart. Uddannelsen har stort set ikke anden opgave end at ændre dit syn på virke­ligheden. Du bliver voksen og går i livets skole. Hver dag lærer du noget nyt også selv om du ikke længere går i skole, og det stopper ikke før end den dag du dør. Det giver derfor ikke nogen mening, når man i psykiatrien har et symptom, der hedder ændret virkelighedsopfattelse. Ved at gøre ændret virkelighedsopfattelse til et symptom på sygdom, gør man hele livet til en sygdom. Symptomet dækker således alle mennesker i alle aldre. Det går hen og bliver et symptom med 100% gevinst for psykiateren. Hvilken som helst person, der træder ind til en psykiater kan derved går derfra med en diagnose, for symptomet sikre at alle kan få en diagnose. Det kan godt være at psykiateren mener at patienten fejler noget, men så bliver han nødt til at forklare den angivelige sygdom med noget andet. Man kan undre sig over hvordan det kan være at der ikke er nogen i befolkningen, der undre sig over et sådan symptom, men det er forklaret andet sted i bogen.

Side 070

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Realitets·testning og realitets·sans

Til at starte med, vil jeg gerne komme med en beklagelse. Jeg ved nemlig ikke hvad begrebet realitetstestning og realitetssans egentlig dækker over som begreb i psykiatrien. Det skyldes at psykiatrien ikke oplyser hvad ordene egentlig dækker over, så det er op til den enkelte psykiater og læser at gætte på hvad de mon dækker over. Men det er der nu ikke noget underligt i som sådan. Hele psykiatrien er nemlig fuld af denne slags situationer, hvor ord bliver brugt uden at der tilsyneladende er nogen i psykiatrien der egentlig ved hvad man skal lægge i ord/begreber.

041-Realitetstestning-01-mid

Når det kommer til selve brugen af ordene, kan jeg dog sige lidt om ordene. Ordene bliver altid brugt i dokumenter og journaler skrevet af psykiatere og andre personaler til at beskrive en negativ egenskab ved en patient. Det forekommer stort set altid i sætninger af typen: ”Patienten har manglende realitetstestning”. Det bliver altså altid brugt som et udtryk for noget personen mangler. Det udtrykker altid noget negativt og det antyder altid at patienten er syg i større eller mindre grad. Hvis jeg så alligevel skal komme med et bud på hvad de betyder, så må det være følgende: Ved realitetstestning forstås personens evne til at vurdere egen forestil­linger og om hvor vidt disse svarer overens med virkeligheden eller ej.

Der er således to forhold der gør sig gældende. Det første er den forestilling en person har om virkeligheden, og den anden er virkeligheden i sig selv. Der er altså tale om at to ting skal/kan sammenlignes for at se om de stemmer overens med hinanden. Lad mig tage et eksempel: En person har den forestilling at jorden er rund. Virkeligheden er at jorden er rund. Der er således overensstemmelse mellem den forestilling personen har og den faktiske virkelighed. Selve forestil­lingen er ikke svær at forholde sig til. Det er blot en udtalelse fra en person om den verden vi lever i.

Det store problem er selve virkeligheden, for hvordan finder vi egentlig ud af om jorden er rund? Hvilke beviser er der egentlig for dette, og hvem er fremkommet med disse beviser, og kan det kontrolleres at disse beviser er korrekte? Nu er der ikke noget problem i dette eksempel for der findes masser af beviser på at jorden er rund, så der er ikke mere at komme efter i dette eksempel. Normalt så fremkommer vi som mennesker med nogle tanker om verden, nogle forestil­linger, og så tester vi selv om de svarer overens med den verden vi lever i. Hvis forestil­lingen er korrekt, så holder vi fast i den. Er den forkert så dropper vi forestil­lingen og laver nogle andre forestil­linger, som vi så igen tester for




Side 071

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







at se om de svarer til virkeligheden. I psykiatrien foregår det på en lidt anden måde. En patient fremkommer med nogle forestil­linger om verden, og så er det psykiateren der beslutter om det patienten tror er rigtigt eller ej. Hvis en patient siger noget om verden - en forestil­ling - og psykiateren ikke mener forestil­lingen stemmer overens med virkeligheden, så har patienten ikke haft korrekt realitets­testning, da patienten ikke har formået at indse at hans forestil­ling ikke er i overensstemmelse med virkeligheden og patienten har således heller ikke nogen realitetssans.

Psykiateren konkluderer at patienten er sindssyg og derfor skal i medicinsk behandling så hurtigt som muligt. Spørgsmålet er så om en sådan frem­gangsmåde kan anses som gyldig til at konstatere om en forestil­ling fremsagt af en patient nu også stemmer overens med virkeligheden eller ej. I denne situation er det en psykiater der træffer afgørelse om en forestil­ling er korrekt eller ej. For at denne metode kan være gyldig, så forudsætter den at psykiateren kender den absolutte virkelighed og hele virkeligheden.

Psykiateren sammenligner patientens forestil­linger med sine egne forestil­linger om verden, og ser om de stemmer overens. Hvis der er en uoverensstemmelse mellem patientens forestil­ling om verden og psykiaterens forestil­ling om verden, så konkluderer psykiateren automatisk at patienten har en forkert forestil­ling om verden og derfor er sindssyg. Problemet med den metode er, at den ikke er baseret på virkeligheden, da der ikke findes noget menneske der kender hele virkeligheden. Fremgangsmåden er således bygget på en antagelse - antagelsen at psykiateren kender hele verdens sandhed og er i stand til at vurdere alle forestillinger om de er forkerte eller ej. - DETTE ER EN ANTAGELSE OG IKKE ANDET END EN ANTAGELSE. Da psykiateren, ligesom alle andre mennesker ikke kender hele sandheden eller virkeligheden så sker der ikke en sammenligning af patientens forestillinger og virkeligheden. Der sker udelukkende en sammenligning mellem patientens opfattelse af virkeligheden og psykiaterens opfattelse af virkeligheden, og så er der hverken tale om realitetssans eller realitetstestning. Det hele er bare en relativ sammenligning af to menneskers forskellige opfattelser af virkeligheden og ikke andet. Hvis situationen skulle være helt objektiv, så skulle patienten fremsætte en udtalelse om en forestilling og så skulle psykiateren undersøge om dette stemmer overens med den faktiske virkelighed og efterfølgende fremlægge bevis for patienten, der viser om patientens forestillinger svarer overens med virkeligheden eller ej. Men det sker ikke - der er nemlig for besværligt.

Det er meget lettere for psykiateren at sammenligne hans egne forestil­linger om verden med patientens forestil­linger om verden, og ud fra dette konkludere, om han synes at patientens forestil­linger er korrekte eller ej. Der er således ikke tale om realitetstestning i ordet bogstavelige for­stand, for patientens forestil­linger holdes ikke op imod virkeligheden men blot op imod psykiaterens opfattelse af virkeligheden og det duer ikke. Man kunne mere korrekt kalde det for psykiater-testning, da patientens forestil­linger blot holdes op imod psykiaterens forestil­linger om verden. Man kunne også godt udtrykke det på en lidt mere generel måde. Man kunne sige at psykiateren optræder som repræsentant for den kultur han er en del af og der er således tale om kulur-testning i den forstand at patientens forestil­linger holdes op imod de forestil­linger der er anerkendt i den kultur som psykiateren er en del af.

Det er således psykiateren der har manglende realitetssans når han tror at han kender sandheden om hele verden og derfor




Side 072

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







kan stå som repræsentant for virkeligheden. Det har således ikke nogen værdi at efterprøve en patients forestil­linger om verden med mindre disse forestil­linger holdes op imod den faktiske virkelighed og ikke psykiaterens opfattelse af virke­ligheden. Det kræver således en psykiater der er i stand til at abstrahere fra sine egne forestil­linger før han kan vurdere om en patient har forestil­linger der svarer overens med virkeligheden. En sådan psykiater findes ikke, eller sagt på en anden måde - jeg har endnu ikke mødt en sådan psykiater. Jeg har heller ikke læst eller hørt om en sådan psykiater.





Side 073

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Kort og lang vej til virkeligheden

Det er en ufravigelig del af udviklingen af vores forestil­linger, at vi den første gang vi danner et enheds­univers (F) skal igennem en periode med vrang­forestil­linger. Dog er det kun et krav den første gang vi danner et enheds­univers. I det øjeblik vi krydser grænsen mellem magi og virkelighed, så er det ikke længere et krav til vores forestil­linger, at de først skal eksisterer som en vrang­forestil­ling, for derefter at blive skiftet ud med en ret­forestil­ling. Eksemplet kunne være historien om Thor og hans hammer. Forklaringen på lyn og torden startede som en historie om Thor, som kørte over himlen og svingede sin hammer. Senere kom den rigtige forklaring, der handler om udligning af elektroniske ladninger i atmosfæren og voldsom udvidelse af luften, hvilket fører til selve glimtet og den høje lyd (torden). Det er jo ikke således at moderne viden­skabsfolk skal igennem en periode med vrang­forestil­linger hver gang de opdager noget nyt om universet.

042-Kort-og-lang-vej-til-virkeligheden-01-mid




Side 074

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Når de opdager en ny partikel, så kommer de jo ikke først med forklaringer på at den er dannet af gud, som en rest af hans sidste måltid med hans sønner. Hans sønner kunne ikke spise op, så han tog de sidste rester af måltidet og forvandlede dem til Higs-partikler (Det kunne vel ellers være sjovt). Moderne videnskabsfolk opdager måske noget nyt ved virkeligheden (A) og så spekulere de på forholdet og kommer med teorier om emnet indtil en korrekt forestil­ling om forholdet dukker op (H). Alle de mellem­liggende stadier behøver ikke længere at være til stede for at komme frem til en korrekt forestil­ling (ret­forestil­ling). Den voldsomme ekspansion i vores viden er blandt andet på grund af vores direkte hop fra A til H. - Vupti!

OS og DE ANDRE

De gode og de onde

Gud som koncept har altid været en konflikt, for hvordan kunne vi beskrive gud som god, når der hele tiden skete onde ting. I fortiden prøvede man derfor hele tiden at omtale sig selv og sin egen gud på en sådan måde at vi er de gode, og de andre er de onde - vi er i hvert fald ikke onde. Det er de andre, der er de onde. Dette selvbillede har dannet grundlag for vores krige og drab på DE ANDRE igennem tusindvis af år. Hver dag, når vi havde været i krig og slagte 'fjenden', så kunne vi gå i seng med god samvittighed, for vi var de gode og de var de onde. Der er dog sket en ændring i vores tænkning de sidste mange tusind år, og den har fået indflydelse på vores opfattelse af os selv. Troen på gud er mindre og mindre fremtrædende i menneskets tænkning, og derfor er det med tiden gået hen og blevet et dårligere og dårligere argument for at slå DE ANDRE ihjel.

043-OS_og_DE_ANDRE-graf-mid




Side 075

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Hvis der ikke er nogen guder, så giver det jo ikke mening at dræbe de andre, fordi de har en anden gud end OS. Gud kan altså ikke længere bruges som argument for at vi er de gode og de andre er de onde. Men vi er jo stadig nødt til at have en følelse af fællesskab der kan opretholde en tanke om OS som dem der har en korrekt opfattelse af virkeligheden i forhold til dem som vi ikke synes har en korrekt opfattelse af virkeligheden. Vi er altså nødt til at have et begreb, som vi kan sætte i stedet for gud, og som er værd at slås for, så vi stadig føler fællesskab. Dette nye begreb er 'normalen'. I stedet for at definere os som de rigtige fordi vi har den rigtige gud, så definere vi os nu som dem med de rigtige tanker i forhold til dem med de u·normale tanker. Konceptet har således ikke ændret sig.

Det er stadig OS imod DE ANDRE. Den eneste forskel er at grundlaget for vores fællesskab er gået fra at være gudeligt til at være ugudeligt. Normalen er således en ugudelig måde at opretholde en følelse af fællesskab imod de andre. Kampen er den samme. Vi vil gerne af med dem der ikke er en del af OS. I gamle dage slog vi dem ihjel, nærmest som en god gerning, selv om det er en ond handling at slå andre ihjel. Vi gjorde ikke onde handlinger, for dem vi slog ihjel var jo ikke en del af OS. Psykiatrien er grundlaget for skabelsen af normalen. Det er i psykiatrien at vi spærrer alle dem inde som ikke er en del af OS - de normale. Fortællingen har heller ikke ændret sig.

Det er OS, der er de gode og det er en god handling når vi spærre alle de u­normale inde på psykiatriske afdelinger. Selv om indespærring og mishandling med ubehagelige nerve­ødelæggende stoffer er en ond handling, så gør det ikke noget, for de er jo trods alt ikke en del af OS, og det er OS, der er de gode mennesker. Psykiatri er således en videre­udvikling af konceptet OS og DE ANDRE. I fortiden var det gud, der dannede grundlag for fællesskabet, men da de fleste mennesker ikke længere tror på gud, så må der være et andet fundament, der kan opretholde tanken om et OS og DE ANDRE. Psykiatri og normalen er blot en opretholdelse af fællesskab uden gud. Psykiatrien opretholder således normal­befolkningens tro på sig selv som gode mennesker, med en fortælling om at det er til deres eget bedste - de u­normale - at de bliver spærret inde og mishandlet - for de normale mennesker er i hvert fald ikke onde.

Udviklingen over tid

Som du kan se i grafen er OS og DE ANDRE et dominerende koncept i fortiden, og grundlaget for dette var gud som fællesskab. Gud gav dem vished om at netop deres tanker om virkeligheden var den rigtige og at alle andres guder ikke var sande og derfor onde. Tiden gik og dette koncept er nu ved at forsvinde til fordel for et koncept med et nyt grundlag - psykiatrien og normalen. Vi ved efterhånden godt at gud ikke findes, så der bliver nødt til at være et nyt grundlag for fællesskabet - normalen. Denne normal danner igen grundlag for OS og DE ANDRE. OS - de normale og DE ANDRE - de u­normale.

Mange mennesker blev slået ihjel til ære for gud. Nu slår vi ikke længere mennesker ihjel for gud, men til ære for opretholdelsen af normalen. Vi kan dog ikke lide at se OS selv som onde, så vi finder på historien om at det er en god handling at spærre de unormale inde og give dem kemiske indsprøjt­ninger der med tiden slår dem ihjel - alt sammen til deres eget bedste. Spørgsmålet er så hvad fremtiden bringer? Den er faktisk allerede på vej. Det kan vi se ved at kikke på videnskaben, som med tiden helt vil afløse vores koncepter om OS og




Side 076

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







DE ANDRE. Videnskabsfolk har ikke noget OS-og-DE-ANDRE-koncept. De lever allesammen i den tro at de er en del af en samlet menneskehed, og at vi allesammen er ens og at vi allesammen har samme idéer om verden. Når der en dag ikke længere er noget OS og DE ANDRE, så er der heller ikke længere nogen grund til at slå de andre ihjel eller spærre dem inde på psykiatriske afdelinger. Selv om vi har forskellige guder og måske ikke allesammen passer ind i et koncept som normal, så er vi dog trods alt stadig allesammen mennesker og vi bør betragte alle liv som værdifulde uanset hvordan vi nu engang tænker om virkeligheden.

Af·religionisering

Religiøse mennesker går mere og mere ind for videnskab og ateisme, uden dog at vedkende sig dette. Religiøse mennesker er også begyndt at sige, at der skal være plads til alle, selv om deres religion foreskriver et OS og DE ANDRE. Uden at vide det, indfører de religiøse mennesker således ateisme og videnskab i deres religion som derved langsomt bliver udhulet. Ligestilling er også et udtryk for at der skal være plads til os allesammen. Også her er der tale om et ateistisk koncept som er i modstrid med religion, der adskiller mænd og kvinder, således at kvinder er mindre værd end mænd. Nogle steder er det ligefrem forbudt for kvinder at gå ind i kirken. Nogle religioner tillader ikke kvinder at være de samme steder i kirken som mændene.

Kvinder må ikke gå ind i visse kirker hvis de har menstruation. Eksemplerne er mange. Ved at indføre lige­stilling er man samtidig med til at gøre religion mindre acceptabel, da den netop gør forskel på både den ene kultur i forhold til den anden, men også gør forskel på kvinde og mand. Vi lærer vores børn, at der skal være plads til alle. Hvis der skal være plads til os alle, så er der ikke plads til religion eller psykiatri, for religion og psykiatri handler netop om et OS og DE ANDRE. Vejen til en verden uden religion og psykiatri er allerede lagt fast, nu mangler vi blot at tilbagelægge strækningen.




Side 077

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Overgang

Overgangen fra religion til ateisme kan grundlæggende kun ske på to måder. Enten skifter en religiøs person mening og holder op med at tro på en religion eller også holder en person fast i sin religion og tager den med sig i døden og en ny generation tager over, men uden tro. Ateisme opstår derfor enten ved at de religiøse skifter mening eller fordi den religiøse del af befolkningen med tiden uddør, så der til sidst kun er ateister tilbage.

044-Overgang-religion-atisme-01-mid

I gamle dage (F) var vores forestil­linger om virkeligheden ret absolutte. Vi lagde al vores ære og selvværd ned i vores religioner (vrang­universer). Det skabte en verden som var sort/hvid. Enten troede man på en bestemt religion og var en del af denne religion, eller også troede man ikke på denne religion og så var man hedning og vantro. Kampen var absolut. Hvis du har samme tro som os, så elsker vi dig. Har du ikke samme tro som os, så slår vi dig ihjel. Det var ikke en tid hvor man bare sådan uden videre kunne skifte tro. Enhver afvigelse blev straffet med døden. Hvis du ikke tror det samme som os, så slår vi dig ihjel. Gruppen holdt fast i det enkelte individ som troende.

Men det enkelte individ holdt også selv fast i troen. Da hele personens ære og selvværd var bundet sammen med troen, så ville et tab af tro også medføre et tab af ære og selvværd. Personerne var således meget lidt tilbøjelige til at ændre tro og det har helt utænkeligt slet ikke at have nogen tro. Det forholder sig helt anderledes i den anden ende af udviklingen (H). Her er der ikke længere noget fast forhold mellem individet og en forestil­ling om verden. Man anerkender at menneskets forestil­linger om verden hele tiden bliver bedre og bedre og her har individet ingen problemer med at skifte opfattelse af virkeligheden, hvis det skulle




Side 078

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







vise sig at der findes en bedre model for virkeligheden. Det skyles at ære og selvværd ikke er fast forbundet med en bestemt forestil­ling. De to måder hvorpå der kan ske en overgang fra religion til ateisme er således et udtryk for yderpunkterne i modellen. I gamle dage (F) var forestil­linger absolutte. Man ændrede ikke forestil­ling, men tog den med sig i døden, hvilket hændte ofte, for man forsvarede gerne sin religion med vold, og nogen gange med døden til følge for personen selv. I den anden ende af skalalen (H) er det intet behov for vold og der er intet tab af ære og selvværd, for forestil­lingerne er erkendt som foranderlige.

Midt imellem disse yderpunkter findes der en glidende over­gang. Efterhånden som mennesker erfarer at religion ikke er den sande virkelighed, så binder de mindre og mindre ære og selvværd op på disse forestil­linger. Det gør at der med tiden (for eksempel ved punkt G) bliver et mindre og mindre tab forbundet med at skifte mening og give slip på en religion. Det gør at mennesker bliver mere løse i deres religion samtidig med at de bliver mere ateistiske i deres forestil­linger om verden.

I øjeblikket er vi omkring punkt G i modellen. Her er der ikke noget særlig stort tab i at skifte mening til ateisme eller en anden religion. Det er da også tydeligt i disse år, at utroligt mange mennesker nærmest hopper fra den ene religion til den anden for at finde ud af hvad der er den sande virkelighed. Denne periode med en nærmest udflydende religion hvor det er som om at alle religioner er ved at smelte sammen er blot et naturligt punkt i udviklingen fra F til H. Perioden før 100% ateisme vil derfor være præget af en tid med mennesker som hopper imellem alle de forskellige religioner, indtil de falder til ro som ateister.




Side 079

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Forestillingernes univers

Indledning

Vi har som mennesker ikke bare en enkelt forestil­ling om verden, men derimod tusindvis af forestil­linger om vores verden. Alle disse forestil­linger svarer mere eller mindre overens med virkeligheden. Nogle af vores forestil­linger svarer ganske godt overens med virkeligheden og andre af vores forestil­linger svarer knap så godt overens med virkeligheden. Nogle mennesker har også forestil­linger som absolut intet har med virkeligheden af gøre. Uanset hvem du er, så vil dine forestillinger være en blanding af ovennævnte forestil­linger som i forskellig grad svarer til virkeligheden. Der findes ikke noget menneske der har forestil­linger der ude­luk­kende svarer vil virkeligheden. Vi har allesammen nogle illusioner om den verden vi lever i. Man kan godt opstille det grafisk. Man kan opstille en model for en enkelt forestillinger og en model for den samlede mængde af forestillinger (et univers):

045-Menneskets-univers-01-mid

Hver enkelt forestilling vi har om verden kan afsættes et eller andet sted på skalaen for en enkelt forestilling. Hvis vi har en forestil­ling som er ren fantasi, så ligger den omkring punkt A. Hvis vi har en forestil­ling, som ligger tæt på virkeligheden, så ligger den tæt på punkt B. Den sammenhæng der er mellem vores forestil­ling og virkeligheden ligger på y-aksen. Jo mere korrekt en forestil­ling er om verden, jo højere er den placeret på skalaen. Vi har ikke blot en enkelt forestil­ling om verden, men derimod mange forestil­linger om verden (et forestil­lings­univers). Hvis vi har mange forestil­linger med en given relation til virkeligheden, vil antallet være højt, som i søjle C og hvis vi har få forestil­linger med en given relation til verden, så vil søjlen være lav, som i søjle D. Hvis vi nu forestillede os at vi var i stand til at afsætte alle vores forestil­linger på en sådan skala, så ville der ikke være et punkt på skalaen. Der ville i stedet for opstå en kurve, der angiver hvor på skalaen alle vores forestil­linger ligger. Den kunne se ud som følger:




Side 080

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







046-Menneskets-univers-02-mid

I ovenstående eksempel er afgivet forestil­lingerne for en tænkt person. Denne person har forestil­linger på hele skalaen. Personen har et bredt udsnit af forestil­linger, som stemmer overens med virkeligheden i forskellig grad. Dog har denne tænkte person en overvægt at forestil­linger der er magiske og som derfor ikke stemmer særlig godt overens med virkeligheden. Hvis man tog alle mennesker i hele verden og afsatte en kurve for deres samlede forestil­linger, så ville der ikke være to mennesker i hele verden med samme kurve. Vi har alle­sammen forskellige mængder at forestil­linger, som igen har forskellige grader af overensstemmelse med virkeligheden.




Side 081

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Evolutionen af vores forestillings-univers

Den samling af forestil­linger vi har om verden udgør til sammen vores forestil­lings­univers. Der har fundet en udvikling sted af vores forestil­lings­univers. Dette kan vises ved at sætte flere kurver op på en tidslinje på følgende måde:

047-Menneskets-univers-03-evolution-mid

Engang i fortiden havde vi slet ingen forestil­linger om verden - vi var bare dyr (A). Så begyndte vi at få forestil­linger om verden, men de var ikke særligt gode og ikke i særlig god overensstemmelse med virkeligheden. De var magiske og ren fantasi (religion, B). Nu er vi i en periode af vores evolution hvor en stor del af vores forestil­linger er begyndt at stemme overens med virkeligheden (C) og engang i fremtiden vil alle vores forestil­linger om verden stemme overens med virkeligheden (D).




Side 082

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Intelligens

Intelligensen stiger

Den menneskelige intelligens stiger hele tiden, og det har den gjort lige så længe vi har målt den. Generelt stiger intelligensen med 3 IQ-point for hver 10 år. Da man har besluttet at en generation er 25 år, så vil det sige at den menneskelige IQ stiger med 7,5 (2.5 x 3) for hver ny generation her på jorden. Den generation jeg tilhører vil derfor have en IQ der er gennemsnitlig 7.5 IQ-point større end mine forældres generation. Samtidig vil min næste generation (mine børn) gennemsnitligt have en IQ, der er 7.5 IQ-point højere end den generation jeg tilhører. Da man også har taget den beslutning af gennemsnits-intelligensen i en generation altid er 100 IQ-point, så er man nødt til for hver generation at gøre intelligenstestene lidt svære for den nye generation i forhold til den tidligere generation. En person med en IQ målt til 100 i år 2020 vil således være 7.5 IQ-point klogere end en person målt med en IQ på 100 i 1995. Det kan måske lyde indviklet, men husk blot på, at den gennemsnitlige IQ hos mennesker siger med 7.5 IQ-point hver 10'ende år. Det er alt hvad du behøver at huske for at læse videre i teksten.

048-Intelligens-udvikling-01-mid

Børn og kritik

Intelligensen har indflydelse på vores forestil­linger om verden. Jo højere en intelligens en person har, des jo større krav vil personen automatisk stille til sine forestil­linger om verden. Hvis der for hver generation sker en forøgelse af den gennemsnitlige intelligens, så vil det også have den følge at for hver generation, så vil vores børn kikke på sine forældres forestil­linger om verden med en lidt højere intelligens end deres forældre. Det har den følge at børn vil stille større krav til forældrenes forestil­linger om verden end forældrene selv stillede da de fik disse forestil­linger fra deres forældre. Det må også betyde at nogle af de forestil­linger forældre giver til deres børn bliver forkastet af deres børn, fordi deres børn ganske enkelt ser for mange uoverensstemmelser i deres forældres forestil­linger - uoverens­stemmelser som deres forældre måske accepterede, men som deres børn ikke kan acceptere. Det fører til et behov for nye forestil­linger om verden.




Side 083

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Viden

Den menneskelige viden stiger konstant over tid fra generation til generation.

049-Viden-udvikling-vandret-01-mid

Intelligens og viden

- har en positiv indvirkning på hinanden. Vores stigende intelligens fører til mere viden, og den konstant stigende viden øger vores intelligens. Der er således tale om en selv-accelererende effekt. Man hører så tit om negative spiraler, men her er der i sandhed tale om en positiv spiral. Udfor­dringen for det enkelte individ er dog at følge med den voldsomme stigning i akkumuleret viden som menneskeheden råder over.

Intelligens og vrang-forestillinger

Menneskets konstant stigende intelligens og viden gør hele tiden det enkelte individ bedre og bedre i stand til at se om en forestil­ling svarer overens med virke­ligheden. Dette fører faktisk til at der i disse år sker en kraftig reduktion af de menneskelige forestil­linger som ikke svarer overens med virkeligheden. Vores samlede forestil­linger om verden vil således blive mere og mere korrekte og mindre og mindre forkerte. Vores samlede forestil­linger om verden kan hele tiden siges at udgøre 100% og vrang­forestil­lingerne udgør således en mindre og mindre relativ procentdel af vores forestil­linger. Det omvendte sker for ret­forestil­lingerne.

050-Ret-kontr-vrangforestillinger-udvikling-tid-01-mid




Side 084

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Hvis man sammenligner punkt A med punkt B på tidsskalaen, så er antallet af vrang­forestil­linger i punkt A i overtal, mens situationen har vendt sig i punkt B, hvor antallet af vrang­forestil­linger nu er i undertal i forhold til ret­forestil­linger. Uanset hvor en person er på skalaen, så vil personens forestil­linger være en blanding af ret­forestil­linger og vrang­forestil­linger (kurvens endepunkter undtaget).

Intelligens og religion

Hvis man tager graferne for vores IQ og forestil­linger og stiller dem op langs hinanden, så får man følgende model:

051-Intelligens-religion-01-mid

Der er nu en sammenhæng mellem fortid, intelligens og vrang­forestil­linger. Jo længere tilbage i tid man kommer, jo lavere var intelligensen hos mennesket og jo ringere var vores forestil­linger om verden. Dengang religionen opstod var intel­ligensen således lavere i befolkningen og deres forklaringer på verden blev derefter. Nutidens ateister står på skuldrene af fortidens religiøse mennesker. Uden vores religiøse forfædre var jeg aldrig blevet den ateist jeg er i dag. Min model skal ikke tages som et udtryk for at moderne religiøse mennesker er mindre intelligente end gennemsnittet af befolkningen. Jeg er ret sikker på at målinger vil vise at moderne religiøse mennesker er lige så intelligente som de mennesker der ikke tror på en religion.

Når der findes moderne mennesker der tror på en religion, er det således ikke et udtryk for at disse mennesker er mindre kloge. Det skal udelukkende ses som et udtryk for at de mennesker som i vores moderne tid er religiøse, er religiøse på grund af arv og miljø. Der er mennesker som får deres religion fra deres forældre og miljø. Man kan dog sige om disse mennesker at de vil have større udfordringer i fremtiden med at danne ret­forestil­linger da deres grundlæggende forestil­linger om verden er forkerte eller forstyrret og det kan kræve kræfter at bryde ud af disse forestil­linger. Moderne religiøse mennesker har samme intelligens som de ikke-troende,




Side 085

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







men de har den udfordring at den viden de forventes at bygge videre på er gammel og forplumret, og det vil hæmme dem i deres fortsatte vej imod den virkelige verden. De religiøse har en masse ritualer og traditioner der holder dem fast i deres tro. Hvis man kunne skifte ritualernes grundlag ud, så var troen lettere at slippe af med. Julen kunne jo erstattes af en vinterfest. Jeg er selv vild med hygge, lys, kakao og æbleskiver og jeg kan godt nyde det hele uden at tro på Jesus som guds søn.

Er vrangforestillinger lette?

Modellen indeholder to felter: Ret­forestil­lingerne og Vrang­forestil­lingerne. De to felter har ikke samme krav til intel­ligensen. Da vrang­forestil­linger er baseret på magisk tænkning, så kræver det mindre intelligens at danne forestil­linger der er magiske (forkerte). Det skyldes at den magiske tænkning handler om at opfinde en forklaring eller sammenhæng. Det kræver ikke ekstern viden eller informationer for på magisk vis at komme på en forklaring. Det kan man gøre blot ved at tage viden man allerede har og så 'tilpasse' den til den nye forestil­ling. Situationen stiller sig lidt ander­ledes med vores ret­forestil­linger.

For at danne en korrekt forestil­ling om verden, så kræver det at man har ekstern viden. Dette i sig selv kræver energi. Derudover kræver det at personen sammenligner disse informationer med informationer han allerede råder over. Der skal efterfølgende opstilles en forestil­ling som ikke er i strid med nogen af informationerne. I fortiden havde man ikke ret meget viden. Det var derfor nærliggende at danne vrang­forestil­linger. De vrang­forestil­linger man dannede for flere tusind år siden og som danner grundlag for den moderne religion blev netop dannet for mange år siden. Problemet er at disse vrang­forestil­linger forsøges opretholdt af moderne religiøse mennesker, selv om de fleste godt ved at fortidens religioner ikke har ret meget med nutiden at gøre.




Side 086

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Hjernen som 'regnemaskine'

Den menneskelige hjerne har ikke ændret sig ret meget de sidste mange tusind år. Der er dog sket en voldsom udvikling i vores forestil­linger om den verden vi lever i. Spørgsmålet er så hvad der har drevet denne udvikling. Man kunne godt tro at det var hjernen der var blevet voldsomt bedre til at tænke, men det er ikke tilfældet. Det er blot den information vores hjerne har til rådighed. Hvis man forestiller sig hjernen som en regnemaskine, så kan det vises grafik på følgende måde:

052-Hjernen-som-regnemaskine-01-mid

1) I forhistorisk tid starter det med at hjernen får adgang til nogle informationer i form af fragmenter (C). Disse fragmenter bliver behandlet af hjernen og resultatet er nogle løse vrang­forestil­linger (E).

2) Disse vrang­forestil­linger bliver igen behandlet af hjernen og resultatet er nu en samlet model for verden - vrang­universet (F).

3) Processen gentages endnu engang med vrang­universet som udgangspunkt og nu er slutresultatet et ret­univers (H). Som det fremgår af modellen, er det hjernens intelligens, der kommer frem til de første vrang­forestil­linger. Det er også hjernens intelligens, der kommer frem til det første vrang­univers. Og endelig er det også hjernens intelligens der kommer frem til den sande forestilling om verden - ret­universet. Der fremstår således et afhængig­hedsforløb. Uden fragmenter ingen løse vrang­forestil­linger. Uden vrang­forestil­linger intet vrang­univers, og uden vrang­univers intet ret­univers. Som ateist i jagten på ret­universet, var jeg aldrig blevet den jeg er uden mine religiøse forfædres vrang­univers (Gud). Alle ateister har derfor en fortid fast forankret i vrang­forestil­linger om verden. Forløbet ligger fast, og det står ikke til at ændre. Lidt kort kan man sige: Hvordan kom vi frem til at der eksisterer en almægtig




Side 087

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







gud? - Vi brugte vores intelligens. Og hvordan er vi nu kommer frem til at der IKKE eksisterer en almægtig gud? - Vi brugte vores intelligens. Det er således ikke Jesus, der bliver menneskets frelser, men vores intelligens. Det fremgår yderligere af modellen, at resultatet ikke er bedre end de informationer vi putter ind i 'regnemaskinen'. Det er derfor det er utroligt vigtigt at vi giver vores børn uddannelse og viden, for deres tanker og forestil­linger om verden er netop ikke bedre end den information de har til rådighed. Og det er netop derfor mange religiøse mennesker forhindre deres børn i at få viden. De ønsker at holde dem fast i et vrang­univers.

Intelligens og angst

Den menneskelige intelligens er støt stigende og vores viden er voldsomt stigende i disse år. Begge faktorer er grunden til at vi bliver bedre og bedre til at danne korrekte forestil­linger om den verden vi lever i. Vi bliver samtidig bedre til at opdage, når andre prøver at overbevise os om noget, der er en vrang­forestil­ling. Der findes to slags angst, positiv angst (nysgerrighed) og negativ angst (normalt blot omtalt som angst). Personer med positiv angsthåndtering drager stor nytte af stigningen i intelligens og viden, men det forholder sig en smule anderledes for personer med en negativ angsthåndtering. For disse mennesker er der en konflikt mellem deres evne til at håndtere angst og deres intelligens. Personer med negativ angsthåndtering er meget tilbøjelige til at tro på vrang­forestil­linger, da de har et stort behov for at komme af med angsten i en fart.

Det har den virkning at for hver gang der fødes en ny generation, med lidt højere intelligens, så vil de være mere tilbøjelige til at afvise vrang­forestil­linger end deres forældre. De har dog lært af deres forældre at håndtere angst på en negativ måde, men deres intelligens er højere. Derfor vil konflikten stige i den nye generation. Hvis barnet forhindres i at tage afstand til forældrenes vrang­forestil­linger (religion) samtidig med at barnet har fået en højere intelligens, så kan barnet ikke slippe af med sin angst, og den vil dukke op til overfladen på et tidspunkt, som oplevet negativ angst - det som normalt blot kaldes for angst. Det kan således være angstfremkaldende at tvinge en person til at tro på noget, der ikke er sandt. Indlæggelse på en psykiatrisk afdeling kan derfor være angst­frem­kaldende, da patienterne tvinges til at tro, at deres tilstand er en sygdom, selv om det blot er en normal tilstand for alle mennesker. Vrang­forestil­linger er ikke en sygdom.

En hjerne under pres

Mennesket er i en konstant udvikling. Dette gælder også vores hjerne og dermed vores intelligens. I fortiden var vores intelligens lavere og vores tilbøjelighed til at danne forestil­linger der var magiske var derfor meget større end i dag. Udviklingen i vores tænkning har medført at vores evne til at danne forestil­linger der svarer overens med virkeligheden langsomt stiger. Man kan dog sige at der altid er en smule efterslæb i udviklingen af hjernen i forhold til de forestil­linger vi danner om den verden vi lever i.




Side 088

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







053-En-hjerne-under-pres-mid

Kurve A viser hvordan hjernens evner på et tidspunkt i fortiden. Denne hjerne var udviklet til at være god til at danne forestil­linger, men da forestillingerne ligger langt under den magiske grænse, så var stort set alle forestil­lingerne fri fantasi. Efterhånden som det ene årtusind er gået efter det andet, så har vores hjernes evne til at danne forestil­linger forbedret sig, således at hjernens mentale evner nu er flyttet sig opad på skalaen, så den ligner kurve B. Hjernen er dog stadig overvejende god til at danne magiske forestil­linger om verden, da størstedelen af hjernens evne ligger under den magiske grænser. Et spørgsmål der rejser sig på dette tidspunkt er hvorfor kurven i det hele taget har flyttet sig fra A til B. Hvorfor er hjernen blevet bedre til at danne forestil­linger om verden? Det er fordi hjernen hele tiden er under pres. Den person, der har de bedste forestil­linger om verden vil have størst chance for at overleve. Det er altså et pres for at overleve der presser bulen på kurven opad. Det kan ses i C.

I eksempel C er der indlagt to kurver. Den ene kurve har en bule på kurven som ligger længst nede. Denne kurve repræsenterer den hjerne vi har på dette givne punkt i vores fortid. Den anden kurve repræsenterer den tænkning vi rent faktisk gør på dette tidspunkt. Det vil sige at vi har en hjerne på et lavt stadie, men vi bruger den hele tiden til at tænke tanker på et højere plan. Det vil sige at vi hele tiden presser vores hjerne til det yderste for at blive i stand til at danne forestil­linger der er så gode som muligt. Man kan sige at vi hele tiden bruger hjernen til tanker der er større end de tanker den egentlig er egnet til at tænke på et givent tidspunkt.

Det er dette konstante pres opad på skalaen der driver udviklingen af vores hjerne og vores intelligens. På et hvilket som helst tidspunkt i vores udvikling bruger vi vores hjerne til at danne forestil­linger der er bedre end hvad hjernen egentlig er udviklet til. I moderne tid har vi samlet så meget viden om verden og vores forestil­linger om verden er nu begyndt at komme så tæt på virkeligheden at vores hjerner er holdt op med at være under pres. I det øjeblik vi begynder at slappe af i vores tænkning, så vil presset imod bedre forestil­linger falde drastisk. Det som det moderne menneske nu står tilbage med er en situation hvor vi har en hjerne som stadig er vant til at tænke i magiske løsninger og fantasi samtidig med at vi lever i en verden med forestil­linger der ligger ret tæt på den virkelige verden. Den




Side 089

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







del af vores hjerne der er vant til at danne forestil­linger som er vant til at tænke magisk har nu pludselig ikke noget at lave.

Der er efter mange tusind års pres på vores forestil­linger pludselig komme et tidspunkt hvor hjernen ikke skal lave ret meget. Man siger at lediggang er roden til alt ondt. Det moderne menneske føler denne tomhed, og den skal udfyldes på en eller anden måde. Det gør vi mennesker ved at danne magiske tanker, som vi dog godt ved er magiske, men vi danner dem fordi det har hjernen nu engang været vant til i mange tusind år. De magiske tanker fører vi ud i livet i form af magiske fortæl­linger om alle mulige mærkelige ting.

Vi skriver bøger til hinanden om troldmænd og ånder. Vi laver film og tv-serier om alle mulige fantasi-verdener og vi drukner i den ene historie efter den anden om mærkelige universer og drager og meget andet der ikke findes. Alt dette gør vi fordi det giver os tryghed. Vores hjerne er jo trods alt stadig god til at danne magiske forestil­linger og fordi vi har dannet denne slags forestil­linger i mange tusind år, så føler vores hjerne en vis tryghed vil sådanne fantasi­historier.

Spredning af forestillinger

En del mennesker undre sig over hvorfor forkerte informationer spreder sig hurtigere end rigtige informationer. Nogle vil nok sige at vås spreder sig hurtigere på internettet end saglige informationer. Men det fremgår af modellen hvorfor. I kapitlet En hjerne under pres fortalte jeg hvordan vi har en hjerne, som konstant er under pres fordi de forestil­linger vi på et givet tidspunkt danner os, sker med en hjerne som er konstrueret til tænkning på et lavere plan. I dagligdagen bruger vi således hjernen til tænkning, der er mere krævende end hvad hjernen egentlig er designet til. Det er dette pres på vores tænkning, der driver vores intelligens opad hele tiden. I det øjeblik vi modtager information som svarer til en lavere eller samme intelligens som vi faktisk har, så vil hjernen være meget tilbøjelig til at tro på dette frem for information og forestil­linger som kræver mere energi at bearbejde mentalt.

064-VÅS-energibehov-01-mid




Side 090

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Man kan sige at hjernen er en åben dør for vås, mens hjernen er en lukket dør, der kræver arbejde at åbne hver gang vi tilbydes en saglig information og korrekt virke­lighed. På samme måde som når vores hjerne kaster sig ud i fantasier og magi i de fortæl­linger vi laver på tv, film og bøger, fordi de giver tryghed, så er der faktisk også en vis tryghed i vås. Man skal huske på at hvis man ser samlet set på vores fortid som mennesker, så har vi, til trods for vores moderne tænkning, brugt største­delen af vores tænkende tid som mennesker med at opfinde vrang­forestil­linger (vås). Derfor er det utroligt trygheds­skabende at se eventyr i film og tro på ejendommelige vrang­forestil­linger som dukker op på internettet, og som angiveligt skulle være sandt. Det er et større arbejde for hjernen at bearbejde saglig information, da det kræver højere intelligens og derfor også højere oppe af skalaen i modellen.

Dynamik

For at jeg bedre kan forklare relationen mellem intelligens, vrang­forestil­linger og kamuflage, så er jeg nødt til at lægge kurven for intelligens ned. Jeg drejer grafen 90 grader med uret, så den får følgende udseende:

054-Intelligens-vandret-over-tid-01-mid

Kurven starter således til venstre og tiden bevæger sig imod højre (x-aksen). Efterhånden som tiden går, stiger vores intelligens, og da IQ af afsat nedad, så bliver en større og større IQ aftegnet længere og længere nedad. Man kunne godt sige, at efterhånden som vores IQ stiger, så bliver vi bedre og bedre til at gå i dybden med vores undersøgelser af verden og vores forestil­linger om verden. Man kunne også godt erstatte IQ med evnen til at afsløre vrang­forestil­linger, for der er en fast sammenhæng mellem vores intelligens og vores evne til at afsløre vrang­forestil­linger. Relationen er enkel. Vi bliver mere og mere intelligente og derfor også bedre og bedre til at afsløre vrang­forestil­linger. Den samme kurve kan derfor skrives med følgende benævnelser:




Side 091

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







055-Intelligens-vandret-evne-vrangforestillinger-mid

For mange tusind år siden var vores intelligens meget lav, og som en følge deraf var vi i fortiden også meget dårlige til at afsløre forestil­linger som vrang­forestil­linger. Efterhånden som tiden er gået, er vi dog blevet meget bedre til at afsløre om en forestil­ling er en vrang­forestil­ling. Der findes også et fast forhold mellem magi og vrang­forestil­linger. Da vrang­forestil­linger er dannet ved hjælp af magi, så kan den selv samme graf opstilles igen, men i forhold til magiske forklaringer:

056-Intelligens-vandret-evne-magiske-forklaringer-mid

Vores intelligens er steget med tiden, og derfor også vores evne til at afsløre vrang­forestil­linger, og da vrang­forestil­linger er dannet ved hjælp af magi, så er der en fast relation mellem vores intelligens og vores evne til at afsløre magi. Vrang­forestil­linger kan være enten meget simple, eller de kan være meget komplicerede. Dette kan også tegnes på samme graf:

057-Intelligens-vandret-grad-af-komplicering-mid




Side 092

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Du undre dig nok over hvorfor der er punkter og ikke en graf. Det er fordi at mennesker til alle tider har opfundet vrang­forestil­linger, som var både simple og kompliceret. A er således en vrang­forestil­ling, som er dannet langt tilbage i tiden, og som ikke var voldsomt kompliceret. B er dannet i nyere tid end A men er ikke mere kompliceret end A. C er dannet på samme tidspunkt som B, men er mere kompliceret end B. D er dannet i rimelig ny tid, men er ikke mere kompliceret end C, men er mere kompliceret end B. Det giver således ikke mening af aftegne graden af komplikation som en kurve, det er mere et område. Der mangler endnu en ting, som skal aftegnes på grafen, men den er ikke rigtig synlig lige nu. Jeg vil derfor starte med at lægge alle ovenstående grafer oven på hinanden og se hvad der sker:

058-Intelligens-vandret-samlet-uden-kamuflage-mid

I fortiden var vores intelligens ikke ret stor. Derfor var vores evne til at afsløre vrang­forestil­linger heller ikke ret stor, og da vrang­forestil­linger er dannet ved hjælp af magi, så var vores evner til at afsløre forestil­linger som var baseret på magi heller ikke ret stor. Engang i fortiden dannede nogle mennesker vrang­forestil­lingen A. Som du kan se er denne vrang­forestil­ling dannet i fortiden, da den ligger langt til venstre på grafen. Som du også kan se, så er den ikke ret kompliceret, da den ligger ret højt i grafen. Som du også kan se, så er vores intelligens ikke ret stor på dette tidspunkt. Det gør at vrang­forestil­lingen i punkt A er under den magiske grænse.

Da vores intelligens på dette tidspunkt ikke er ret stor i forhold til hvor kompliceret vrang­forestil­lingen er, så er det ikke muligt for mennesker at afsløre denne forestilling som en vrang­forestil­ling. Vores intelligens er ganske enkelt ikke god nok på dette tidspunkt. Man kan derfor sige at det er kamufleret for mennesket, at forestil­lingen i punkt A er en vrang­forestil­ling. Det samme gør sig gældende for forestilling C. Denne forestilling er også kamufleret for mennesket. Ganske vist er vores intelligens på dette tidspunkt meget større, men fore­stillingen er til gengæld også meget mere kompliceret, så heller ikke på dette punkt i tiden er det muligt for mennesket, at afsløre forestillingen i punkt C som en vrang­fore­stil­ling. Dette forhold gør det nu muligt for mig at indsætte det sidste forhold i grafen - kamuflage:




Side 093

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







059-Intelligens-vandret-samlet-med-kamuflage-mid

Hvis en forestilling er mere kompliceret end vi er i stand til at afsløre med vores intelligens, så er den kamufleret for vores intelligens. Forestilling A er en vrang­forestil­ling, som er mere kompliceret end vores intelligens på dette tidspunkt, derfor er den kamufleret for mennesket, og mennesket er derfor ikke i stand til at se forestillingen som en vrang­forestil­ling.

I dette punkt var vores intelligens ikke i stand til at se over den magiske grænse og forestilling A er faktisk er en vrang­fore­stilling, vil derfor fremstå for mennesket som en korrekt forestilling - en ret­forestil­ling. Man kan derfor også sige at alle forestil­linger som ligger under den magiske grænse ser ud som om de er virkelige, men er ikke virkelige. Man kan sige, at en forestilling under den magiske grænse giver mennesket en illusion om virkelighed, og fordi mennesket ikke er intelligent nok til at afsløre denne uvirkelighed, så har mennesket en grænse for at se sine egne illusioner. Hvis en forestilling er en vrang­forestil­ling og den ligger under den magiske grænse, så har mennesket en illusion om hvad der er virkeligt.

Mennesket har således to slags forestillinger: 1) forestillinger som er virkelige fordi de kan kontrolleres med intelligens og 2) forestillinger som mennesket tror er virkelige, men som ikke kan afsløres som en illusion, da intel­ligensen ikke er god ok til at afsløre det som ikke-virkeligt (vrang­forestil­linger). I denne situation er der ikke en kamp med andre mennesker om virkeligheden. Det er heller ikke tale om en kamp mellem mennesket og selve virkeligheden. Der er tale om en indre kamp i det enkelte individ om virke­ligheden. Som menneske kæmper jeg med at finde ud af hvilke af mine forestillinger som er virkelige og hvilke af mine forestillinger, som jeg blot TROR er virkelige. - Velkommen til kampen om virkeligheden.

Tid som en faktor

Hvis man ser på den (vrang-)forestil­ling, der blev dannet i punkt A, så er det ikke mulig for mennesket at afsløre den som netop en vrang­forestil­ling, fordi vores intelligens på dette tidspunkt ikke er god nok og den ligger under den magiske grænse. Men tiden står jo ikke stille. Tiden går. Den forestilling som blev dannet i punkt A er ganske vist ikke mulig af afsløre på dette tidspunkt, fordi vores intelligens netop ikke er høj nok på dette tidspunkt. Nu er der en fast sammenhæng mellem tid og intelligens, så efterhånden som tiden går, så stiger vores intelligens. På et tidspunkt vil vores intelligens blive så stor, at det bliver muligt for mennesket at afsløre fore­stillingen dannet (i fortiden) i punkt A som netop en vrang­forestil­ling:




Side 094

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







060-Intelligens-vandret-A_til_B-mid

Dengang forestillingen i punkt A blev dannet var den så tilstrækkelig kompliceret i forhold til vores intelligens, at vi ikke var i stand til at afsløre det som en vrang­forestil­ling. Men tiden går og vi bevæger og langsomt til højre på grafen. Da tid og intelligens følges ad, så stiger intelligensen med tiden. På et tidspunkt ender vi ved punkt B i grafen rent tidsmæssigt. (Vrang-)forestil­lingen har ikke ændret sig, men det har intelligensen. Nu er intel­ligensen så stor at den er i stand til at vurdere om forestillingen er en vrang­fore­stil­ling. Man kan udtrykke det på mange måder. Vores evne til at afsløre vrang­forestil­linger er steget i samme takt som vores intelligens. Samtidig har vores intelligens presset den magiske grænse længere nedad i grafen, hvilket nu gør mennesket i punkt B i stand til at afsløre forestillingen dannet i punkt A som en vrang­forestil­ling. Det samme gør sig gældende for forestillingen dannet i punkt C (som er samtidig med punkt B).

061-Intelligens-vandret-C_til_D-mid

På det tidspunkt vrang­forestil­lingen i punkt C blev dannet var mennesket ikke intel­ligent nok til at afsløre det som en vrang­forestil­ling. Men også her går tiden, og når tiden når til punkt D, så er intelligensen igen så stor, at den kan afsløre vrang­forestil­lingen dannet i punkt C som netop en vrang­forestil­ling. Samlet set er tid en stor faktor, når det kommer til at afsløre forestillinger som vrang­forestil­linger.




Side 095

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Intelligens kontra intelligens

Hvis man ser på den intelligens, som mennesket har på det tidspunkt en vrang­forestil­ling blev dannet, så vil den altid have været mindre end forestillingens grad af komplikation. Det vil sige, at vrang­forestil­lingen altid vil ligge under den magiske grænse:

062-Intelligens-vandret-C_til_D__IQ_IQ-mid

Dengang (vrang-)­forestil­lingen i punkt C blev dannet var den menneskelige intelligens ikke ret stor. Dette er i øvrigt også grunden til at mennesket ikke var i stand til at danne en forestilling, som svarede overens med virkeligheden (ret­forestil­ling). Men tiden gik og intelligensen blev med tiden større og større. En dag (punkt D) blev intelligensen så stor at den (vrang-)­forestil­ling, som blev dannet i punkt C, nu kunne afsløres som en vrang­forestil­ling, fordi vores intelligens nu var blevet så stor at den kunne gennemskue forestillingen som en vrang­forestil­ling. Det er så nu, det bliver interessant. Spørgsmål: Hvordan kom mennesket frem til sin vrang­forestil­ling i punkt C? Svar: Mennesket brugte sin intelligens. Spørgsmål: Hvordan kom mennesket frem til at den selv samme forestilling ikke var en ret­forestil­ling, men en vrang­forestil­ling? Svar: Mennesket brugte sin intelligens.

Opretholdelsen af en vrangforestilling

Nogle mennesker har bestemt ikke lyst til at deres forestillinger afsløres som vrang­forestil­linger, men det kan godt gå hen og blive til en udfordring, for den menneskelige intelligens stiger hele tiden med tiden. De to vigtigste årsager til at et menneske ikke vil af med sin vrang­forestil­ling er fordi det kan være forbundet med en form for æretab i forhold til personen selv eller personens medmennesker. Den anden grund er at det kan være forbundet med angst. Hvis en person er nødt til at give slip på en vrang­forestil­ling, så skal personen havde noget at sætte i stedet for vrang­fore­stil­lingen, ellers bliver personen blot angst i stedet for. Et menneske med en vrang­fore­stil­ling kan derfor være ganske motiveret for at gøre hvad han kan for at opretholde en vrang­forestil­ling.




Side 096

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







063-Intelligens-vandret-udvikling-af-vrangforestilling-mid

Lad os tage udgangspunkt i en forestilling dannet i punkt A. Denne forestilling er for kompliceret til at den menneskelige intelligens kan gennemskue det som en vrang­forestil­ling. Dog kan personen godt se at forestil­lingen kan få udfordringer i fremtiden alene af den grund af den menneskelige intelligens stiger hele tiden. Hvis forestillingen ikke ændre sig, så vil tiden føre til at den forestilling, som blev dannet på tidspunkt A, vil ende med at være i punktet B. I punkt B er intelligensen så høj, at forestil­lingen dannet i punkt A kan afsløres som en vrang­forestil­ling.

Personen som dannede vrang­forestil­lingen i punkt A kan undgå denne afsløring af forestil­lingen som en vrang­forestil­ling, ved at ændre de argumenter, som danner grundlag for vrang­forestil­lingen tidligere dannet i punkt A. Ved at skifte de gamle argumenter for vrang­forestil­lingen ud med nye og mere komplicerede argumenter, så undgår personen der dannede vrang­forestil­lingen i punkt A, at denne afsløres som en vrang­forestil­ling. I stedet for at (vrang-)­forestil­lingen var statisk og med tiden ville lande i punkt B, så har personen nu i stedet for skabt nogle mere komplicerede argumenter som grundlag for sin vrang­forestil­ling og i stedet for flyttet sin vrang­forestil­ling fra punkt A til punkt C.

Personen som dannede den oprindelige vrang­forestil­ling i punkt A, har nu købt sig noget tid til sin vrang­forestil­ling, da intelligensen i punkt C (og B) ikke er høj nok til at afsløre forestil­lingen som netop en vrang­forestil­ling. Men ak! Det er kun midlertidig løsning, for intelligensen stiger hele tiden, og det er blot et spørgsmål om tid, før intelligensen igen har ind vrang­forestil­lingen og truer med at afsløre forestillingen som en vrang­forestil­ling. Det er opstået en slags våbenkapløb mellem evnen til at danne komplicerede vrang­forestil­linger og evnen til at afsløre dem som vrang­forestil­linger. Kampen er i gang .... om virkeligheden ...

Eksempel: Psykose --► Psykotisk

I mange år havde man en tilstand i psykiatrien med navnet psykose. Det var en vrang­forestil­ling (punkt A), som var baseret på realitetssans som igen var et tomt argument. Begrebet var i risiko for at blive afsløret som en vrang­forestil­ling (i punkt B). Derfor afskaffede WHO begrebet den 1. januar 1994 og erstattede det med den psykotiske tilstand. Egentlig er det den selv samme tilstand, men den fik et nyt navn og en ny og meget mere kompliceret definition (punkt C). Dette skal sikre at man i lang tid fremover kan opretholde illusionen om den psykotiske tilstand, indtil intelligensen igen truer med også at afsløre den psykotiske tilstand som en vrang­forestil­ling. Situationen er forklaret nærmere et andet sted i bogen.




Side 097

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Spredning af vås

Der er et utroligt fast forhold mellem energi og vås. Derudover er der også et meget fast forhold mellem vås og spredningen af vås. De personer, som opfinder vås (vrang­forestil­linger), gør det netop fordi det ikke kræver ret meget energi at opfinde vås. Det kan tegnes grafisk:

064-VÅS-energibehov-01-mid

Vås, eller mere korrekt, vrang­forestil­linger kræver ikke ret meget energi, for at blive dannet. Det er således let for hjernen at lave vås (vrang­forestil­linger). Et nøgleord for disse personer er således, at de forestillinger de danner har et lavt energibehov. Det samme gør sig gældende, når de ønsker at sprede deres vrang­forestil­linger til andre mennesker. Disse mennesker vil være tiltrukket af metoder, som er meget lidt energikrævende. Et godt eksempel er platforme som Facebook. Her kræver det næsten ingen energi, at dele en forestilling med hele verden. Personer, som er særdeles tilbøjelige til at danne vrang­forestil­linger, fordi de ikke kræver ret meget energi, vil også være tiltrukket af sådanne platforme, da det heller ikke kræver ret meget energi at sprede sine vrang­forestil­linger på sådanne platforme. Det skal ikke tages som et udtryk for at informationer på Facebook derved kun er et udtryk for vrang­forestil­linger. Det skal tages som et udtryk for, at informationer med karakter af vrang­forestil­linger vil være relativt højt. Det kan også vises grafisk:




Side 098

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







065-Spredning-af-vås-medier-mid

Hvis en platform på for eksempel internettet, er således designet, at det er utrolig let at dele sine forestil­linger med andre mennesker, så vil denne platform være særlig tiltrækkende for personer, som kun har lidt energi til rådighed når de tænker eller handler. Personer, som tænker med et lavt energioverskud. danner meget lettere vrang­forestil­linger end ret­forestil­linger. Samtidig vil disse personer være afhængige af en platform, som også har et lavt energibehov, når de anvendes. Da for eksempel Facebook er utrolig let at anvende, så passer dette godt til personer, som kun har lidt energi til rådighed, når de tænker og handler. Der er således en meget fast relation mellem dannelsen af vrang­forestil­linger, energi og spredningen af disse vrang­forestil­linger på platforme, hvor der kun kræves lidt energi for, at sprede en forestilling.

Personligt

Jeg havde i nogle år en konto på Facebook. Der var mange 'interessante' opslag. Jeg valgte dog at lukke min konto. Jeg oplyste dog ved lukningen af min konto, at jeg stadig var til rådighed på min telefon og e-mail. Nu havde jeg en del kontakter på Facebook, og man skulle umiddelbart tro at alle disse kontakter i stedet for begyndte at ringe eller skrive til mig på e-mail, men det skete ikke. I stedet for faldt antallet af beskeder mellem mig og andre med ca 97%. Det kræver kun meget lidt mere energi at skrive en e-mail til mig, eller at ringe til mig, men det var nok til et fald på 97%. Energi er således en meget stor faktor, når det kommer til spredning af vores forestil­linger til andre mennesker.




Side 099

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Hjernen og energi

Nu skal der nok være nogle mennesker, der har indvendinger imod min model, for den er umid­delbart i konflikt med anden viden om hjernen. Man ved om hjerner, at de stort set bruger lige meget energi hele tiden, derudover bruger forskellige menneskers hjerner også stort set lige meget energi. Spørgsmålet bliver jo så hvordan jeg kan påstå at nogle mennesker kun har lidt energi til rådighed og andre mennesker har meget energi til rådighed, når nu alle hjerner hele tiden bruger lige meget energi. Forklaringen er følgende: Forestil dig at du har 10 energienheder til rådighed for en hjerne. Spørgsmålet er nu hvordan disse 10 energienheder bliver brugt i hjernen? Det bedste at gøre er at sammenligne nogle forskellige tilstande i hjernen:

066-Energi-tilstand-1-mid

Forestil dig en situation hvor du har 10 energienheder som arbejder sammen i to grupper med hver 5 energienheder (tilstand 1). I ovenstående grafik er der således en gruppe med 5 energienheder, som trækker til venstre og en gruppe med 5 energi­enheder, som trækker til højre. Samlet set bliver der brugt 10 energienheder. På samme måde, som hvis 10 personer trækker i et reb, 5 personer på den ene side, og 5 personer på den anden side. 10 personer bruger energi til at trække i rebet, men spørgsmålet er om de kommer nogen vegne? Svaret er at de ikke kommer nogen vegne, der er nemlig nøjagtig lige så meget energi, som trækker til højre som der er energi, der trækker til venstre. I denne tilstand (1) bliver der således brugt 10 energienheder, men de kommer ikke nogen vegne. Når man snakker om hjernen og tænkning, så hedder denne tilstand for kognitiv dissonans, hvilket betyder at der er en konflikt mellem to informationer i hjernen. De to informationer trækker lige meget i hver sin retning og når dagen er omme, er hjernen ikke kommet nogen vegne, selv om hjernen har brugt 10 energi­enheder hele dagen. Denne indre hjernekonflikt nedbryder hjernen og ned­sætter din levealder. Næste tilstand har følgende struktur:

067-Energi-tilstand-2-mid




Side 100

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







I tilstand 2 bliver der også brugt 10 energienheder, men fordelingen er lidt ændret i forhold til den første tilstand (1). Nu er der 6 energienheder, som trækker til venstre og kun 4 som trækker til højre. Det samlede energiforbrug har ikke ændret sig, for der bliver stadig brugt 10 energienheder. Forskellen ligger dog i hvordan disse energi­enheder bliver brugt. Nu er der 6 energi­enheder, som trækker til venstre og kun 4 energienheder, som trækker til højre. Der er stadig tale om kognitiv dissonans, da der er energi, som modarbejder hinanden i hjernen, men den er ikke lige så høj som i tilstand 1. Hvis man trækker de to energi­mængder fra hinanden (6-4), så vil man få følgende:

068-Energi-tilstand-2A-mid

I den første tilstand (1) blev der brugt 10 energienheder, men da al energien blev brugt imod sig selv, så var det ikke noget overskud (5-5=0). I tilstand 2 er der derimod et lille overskud af energi, da den kognitive dissonans er faldet. Dette fører til et lille overskud (6-4=2). Dette lille overskud af energi, er den energi som er til rådighed til at udføre vores tænkning. Da hjernen har færre indre konflikter, er der nu 2 energienheder til rådighed til konstruktiv tænkning. Resten af energien (4+4=8) bliver brugt af hjernen til at bekæmpe sig selv, Denne selvdestruktive kamp fører ikke til andet end et slidt nervesystem, som har tidlig død til følge. Men lad os køre videre:

069-Energi-tilstand-3-mid

I tilstand 3 er der sket en yderligere forskydning af fordelingen af energi­enhederne. Der er stadig kun 10 energi­enheder til rådighed, men nu trækker 8 energienheder til venstre og kun 2 energi­enheder til højre. Hjernens indre konflikt (den kognitive dissonans) er faldet til kun 4 enheder (2+2=4), og den energi, som hjernen nu har til rådighed er steget til 6 energienheder (10-4).




Side 101

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







070-Energi-tilstand-3A-mid

Disse 6 energienheder, kan nu bruges til konstruktiv tænkning. Det interessante er, at energi­forbruget i tilstand 1 og tilstand 3 er nøjagtig det samme - 10 energienheder, men i tilstand 1 var der ingen energi til rådighed til konstruktiv tænkning, mens der i tilstand 3 er 6 energienheder til rådighed til konstruktiv tænkning. Energiforbruget er forblevet stabilt, men hjernens evne til at tænke konstruktivt er steget fra 0 til 6. Det er nu tydeligt, at der er en fast relation mellem kognitiv dissonans, hjernens energiforbrug og hjernens mentale overskud til at danne forestil­linger om verden. Lad os starte med at se på relationen mellem hjernens samlede energiforbrug og energi til rådighed til konstruktiv tænkning (overskud):

071-Energiforbrug-og-kognitiv-dissonans-mid

Hjernens samlede energiforbrug er konstant, hvilket er grunden til at grafen (til venstre) kommer til at ligne en rektangel. Dog er det ikke lige meget hvordan denne energi forbruges. Der er tegnet 4 tilstande ind på graferne. Ved tilstand 1, var der en fordeling på 5 og 5, hvilket gjorde at de 5 energienheder, som trak til højre var det samme som de 5, der trak til venstre. Hjernen brugte derfor 10 energienheder, men da de ophæver hinanden, så er der ikke noget overskud til at danne forestil­linger. Den kognitive dissonans er stor (se graf til højre). Ved tilstand 2 har fordelingen ændret sig til 6 og 4 energienheder. Det gør, at der nu er et lille overskud af energi (2) til at




Side 102

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







tænke konstruktivt. Ved tilstand 3 er dette overskud nu steget til 6 (10-4). Dette har også ført til et stort fald i den kognitive dissonans. Det optimale, som er muligt for en hjerne er tilstand 4, som angiver at hjernen nu er helt uden dissonans og al energien nu i stedet for kan bruges til at tænke konstruktivt. Albert Einstein er blevet citeret for at have sagt, at vi kun bruges 10 procent af vores mentale kapacitet. Hvis man betragter Einsteins udtalelse som en udtalelse om hjernens kognitive dissonans, så har han ret. Jo bedre en person er til at slippe af med sin kognitive dissonans, des bedre vil han være til at tænke, da han har mere energi til rådighed til konstruktiv tænkning. Det er nu også muligt at se på relationen mellem vrangforestillinger og kognitiv dissonans:

072-Vrangforestillinger-vs-kognitiv-dissonans-mid

Ved tilstand 1, er den kognitive dissonans stor, fordi hjernen bruger al sin energi på at modarbejde sig selv. Selv om hjernen bruger 10 energienheder, så går de op med hinanden, fordi 5 enheder trækker til venstre, mens 5 enheder trækker til højre. En sådan person, har stort set ingen energi i overskud til at danne forestil­linger om verden. De eneste forestil­linger, der kan dannes på dette niveau, er vrang­forestil­linger, fordi vrang­forestil­linger ikke kræver ret meget energi for at blive dannet. Ved en tilstand (1) med stort set intet energi­overskud til at danne forestil­linger, er det kun forestil­linger med tomt indhold, der kan dannes. Gud er en sådan forestil­ling. Gud er en vrang­forestil­ling uden argumenter, - det tomme argument.

Det eneste en person derfor kan danne af forestil­linger om verden er en forestil­ling om gud, for han er uden argumenter, og det kræver derfor ikke energi at danne forestil­lingen om gud, hvilket er belejligt, for der er nemlig ikke noget overskud af energi på dette punkt på skalaen. Der er således en stærk relation mellem de forestil­linger vi danner om verden, og mængden af kognitiv dissonans i vores hjerne. Efterhånden som den kognitive dissonans falder i vores hjerne, så bliver der et større og større overskud af energi til rådighed til konstruktiv tænkning. Jo mere energi vi har i overskud, des jo flere informationer er hjernen i stand til at bearbejde på samme tid, og jo flere




Side 103

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







informationer vi kan behandle i hjernen på samme tid, jo bedre vil vores forestil­linger om verden også være. Man kan også betragte relationen med modsat fortegn. Jo mindre vores kognitive dissonans er, jo bedre vil vores forestil­linger også blive om verden. Konklusionen er derfor: Jo mere du kan reducere din kognitive dissonans, des jo bedre vil dine forestil­linger om verden også blive. Man kan også sige det hele baglæns: Så længe du holder fast i dine vrang­forestil­linger, så vil du også holde fast i din kognitive dissonans, og da kognitiv dissonans er ødelæggende for dit nerve­system, så vil en fastholdelse af dine vrang­forestil­linger også føre til en fastholdelse af ødelæggelsen af dit nervesystem, som igen fører til en tidlig død. Omvendt, igen igen, Hvis du vil leve længe, så skal du gøre hvad du kan for at komme af med dine vrang­forestil­linger. Da religioner er vrang­universer (ligesom psykiatri), så vil troen på disse vrang­universer fører til en for tidlig død. Målet må derfor være at komme af med disse vrang­universer inden de slår os allesammen ihjel. Den sidste sammen­ligning bliver mellem intelligens og energi­overskud:

073-Intelligens-energioverskud-mid

Der er en fast relation mellem det energioverskud, som er til rådighed i hjernen og vores intelligens. Man kunne godt sige at ordet/begrebet intelligens er et overflødigt ord, da det modsvares 100% af det energioverskud, som er til rådighed i hjernen. Der bliver således også en fast relation mellem intelligens og kognitiv dissonans. Da vi ved at intelligensen i befolkningen er fast stigende, så betyder det også, at den kognitive dissonans i befolkningen er fast faldende, da de er omvendt proportionale med hinanden. Hvis den kognitive dissonans falder stabilt, så vil levealderen også stige stabilt, da der også er en fast sammenhæng mellem kognitiv dissonans og levealder (omvendt proportionalt). Den sidste relation er følgende: Da en reduktion af den kognitive dissonans giver et større overskud af energi, så giver en reduktion af den kognitive dissonans også en større intelligens, da energioverskud og intelligens er det samme... Vupti!...




Side 104

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Kultur og forestillinger

Det forholder sig på samme måde med kulturer som med mennesker. Alle kulturer har et forestil­lings­univers, som består af både ret­forestil­linger og vrang­forestil­linger. Alle kulturer har derfor en placering, der svarer til punkt G på skalaen. Da en kultur netop består af både ret­forestil­linger og vrang­forestil­linger, så vil enhver, der afviger fra disse forestil­linger, uanset om det er ret­forestil­linger eller vrang­forestil­linger også afvige fra denne kultur. Disse forestil­linger danner således grundlag for hvad der er socialt acceptabelt i kulturen, uanset om det er en vrang­forestil­ling eller ej. I den danske kultur er det socialt acceptabelt at tro på en gud, også selv om det er en vrang­forestil­ling.

Selv om det faktisk ikke er en vrang­forestil­ling at føle sig forfulgt af FBI, så er forestil­lingen ikke socialt acceptabel og en person med denne forestil­ling, kan derfor risikere at ende med at være spærret inde på en psykiatrisk afdeling, fordi han er unormal. Grunden til at der ikke er tale om en vrang­forestil­ling, er fordi det faktisk er muligt, at det kan være sandt, omend det ofte nok er ret usandsynligt. Gud er en argumentløs fore­stil­ling, og der findes absolut intet bevis for hans eksistens. Gud er skabt af mennesket som en vrang­forestil­ling, men den er socialt og kulturelt acceptabel. Derfor kan religiøse mennesker gå frit rundt i Danmark, selvom de lider af en voldsom vrang­forestil­ling.

Normalitet

Normalitet er et statistisk begreb. Se for eksempel figurerne nedenfor:

074-Gruppe_af_figurer_A-mid

I ovenstående gruppe af figurer (A), er det mange flere firkanter end trekanter. Man kan om denne gruppe af figurer derfor sige, at det er normalen at en figur er firkantet. Kik på igen på nedenstående gruppe af figurer:




Side 105

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







075-Gruppe_af_figurer_B-mid

I ovenstående gruppe af figurer (B) er der flest trekanter i forhold til firkanter. Det er derfor normalen i denne gruppe, at en figur er en trekant. Både gruppe A og gruppe B har således en normal, men det er ikke samme figur, som er normalen i de to grupper. Normalitet har således ikke noget at gøre med formen i sig selv, men hvor mange der er af en given form. Det samme gør sig gældende med de personer, som udgør en kultur. Nedenstående kultur består af nogle personer:

076-Gruppe_af_personer_A-mid

Det er måske ikke helt så let at se forskel på de forskellige personer og deres forestil­lings­univers, men der er i ovenstående gruppe af personer (A) 6 personer med 6 ret- og 6 vrang­forestil­linger samt 4 personer med 4 ret- og 8 vrang­forestil­linger. Da der er flest med 6 ret- og 6 vrang­forestil­linger, så er dette normalen. De 4 personer med 4 ret- og 8 vrang­forestil­linger er således ikke en del af normalen. Vi prøver lige med en gruppe mere:




Side 106

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







077-Gruppe_af_personer_B-mid

I ovenstående gruppe af personer (B) er der 6 personer med 4 ret- og 8 vrang­forestil­linger og der er 4 personer med 6 ret- og 6 vrang­forestil­linger. I ovenstående grupper er det således de 6 personer med 4 ret- og 8 vrang­forestil­linger, der er normalen. Begge af de ovenstående grupper af personer har således en normal, men det er ikke samme type forestil­lings­univers i de to grupper, som er normalen. Det samme gør sig gældende med kulturer i almindelighed. Det, som er normalen i den ene kultur er, ikke normalen i den anden kultur. Ved at sammenligne de forestil­linger der findes i en kultur med de forestil­linger som en person besidder, kan man sige noget om hvorvidt personen er normal eller ej.

Kultur og individ

Hvis man kikker på hvilke forestil­linger der findes i en kultur, så kunne de være fordelt på følgende måde:

078-Kultur-normal-01-mid

Denne kultur har både vrang­forestil­linger og ret­forestil­linger. Dette gælder for alle kulturer.




Side 107

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Normal

Forestil dig en person, der lever i denne kultur. Hans forestil­lings­univers kunne se ud på følgende måde:

079-Kultur-personens-forstillinger-01-mid

Som du nok kan se, så er der lighed mellem de to universer:

080-Kultur-lighed-mid

Man siger i kulturen om en sådan person, at han er normal. De ret- og vrang­forestil­linger som personen har, svarer overens med de ret- og vrang­forestil­linger, der er til stede i kulturen. En sådan overens­stemmelse angiver at personen er normal.

Unormal - 1

I den næste situation er udgangspunktet det samme - kulturen:

081-Kultur-normal-01-mid-078




Side 108

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Her er dog en person med et forestil­lings­univers, som ser ud på følgende måde:

082-Kultur-personens-forstillinger--forkert-mid

Som du kan se, er der ikke overens­stemmelse mellem kulturens univers og personens univers:

083-Kultur-ulighed-mid

Man siger om en sådan person, at han er unormal. I dette tilfælde, der er en uoverens­stemmelse mellem personen og kulturen, fordi personen har nogle vrang­forestil­linger, som ikke findes i kulturen. Læg mærke til, at unormalitet ikke handler om hvor vidt en person har vrang­forestil­linger eller ej, men udelukkende om de forestil­linger personen har i sit forestil­lings­univers stemmer overens med de forestil­linger der findes i kulturens univers, uanset om kulturens forestil­linger stemmer overens med virkeligheden eller ej.

Unormal - 2

Udgangspunktet i dette eksempel, er stadig det samme - kulturen:

084-Kultur-normal-01-mid-078




Side 109

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Her er også en person, som afviger fra sin kultur, fordi han har et forestil­lings­univers, som er anderledes end den kultur han er en del af. Han afviger dog på en anden måde:

085-Kultur-personens-forstillinger--forkert-02-mid

Som du kan se, er der ikke lighed mellem kulturens og personens univers:

086-Kultur-ulighed-02-mid

I dette tilfælde har personen færre vrang­forestil­linger en kulturen han bor i. Til trods for at denne person har en bedre forestilling af virkeligheden end kulturen, så anses han for at være en afgivelse i forhold til kulturen. En sådan person vil blive stemplet som unormal, på samme måde som personen i forrige eksempel. At afvige fra en kultur handler således ikke om du er klog eller dum. Der findes således to slags unormale. De unormale som har flere vrang­forestil­linger end der findes i kulturen og de unormale, som har færre vrang­forestil­linger end der findes i kulturen. En person kan derfor godt stemples som unormal og ende på en psykiatrisk afdeling fordi hans opfattelse af verden er bedre end den opfattelse der deles i kulturen. Oven­stående er også grunden til at de såkaldt normale ikke er i stand til at se forskel på de gale og de geniale - de ender allesammen på den lukkede.

Forældelse af forestillinger

Mængden af viden stiger voldsomt i disse år. Det har også indflydelse på vores forestil­linger om virkeligheden. Jo bedre viden vi har, des jo bedre bliver vores forestil­linger også om verden. Udviklingen i vores mængde af viden er eksponentiel og stiger derfor hurtigere og hurtigere.




Side 110

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







087-Viden-udvikling-vandret-01-mid-049

Da vi har mere og mere viden om verden, så kan vi også foretage flere og flere sammen­ligninger af vores viden, og på denne baggrund kan vi så danne bedre og bedre forestil­linger om verden. Det følger derfor også at de forestil­linger vi danner i øjeblikket og som vi betragter som ret­fore­stil­linger, hurtigt går hen og viser sig at være vrang­forestil­linger, når en ny og bedre ret·forestil­ling dukker op. Man kan sige at levealderen for vores forestil­linger bliver kortere og kortere efterhånden som tiden går. Da mængden af viden stiger voldsomt, så vil tiden der går før en bedre forestil­ling erstatter en gammel forestil­ling også blive kortere og kortere. Det giver en kurve, der er omvendt af kurven for viden.

088-vrangforestilling-levealder-01-mid

Psykiatri er et meget nyere vrang­univers end religion. Man kunne derfor godt umiddelbart tro at det er et bedre forestil­lings­univers end religion, som jo trods alt har eksisteret i mange tusind år, men det er ikke korrekt. Man kan godt sige at dem der dannede psykiatriens vrang­univers har set tilbage på de fejl man lavede da man dannede de religiøse vrang­universer og tænkt at man skulle undgå en masse af deres fejl. Det gør at psykiatrien som moderne vrang­univers en anelse sværere for den almindelige befolkning at gennemskue som netop et vrang­univers fordi man skjuler alle fejlene under en masse uforklarlige begreber. Psykiatrien eksisterer dog i en tid hvor vrang­forestil­linger hurtigere og hurtigere bliver erstattet af nye ret­forestil­linger. Det gør også at mængden af dokumentation som indikerer at psykiatri ikke kan være andet end et vrang­univers er stadigt stigende. Det vil påføre psykiatriens vrang­univers et voldsomt pres. Det er uundgåeligt at psykiatrien vil kollapse som vrang­univers, jeg kan bare ikke sige hvornår det vil ske.




Side 111

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Levealder

Der findes kun een virkelighed og den er sammenhængende. I ret­universet er alle informationer og forestil­linger sammen­hængende og de behøver derfor ikke mental lim (vrang­forestil­linger) for at være sammen­hængende. Det forholder sig ganske anderledes med vrang­universer. De fremstår dog stadig som en slags sammenhængende universer, men da de holdes sammen af en slags mental lim (vrang­forestil­linger), så skal man mere se på dem som en slags konglomerater.

089-Levealder-01-mid

Angst

Både personen med ret­universet og personen med vrang­universet kan være uden angst - angstfri Men der er meget stor forskel på hvordan deres hjerner klarer sig i de to forskellige situationer. Personen med ret­universet er angstfri fordi der netop ikke er nogen angst. Personen med vrang­universet er angstfri fordi han har undertrykt angsten, men den lever i bedste velgående i hans ubevidsthed. Den under­trykte angst er negativ angst. Den er skadelig for din hjerne på den lange bane.

Hos personer med et vrang­univers har angsten ganske vist fået et sted at bo, men den er ikke holdt op med at være en smerte i dit nervesystem, og det er mængden af denne skjulte smerte der langsomt slår dig ihjel. Mennesker uden denne form for negativ angst har ikke nogen skjult smerte. Et fravær at skjult negativ skjult smerte fører til et mere sundt nervesystem. Det er derfor at veluddannede mennesker lever længere end mennesker med lav uddannelse. Veluddannede mennesker har generelt mindre af denne negative angst (lim).

Hvis du er en person, der har tendens til negativ angst, så vil situationer hvor du oplever noget du ikke forstår, gøre dig meget motiveret for at finde en forklaring på det du ikke forstår. Hvis du ikke lige kan finde den rigtige forklaring, så er du villig til at opdigte en forkert forklaring (vrang­forestil­ling) for at slippe af med din negative angst. Fordelen ved at lave en vrang­forestil­ling er derfor at du slipper for at opleve angst - du har givet den et sted at bo. Problemet er dog at situationen ikke er forsvundet, den er blot undertrykt og ligger nu og ulmer i din ubevidsthed. Det ender derfor med at være lidt som rygning, - det kan godt være en smøg dulmer dine nerver på den korte bane, men rygning slår dig ihjel på den lange bane. Man kan også vende det på hovedet en gang til og sige at prisen for at blive fri for negativ angst her og nu er et kortere liv.




Side 112

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top










Kognitiv dissonans

Vrang­forestil­linger er således en uoverens­stemmelse mellem informationer i hjernen. Man kan sige at en vrang­forestil­ling er et udtryk for informationskonflikt. Konflikter i hjernen går også under et andet begreb - kognitiv dissonans. Man kunne også sige at jo større din kognitive dissonans er, jo mere er din hjerne belastet og jo kortere vil du derfor leve. Det er dine dårlige tanker, der slår dig ihjel. Man kan vende det hele på hovedet en gang til og sige, at uddannelse fører til en reduktion af den kognitive dissonans.

Videnskab

Du behøver ikke at være matematisk geni for at leve længere. Det handler om den uddannelse du har uanset om den kan dokumenteres eller ej. En person der har studeret hele sit liv som en slags selvstudium, men som ikke har bevis på sine kundskaber har lige så store chancer for et langt liv som en person der kan dokumentere sine kvalifikationer.

Religion

Formålet med vrang­forestillinger, som for eksempel religion er at slippe for negativ angst, hvilket i sig selv er behageligt, men stadigvæk - det slår dig ihjel på den lange bane.

Psykiatri

I psykiatrien er patienterne udfordret på to områder, der forstærker hinanden, hvilket også fører til at patienter i psykiatrien får en voldsomt lavere levealder end gennemsnittet. Den første udfordring er, at mange psykiatriske patienter i sig selv har en lav uddannelse, som i sig selv føre til en lavere levealder. Den næste udfordring ligger i at patienten bliver konfronteret med en psykiater, der selv lever i et vrang­univers, og som nu med magt krænger det ned over hovedet på patienten. Dette pres på patientens tankegang fører til kognitiv dissonans hos patienten og det nedsætter også levealderen. Alt i alt er der ikke noget underligt i den korte levealder hos patienter i psykiatrien. Patienterne er under dobbelt pres, og det går ud over deres levealder.

Side 113

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Udviking i levealder

I fortiden var vores forestil­linger om virkeligheden ikke andet end vrang­forestil­linger, men de dannede grundlag for de korrekte forestil­linger vi har i dag. Da antallet af vrang­forestil­linger i fortiden var meget større end i dag, så må det også følge heraf at det har indflydelse på vores leveralder over tid.

090-Levealder-udvikling-02-mid

I fortiden var det således forbundet med en reduceret levealder at vi næsten ikke kunne tænke andet end vrang­forestil­linger. I dag har vi muligheden for at opnå viden og uddannelse og derved slippe af med mange af disse vrang­forestil­linger, med en dertil hørende længere levealder.

Opsummering

Det er bemærkelsesværdigt at vores måde at tænke på har så stor indflydelse på vores levealder. Der er dog en positiv side af denne model. Bedre tænkning fører til højere levealder. Det er derfor at uddannelse er godt. Uddannelse giver en forbedring af vores liv som mennesker, og det udrydder vrang­forestil­linger. Det ville give en yderligere forbedring af vores levealder hvis vi kunne komme af med religion og psykiatri.




Side 114

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Vrangforestilling eller sandsynlighed

Du undre dig sikkert over hvordan det kan være, at nogle at de ejendommelige forestil­linger jeg taler om i denne bog ikke bliver beskrevet af mig som vrang­forestil­linger, selv om mange af dem nok bliver betraget som netop vrang­forestil­linger i psykiatrien.

Vrangforestilling

Vrang­forestil­linger er forestil­linger, som ligger udenfor virkelighedens grænser. Uanset hvordan man ellers vender og drejer situationen, så kan det ikke lade sig gøre. Gud er en vrang­forestil­ling og kan ikke lade sig gøre. Gud er argumentløs og der findes ikke skyggen af bevis på hans eksistens. Det er derfor gud er en tro. Tro er når man accepterer en forestil­ling, som er uden argumenter. Gud er dog en vrang­forestil­ling, som er anerkendt af den danske kultur, Den klassificeres derfor ikke som en vrang­forestil­ling, som om det er en vrang­forestil­ling. Kristne bliver ikke spærret inde på psykiatriske afdelinger selv om de lider af en voldsom vrang­forestil­ling. Hvis en person udråber sig selv som den gen­opstandne Napoleon, så er det også en vrang­forestil­ling. Der findes ikke genfødsel, det er en vrang­forestil­ling. En sådan person kan sagtens risikere at ende på en lukket psykiatrisk afdeling, for det er ikke en anerkendt vrang­forestil­ling i den danske kultur, at blive genfødt som Napoleon.

Sandsynlighed

En stor del af de såkaldte konspirations­teorier er faktisk ikke vrang­forestil­linger, selv om de for mange mennesker nok forekommer en anelse ejendommelige. Det skyldes et simpelt forhold, nemlig at mange konspirations­teorier har et indhold, som faktisk godt kunne være sandt, omendt det er meget usandsynligt. Forskellen på en vrang­forestil­ling og en retforestil­ling er således ikke om indholdet er underligt, men om det er en sandsynlig mulighed. Hvis en person tror, at han er den genopstandne Napoleon, så er sandsynligheden 0%, men ved en konspirationsteori om at der findes nogle mennesker, der prøver at styre verden, der er sandsynligheden IKKE 0%. Det kunne godt være sandt, omend stadig meget usandsynligt. Det samme forhold gør sig gældende ved personer, der tror at de er forfulgt af FBI. Det er faktisk ikke umuligt, og derfor er sandsynligheden større end 0%, igen dog stadig meget usandsynlig. Gud er en ægte vrang­forestil­ling, men mange konspirations­teorier er ikke vrang­forestil­linger. Når du vrisser på næsen over kon­spirationsteorier, så er det ikke fordi det er noget vås. Du vrisser på næsen, fordi det er noget nyt vås. Gud er også noget vås, men du er nu engang vokset op med gud (vås), så du tænker ikke over, at begge dele er vås.

Opsummering

Som du nok kan se af ovenstående, så er psykiatriens opfattelse af hvad der er virkelighed og ikke virkelighed stadig langt fra den faktiske virkelighed, og det vil den nok være lang tid endnu. Den bedste vej til virkeligheden er en afskaffelse af psykiatrien.




Side 115

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Horisontal og vertikal kamp

Indledning

Kampen om virkeligheden har mange ansigter. Den kan være horisontal eller vertikal og det skal ses i forhold til modellen.

091-Udddrag-af-samlet-model-G-mid

Horisontal

De horisontale kamp er kampe imellem personer eller grupper som begge har et vrang­univers. Det er således mellem personer eller grupper som begge to har vrang­forestil­linger om verden, men hvor de kæmper om hvilket vrang­univers der er det korrekte. I gammel tid (F) var menneskers forestil­linger om virkeligheden ude­luk­kende vrang­forestil­linger, og derfor var det samlet set vrang­universer.

092-Kamp-horisontal-lav-høj-mid

De forskellige folk med hver deres vrang­univers, som regel med en gud som omdrejningspunkt, kæmpede med hinanden om hvem der havde det bedste vrang­univers. Det var den gruppe som vandt kampene, der fik retten til at udråbe sit vrang­univers, som det rigtige univers. Israelitterne var en af disse grupper, og de vandt retten til at definere det korrekte vrang­univers. De andre grupper blev nedslagtet (for eksempel Det Kana'anæiske folkemord) og deres huse brændt og deres tekster ligeså.




Side 116

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Vertikal

I den anden ende af skalaen (H) forholder det sig anderledes. Her er kampen blevet vertikal. Det er blevet en kamp mellem en gruppe med den rette opfattelse af virkeligheden - ret­universet - og grupper med en forkert opfattelse af virkeligheden - vrang­universer. Da der kun findes een virkelighed, så kan der af gode grunde kun findes een gruppe, som repræsentere den rette virkelighed.

093-Kamp-vertikal-lav-høj-mid

Den vertikale kamp er således en kamp mellem de mennesker som har ret­fore­stil­linger om verden og dem der har vrang­forestillinger om verden.

Kampmetode

I fortiden (F) var kampmetoden fysisk vold. Det handlede ikke om argumenter, men om hvem, der havde flest soldater og hvem der var bedst til at slås. I kampen mellem ret­universet og vrang­universerne vil vold ikke kunne undgås. Selv om mennesker med et ret­univers bruger argumenter som deres våben, så er det ikke nok til at forhindre vold, da vrang­universer forsvares med vold. Videnskabsfolk bruger ikke vold som argument, men netop argumenter som våben. Det er fordi det er et ret­univers de forsvarer.

Kampe over tid

I starten havde alle mennesker vrang­forestil­linger, og derfor var alle kampe horisontale og voldelige. Efterhånden som flere og flere får ret­forestil­linger, så vil flere og flere kampe blive vertikale, altså kampe mellem ret­forestil­linger og vrang­forestil­linger. Der er dog tale om en glidende overgang, hvor begge typer af kampe finder sted sideløbende mellem forskellige grupper af mennesker. Et hvilket som helst tidspunkt mellem Fog H vil derfor være en blanding af de to typer kampe.




Side 117

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Konspirationsteorier

- er efterhånden noget man hører om alle vegne. Da jeg var ung fandtes de ikke i mit liv. Det var først langt oppe i mit liv, at jeg lærte konceptet at kende, og i disse år, synes jeg nærmest at jeg hører om dem næsten hver dag i radioen. Jeg kan dog også godt høre at det er blevet et modeord. Der er næsten ikke noget, som ikke kan puttes ned i begrebet i disse år. Problemet er også at så mange bruger det som noget nedsættende om andre mennesker med en anden mening end dem selv. Det er altså blevet noget hvormed man slår hinanden oven i hovedet. Jeg vil dog gerne forklare hvad der er det grundlæggende i en bestemt type af konspirationsteorierne. Disse teorier har som fællestræk, at de handler om at der er nogle mennesker et eller andet ukendt sted, som prøver at styre hele verden.

094-Konspiration-01-mid

Ved at stille det op grafisk, bliver det meget lettere at forklare. Disse teorier har to karaktertræk. 1) Der er nogen, der prøver at udøve kontrol og 2) Dem der prøver at udøve denne kontrol er ukendte. Det interessante er faktisk at dette ligner noget andet, som er ganske velkendt, men som de fleste nok ikke lige ville sammenligne med en sådan konspirationsteori.

095-Konspiration-02-mid

Nøjagtig det samme gør sig faktisk gældende for de kristnes almægtige gud. Han udøver kontrol og der er ingen der aner hvem eller hvor han er. Faktisk er det den selv samme mentale funktion, som er årsagen til begge dele. Mennesket har den særlige evne, at vi er i stand til at forstå at andre mennesker kan være handlende og




Side 118

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







påvirke verden. Problemet er bare at denne evne er blevet så kraftig hos menneske at vi er begyndt at se handlinger alle vegne, også ved ting som ikke er opstået som følge af en handling. Hvis jeg ser et hus, så ved jeg at det er lavet af andre mennesker og ikke af krokodiller eller gud. Men denne mentale funktion er nu så stærk, at mennesker ikke kan lade være med at påføre den alt i verden. Hvem har lavet jorden? Hvem har lavet universet? hvem laver vulkanudbrud? Da vi ikke lige kunne finde ud af det, så opfandt vi en person til lejligheden - gud. Det er gud, der har lavet jorden. Det er gud der har lavet universet, og det er gud der er årsagen til vulkanudbrud. Vupti... vi har en forklaring. Vores tro på guder er generelt faldende. Samtidig er der en voldsom stigning i antallet af konspirationsteorier af denne slags. Spørgsmålet er så hvorfor vi er begyndt at droppe gud og i stedet for opfinder konspirationsteorier? Svaret er intel­ligens.

Efterhånden som vores intel­ligens stiger, så er flere og flere blevet klar over at gud er opfundet af mennesket og ikke eksisterer. Gud er fri fantasi. Spørgsmålet bliver så hvorfor vi dog laver konspirationsteorier i stedet for. Ganske vist er vores intelligens blevet større, men vi har virkelig svært ved at indse at der ikke er nogen der i skjul styrer verden. Hvis det ikke længere er gud der styrer verden fra sit skjulested, hvem er det så, der styrer verden fra sit skjulested. Et af svarene kunne være at der sidder nogle rige mennesker nede i en kælder i New York og prøver at styre hele verden ved at danne en ny verdensorden. Hvis jeg sætter de to grafiske fremstillinger ind i modellen mellem F og H, så dukker en ny information op.

096-Konspiration-gud-og-gruppe-01-mid

Jeg har kun indsat den øverste kasse, da begge har samme grundlag (kontrol og ukendt). Som du nok kan se, er gud en vrang­forestil­ling. Noget som dog er meget underligt er, at en konspirations­teori IKKE er en vrang­forestil­ling. Gud er ikke mulig og derfor fri fantasi - en vrang­forestil­ling. MEN, det er faktisk muligt at det er sandt at en gruppe af mennesker sidder i en kælder i New York og prøver at styre hele verden. Sandsynligheden er meget lille, men den er IKKE nul, og derfor er det ikke en vrang­forestil­ling. Det er nøjagtig den samme mentale funktion som er årsagen til de to forestil­linger, men forskellen opstår på grund af vores stigende intel­ligens, der forhindre og i at danne forestil­linger som er fri fantasi og magiske. Da vores mentale funktion til at forstå handlinger og ageren forårsaget af andre end os selv, er utrolig stærk, så kan intel­ligensen ikke kompensere for dette ved at holde op med at forestille sig nogen eller noget der styrer verden. Til gengæld kan vores intelligens godt forhindre os i at danne magiske forestil­linger om gud. Jeg ved godt at mange føler




Side 119

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







at de mennesker der opfinder disse konspirations­teorier er lettere gale, men årsagen til at de danner disse mange teorier er fordi deres intelligens er steget. Det vil nok være kontra­intuitivt for mange, men det er ganske vist. Jeg er sikker på at der sidder mange psykiatere rundt omkring i landet og bare venter på at få en sådan person ind på deres afdeling så de kan erklære ved­kom­mende sindssyg på grund af personens konspirations­teorier. Der er dog bare to problemer: 1) Det er ikke en vrang­forestil­ling og 2) det er nøjagtig den samme mentale funktion som førte til at mennesker opfandt gud. Hvis det er en sygdom at tro på konspirations­teorier, så må det i hvert fald også være en sygdom at tro på guder, da det er den samme mentale funktion, der danner begge dele.

Har du hørt at...

- der er en masse milliardærer, som har mødtes til et hemmeligt møde i en iglo på Grønland. Her har de besluttet, at de vil sende julegaver ud til alle mennesker i hele verden...




Side 120

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Gentagelses·adfærd

Det hænder at en person eller gruppe ønsker at udbrede en bestemt forestil­ling om verden selv om denne forestil­ling ikke stemmer overens med virkeligheden. Der kan være mange grunde til en sådan adfærd. Det interessante er dog, at man kan sige en ting, der er forkert så mange gange, at mange mennesker til sidst begynder at tro på denne vrang­forestil­ling. En løgn kan altså siges så mange gange at den til sidst går hen og bliver en accepteret version af sandheden. En sådan forkert forestil­ling om verden vil dog med tiden miste sit greb i de mennesker der tror på den. Der er derfor ikke andet at gøre hvis man fortsat skal have mennesker til at tro på en sådan forkert sandhed end at blive ved med at gentage forestil­lingen for at opretholde vrang­forestil­lingen hos dem der tror på den. Det kræver altså en gentagelses­adfærd at opretholde en sådan vrang­forestil­ling.

097-Behov-for-gentagelsesadfærd-mid

Der er to måder hvorpå man kan opretholde en sådan vrang­forestilling. Den første er at bombardere den gruppe af mennesker man ønsker skal tro på forestil­lingen med informationer der angiveligt viser at forestillingen er sand. Det er altså en metode hvor man påfører andre mennesker en vrang­forestilling, for egen vindings skyld. Den anden metode er at opstille en konstruktion der gør at dem der tror på vrang­forestil­lingen selv gentager den forkerte sandhed. Det har den fordel at det ikke kræver så meget energi at opretholde en vrang­forestil­ling hos dem der tror på den forkerte sandhed. En af metoderne man bruger i religion er at opsætte regler, der




Side 121

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







angiver at den troende skal bede til gud så mange gange om dagen så mulig. Det er den ultimative model til at opretholde en vrang­forestil­ling i en religion. Nogle mennesker angiver at de føler de mister deres tro, hvis de ikke beder til gud hver dag. Det er jo ligesom pointen i det jeg siger. Jo længere væk en vrang­forestil­ling er fra virkeligheden, des jo flere gentagne bønner kræver det at opretholde en sådan tro. Hver gang en religiøs person beder en bøn, så holder han virkeligheden for døren samtidig med at han opretholder sin vrang­forestil­ling. Hvis man ser det i kontrast til videnskaben, så eksisterer det ikke i videnskaben. De fleste mennesker har det sådan, at når først de har lært en ting, så kræver det ikke yderligere gentagelser at opretholde forestil­lingen. En mand der har læst matematik i mange år, og nu selv underviser i matematik på et højt plan, har jo ikke et behov for at stoppe op flere gange hver dag, for at overbevise sig selv om at 2+2 er 4.

Psykiatri

Psykiatri er i sandhed en mellemting mellem videnskaben og religionen. Psykiatrien ligger højere oppe på skalaen. Psykiatriens vrang­forestil­linger er således opstået meget senere end religionens vrang­forestil­linger. I fortiden var vi ikke lige så kloge som nu. Det var derfor lettere at overbevise andre om at de skulle gentage deres vrang­forestil­linger i form af bøn hver dag. Det er ikke så lige til i den moderne verden. Intelligensen er steget en del siden skabelsen af religionen og guderne. Det gør at moderne mennesker er meget lidt tilbøjelige til at gentage en vrang­forestil­ling blot fordi en psykiater fortæller patienten hvad patienten skal tro på. De to metoder der var mulige i religionen er derfor reduceret til en enkelt metode i psykiatrien. Psykiatere kan ikke overbevise deres patienter om at de skal gå ned på deres sengestuer og tilbede psykiaterens vrang­forestil­linger - det er de ganske enkelt for kloge til. Tilbage er kun den anden metode og det er at psykiatrien aktivt gennem en psykiater konstant overbeviser patienterne om hvad der ifølge psykiateren angiveligt er sandheden eller virkeligheden. Midlet er vold og smerte. Vold i form af indespærring indtil patienten accepterer psykiaterens 'sandhed' og smerte i form at stoffer indsprøjtet i patienten der 'uheldigvis' med­fører en tidlig død. Jo længere væk psykiaterens vrang­forestil­linger er fra virke­ligheden, des jo mindre tilbøjelig vil patienter være til at tro på den og des mere vold og mishandling er krævet for at over­bevise patienter om denne såkaldte virkelighed.




Side 122

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Universalitet

Lov om virkelighed

Alt liv, der vil være sig selv og verden bevidst gennem forestil­linger om verden vil være nødt til at udvikle sig efter denne lov om virkelighed. Denne model er således ikke kun gældende for mennesker, men alle livsformer - både her på jorden og andre steder i universet - det kan ikke være anderledes. Det er en cyklus, der ligger lige så fast i universet som tyngdekraften - intet mindre. Vi ved om tyngdekraften, at den gælder i hele universet på samme måde, som den gælder her på jorden, og det kan ikke være anderledes for udvik­lingen af tænkning. Der er intet specielt ved vores tænkning - den er universel.

Sand universalitet

Virkeligheden er kende tegnet ved at den er universel. En person kan lave en undersøgelse af et forhold i verden i Asien. En anden person kan undersøge det samme forhold på indlandsisen. Og en tredje person kan undersøge samme forhold i Amerika. De vil allesammen komme frem til det samme resultat. - Det er sand universalitet.

Manglende universalitet

Religion Kristendom er en religion og den er ikke universel. Måden man kan konstaterer det på, er ved at en religions indhold og begreber kun kan blive kendt for andre mennesker ved direkte kontakt til Kristne mennesker. Kristendom er ikke noget objektivt man kan komme frem til ved at studere verden. Man kan ikke ved at studere virkeligheden finde frem til at Jesus er guds søn eller eksistensen af de ti bud. De kristne evangelier kan ikke findes ved en kemisk analyse. Religion er en del af lov om virkelighed, men kun som koncept - ikke som indhold. Lov om virkelighed siger således at religion vil opstå - det kan ikke være anderledes. Der kan dog opstå religioner med alle mulige slags indhold og religioner i uanede mængder.

Psykiatri - er en overgangstilstand mellem religion og videnskab. Psykiatri har ikke nogen universalitet. Man kan ikke under­søge en mand og derved blive bekendt med diagnosen skizofreni. Den eneste måde hvorpå man kan blive bekendt med diagnosen Skizofreni er ved kontakt med psykiatrien. Psykiatri er ikke en iboende egenskab ved verden. Psykiatri som over­gangstilstand eksisterer som koncept i lov om virkelighed, men lov om virkelighed siger intet om indholdet. Hvis vi kom til en anden planet og opdagede mennesker der troede på det samme vrang­univers som psykiatrien her på jorden, så ville de ikke have en diagnose med navnet skizofreni, men en anden såkaldt sygdom med et andet indhold.




Side 123

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Een verden

Der findes kun een verden og kun een virkelighed. At der findes flere religioner er et udtryk for at de ikke kan være sande som lov om virkelighed. Der er kun een virke­lighed og det er ikke religion. Faktisk kunne denne konflikt løses ved at alle religiøse i hele verden blev enig om en fælles religion, men det er ikke særlig sandsynligt. De vil allesammen kæmpe for at netop deres vrang­univers er det korrekte.

Demokrati

Videnskab Virkeligheden er ikke demokratisk. Man kan ikke stemme om eksistensen af tyngdekraft. Indenfor videnskaben bliver virkeligheden kendt ved hjælp af undersøgelser af netop virke­ligheden. Videnskaben har således et objektivt grundlag.

ReligionBiblen siges at være guds ord, MEN biblen blev til ved en demokratisk afstemning i Konstantinopel for cirka 1700 år siden. Vrang­universer er blandt andet kendetegnet ved, at de er blevet til ved en afstemning. Det blev også vedtaget ved en afstemning at Jesus er guds søn. Kristendom har således et subjektivt grundlag. Biblen er således blevet til ud fra hvad de kristne synes skulle være kristendom.

Psykiatri Psykiatriske diagnoser og tilstande i for eksempel DSM-IV er blev til ved en afstemning. Virkeligheden er ikke demokratisk. Vrang­universer er blandt andet kendetegnet ved at de er blevet til ved en afstemning. Psykiatri har således et subjektivt grundlag. Psykiatriens diagnoser er således blevet til ud fra hvad psykiatere synes er sygdom, og det har intet med virkeligheden at gøre.

Når tanker slår ihjel

Måske har du undret dig, ligesom mig, over hvordan det kan være at nogle mennesker, der kommer med nye udtalelser om vores opfattelse af virkeligheden bliver hyldet for deres nytænkning, mens andre bliver slået ihjel. Det sker fra tid til anden, at der dukker en person op og siger nogle ting, der totalt ændre vores opfattelse af virkelig­heden. Jeg skal fortælle om to sådanne personer og bruge dem som to forskellige eksempler på hvad der sker eller ikke sker når ny viden pludselig dukker op, som 'truer' en gruppes opfattelse af verden.

Giordano Bruno

Den første jeg skal tale om er Giordano Bruno. Han var munk og han ville gerne være præst. Hans syn på virkeligheden var dog ikke helt i tråd med kirkens syn på virkeligheden. Han kom med mange udtalelser i sit liv, især om universet. Han udtalte blandt andet at solen var en stjerne og grunden til at stjernerne var små på himlen var fordi de var meget langt væk. Desuden udtalte han, at der rundt om disse stjerner også var planeter, og at der boede mennesker på disse planeter. Det var langt over hvad kirken kunne holde ud at høre på, og det var i voldsom konflikt med kirkens opfattelse af himmel­legmers perfekte bevægelser, så han blev dømt til døden af inkvisitionen og brændt levende på bålet i år 1600 i Rom ikke ret langt fra




Side 124

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Peterskirken. Spørgsmålet er hvorfor han blev brændt på bålet? Vi ved godt at det var fordi hans udtalelser ikke var i tråd med kirkens opfattelse af virkeligheden, men kan det siges med en model? Ja, - det kan det godt. Modellen er som følger: En person eller gruppe har en opfattelse af virkeligheden. Nu består vores opfattelse af virkeligheden jo ikke bare af en enkelt forestil­ling, men af mange forestil­linger. Hvis disse forestil­linger ikke svarer overens med virkeligheden, så er det ikke blot tale om en vrang­forestil­ling, men om et vrang­univers. Dette vrang­univers er en sammen­klistret masse af en masse forskellige forestil­linger som er limet sammen med magi.

Det som skete da Giordano Bruno udtalte sig om universet var at hans udtalelse handlede om noget der var midt inde i gruppens forestil­linger om universet, og det han udtalte var i konflikt med nærmest alt hvad der var i dette univers. Det gjorde konflikten utrolig konkret og nærværende for dem der var en del af gruppen. Pludselig stod de med en information som var i konflikt med en masse andre informationer - deres vrang­univers. Da de to ting ikke kunne være sande på samme tid, så var det nødvendigt at forkaske een af delene. De kristne stod nu i valget mellem at tro på Giordano og forkaste hele deres tro, eller blot at forkaste Giordano's virkelighed og opretholde deres tro som tidligere.

098-Konfliktens-struktur-01-mid

Jeg har ganske vist tegnet det som cirkler, men Giordano's udtalelse sad nærmest som en kile i de kristnes vrang­univers. Grunden til at konflikten blev så voldsom at den måtte løses med mordet på Giordano, var fordi at hans udtalelse var i direkte konflikt med de kristnes vrang­univers, og kun een af dem kunne være sand. Det var simpelt hen ikke muligt for de kristne at komme på en forklaring, der kunne tillade eksistensens af Giordano's udtalelse. Der fandtes ikke nogen lim, der var stærk nok. Giordano mistede altså livet fordi han udtalte noget nyt om virkeligheden. Men det er ikke hver gang en person mister livet for at sige noget nyt om universet.

Albert Einstein

I starten af 1900-tallet udviklede Albert Einstein den generelle relativitets­teori. Den vendte mildest talt op og ned på hele vores opfattelse af universet. Spørgsmålet er så hvorfor Einstein ikke blev brændt på bålet for sine nye




Side 125

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







udtalelser om universet, når nu Giordano mistede livet for sine udtalelser om universet? Svaret ligger i forholdet mellem de kristnes vrang­univers og Einsteins teori. Einsteins teori var langt væk fra de almindelige kristnes dagligdag og virkelighed, så selv om hans udtalelser faktisk vendte helt op og ned på vores opfattelse af universet, så oplevede den enkelte kristne ikke denne konflikt, for de forstod den ganske enkelt ikke. Så selv om konfliktens mellem Einsteins teori om universet er i voldsom kontrakt til de kristnes vrang­univers, så blev hans udtalelser ikke oplevet som en konflikt. Efter at Einstein havde udtalt sin teori om universet, hang den i luften udenfor de kristnes vrang­univers,

099-Konfliktens-struktur-02-mid

Teorien var ikke til at komme udenom, så med tiden måtte de kristne finde på nogle (vrang-)forklaringer, der kunne gøre det muligt for både Einsteins teori og de kristnes vrang­univers at smelte sammen til en ny helhed. Et vrang­univers hænger kun sammen fordi det er limet sammen, og lim skulle der til, men nu tror jeg de fleste kristne er holdt op med at tænke mere over Einsteins teori om virkeligheden. Einsteins teori var i samtiden lige så fundamental anderledes end de kristnes vrang­univers, som Giordano's udtalelser var i hans samtid.




Side 126

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







100-Konfliktens-struktur-03-mid

Giordano måtte dog lade livet for sine udtalelser og Einstein blev hyldet for sine udtalelser. Man kunne også se det ud fra et tidsperspektiv. Da Albert Einstein udtalte sig om universet, så gik der et stykke tid hvor de kristne havde tid til at vænne sig til han teori, og den tid brugte de så til at opfinde en slags lim der kunne gøre det muligt at klæbe hans teori fast til deres eget vrang­univers. Tid havde Giordano Bruno slet ikke. Hans udtalelse dukkede nærmest op ud af den blå luft og var straks i konflikt med de kristnes vrang­univers. Der var ikke tid til at opfinde en lim, der var stærk nok til at holde de to ting sammen, og konflikten skulle jo løses, så Giordano måtte lade livet. De kristnes opfattelse af virkeligheden er en mærkelig blanding af forestil­linger der er korrekte og forestil­linger der er forkerte, men det gælder for alle mennesker, ikke kun de kristne.

Har psykiatrien nogen Giordano Bruno'er?

Ja - det tror jeg faktisk. Problemet er dog bare at de ikke er kendt. Bål-afbrændinger var offentlige og til skræk og advarsel overfor andre der kunne finde på at true den gængse opfattelse af virkeligheden. Derfor kendte befolkningen til dem. Den moderne udryddelse af nye og anderledes tanker sker i stilhed på lukkede psykiatriske afdelinger og ingen har kendskab til de tanker der bliver slået ihjel derinde. Så måske er vi mange gange i psykiatriens historie gået glip af en stor tænker i kampen om virkeligheden.

Denne bog

Denne bog kan godt vise sig at udgøre en trussel imod de normale og de religiøse's forestil­linger om virkeligheden. Det er ikke længere moderne at brænde dem der udgør en trussel imod flertallets forestillinger om virkeligheden, så måske ender jeg minde dage, spærret inde på en psykiatrisk afdeling spændt fast til en seng med ind­sprøjtninger af giftige stoffer. Både psykiatri og religion er jo trods alt forestillinger, som forsvares med vold og aggression overfor dem, der tør sige dem




Side 127

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







imod. Modellen siger, at hvis blot een af parterne i en konflikt om virkeligheden anvender vold, så ender kampen om virke­ligheden med vold. Mit ønske om at komme nærmere virkeligheden med argumenter og uden vold vil således måske alligevel ende med vold - imod mig.

Tradition

Tradition er noget, der holder både religion og psykiatri fast i gamle forestil­linger om virkeligheden, selv om der er fremkommet nye beviser, som viser at de gamle fore­stil­linger ikke er ret­forestil­linger men vrang­forestil­linger.

101-Udddrag-af-samlet-model-G-mid-091

Når man ser i ovenstående uddrag af modellen, så er det tydeligt, at man i fortiden havde relativt flere vrang­forestil­linger om verden end vi har i dag. Udviklingen i vores forestil­linger går fra F til H, altså fra en verden fuld af vrang­forestil­linger til en verden helt uden vrang­forestil­linger. Imellem disse yderpunkter vil der være perioder med forestil­lings­universer med forskellige blandinger af ret­forestil­linger og vrang­forestil­linger. Efterhånden som man kommer længere og længere tilbage i tiden, så vil forestil­lings­universet indeholde flere og flere vrang­forestil­linger om virkeligheden. Det er derfor at jo ældre en tradition er, jo flere vrang­forestil­linger vil den også indeholde. Da historisk tid faktisk går helt tilbage til punkt F, dengang Israelitterne dannede den første gud for hele verden, så er der næsten 100% chance for at denne forestil­ling om virkeligheden er et vrang­univers. Ud fra denne model giver det derfor stor mening at droppe religioner, alene fordi de er meget gamle.

Dannelsen af vrang-universer

Der er stor forskel på hvor let det er, at danne et vrang­univers på et givent tidspunkt i vores udvikling. Jo tættere (nedad) man er på punkt F, des lettere er det at danne et vrang­univers. Og jo tættere man er på punkt H, des sværere er det at danne et vrang­univers. Det skyldes viden og intelligens. Ved punkt F er der stort set ingen viden om verden og vores intelligens var lav. Dette fører til at dannelsen af vrang­forestil­linger




Side 128

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







ikke møder modstand i form af viden der indikerer at forestillingen ikke kan være sand. De mennesker, som skrev det gamle testamente havde således frit spil til at skrive lige hvad de havde lyst til. Efter­hånden som man kommer højere og højere op i modellen fra F imod H, så vil der være en stigning i menneskets viden og intelligens. Det vil gøre det sværere og sværere at danne vrang­forestil­linger og vrang­universer, da disse forestil­linger dannes i miljøer med mere og mere viden om verden og hvor mennesker har højere og højere intelligens. Derfor bliver de lettere og lettere at afsløre som usande. Det er dog muligt at danne vrang­universer højere oppe i udviklingen fra F mod H. Kravet for at et vrang­univers kan overleve i et miljø med en masse viden og information er at der gøres brug af kamuflage.

102-Dannelsen-af-vranguniverser-01-mid

Dem der danner vrang­universet er på en eller anden måde nødt til at kamuflere deres forestillinger, så de ikke lige umiddelbart fremstår som vrang­forestillinger. Et godt eksempel på et moderne vrang­univers opretholdt ved hjælp af en masse kamuflage, er psykiatri. Der er således en fast relation mellem viden, intelligens og kamuflage på et hvilket som helst tidspunkt i vores udvikling. Jo mere kamuflage, som er nødvendig for at danne et vrang­univers, des jo mere komplekse bliver vrang­forestil­lingerne i vrang­universerne også. Jeg har læst psykiatri i mange år, og jeg kan bekræfte at psykiatriens begreber og definitioner kun bliver mere og mere komplicerede. Dette sker udelukkende for at forhindre at befolkningen afslører psykiatri som fup.




Side 129

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Fornægtelse af fortid og nutid

Indledning

Der er et sammenfald mellem det, som sker i religioner og indenfor psykiatrien. Indenfor begge områder har man en tendens til at mene, at det som man mener på et givent tidspunkt, er det korrekte, mens det man mente tidligere, er forkert og i øvrigt også forkasteligt.

Religion - Tro og overtro

Indenfor religionen har man en tendens til at udtale sig negativt om forfædrenes forestil­linger om verden. Man har en tendens til at tale ned om fortidens forestil­linger og nærmest latterliggøre forestil­lingerne ved at udtale, at disse forestil­linger jo ikke var en rigtig tro, men en overtro. I ordet overtro, kommer der til at ligge noget negativt. Man kunne jo trods alt have valgt en mere neutral eller erkendende holdning til fortidens forestil­linger. Man kunne i stedet for have udtalt, at man i fortiden havde en mindre perfekt opfattelse af verden, men det var nu engang det bedste man kunne præstere i fortiden.

103-fornægtelse-af-fortid-og-nutid-RELIGION-01-mid

Ved at bruge to forskellig ord om tro, nemlig tro og overtro, prøver man samtidig at skabe en afstand mellem rigtig tro og forkert tro. Hele formålet med denne afstand er at skab afstand mellem forestil­lingerne for at få det til at se ud som om der er tale om to forskellige former for tro, når det hele nu bare ikke er andet end overtro. I meget gamle dage (1, A) havde man den tro, at der fandtes mange guder. Det var den




Side 130

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







rette forestil­ling på dette tidspunkt i menneskets udvikling. Senere (2) erstattede man disse mange guder (A) med en enkelt gud (B). Nu var den nye tro, at der kun var een gud. Den tidligere tro på mange guder blev erklæret for en overtro - det var jo ikke den rigtige tro. Det samme forhold gjorde sig gældende da man i Norden gik fra Asa-troen og over til en tro på den kristne gud. Pludselig var Asa-troen ikke længere en tro, men en overtro, og forestil­lingen om een gud, var den korrekte gud. Heller ikke her havde man noget til overs for sine forfædre. De nye religiøse (de kristne) talte nu ned om Asa-troen som en ringere tro - en overtro, selv om deres egen nye tro er lige så meget en overtro som fortidens overtro. Det er et greb, der ofte bruges, at man beskriver to ting som egentlig er det samme med to forskellige ord, for at skabe en illusion om forskellighed, hvor der ingen forskellighed findes.

For nogle kristne var det nu for meget, at der kun skulle være een gud (2, B), så de genindførte det gamle flerguderi. Det var ikke alle kristne, der mentalt var veludviklet nok til at tage springet til en enkelt gud, og dermed også enheds­forestil­lingen om verden. Men dette flerguderi måtte ikke være i konflikt med samtidens tro på een gud, så man indførte i stedet for helgener, en slags repræsentanter for overguden, den ene gud for alting (3, C). I sandhed en rodet affære. Dem der indførte flerguderi ad bagdøren tør nu alligevel ikke udtale om den ene sande gud, at det er en overtro, for der er ganske enkelt for mange samtidslevende med denne (over-)tro, så selv om de betragter forestil­lingen om een sand gud for overtro, så tør de nu ikke sige det højt. I disse år er religion som koncept intet mindre end i opløsning. Moderne mennesker kan godt se alle fejlene i nutidens tro, men det er som om at de prøver at undgå at udtale om religion at det er overtro.

Det gør de ved at foretage en kraftig sortering i for eksempel den kristne tros indhold. De fravælger alle de dele af kristendommen, som der i hvert fald ikke kan være sande og så nøjedes de med at tro på de dele af kristendommen, som de anser for at være en korrekt tro. I gamle dage var det let at se forskel på tro og overtro, for hver gang der blev gjort et spring, så forkastede man hele troen, kaldte det for en overtro, og fik så en ny tro (som jo også var en overtro, men det ville man ikke erkende) man så kaldte for en tro. I nutiden bliver kristendommen nærmest pillet fra hinanden, klippet op i små bidder og de dele som man vil tro på, er nu tro og resten af kristendommen kan ikke være sand og er derfor overtro. En sand fragmentering af troen og i sandhed en fragmentering af de troende. Mange vil nok opfatte det som et situation hvor mange kristne stadig er kristne, men bare på forskellige måder. Virkeligheden er mere den at kristendommen er splittet i lige så mange religioner, som der er mennesker. Der er ikke en religion med mange forskellige holdninger til den samme religion. Der er en masse forskellige religioner og alle disse forskellige religioner har kun een sand troende, og det er ham der har opfundet den nye religion ved at klippe den ud af en tidligere tro, kristendommen.

Generelt er tendensen, at hver gang en religiøs forkaster sin tro og kalder den for en overtro, så er der en absolut naiv tro på at NU har jeg den rigtige tro. Hvis du prøver at forklare en religiøs, at hans nuværende tro er lige så meget en overtro som tidligere tiders overtro, så vil han nægte dette pure. Men på den anden side, - det er han nødt til, for den er jo fundamentet i hans forestil­lings­univers. Uden denne forestil­ling vil hans verden falde fra hinanden, og intet menneske falder frivilligt fra hinanden.




Side 131

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Efterhånden som kristendommen mister sin evne til at holde sammen på de ret­troende, fordi alle har en forskellig tro på virkeligheden, så er man nødt til at finde et nyt koncept eller begreb, der kan holde sammen på alle mennesker. Dette nye koncept er normaliteten, og den er ikke styret af præster men af psykiatere. Biblen er skiftet ud med et diagnosesystem, og dem, der ikke tror, hedningene og de vantro, er skiftet ud med de gale. Et nyt fællesskab har set dagens lys.

Psykiatri - mishandling og behandling

Til trods for at psykiatri er et relativt nyt koncept i den menneskelige historie, så har tilhængernes selvopfattelse ikke ændret sig synderlig meget i forhold til fortidens (og nutidens) religioner. Konceptet er det samme, men indholdet lidt anderledes. En ny religion forkaster fortidens tro og kalder det for overtro, selv om det hele er overtro.

104-fornægtelse-af-fortid-og-nutid-PSYKIATRI-01-mid

I gamle dage (1,A) fandtes der mennesker med en anderledes tænkning. Disse mennesker blev anset for at være gale. De blev lagt i lænker og spærret inde. Nogle mennesker var så gale, at de blev bundet med reb, så de ikke kunne bevæge sig. De var binde-gale - deraf navnet. Det blev anset som helt naturligt at behandle disse mennesker på denne måde. Det er ikke umiddelbart mit indtryk at datidens mennesker så på deres behandling af disse gale, som en form for behandling i ordet moderne forstand, men det var jo trods alt den måde man behandlede dem. Senere gik det op for mennesket, at det nok ikke var det bedste man kunne gøre ved sine medmennesker. Det var trods alt for barbarisk. En ny periode så dagens lys (2, B). Man forkastede fortidens lænker og




Side 132

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







fangehuller som barbarisk behandling, og gik i gang med en ny slags behandling som blev anset for at være behandling med nutidens definition af ordet behandling. Mennesker blev ganske vist stadig spærret inde, men nu var det i store bygningskomplekser, opført i en stil, så det lignede slotte og herregårde men det var nu stadig indespærring. Den egentlige behandling var en anelse anderledes. I bedste kirurgiske stil prøvede man helt konkret at bortskære den syge tankegang. Nogle patienter fik bortopereret dele af deres tarmsystem. Nogle fik fjernet milten, andre fik trukket alle tænderne i overmunden ud fordi man mente at tænderne trykkede på hjernen og det medførte galskab.

Dette virkede ikke, så man begyndte på den ultimative form for kirurgi, men begyndte simpelthen at operere på hjernen. Operation er måske så meget sagt. Man lavede hul i kraniet, indførte en syl i den forreste del af hjernen og gav den en snurretur, så hjernen blev forvandlet til en blendet suppe af fritsvævende hjernevæv. Det måtte dog til sidst opgives at bortskære galskab fra patienterne, og i dag (3, C) bliver der set tilbage på dette som ren og skær mishandling og nærmest tortur af patienterne. Nutidens patienter indespærres stadig, men nu har behandlingen skiftet karakter. I stedet for at fjerne galskaben fysisk, prøver man nu at gøre det kemisk. Patienter spændes fast til en seng og indsprøjtes med kemikalier, der ændre kemien i deres hjerne. Andre mennesker udsættes for elektrochock (ECT) som ganske enkelt sker ved at man sætter et par elektroder på hjernen og tænder for strømmen. Intet har ændret sig. Psykiatrien handler om behandling og mishandling. Den måde psykiatrien i øjeblikket behandler sine patienter på er netop behandling, og fortidens behandling, var ikke behandling. Den beskrives som barbarisk og en form for mishandling. Dette til trods for at nutidens såkaldte behandling af patienterne faktisk også er barbarisk og rendyrket mishandling af mennesker. Man kan sige at forskellen er ens.

Fortidens behandling af mennesker betragtes som mishandling, mens den behandling man udsætter patienter for på et givent øjeblik netop anses for at være behandling og ikke mishandling. Tendensen er den samme. Dem måde man 'behandler' mennesker på, på et givent tidspunkt bliver altid anset for at være netop behandling, mens fortidens behandling bliver anset for at være barbarisk og mishandling. Moderne psykiatere er ude af stand til at se tendensen i deres egne handlinger. Hvis man prøver at forklare en moderne psykiater, at hans metoder ikke er anderledes end fortidens mishandling, så vil han pure benægte dette, for hvem vil se sig selv som et ondt menneske, der mishandler andre mennesker. Intet menneske indrømmer frivilligt at egne handlinger er barbariske og nederdrægtige, for hvem vil være et ondt menneske? De største forbrydelser i denne verden blev udført i den bedste mening. Troen på at JEG ER GOD kan føre til udslettelsen af hele folkeslag (Det Kana'anæiske folkemord). Det kan føre til indspærring, isolation, mishandling og mental udrensning med elektrochock (ECT) af de såkaldt unormale. Udført af psykiatere der anser sig selv som jordens frelsere, der redder vores forestil­ling om virkeligheden ved at udrydde (dog på en angiveligt pæn måde) alle de mennesker, der afviger fra normalen.

Opsummering

Både religion og psykiatri er vrang­universer, som opretholdes med en fornægtelse af fortiden.




Side 133

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Denne side er blank i bogen







Side 134

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Kapitel 4

Kampen Med Virkeligheden




Side 135

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







000A-Udvikling-samlet-forløb-01-mid




Side 136

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Indledning

Denne bog hedder Kampem Om Virkeligheden, men man kunne godt sige at den faktisk handler om kampen MED virkeligheden. Virkeligheden er en fast og uforanderlig størrelse i den forstand, at vi godt kan ændre ting i virkeligheden, men vi kan ikke ændre på noget udenfor de regler der gælder for virkeligheden.

Man kan ikke slå virkeligheden ihjel

Forestil dig en situation i fortiden. I denne fortid mener alle at jorden er flad. En mand stiller sig nu op og siger, at jorden er rund. Det har den følge at hans medmennesker bliver sure på ham og slår ham ihjel. Nu er han død og eksisterer ikke mere, men indholdet af hans udtalelse er ikke død. Hans udtalelse var jo netop et udtryk for virkeligheden. Ved at slå denne mand ihjel, har man ikke slået virkeligheden ihjel, men kun manden der udtalte den. Man kan nemlig ikke slå virkeligheden ihjel. Det eneste man kan slå ihjel er den person, som kommer med udtalelser om virkeligheden. Hvis det var virkeligheden, at jorden er rund, så vil der ikke gå ret lang tid, før der igen vil være en person, der stiller sig op og siger det samme en gang til. Hvis det er virkeligheden at jorden er rund, så er det blot et spørgsmål om tid, før alle til sidst har denne tro om verden. Det skyldes den konstante stigning i vores intelligens og viden om verden.

Kamp via mellemmand

Det enkelte individ prøver at finde ud af hvad, der er virkeligheden. Engang imellem sker det, at denne person møder en anden person, som har en anden overbevisning om hvad der er virkeligheden. Den første tror at jorden er flad og den anden person tror at jorden er rund. De to personer kommer nu i konflikt med hinanden. Det kan være at den første slår den anden ihjel, for at have sagt ting om virkeligheden, som ikke svarede overens med hans egne opfattelser af virkeligheden. Nu er denne person død, og han kan ikke længere udtrykke sin version af virkeligheden. Personen, som sagde at jorden er rund, er nu død, men det har ikke ændret virkeligheden. Den første person havde faktisk ikke en kamp med et andet menneske om hvad der er virkeligheden. Han har en kamp med selve virkeligheden. Manden han slog ihjel og som sagde at jorden er rund var blot en slags repræsentant for virkeligheden, en slags mellemmand imellem den første mand, som troede at jorden var flad og så selve virkeligheden - at jorden er rund. Hver gang en person kæmper med en anden person om hvad der er virkeligheden, så kæmper han faktisk ikke med den anden person, men med virkeligheden selv. De personer, som har en anden forestilling om verden end den første person, er blot en slags mellemmænd mellem den første person og virkeligheden. Det ser umiddelbart ud som om at han kæmper med andre om virkeligheden, men faktisk så kæmper han med selve virkeligheden.

Gud og virkeligheden

Der findes ikke guder, der findes kun virkelighed. De mennesker som kæmper for deres guder, kæmper netop fordi at de mener at gud er virkeligheden. Men hvad er det egentlig for en kamp de kæmper? Jo de kæmper imod virkeligheden. Dog ikke direkte med virkeligheden, men via mellem­mænd - de mænd, som siger at guderne ikke eksisterer. Disse mænd, som siger at gud ikke eksisterer, er ikke virkeligheden selv,




Side 137

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







de er blot repræsentanter for virkeligheden. Det stiller de troende i en underlig situation. De påstår at gud er virkeligheden. Samtidig slår de alle de mennesker ihjel som fortæller dem om virkeligheden. Det gør at alle dem, som tror på en almægtig gud, faktisk slås med deres egen gud med det formål at bevise at gud eksisterer. Hvis gud er virkeligheden og de mennesker de slår ihjel prøver at fortælle de troende hvad der er virkeligheden, så har de religiøse ikke en kamp med andre mennesker - de har en kamp med virke­ligheden, men da gud er virkeligheden, så har de religiøse mennesker en kamp med gud. Man kan ikke vinde i en kamp med virkeligheden, man kan kun tabe. I en kamp med virkeligheden vil der altid kun være én taber, og det er IKKE virkeligheden.

Opretholdelsen af tre virkeligheder

Båden videnskaben, religionen og psykiatrien mener at kende virkeligheden, samt at netop deres virkelighed svarer overens med den faktiske virkelighed. Spørgsmålet må være hvordan det kan være, at vi har tre områder som hver især påstår at kende virkeligheden, men som har forskellige måder at definere verden på, kan leve side om side? Svaret er, at de tre områder har hver deres begrebssæt og ordforråd for den selv samme virkelighed. Der findes kun een verden og derfor kun een virkelighed, derfor burde der også kun eksistere et enkelt sæt af definitioner for denne virkelighed. Den bedste måde at vise at psykiatri og religion er overlappende med videnskaben er ved at blande de tre ordforråd sammen og vise, at alle begreberne dækker over de samme ting.

Det er blandt andet derfor at denne bog betegner alle forestil­linger som ikke svarer overens med virkeligheden som vrang­forestil­linger. Det er i et forsøg på at få læseren til at opponere over min sprogbrug. Der er dog ikke noget galt med min sprogbrug, der er blot en manglende kendskab i befolkningen til hvad det egentlig er psykiatere går rundt og påstår om deres medmennesker (patienterne). Hvis du er utilfreds med at jeg kalder de forkerte forestil­linger for vrang­forestil­linger, så er det ikke mig du skal være sur på, men psykiaterne. Det er jo trods alt dem, der har indført denne sprogbrug til at definere personer med forestil­linger, som ikke stemmer overens med virkeligheden. På den anden side, kan man sige at det faktisk er en smule konflikt­dæmpende, at de tre felter har hver deres begrebssæt og fagsprog, for det forhindre de tre områder i at komme i konflikt med hinanden. Ved at have tre forskellige begrebssæt og fagsprog så kan de hver især udtale sig om virkeligheden på forskellig vis uden at komme i konflikt med de andre fagområder. Videnskabsfolk blander sig derfor ikke i psykiatri, fordi de bilder sig ind, at psykiatri ikke har noget med dem at gøre. Psykiatri blander sig ikke i videnskab, for det har ikke noget med dem at gøre.

Religion og videnskab har dog til tider udeståender med hinanden. Der findes mere end én religion, og de har den holdning, at selv om de er forskellige, så tror de trods alt på en almægtig gud, bare på hver sin måde, men de er uenige om hvad der er virkeligheden. Al denne konfliktdæmpning har dog en ulempe. Ved at bilde sig selv ind at de tre områder forholder sig til tre forskellige dele af verden, så forhindre situationen også samtidig at vi finder ud af hvad der er virkeligheden, for der findes ikke tre virkeligheder, men kun én. Ved at samle de tre områder i en enkelt begrebsverden, bliver det muligt for mennesket at se hvad der er virkelighed, og hvad der ikke er virkelighed.




Side 138

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Kløvning af virkeligheden

Religion Religiøse mennesker tror på en masse vås. Nu er det dog ikke alt vås de vil tro på, så derfor er de nødt til at kunne skelne mellem forskellig slags vås. Den bedste måde at gøre det på er ved en kløvning af begrebet VÅS. Ved at dele VÅS i to dele og give disse to dele hver deres navn, så kan man tage noget af våset og putte ned i den ene kasse og resten af våset og putte det ned i den anden kasse, - MEN DET ER STADIG VÅS DET HELE.

105-Kløvning-tro-overtro-01-mid

De religiøse har foretaget en kløvning af det vås de tror på, for at kunne adskille det nutidige vås fra fortidens vås. Der er ikke ikke længere kun noget at tro på, der er to ting at tro på. Der er tro, som er det nuværende vås, og så er der overtro, som er fortidens vås. Fordelen ved kløvningen er at man nu kan kalde overtro for vås, mens man overbeviser sig selv om at det vås man tror på i øjeblikket i hvert fald ikke er vås. Det er en fremragende metode til, at sikre at man kan opretholde troen på noget vås, og samtidig angive, at det ikke er vås, for det er kun overtro, som er noget vås.

Psykiatri Man har den samme udfordring i psykiatrien. I psykiatrien vil man gerne indespærre og mishandle de mennesker, som ikke har samme opfattelse af virkeligheden, som psykiaterne. Det nytter dog ikke at psykiaterne spærre mennesker inde fordi de har en forkert opfattelse af virkeligheden eller fordi deres opfattelse af virkeligheden ikke stemmer overens med selve virkeligheden. Problemet er at denne sprogbrug er videnskabelig, og psykiaterne har ikke lyst til at komme i konflikt med videnskabsfolk, fordi videnskabsfolk måske ikke lige har den korrekte opfattelse af virkeligheden, så psykiatrien er nødt til at foretage en kløvning af det som ikke er virkeligheden.


Side 139

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







106-Kløvning-forestillinger-01-mid

Kløvningen sker ved at det som angiveligt ikke er virkeligheden kløves i forkerte forestil­linger om virkeligheden og vrang­forestil­linger om virkeligheden. Det som ikke er virkeligheden er nu delt i to dele, selv om det nu stadig er det samme. Det har den fordel at videnskabsfolk nu ikke længere oplever sig som truet af psykiatrien, for psykiatrien indespærre jo ikke mennesker med forestil­linger, som ikke svarer overens med virkeligheden. Psykiatrien indespærrer mennesker med vrang­forestil­linger, og videnskabsfolk har da i hvert fald ikke vrang­forestil­linger. Man kunne godt kalde det for konfliktløsning, for ved at dele de ting, som ikke svarer overens med virkeligheden op i forkerte forestil­linger og vrang­forestil­linger, så er der ikke længere nogen konflikt mellem videnskab og psykiatri, de handler jo trods alt om to forskellige former for forkerte opfattelser af virkeligheden. Psykiaterne kan nu i stilhed indespærre og mishandle deres patienter, uden at videnskabsfolkene vil gøre indsigelser imod dette. - Er det bare smart eller hva!..

Psykiatriens kamp med virkeligheden

Psykiatrien er et vrang­univers, og psykiaterne prøver at opretholde dette vrang­univers. Det gør de ved at indespærre og mishandle personer, som ikke er enige med psykiaterne om hvad der er virke­ligheden og hvad der ikke er virkeligheden (vrang­forestil­linger). Hver gang en psykiater får en patient, som ikke er enig med psykiateren, så bliver patienten spærret inde, får indsprøjtninger med kemikalier og i yderste konsekvens bliver personen spændt fast til en seng - så kan han lære det... Men situationen er den samme, som med religionens tro og overtro. I samfundet har alle mennesker vrang­forestil­linger. Det er dog bare ikke alle vrang­forestil­linger, som anerkendes af normal­befolkningen. Religion er en vrang­forestil­ling, som anerkendes af normal­befolkningen og som derfor ikke giver anledning til indespærring og mishandling i psykiatrien. De personer som har vrang­forestil­linger, som ikke anerkendes af normal­befolkningen inde­spærres og mishandles. Men forskellen er ens. Det er psykiatriens kamp med virkeligheden. Hver gang en patient inde­spærres og mishandles, så er det fordi en psykiater ikke kan lide den virkelighed som patienten udtrykker. Psykiateren kæmper ikke med patienterne om virkeligheden. Psykiateren kæmper en kamp med selve virkeligheden, og patienten er blot en mellem­mand imellem psykiateren og virke­ligheden. Hver gang en patient indespærres




Side 140

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







og mishandles, sker det fordi en psykiater har en kamp med virkeligheden.

Den forkerte vej er også en vej

Det sker fra tid til anden, at nogle mennesker med en vrang­forestil­ling om verden angriber videnskaben fordi videnskaben på et givent område mangler viden og forklaringer på ting i vores verden. For nogle år siden kom et felt af videnskaben således under beskydning af religiøse grupper i USA. De religiøse grupper i USA, som gik ind for intelligent design, udtalte at øjet var en så kompliceret konstruktion, at den på ingen måde kunne være opstået ved evolution. Der måtte simpelt hen have været en intelligent designer bag skabelsen af øjet - Gud. Øjets kompleksitet gik således hen og blev de religiøses indirekte bevis på guds eksistens. Det fik en masse videnskabsfolk til at smide hvad de havde i hænderne, og gå i gang med at undersøge øjet. Nu, mange år senere, har videnskabsfolk bevist, at øjet faktisk godt kan lade sig gøre ved simpel evolution. I dag kan man således beskrive hele øjets forløb de sidste mange hundrede millioner af år tilbage i tiden, og man er i stand til at beskrive øjets udvikling helt ned på molekyle-niveau. Ikke nok med det, så har man påvist, at øjet har udviklet sig som funktion mere end een gang i fortiden. Evolutionen har således opfundet øjet mindst to gange i den tid liv har udviklet sig her på jorden. Øjet som argument for guds eksistens er således ikke længere gyldigt. Ikke nok med det. De religiøses påstand om noget, som var en vrang­forestil­ling har nu været medårsag til at vores forståelse af virkeligheden er blevet endnu bedre. Vi er samlet set komme en lille smule tættere på virkeligheden.

De religiøse prøvede at få videnskabsfolk til at tro på en vrang­forestil­ling. I stedet for skete der det, at videnskabsfolk fik aflivet en vrang­forestil­ling. De religiøses forsøg på at trække mennesker væk fra virkeligheden, endte i sidste ende med at trække mennesker tættere på virkeligheden. Nogle mennesker er bange for at psykiatrien en dag vil trække os alle ned i et vrang­univers, men jeg er nu fortrøstningsfuld. Det ser ud til at psykiatrien i øjeblikket er i gang med at gøre det samme med deres forklaringer om sygdom, som de religiøse i USA gjorde med øjet. Ved at fremsætte vrang­forestil­linger om virkeligheden, så motiveres viden­skabsfolk til at undersøge psykiatriens forestil­linger, og det vil med tiden vise sig, at psykiatrien ikke er andet end netop et vrang­univers. Uanset hvilken retning man vælger at gå, så vil man i den sidste ende altid ende med en forestil­ling, som svarer overens med virkeligheden - Virkeligheden er uundgåelig.

Alle veje fører til rom

Religion og psykiatri er vrang­universer, og når man indenfor disse vrang­universer fornægter virkeligheden, og fremsætter argumenter, som ikke passer med virke­ligheden, så sker det ofte, at viden­skabsfolk undersøger forholdet nærmere og kommer frem til at argumentet er et vrang­argument, og derfor kan forestil­lingen ikke være andet end en vrang­forestil­ling. Det vil sige, at hver gang en person, som tror på et vrang­univers, fremsætter vrang­argumenter, så vil der være nogen, som undersøger disse argumenter og modbeviser dem som vrang­argumenter. Jo mere et vrang­univers kom­mer med argumenter for dets sandhed, des jo flere argumenter vil videnskaben lede efter som argument for at det ikke er sandt. Vi kommer således i den underlige situation, at jo mere der argumenteres for et vrang­univers, des flere argumenter vil




Side 141

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







dukke op, som netop viser at det er et vrang­univers. Det ironiske bliver derfor at jo mere man taler om et vrang­univers, jo mindre vil der blive tilbage af det. Man kan således tale så meget om sit vrang­univers, at det til sidst bliver væk af sig selv. Det bedste man derfor kan gøre i en verden med vrang­universer, er at oplyse om disse vrang­universer, for den menneskelige intelligens og viden er nu så høj, at virkeligheden i den sidste ende er uundgåelig. Hvis man tror på et vrang­univers og skjuler det, så bliver det med tiden væk af sig selv. Hvis man i stedet for oplyser om et vrang­univers og laver lidt reklame for det, så vil andre mennesker modbevise vrang­universet og så forsvinder det også. Der er således kun een fremtid i vente for vrang­universer - de vil med tiden forsvinde af sig selv. - Velkommen til virkeligheden...






Side 142

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Kapitel 5

Angst




Side 143

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







000A-Udvikling-samlet-forløb-01-mid




Side 144

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Angst

Indledning

Angst er ikke noget naturen har opfundet for at genere mennesker. Det er en god funktion, der har til formål at gøre dig bedre til at overleve. Problemet med vores opfattelse af angst, er at vi altid taler om den i negative toner. Problemet er også at vi altid kun taler om den negative side af angst. angst har også en positiv side. Den angst de fleste taler om kan man passende nok kalde for negativ angst, for den opleves som noget negativt når den er til stede i vores bevidsthed. Angst findes dog også i en positiv version, men da den netop er positiv, så er der ikke nogen der tænker på det som angst, for vi er allesammen vokset op med en sprogbrug, der angiver at angst er noget negativt. Desuden er vores evne til at håndtere angst yderst afgørende for hvor tilbøjelig vi er til at danne vrang­fore­stil­linger.

Det er bare en blomst

Hvis du kikker på en blomst, og synes, at den er smuk, så har det smukke ikke noget at gøre med blomsten. Blomsten er jo bare en blomst. Når du oplever en blomst som smuk så er det fordi at du som individ lægger det smukke ned i blomsten. Blomsten er faktisk ret ligeglad med om du synes den er smuk eller ej. Nøjagtig det samme gør sig gældende med nye og ukendte ting der dukker op i din bevidsthed. Nye og ukendte ting medfører angst, men det er ikke en iboende kvalitet i det der dukker op som nyt og ukendt. Den angst du oplever er en angst individet lægger ned i det ukendte og som efterfølgende skal udlignes.

Angst og angst·håndtering

Når man taler om angst er man nødt til at komme med to forklaringer. Den første forklaring er en forklaring af den angst der opstår hver gang vi står i en ny og ukendt situation. Den anden forklaring handler om hvordan det enkelte individ er klædt på til at håndtere den opståede angst.

Angstens grundregler

Jeg har tidligere fortalt at den opståede angst følger tre grundregler, der er som følger:

Det er angsten der driver værket,

Angsten er din læremester

og

Angsten skal have et sted at bo


Angst er ikke opfundet for at genere dig. Angsten skal gøre dig motiveret til at finde en forklaring på det nye og ukendte. Det er derfor at det er angsten der driver værket.




Side 145

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Angsten skal motivere dig til at lede efter svar på det nye og ukendte. Derfor er angsten din læremester. Den sørger for at nu lærer noget nyt om den verden du lever i, så du bliver bedre til at overleve. I det øjeblik du finder svaret på det nye og ukendte, så forsvinder angsten, for du har givet den et sted at bo.

Angst·skalaen

Den positive og negative angst kan sættes op på en skala på følgende måde:

107-Angst-skala-01-mid

Angst·type

Der findes to slags angst - positiv og negativ angst.

Følelse De to typer af angst kan føre til to forskellige følelser når noget nyt og ukendt dukker op. Hvis du har positiv angst­håndtering så vil det nye og ukendte udløse en nysgerrighed. Hvis du har negativ angst­håndtering, så vil du opleve negativ angst - en skræk for det nye og ukendte. Det som de fleste blot beskriver som angst.

Udløsning I det øjeblik du finder en forklaring på det nye og ukendte, så vil der ske en udløsning af angsten. Personer med positiv angst­håndtering vil føle en eufori over at havet fundet forklaringen på det nye og ukendte. Personer med negativ angst­håndtering vil føle salighed ved at have fundet en forklaring på det nye og ukendte.

Angst·potentiale

Potentiale

Når man taler om potentiale, så taler man om en mulighed. Hvis jeg siger om en person at han har potentialet til et blive en stor matematiker, så betyder det ikke at han med sikkerhed bliver en stor matematiker, men kun at han har muligheden for at blive en stor matematiker. Potentialet er således et maksimum som er muligt at nå. Hvis en person har potentialet til at blive en stor matematiker og han rent faktisk bliver en stor matematiker, så har han udnyttet sit potentiale fuldt ud. Det er langt fra alle mennesker der opnår at udnytte deres potentialer fuldt ud gennem livet, og det kan der være mange grunde til. Det kan være en person, der har potentialet til at blive en




Side 146

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







kendt forfatter, men faderens død medførte at han pludselig måtte i gang med at tjene penge i stedet for, for at overleve og derfor ikke længere havde tid til at sidde og skrive.

Angst og individ

Alle mennesker har angst som en mental funktion. Grundreglerne for angst er de samme for alle individer. Til gengæld er der forskel på den måde hvorpå det enkelte individ forholder sig til denne angst. Nogle mennesker er bedre til at håndtere angst end andre.

108-angst-forløb-01-mid

Medfødt potentiale

Når vi fødes som mennesker, så vil der allerede på dette tidspunkt være fastlagt et potentiale for vores evne til at håndtere angst (A).

Barndom

I vores barndom sker den første påvirkning af vores medfødte potentiale til at håndtere angst. Hvis vores barndom har et heldigt udfald, så lærer individet at udnytte dette potentiale fuldt ud, men hvis barnet har en uheldig barndom, så bliver barnets evne til at håndtere angst meget lavere end det potentiale barnet rent faktisk er født med (B). Det er vigtigt at forstå at jeg med et heldigt udfald af barndommen på ingen måde taler om hvorvidt forældrene var gode eller dårlige forældre. Da alle børn er forskellige, kan det være umuligt for forældrene at vide, hvad der skal til for at det enkelte barn lærer at udnytte sit potentiale til at håndtere angst bedst muligt. Det som er godt for det ene barn er ikke godt for det andet barn. Det er blot et af livets vilkår at dette ikke lader sig kontrollere 100%. Det kan være at barnet erfarer at alt nyt er farligt og det derfor er bedst ikke at begive sig ud i verden og undersøge den nærmere. Det kan også godt være at barnet finder verden spændende og konstant bevæger sig ud i verden, for at undersøge den nærmere - måske til skræk for forældrene, for hvor er barnet nu gået hen?

Kulturen

Den næste påvirkning af dine evner til at håndtere angst sker i dit møde med din kultur. Du vokser måske op i en kultur hvor det på forhånd er fastlagt at du skal være en




Side 147

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







del af en bestemt religion. De fleste kulturer er stadig fuld af religion, så dette scenarie er meget sandsynligt. Hver enkelt religiøs kultur forholder sig til nye ting på forskellig vis, og det vil smitte af på individet og dets evne til at håndtere angst. Forskellige religioner har forskellige indbyggede ritualer og traditioner som bruges til at håndtere angst (C).

Evnerne fastlåses

På et tidspunkt i dit liv - måske omkring en alder på 17 - 25 år vil dine evner til at håndtere angst være fastlagt, og det vil være disse evner du nu vil møde fremtiden med. Resten af dit liv vil du nu håndtere enhver form for angst med disse evner (D), og de vil være afgørende for hvad du vælger at tro om virkeligheden.

109-angst-potentiale-01-mid

Person 1 - Positiv evne

Som det fremgår af ovenstående graf har person 1 en evne med positiv angst­håndtering som udgang for resten af sit liv. I personens fremtid vil alle nye og ukendte forhold imødekommes med nysgerrighed, og når personen på et tidspunkt finder en forklaring på det nye og ukendte, så vil det udløse en eufori som svarer til det sted personen ligger på skalaen. En meget positiv evne til at håndtere angst vil udløse en lige så stor nysgerrighed og derfor også en lige så stor eufori når personen finder forklaringen på det nye og ukendte. Den positive angst­håndtering medfører at personen oplever angsten som noget positivt. Det er derfor ikke umiddelbart for personen, at der er tale om angst, for vi er jo opdraget og uddannet til at tro at angst kun er en dårlig følelse. Den nysgerrighed der opstår som en følge af det nye og ukendte er en bevidst følelse. Videnskabsfolk er nysgerrige når nye ting dukker op, for det er en mulighed for at forbedre deres opfattelse af virkeligheden.




Side 148

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







110-angst-potentiale-02-mid

Person 2 - Negativ evne

Denne person var uheldig at blive født med gener, der som udgangspunkt gav anledning til en negativ angst­håndtering (A). Og det blev ikke bedre i barndommen (B). Det gik helt galt i ungdommens møde med kulturen (C). Det uheldige individ skal nu gå igennem livet med store udfordringer. Hver gang noget nyt og ukendt dukker op i personens liv bliver det ses som en ekstrem trussel imod personens overlevelse. Det kræver en hurtig og effektiv forklaring på alting, for at undgå oplevelsen af ekstrem angst. Som det fremgår af ovenstående graf har person 2 en evne med negativ angst·håndtering som udgang for resten af sit liv. I personens fremtid vil alle nye og ukendte forhold imødekommes med angst for det ukendte, og når personen på et tidspunkt finder en forklaring på det nye og ukendte, så vil det udløse en salighed, som svarer til det sted personen ligger på skalaen.

En meget negativ evne til at håndtere angst vil udløse en lige så stor angst og derfor også en lige så stor eufori når personen finder forklaringen på det nye og ukendte. Den negative angst­håndtering medfører at personen oplever angsten som angst i almindelig forstand. Da angsten er en negativ følelse, så vil hjernen forsøge at undertrykke angsten ved at holde den nede i ubevidstheden indtil der kommer en forklaring, der kan udløse angsten. Ved den negative angst·håndtering oplever personen således som regel ikke nogen ubehagelig angst, da det som regel lykkedes for hjernen at holde den nede i ubevidstheden. Dette er også grunden til at selv om det er angsten der driver vores tænkning, så oplever vi ikke angst i forbindelse med vores tænkning. Først i det øjeblik hjernen finder en forklaring på det nye og ukendte udløses angsten, men på det ubevidste plan, så vi slipper for at opleve den. Resultatet af den udløste angst dukker dog op i bevidstheden sammen med den dannede forklaring som en følelse af salighed. Religiøse mennesker er skrækslagne når nye ting dukker op, for det er en trussel imod deres verdensbillede.

Hvor kommer angsten fra?

Jeg har lidt højere oppe i teksten fortalt om en rose. Rosen er ikke smuk. Rosen er smuk fordi du lægger det smukke ned i rosen. nye og ukendte ting er ikke angstfremkaldende i sig selv. Det er dig som tænkende individ, der lægger angst ned i det nye og ukendte. Det nye og ukendte er derfor altid neutralt i sig selv (A).




Side 149

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







111-angst-hvor-kommer-den-fra-01-mid

Hvis din evne er god til at håndtere angst (B), så vil den nysgerrighed som, udløses når du oplever noget nyt og ukendt svare til den forskel der er fra det neutrale udgangspunkt (A) og op til det punkt, der svarer til din evne til at håndtere angst (B). I dette tilfælde er angsten positiv, og den udløser derfor nysgerrighed. Hvis din evne til at håndtere angst er dårlig(C), så vil den angst du udløser være negativ. Den vil svare til den forskel der er mellem det neutrale punkt A, og den evne du har til at håndtere angst (C). Hvis du er endnu dårligere end C, så kan det udtrykkes ved for eksempel punkt D. Ved afstanden mellem det neutrale punkt A og din evne til at håndtere angst, punkt (D) er den udløste negative angst større. Det er dig som person, der tillægger noget nyt og ukendte en given mængde angst, positiv eller negativ. Mennesker håndterer angst forskelligt. Det, som gør den ene person nysgerrig, gør den anden person angst.

Udløsning af angst

Tid Ved positiv angst­håndtering er tid ikke en faktor. Det skyldes at angsten ikke opleves som et ubehag, det som normalt blot kaldes for angst. Angsten er positiv og kommer til udtryk som nysgerrighed. Ved negativ angst­håndtering er tid afgjort en faktor. Det er fordi at angsten er negativ, det som normalt kaldes for angst. Grunden til at tid er en faktor skyldes også at i det øjeblik noget nyt og ukendt dukker op, så vil ubevidstheden undertrykke denne angst, så individet ikke oplever den negative angst, netop fordi den er negativ. Problemet er dog at når man undertrykker angst og holder den nede i ubevidstheden, så virker det ligesom en trykkoger, der blot venter på at springe låget af gryden. Det er derfor af stor vigtighed at der findes en forklaring på det nye og ukendte, som kan udligne dette tryk, så låget ikke springer at gryden.

Energibehov Ved positiv angst­håndtering er energibehovet rimelig stort. Da tiden ikke er en faktor, så gør det ikke noget at det koster lidt energi, som forbrændes over tid med det formål at finde en god forklaring på noget nyt og ukendt. Ved negativ angst­håndtering er det vigtigt at det ikke kræver for meget energi at finde en forklaring på noget nyt og ukendt. Det er fordi det tager tid at brænde energi af i hjernen, og tid er afgjort en faktor for personer med negativ angst­håndtering.




Side 150

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







112-Angst-udløsning-01-mid

Resultat

Ved positiv angst­håndtering opleves angsten som nysgerrighed og det er en behagelig følelse. Derfor er tid ikke en faktor. Da tid ikke er en faktor, så gør det ikke noget at individet brænder energi af for at finde en god forklaring på noget nyt og ukendt. Det tager tid at brænde energi af i hjernen, men tid er som sagt ikke en faktor. Det resultat der til sidst dukker op, vil være en forestil­ling som stemmer godt overens med virkeligheden. Man kan sige om en sådan person, at han har fået stillet sin nysger­righed. Ved negativ angst­håndtering opleves angsten ikke direkte, da den bliver holdt nede i ubevidstheden. Tid bliver dog afgjort en faktor, da det belaster hjernen at undertykke negativ angst. En hurtig løsning er påkrævet så energi bliver også en faktor. Det må ikke koste ret meget energi at danne en forestil­ling der kan udligne den undertrykte angst. Den dannede forestil­ling er derfor en vrangforestil­ling. Det skyldes at vrang­forestil­linger ikke har noget med virkeligheden at gøre, det kan skabes ud af den blå luft. Det er både hurtigt og energibesparende.

Vrang·forestillinger

Vrang­forestillinger har to kvaliteter, som gør dem velegnede for personer med negativ angst­håndtering. Vrang­forestil­linger er dannet ud af den blå luft, og har intet at gøre med virkeligheden. Det gør at det ikke kræver ret meget energi for hjernen at danne en vrang­forestil­ling. Grunden til det lave energiforbrug er at hjernen ikke er nødt til at gennemgå en masse informationer for at se om forestil­lingen nu også er et retvisende billede af virkeligheden. Den anden kvalitet ved en vrang­forestil­ling er at den er hurtig at skabe. Da det netop ikke kræver en møjsommelig gennemgang af en masse informationer for at se om forestil­lingen nu også er retvisende i forhold til virkeligheden, så kan den dannes i løbet af få millisekunder. Både det lave energiforbrug og hurtigheden gør den særdeles velegnet for personer med negativ angst­håndtering. Du skal også huske på at hjernen har dannet vrang­forestillinger (vås) i flere tusind år, for at blive i stand til at danne enheds­tanken (F), så det er noget hjernen er yderst kompetent til at danne.




Side 151

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Ret·forestillinger

Disse forestil­linger er ikke velegnede for personer med negativ angst­håndtering, da de kræver både tid og energi. Begge dele er noget personen med negativ angst­håndtering ikke har. En person med negativ angst­håndtering vil derfor være tilbøjelig til at undgå disse forestil­linger. Det forholder sig omvendt med personer med positiv angst­håndtering. Disse personer er ikke under et tidspres for at finde en forklaring på et nyt og ukendt forhold. De kan godt vente med forklaringen. De har ikke noget imod at bruge både tid og energi på at komme frem til den rigtige løsning. Personer med positiv angst­håndtering er i stand til at abstrahere fra deres egen hjernes medfødte tilbøjelighed til at finde på vås (vrang­forestil­linger). De tør indrømme, at de ikke kender svaret. Dog vil deres nysgerrig automatisk drive dem til at lede efter en forklaring.

Salighed

Der fremgår af modellen, at en person der er meget salig i sin tro også må være en person med en meget negativ angst­håndtering. Den store salighed en religiøs person finder i sin tro skyldes troens evne til at udligne en voldsomt negativ angst. Denne glæde ved at slippe for en stor negativ angst er salighed. Det føler heraf også, at hvis en sådan person skulle miste sin tro, så vil han være nødt til at genopleve den voldsomme negative angst som hans ringe evne til at håndtere angst presser ned over hans nu uforklarlige verden. Hvad skal han dog gøre uden sin tro? Han vil hensynke i dyb mørke, på randen af galskab. Det er ulempen ved en meget negativ evne til at håndtere angst.

Oplevelsen af angst

Selve sproget vi bruger omkring angst er meget misvisende for hvordan angst egentlig opfører sig. Ofte hører man kun mennesker tale om angst når de oplever angst, men hvad de fleste glemmer er at angst er tilstede hos os hele tiden. Grunden til at vi kun nogle gange oplever angst, er fordi at det kun er i de situationer hvor vi ikke ved hvad vi skal gøre med angsten at vi oplever den. Det er derfor at man siger at angsten skal have et sted at bo. Så længe angsten har et sted at bo så oplever vi den ikke, og i det øjeblik vi har en angst vi ikke kan give et sted at bo, så oplever vi den.

Behovsudsættelse

Efterhånden som man kommer højere og højere op ad skalaen og derved bliver mere og mere modstandsdygtig overfor negativ angst, så bliver man også bedre og bedre i stand til at acceptere at der kan gå et stykke tid før man finder en forklaring til det man oplever i virkeligheden. Man kunne med et moderne ord kalde det for øget evne til behovsudsættelse, man udsætter behovet for at finde en forklaring på det man oplever og ikke forstår. Man tør sige: ”Jeg ved det ikke!”.




Side 152

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Energibehov

Jo mindre energi en forestilling kræver for at blive dannet, jo bedre er den til at fjerne negativ angst. Det første du nok tænker er hvorfor jeg kun nævner negativ angst og ikke positiv angst. Det er fordi at personer med positiv angst­håndtering ikke har et behov for at få fjernet deres angst med det samme - den er jo trods alt positiv og opleves derfor ikke som et ubehag.

Bevidstheds·forløb

Alle nye og ukendte forhold, bliver dannet i den ubevidste del af hjernen. Jeg er godt klar over at du som person ikke oplever dette, for du oplever blot at noget i verden går op for dig, og så bliver du bevidst om noget nyt og ukendt.

113-Bevidsthedsforløb-01-mid

Hvis din angst­håndtering er positiv (1A), så vil det nye og ukendte frit flyde op i din bevidsthed og komme til udtryk som nysgerrighed. Hvis du har negativ angst·håndtering (1B), så vil nøjagtig den samme mængde angst blive bremset i grænsen mellem den bevidste og den ubevidste del af nervesystemet. Dette er for at forhindre individet i at opleve negativ angst. Hverken personen med positiv angst­håndtering eller personen med negativ angst­håndtering vil på dette tidspunkt opleve angst. De er begge angstfri, selv om deres angst­håndterings­metoder er helt forskellige.

114-Bevidsthedsforløb-02-mid




Side 153

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Når personen med positiv angst­håndtering finder en forklaring, der passer til det nye og ukendte, så ophæver forklaringen den angst der var forbundet med det nye og ukendte og nysgerrigheden er stillet og forsvinder (2A). For personen med negativ angst­håndtering udligner forklaringen også den angst der var forbundet med det nye og ukendte. Den undertrykte angst udlignes og forsvinder (2B). Trykket er taget af trykkogeren. Ingen af parterne oplevede angst i dette forløb.

Angst og sprog

Hvis man hen over tid hører en person tale, så findes der en indikation i sproget som kan vise om du har negativ eller positiv angsthåndtering. Personer som altid har et svar på hånden, vil være mere tilbøjelig til at have negativ angst­håndtering end gennem­snittet. Personer som har en positiv angsthåndtering vil generelt komme i situationer hvor der dukker et forhold op de ikke kan forklare, og deres svar i disse situationer er: ”Jeg ved det ikke!”. Det er KUN en indikation. Argumentet for indikationen er følgende: En person, som hele tiden har et svar på noget nyt, der dukker op har brug for et hurtigt svar på noget nyt netop fordi at det nye under­trykker en negativ angst, som personen gerne vil slippe for kommer op til bevidstheden og giver det, der i daglig tale kaldes angst. En person, som indrømmer at det ikke lige umiddelbart er muligt at finde en forklaring på et nyt forhold som dukker op, er ikke i risiko for at opleve negativ angst, der er nemlig ikke nogen angst som er undertrykt af hjernen. Derfor at personen ikke travlt med at finde på en forklaring der kan få denne form for angst til at forsvinde. Indikationen kan understøttes ved at undersøge de forklaringer som kommer fra personen som hele tiden har et svar på nye ting, der dukker op. Ved at undersøge om forklaringen er korrekt kan man udelukke om denne person blot er klog eller om han lider af negativ angst­håndtering.

Ophobning af angst

De forestillinger vi danner om verden, har til formål at fjerne den angst, der opstod samtidig med kendskabet til noget nyt og ukendt. Der er to måder at ophobe angst på. Hos personer med positiv angst­håndtering, vil nye og ukendte ting, som ikke umiddelbart kan forklares, blot flyde frit som løse fragmenter uden en kendt forklaring - de ved jo endnu ikke hvad der er forklaringen. Men det gør ikke noget, for den angst, der er forbundet med disse nye og ukendte ting er positiv og derfor ikke ubehagelig. De udløser ikke det som i daglig tale blot kaldes for angst.




Side 154

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







115-Ophobning-af-angst-01-mid

Det er straks anderledes for personen med negativ angst­håndtering. Her vil angsten hobe sig op i ubevidstheden. Da hver enkelt ny og ukendt forhold udøver et tryk, så vil det samlede tryk med tiden stige, efterhånden som flere og flere nye og ukendte forhold dukker op, som ikke umiddelbart kan gives en forklaring (2A). En anden uheldig følge er, at den angst som undertrykkes, med tiden smelter sammen til en samlet angst (2B). De enkelte dele som udgør den samlede undertrykte angst kan ikke længere adskilles fra hinanden.

116-Ophobning-af-angst-02A-mid 117-Ophobning-af-angst-02B-mid

På et tidspunkt vil barrieren mellem den bevidste og den ubevidste del af nervesystemet kollapse, og angsten vil trænge op i bevidstheden, som en stor udefinerbar størrelse. Kollapset vil komme ganske uventet og det kan ske mens du sidder og læser en avis eller når du står hos købmanden og skal købe ind, og du vil have absolut igen anelse om hvorfor du pludselig rammes af voldsom angst. Du har fået et angstanfald, og du aner ikke hvorfor.




Side 155

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Børn og nysgerrighed

Nysgerrighed er en angstdæmpende faktor. Problemet er at mange børn straffes for deres nysgerrighed. De straffes for at stille spørgsmål. Ved at straffe et barn fordi det stiller spørgsmål ved ting, som for eksempel står i de religiøse tekster, så kan det godt være at de voksne slipper for at svare på spørgsmål hvor de ikke kender svaret, men følgen er også børn med mere af den generelle angst.

Lidelse og forestillinger

Mange tror fejlagtigt at vrang­forestil­linger er forbundet med lidelse, men det er ikke altid tilfældet. Nogle former for vrang­forestil­linger er faktisk forbundet med glæde og reduceret angst. Omvendt kan det være forbundet med lidelse at se verden som den er - at være uden vrang­forestil­linger, men det kan også være uden lidelse. Den generelle befolkning (og i særdeleshed psykiatere) har således tanker om vrang­forestil­linger som ikke stemmer helt overens med virkeligheden, da den generelle befolkning tror at der er en fast relation mellem vrang­forestil­linger og lidelse. Denne uoverens­stemmelse er også meget udbredt blandt psykiatrisk personale, der ofte har den automatiske tanke, at personer med vrang­forestil­linger lider, men det er ikke altid tilfældet. Det skaber et falsk grundlag for behandling af patienten. Hvis en personale oplever en vrang­forestil­ling hos en patient, så får personalen ofte den automatiske tanke at vrang­forestil­lingen kræver behandling fordi patienten lider - og helst med medicin. Da der er tale om to forhold, der kan være enten ja eller nej, så er det muligt at sætte dem op i skema med fire mulige udfald og komme med nogle betragtninger om disse fire muligheder:

118-Skema-lidelse-vrangforestilling-mid

A) Lidelse - ja, Vrang·forestillinger - ja

Nogle mennesker føler at djævlen prøver at lede dem i fordærv så de kommer i helvede. Problemet er at der ikke findes nogen djævel eller noget helvede at komme i. Deres vrang­forestil­ling medfører således en lidelse for disse personer. Der findes ikke noget helvede, men det er socialt acceptabelt at tro på helvede. Det er også grunden til at denne type af vrang­forestil­linger ikke behandles medicinsk med for eksempel neuroleptika. Det er således kun de socialt uacceptable vrang­forestil­linger der behandles med medicin - ofte med tvang desværre.




Side 156

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







C) Lidelse - nej, Vrang·forestillinger - ja

Det kan godt være angstdæmpende og ligefrem en glæde at have en vrang­forestil­ling. Mennesker der tror på en gud, føler ofte en glæde ved deres tro på deres gud, og det er som regel også angst­dæmpende, da troen giver dem en oplevelse af formål med deres liv. En mand der tror at han er den genopstandne Napoleon, har ikke en lidelse men en indre glæde ved at være en betydningsfuld person. Denne vrang­forestil­ling er således angstdæmpende for 'Napoleon'. Begge typer af vrang­forestil­linger er angstdæmpende. Den ene (troen på gud) er dog socialt acceptabel, mens den anden (Jeg er Napoleon) ikke er socialt acceptabel. Derfor bliver mennesker der tror på en gud ikke behandlet medicinsk i psykiatrien, hvorimod personer der tror at de er Napoleon bliver behandlet med medicin i psykiatrien - ofte med tvang desværre.

B) Lidelse - ja, Vrang·forestillinger - nej

Det kan være at du ikke tror på en gud. Derfor skal du erkende at du en dag skal dø. Det kan godt være en lidelse at tænke på at man selv skal dø og at alle dem man kender skal dø før eller siden, og at denne død er enden på livet. Det kan være hårdt at tro på, og til tider en lidelse, men det er på ingen måder en vrang­forestil­ling. Den lidelse mange mennesker forestiller sig eller rent faktisk føler der vil være ved ikke at tro på en gud, kan godt være så stor at de foretrækker at tro på en gud, selv om denne forestil­ling er en vrang­forestil­ling. Alene af den grund at angsten og smerten ved virkeligheden er for stor. Virkeligheden er blevet sekundær til angst og smerte. Gud fratager dig din angst og smerte, men han fratager dig også din virkelighed. I gamle dage var det ikke socialt acceptabelt at være ateist. Nu til dags går det vel lige an at være ateist. Ateisme bliver ikke behandlet i psykiatrien med medicin. Det ville vel også være underligt da disse mennesker er uden en vrang­forestil­ling om gud. Alle dem der tror på en gud der ikke eksisterer og således har en vrang­forestil­ling bliver ikke behandlet i psykiatrien. Det er nemlig socialt acceptabelt at tro på en gud, også selv om det er en vrang­forestil­ling.

D) Lidelse - nej, Vrang·forestillinger - nej

Vores forestil­linger og i særdeleshed vores vrang­forestil­linger har til formål at være angst­dæmpende. En person helt uden vrang­forestil­linger må derfor nødvendigvis være i stand til at forholde sig til al sin angst på det bevidste plan. Spørgsmålet er om det overhovedet er muligt for en person at udholde så meget angst? Svart er at en sådan person ikke udholder angst, han giver blot sin angst et andet sted at bo, nemlig i forestil­linger, der svarer overens med virkeligheden. Angsten skal have et sted at bo, og det mest optimale er hvis angsten bor i forestil­linger der er korrekte og ikke vrang­forestil­linger.




Side 157

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Denne side er blank i bogen







Side 158

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Kapitel 6

Psykiatri




Side 159

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







000A-Udvikling-samlet-forløb-01-mid




Side 160

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Eufemisme

Verden

Eufemisme er en funktion nogle mennesker gør brug af, hvis verden virker for hård og ubarm­hjertig. og som omformulerer de hændelser vi oplever i verden på en sådan måde, at de bliver mindre voldsomme eller ubehagelige. Et godt eksempel er døden. Den er hård og ubarmhjertig. I stedet for blot at sige om en person, at hane er død, så kan man pakke det lidt ind. Man kan for eksempel sig: Peter er sovet ind eller Peter er udåndet. På den måde får man omtalt døden uden at bruge ordet død.

Egne handlinger

Den mest voldsomme handling man kan gøre ved et andet levende væsen, er at slå det ihjel. Nu kan mennesker dog generelt godt lide at spise muskler fra andre dyr, men det er nu lige lovligt nærgående hvis vi siger om os selv at vi spiser muskler fra andre levende væsener, så vi har omskrevet virkeligheden. Vi kalder det for kød i stedet for. Ved at kalde det for kød opstår der således en mental afstand til det dyr vi spiser. Hvis den bevidste handling, at slå et andet menneske ihjel er mord, så burde også kaldes for mord, når vi slår en gris ihjel, så vi kan få flæskesteg, men det gør vi ikke. Igen skaber vi en stand til mord­handlingen og kalder det for slagtning i stedet for. Så har vi igen skabt en mental afstand til det mord, som er nødvendigt for at kunne få flæskesteg. Det giver mange kødspisere dårlig samvittighed at tænke på at de er nødt til at slå en gris ihjel for at få flæskesteg, så de finder på måder at kompensere for dette. En af kødspisernes eufemismer er således at omtale det liv dyret har levet inden det skal myrdes, som velfærd. Det er således dyre­velfærd, hvis en gris blot har haft det godt inden den skal myrdes, så du kan spise flæskesteg. Det er at omgå virkeligheden for fulde gardiner.

Min barndom

Da jeg var lille havde vi hønsehus i bag­haven. Når det var tid til at spise kylling, gik min far ned i baghaven, hentede en høne i hønsehuset, tog en økse og huggede hovedet af hønen, hvorefter han slap hønen, så den løb rundt i haven uden hoved. Efter nogle sekunder holdt den op med at løbe og faldt om. Min far tog den med ind til min mor, og et par timer senere var der aftens­mad - kylling og nye kartofler. Jo, - jeg ved godt hvor lørdagskyllingen kommer fra. De fleste moderne mennesker har dog ikke problemer med at opretholde deres eufemismer om de grise der myrdes hver dag. De henter jo bare deres flæskesteg ned i fryseren i supermarkedet, og tænker ikke længere over hvor den kommer fra. Mit overraskelse var stor da jeg en dag hørte radio. Det var en kvindelig dyrelæge, som fortalte, at hun ofte fik telefonopkald om dyremishandling. Når hun spurgte hvilken form for dyremishandling der var tale om, fik hun at vide at personen havde set, at en landmand havde ladet sine køer gå ude på marken, og det måtte da være dyre­mishandling ikke at sørge for at de var inde i varmen. Her er i sandhed et menneske, der har tabt jordforbindelsen. Når damen er færdig med at tale med dyrlægen, så skal hun sikkert ud i køkkenet og lave frikadeller.




Side 161

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Mig

Personligt er jeg vegetar, men jeg går ikke rundt og skælder andre ud fordi de spiser flæskesteg. Når lejligheden byder sig, oplyser jeg dog om eufemismen og dens funktion. Jeg har nemlig noget imod at andre går rundt og flygter fra virkeligheden. Lad os kalde en spade for en spade.

Grundregler om eufemisme

1) Eufemisme er en flugt fra virkeligheden

2) Eufemisme er en forsvarsmekanisme

3) Så længe en person har brug for eufemismen som
forsvarsmekanisme, så er person ikke i stand til at forstå,
at det netop er en forsvarsmekanisme

Regel nr 3 er i øvrigt en generel regel for alle forsvarsmekanismer, som siger at:

En person kan ikke se at en forsvarsmekanisme som
personen gør brug af, er en forsvarsmekanisme, så længe
personen har brug for denne forsvarsmekanisme.

Velfærdskyllinger

For nogle år siden sad jeg og hørte radio. Der var en udsendelse med en dame, der opdrættede kyllinger. Hun fortalte om hvordan det var at opdrætte industri-kyl­linger. På et tidspunkt bliver hun spurgt om hvor mange kyllinger der plejer at dø i et hold kyllinger. Hun svarede at det var omkring 10 - 15 stykker hver dag. Hver morgen gik hun ind igennem hallerne og samlede de kyllinger sammen, som var døde siden sidst hun havde gået gennem hallerne. Hun kaldte disse kyllinger for vel­færdskyllinger. Det var fordi at de stort set allesammen var døde af at spise sig selv ihjel. Kyllinger spiser nemlig så længe det er lyst og der er netop lyst næsten hele døgnet i hendes haller, og det medførte jo så at kyllingerne også spiste næsten hele døgnet. Når damen godt ved at kyllingerne spiser så længe det er lyst og hun netop derfor holder det lyst i hallerne, så er hun jo årsagen til at kyllingerne æder næsten konstant.

Hun er så derfor også grunden til at nogle af kyllingerne æder så meget at de dør af det. På et eller andet plan er det kyllingemord, men damen kunne ikke holde tanken ud om, at hun skulle være årsag til kyllingernes elendighed, så hun var nødt til at komme på en forklaring overfor sig selv og andre om at hendes handling på ingen måde førte til kyllingernes død. I stedet for at kalde det kyllingemord, kaldte hun det for kyllingevelfærd. Det var simpelthen velfærd når kyllingerne åd sig ihjel. Damen laver i sandhed en voldsom bøjning af virkeligheden, for at få en afstand til virkningen af hendes egne handlinger. Når jeg bliver gammel og måske ender på plejehjem, så håber jeg sandelig ikke at det er damer som hende, der skal stå for min velfærd. Problemet er så bare at der allerede er mennesker her i landet der bliver udsat




Side 162

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







for denne slags velfærd - psykiatriske patienter. De bliver spærret inde med tvang. De bliver isoleret i månedsvis på sengestuer hvor det eneste de har er et TV skruet fast på væggen. De får medicin som er virkningsløs men fuld af smertefulde bi­virk­ninger, og hvis de ikke kan klare mosten og brokker sig, så bliver de spændt fast til en seng - til patientens eget bedste - selvfølgelig. Psykiatrien har den fandens til frækhed at kalde det for behandling, når det nu er MISHANDLING. Det er menneske­hedens største eufemisme. Den har ikke ramt en enkelt person, men et helt land.

Bødlen og psykiateren

BØDLEN I gamle dage var livet mere brutalt og vi havde dødsstraf i Danmark. Samfundet var et sted med regler og normer. De individer der ikke kunne indordne sig under disse normer kunne risikere at miste hovedet ved halshugning. Det var bødlen der stod for halshugningen. Samfundet havde således nogle regler og når disse regler blev overtrådt, så mistede man hovedet. Bødlen blev derfor anset om en person, der var nødvendig for at man kunne opretholde ro og orden. Til trods for at bødlen blev anset som en nødvendighed for opretholdelse af ro og orden, så var bødlen ikke en man omgikkes til dagligt. Faktisk så var bødlen en person man gerne undgik.

Bødlen var ligefrem så frastødende på grund af hans arbejde, at mange bødler valgte at bo helt uden for byen da de ikke ligefrem var velkomne i byerne. Bødlen var ikke en person man bare lige kørte hen til for at drikke kaffe. Han var en person man kun talte med eller besøgte, hvis der virkelig ikke var andet at gøre. Bødlen som person rummer en konflikt. På den ene side har vi et samfund, der gerne vil af med dem der laver ballade og ikke kan følge reglerne. På den anden side slår han mennesker ihjel, og det havde man svært ved at forholde sig til, så man undgik at komme i nærheden af bødlen. På samme tid frastøder samfundet en person som samfundet har brug for. Vi har brug for bødlen til at holde ro, men hader ham fordi han slår mennesker ihjel. Bødlen var et nødvendigt onde - ikke til at holde af - ikke til at undvære.

PSYKIATEREN Bødlen er for længst afskaffet, og vi lever nu i et mere humant samfund - eller - det bilder vi i hvert fald os selv ind. Dødsstraffen er afskaffet - eller - det bilder vi måske også os selv ind? Vores samfund har næsten ikke længere nogen vold i forhold til hvad der var af vold i samfundet i fortiden. Men noget har ikke ændret sig - OS og DE ANDRE. I gamle dage var OS og samfundet det samme og DE ANDRE var dem, der ikke kunne tilpasse sig reglerne og som derfor mistede hovedet. Det nye OS og DE ANDRE handler nu om de NORMALE og DE UNORMALE. VI er DE NORMALE og DE ANDRE er DE UNORMALE.

119-OS-DE_ANDRE-01-mid




Side 163

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







I vores moderne verden vil de normale gerne slippe for de unormale, for de unormale er ærligt talt en smule skræm­mende. Vi kan jo ikke længere tillade os, at hugge hovedet af dem der ikke passer ind i gruppen, det er trods alt ikke humant, så vi må finde en anden måde hvorpå vi kan slippe af med dem. Vi kunne jo så bare spærre dem inde i stedet for, så vi slipper for at være sammen med dem. Problemet er bare hvordan man kan gøre det. Løsningen blev indespærring. De personer som ikke passer ind i normalen, dem kalder vi for de unormale, og så spærrer vi dem inde og derved slipper vi for at være sammen med dem. De unormale er fjernet fra samfundet. Problemet er jo at det på ingen måde er behageligt at være spærret inde, så vi er nødt til at opfinde en forklaring overfor os selv, der retfærdiggør at vi spærre dem inde - Eufemismen.

I virkeligheden vil de normale gerne at med de unormale, men de kan nu ikke holde tanken ud, at de spærrer de unormale inde fordi de ikke har lyst til at være sammen med dem, så de opfinder historien om at det er til deres eget bedste at blive spærret inde på en psykiatrisk afdeling. Til denne opgave har de opfundet psykiateren. Psykiateren er ham der tager stilling til hvem der er unormal og som så skal fjernes fra samfundet, så de normale kan føle sig trygge. Intet har ændret sig. I gamle dage var det bødlen der skaffede samfundet af med de utilpassede, i dag er det psykiateren der skiller samfundet af med de unormale. Psykiateren er dog endt i samme situation som bødlen. Samfundets normale har brug for psykiateren til at spærre alle de uønskede inde på psykiatriske afdelinger, så de normale ikke behøver at være sammen med dem. Samtidig er psykiateren en person, der er hadet af næsten alle. De fleste ser psykiateren som en lettere tosset person man ikke ønsker at være sammen med. Det kan man se i utroligt mange film hvori der indgår en psykiater. Psykiateren i disse film er stort set altid selv mere eller mindre tosset. De normale anser altså psykiaterne som en slags tossede mennesker, men trods alt tosser der hjælper de normale med at slippe af med de unormale. Psykiateren er et nødvendigt onde for de normale i samfundet.

På den ene side vil de normale gerne af med de unormale. På den anden side kan de ikke lide psykiaterne fordi de altid selv er en smule tossede og fordi de ofte mishandler deres patienter på de psykiatriske afdelinger, men de vælger at se igennem fingrene med dette, for samfundet slipper jo trods alt af med de unormale. Spørgsmålet er så hvad der får en psykiater til at blive psykiater, når alle nu hader psykiatere? Svaret er: magt og penge. Samfundet tildeler psykiateren magt gennem lovgivningen til at spærre hvem som helst inde, og så får psykiateren en høj løn for sit 'arbejde'. Der er således ingen udsigt til at psykiatere vil holde op med at spærre de såkaldt unormale inde så længe de normale frygter de såkaldt unormale.

Psykiatriens selvforståelse

Eufemismen er kun relevant i forbindelse med psykiatrien. Det er fordi den ikke eksisterer i hverken videnskaben eller religionen. Videnskaben handler jo netop om virkeligheden, og da eufemismen er en fordrejning eller omskrivning af virke­ligheden, så vil et begreb i virkeligheden der indeholder eufemisme ikke kunne lade sig gøre. Religion har heller ikke eufemismer af denne art. Videnskaben handler om virkeligheden og kun virke­ligheden. Derfor ligger alt om virkeligheden i ret­feltet i modellen. Religion handler om tro og kun tro. Derfor ligger tro i vrang­feltet i modellen. Psykiatrien er derimod anderledes. Psykiatrien prøver at være en




Side 164

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







viden­skab men er ikke andet end ren fantasi. Derfor ligger psykiatrien lidt i begge felter. Psykiatrien er ikke-videnskab der prøver at se ud som videnskab. Eufemisme er kort fortalt - at pynte på virkeligheden. Her er det begrebet 'hjælp' der får en pæn omskrivning. De normale ønsker at hjælpe sig selv med at slippe af med de unormale, men det er jo ikke særligt pænt at stille sig op og sige at vi gerne vil spærre de unormale inde fordi vi ikke synes om at være sammen med dem - så det kræver en omskrivning. Situationen vendes på hovedet og bliver i stedet for til, at vi spærre de unormale inde fordi, det er til deres eget bedste at være spærret inde. På den måde kan vi (de normale) spærre de unormale inde med god samvit­tighed. Psykiatere er således de eneste tosser samfundet ikke spærrer inde. Det er en stiltiende aftale mellem samfundet og psykiaterne, der skal give psykiatere den tryghed der skal til for at de kan udføre deres 'arbejde' og gøre det de normale ikke selv synes om at gøre. Samfundets normale borgere accepterer psykiatriens eufemismer om den gode behandling for at slippe for selv at skulle spærre de unormale inde. Det er lidt som at give grisen til slagteren, så man selv slipper for at slå den ihjel.

Samfundets selvforståelse

Eufemismen i psykiatrien er en subjektiv fortælling der skal retfærdiggøre en skadelig handling overfor et andet menneske - en fortælling der skal forhindre udøveren (psykiateren og de normale) i at føle skyld for den mishandling der udføres overfor andre mennesker - de unormale. De normale ved godt at det er ubehageligt at blive spærret inde. Det er derfor vi bruger det som straf i vores retssystem. Hvis du ikke opfører dig ordentligt, så får du en straf - vi spærrer dig inde i et fængsel. De normale ved også godt at det er ubehageligt at blive isoleret i en rum i månedsvis, det er derfor der bruges som en ekstrastraf i fængslerne, så man kan straffe dem som allerede er spærret inde. Enhver normal person ville føle en ekstrem ubehag ved at blive spændt fast til en seng. Til trods for at de normale godt ved alle disse ting, så har de den frækhed at kalde det for behandling, når det handler om unormale, som de gerne vil have ud af samfundet, fordi de ikke kan lide at være sammen med dem .... føj....

Individets selvforståelse

Det er min erfaring, at mennesker, der har et stort behov for at gøre brug af eufemisme, også er mennesker, som undgår at lære noget om emnet, af skræk for at blive konfronteret med egne vrang­forestil­linger om verden. Et godt middel til at se om et andet menneske har behov for eufemismen som forsvarsmekanisme er at snakke med vedkommende om Eufemisme. Psykiatere har virkelig et problem på dette område, og det har kødspisere også når de snakker om dyrevelfærd. Dette stemmer overens med grundreglen om forsvarsmekanismer, som siger at:

En person vil ikke anerkende en tanke eller adfærd som et forsvar, så længe personen har brug for denne tanke eller adfærd som forsvarsmekanisme.




Side 165

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







De rigtig religiøse har ikke et behov for eufemisme som forsvarsmekanisme, for dem er fjenden jo ikke god - han er ond. Og man taler ikke med fjenden, han skal bare - SLÅS IHJEL. Her er ingen behov for eufemisme. På samme måde som hjernen kan springe i tænkningen mellem fantasi og forestillingsevne, så kan hjernen også springe mellem eufemismer og ikke-eufemismer uden at personen tænker nærmere over det. Der findes ikke mennesker, som frivilligt vil se sig selv som onde mennesker, så derfor bliver alle onde handlinger omskrevet til gode handlinger.

Indespærring

Der er mange måder hvorpå man kan kløve sin opfattelse af virkeligheden, så den passer til de forestillinger man har om sig selv. Alle mennesker vil gerne tro om sig selv, at de er gode mennesker. I de tilfælde hvor de er nødt til at gøre onde handlinger imod andre for at opnå et gode for sig selv, så er de nødt til at omskrive deres onde handling på en sådan måde, at den onde handling bliver til en god handling. Inde­spær­ringen af psykiatriske patienter er et sådan eksempel. I Danmark indespærrer vi to slags mennesker, de kriminelle - i fængsler og de psykiatriske patienter - på psykiatriske afdelinger. Alle mennesker er godt klar over at det er en straf at blive indespærret. Problemet er dog bare, at de normale i befolkningen gerne vil af med de såkaldt tossede. Problemet er at inde­spærring jo er en straf, og man kan ikke, som normal, lide tanken om sig selv, at man er en person, som spærrer de tossede inde for at slippe for dem. Indespærring er en straf, men man kan, som normal, ikke lide tanken om at man straffer de tossede, for at slippe for dem i samfundet. Der er simpelt hen ikke andet at gøre end at foretage endnu en kløvning af virkeligheden.

120-Kløvning-indespærring-01-mid

Selv om indspærring ikke er andet end straf af et andet menneske, så er en omskrivning nødvendig, for at de normale kan holde sig selv ud. Kløvningen sker ved at inde­spærringen gives to forskellige forklaringer. Den ene er straf og den anden er behandling. Selv om både de kriminelle og de psykiatriske patienter bliver straffet, så er begrebet indspærring nu kløvet i to dele - straf og behandling. Når man nu spærrer en patient inde på en psykiatriske afdeling, så er det sandelig ikke straf, men behandling. Man kunne næsten kalde det for et magisk trick, for der er ikke nogen forskel på indespærringen af en kriminel og en psykiatrisk patient. Der er udelukkende en sproglig og mental forskel på de to definitioner, men det er begge dele stadig indespærring. Nu kan de normale i befolk­ningen sove roligt igen, for nu er de ikke længere onde imod de psykiatriske patienter, for de bliver jo ikke straffet af




Side 166

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







indespærringen, men derimod behandlet, og behandling har et meget positivt indhold. Vupti! ... En lortehandling er blevet til en barmhjertigheds­handling. - Et selvbedrag af dimensioner. De største forbrydelser i denne verden, blev begået i den bedste mening.

Psykisk sygdom

Psykiatrien er som et korthus af vrang­forestil­linger. Hvis blot et enkelt kort falder, så falder hele huset. Psykisk SYGDOM er et af disse kort, og det er derfor, at psykiatere nærmest går gennem ind og vand for at opretholde forestil­lingen om at det netop er SYGDOMME. Hvis denne definition blev usikker, så bliver behand­lingen jo også usikker, for behandlingen er jo netop behandlingen af en sygdom, og hvis behandlingen er usikker, så bliver indespærringen jo også usikker, for det er jo netop for at behandle patienterne for deres sygdomme at de normale spærre dem inde.

At se spaden som en spade

Man kan egentlig godt sige om eufemismen, at de negative dele af verden vendes på hovedet, så dårlige ting bliver til positive ting, som for eksempel i historien om velfærdskyllingerne og den såkaldte behandling i psykiatrien. Hvis mis­handlingen i psykiatrien ikke havde en søforklaring (eufemismen), så var der ikke andet tilbage at gøre end at se mis­handlingen som mishandling. - Velkommen til virkeligheden.

Sindssygdom

Udbredelse

Psykiatere har den holdning, at hvis det kan påvises at en person har blot en enkelt vrang­forestil­ling, så er personen sindssyg (har en psykose). Denne holdning giver unægtelig nogle udfordringer i forhold til virkeligheden.

121-Udddrag-af-samlet-model-G-mid-091

Som det fremgår af modellen, så er den menneskelige udvikling samlet set i øjeblikket omkring punkt G. Det vil sige at alle mennesker på dette udviklingsstadie har både ret­forestil­linger og vrang­forestil­linger. Hvis det er korrekt, at alle mennesker med blot en enkelt vrang­forestil­ling er sinds­syge, så medfører argumentet at alle mennesker er sindssyge. Nogle fagfolk har så talt for at der muligvis findes partiel sindssygdom, - at en person kun er delvis sinds­syg. Hvis argumentet er at vrang




Side 167

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







forestil­linger angiver sindssygdom, så er det korrekt at alle mennesker er partielt sindssyge, da alle mennesker i øjeblikket har både ret- og vrang­forestil­linger. Men det ændre ikke billedet særligt meget, for i stedet for at alle mennesker er sindssyge, så er alle mennesker nu partielt sindssyge. Det bliver heller ikke bedre at religion er en vrang­forestil­ling, for så bliver følgen at alle religiøse mennesker er sindssyge. Det rejser sig hurtigt et nyt spørgsmål. Det er ikke alle mennesker, som bliver mentalundersøgt, der bliver erklæret sindssyg. Spørgsmålet er så hvorfor dette ikke er tilfældet, når nu 100% af befolkningen opfylder kriteriet for sindssygdom? Svaret er enkelt: Når man erklærer en person for sindssyg, så det det ikke det ovenstående kriterium, der ligger til grund for om en person bliver erklæret sindssyg eller ej. Det er en subjektiv vurdering udført af den enkelte psykiater. Du bliver således udelukkende erklæret sindssyg, hvis psykiateren ikke kan lide dig. - Hårdt, men sandt. Psykiateren kan ikke lide dig, hvis du afviger for meget frar den kultur du lever i. I dette tilfælde Danmark. Det må også betyde at flere personer med anden etnisk baggrund bliver erklæret sindssyg end etniske danskere.

Definition (i Norden)

Førhen havde Danmark, Sverige og Norge begrebet sindssygdom i deres lovgivning. Man kunne således i disse lande blive erklæret sindssyg i forbindelse med en forbrydelse. Dette ændrede sig imidlertid i 1993. Mange år tidligere havde man besluttet at begrebet sindssygdom blot var et andet ord for psykose. Begrebet sinds­sygdom var således 100% bundet op på et andet begreb - psykose, som i øvrigt er defineret af WHO (Se grafik).

122-Sindssyg-01-mid

I 1993 skrev Danmark, Sverige og Norge under på at man ville følge de definitioner, som er fastsat af WHO i deres ICD-10 diagnose-system. En af tingene man skrev under på, var ophævelsen af begrebet psykose. Da både Danmark, Sverige og Norge har skrevet under på at følge WHO's definitioner, så holdt tilstanden psykose således op med at eksistere i 1993. ICD-10 trådte i kraft den 1. januar 1994. Efter denne dato var psykose et historisk begreb. Da begrebet sindssyg er bundet 100% op på begrebet psykose, så medførte det, at sinds­syge mistede sit definitionsgrundlag. Derfor ophævede man også begrebet sinds­syg i Sverige og Norge. Underligt nok så ophævede man ikke begrebet i Danmark, til trods for at man havde skrevet under på dette i 1993 sammen med Sverige og Norge (Se grafik).




Side 168

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







123-Sindssyg-02-mid

I dag står man i den situation at Danmark, Sverige og Norge har skrevet under på den samme aftale, men det er kun Sverige og Norge, der følger den. I Danmark har man opretholdt begrebet sindssyg, selv om det ikke længere har nogen definition. Det er nu (2020) mere end 26 år siden, at begrebet sindssyg mistede sin definition og ophørte med at eksistere. Underligt nok, så bruger psykiatere stadig begrebet i Danmark og endda i større og større omfang end nogen sinde før. Da sindssyg ikke længere har nogen definition, så kan det da godt undre mig hvordan en psykiater så bærer sig ad med at konkludere at en person er sindssyg? Svaret er: Psykiateren finder bare på noget, og håber at der ikke er nogen der opdager at sindssygdom ikke længere eksisterer. Til min store overraskelse er der endnu ikke nogen i befolkningen der har opdaget fejlen, og det ser ikke ud til at det sker foreløbig.

Behandling af vrang·forestillinger med neuroleptika

Kan man behandle vrang­forestil­linger med neuroleptika? Svaret er NEJ.

124-Udddrag-af-samlet-model-G-mid-091

Med udgangspunkt i modellen kan det ses, at menneskeheden i øjeblikket er omkring punkt G i udviklingen af vores forestil­linger om virkeligheden. Som det fremgår af modellen, så har alle mennesker både ret­forestil­linger og vrang­forestil­linger om virkeligheden. Hvis argumentet er, at alle der har vrang­forestil­linger skal behandles




Side 169

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







med neuroleptika for deres vrang­forestil­linger, så skal alle mennesker i hele verden i behandling med neuroleptika, da alle mennesker i hele verden har vrang­forestil­linger. Dette er dog ikke sket. Hvis argumentet er, at neuroleptika kan fjerne vrang­forestil­linger, så må det også medføre at hvis alle mennesker i hele verden fik neuroleptika, så ville alle deres vrang­forestil­linger forsvinde. Dette er heller ikke sket. Alle de mennesker som indtager neuroleptika har faktisk stadig vrang­forestil­linger til trods for deres indtag af netop neuroleptika. Det er derfor ikke sandt at neuroleptika kan fjerne vrang­forestil­linger. Det mest ironiske er faktisk at det i en af psykiaternes egne lærebøger står at neuroleptika ikke kan fjerne vrang­forestil­linger. Dette fremgår af Klinisk Psykiatri, 3. udgave, 2010, Munksgaard, side 352. Hvis argumentet er at neuroleptika kan fjerne vrang­forestil­linger, så må det også medføre at alle vrang­forestil­linger om virkeligheden forsvinder. Dette er ikke tilfældet. Det kan bevises med et enkelt eksperiment (som jeg ikke er bekendt med skulle have fundet sted). Der findes både ateister og religiøse mennesker i verden. Da den ene part påstår at gud findes, og den anden part påstår at gud ikke findes, så må mindst een af parterne tage fejl.

Den person, der tager fejl har således en vrang­forestil­ling om virkeligheden. Hvis neuroleptika virkelig havde en effekt på vrang­forestil­linger, så må følgen være at hvis vi gav begge personer neuroleptika, så ville mindst een af personerne skifte mening. Hvis ateistens forestilling er forkert så vil det medføre at han skifter mening og nu tror på gud. Hvis den religiøse forestilling er forkert, så vil det medføre at han skifter mening og holder op med at tro på gud. Spørgsmålet er så hvorfor man ikke har gennemført et sådan eksperiment? Svaret er simpelt. Man har i psykiatrien lavet den regel at religion ikke er en vrang­forestil­ling og at den derfor er undtaget nærmere undersøgelser for sin sandhedsværdi.

Et af de vel nok bedste beviser på at neuroleptika ikke virker er således ude­lukket fra at blive gennemført. Det er vel nok belejligt at psykiatrien udelukker forsøg, der kan vise at neuroleptika ikke virker. Hvis to politikere er uenige om hvad der skal stå i en lov, fordi de ikke kan blive enige om hvad der er virkeligheden, så kunne man jo blot give dem begge to neuroleptika. Den af politikerne som har en vrang­forestil­ling om virkeligheden ville så skifte mening og problemet er løst. Spørgsmålet er så om et sådan forsøg har fundet sted? Svaret er nej. I WHO's regler for vrang­forestil­linger (SCAN glossary) er nemlig indført to regler. Den første siger at man ikke må undersøge religiøse mennesker for om deres forestil­linger er vrang­forestil­linger. Den anden regel siger at man ikke må undersøge politiske udtalelser for om det er vrang­forestil­linger. Du tror nok jeg har fundet på det, men det er ganske vist. Du kan slå det op på internettet ved at søge på ”WHO SCAN glossary” og læse kapitlet om vrang­forestil­linger. Jeg skal indrømme at dokumentet ikke er helt let at finde, men det findes.

Det sidst spørgsmål må jo så være: Hvordan kan det så overhovedet være at man behandler vrang­forestil­linger i psykiatrien med neuroleptika? Svaret er: Fordi man SYNES det virker. Der findes ikke noget objektivt bevis for virkningen af neuroleptika. Effekten er udelukkende baseret på hvad psykiatere synes om effekten af neuroleptika. Da effekten af medicinen udelukkende er subjektiv så er det meget let at tage fejl, og det gør psykiatere MEGET ofte. Faktisk måler man slet ikke effekten af neuroleptika. Det finder en fejl sted, som går under navnet surrogat-effektmål. Fejlen består i at man giver neuroleptika for en ting, men måler effekten




Side 170

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







på noget andet. I dette tilfælde giver man neuroleptika for vrang­forestil­linger, men man måler ikke effekten på patientens vrang­forestil­linger. Jeg kan bruge en patient jeg kender som eksempel på surrogat-effektmål. Patienten kom i behandling med neuroleptika for sine angivelige vrang­forestil­linger.

På et tidspunkt fik patienten at vide af psykiateren, at han havde fået det bedre. Patienten spurgte på hvilken måde psykiateren mente at patienten havde fået det bedre, hvortil psykiateren svarede at patienten var blevet mere venlig. Det var i sandhed et underligt svar. Man skulle tro at patienten var sluppet af med sine vrang­forestil­linger, og det var derfor patienten havde fået det bedre. Det var jo trods alt vrang­forestil­linger der skulle behandles. Patienten var ikke i behandling med neuroleptika for at blive mere venlig. Vås, vås og mere vås

Det er jo i det hele taget underligt, at reglerne om vrang­forestil­linger indeholder undtagelser om religion og politik. Forestil dig, at du skal have taget dit blodtryk, og lægen spørger dig om du er socialdemokrat, fordi socialdemokrater ikke må blive undersøgt for højt blodtryk. Eller forestil dig at lægen siger at han ikke må undersøge dig for sukkersyge, fordi du er muslim.... hvor åndssvagt kan det blive.....!!!

Effekten af at få en diagnose i psykiatrien

Hvis en person kommer op til en psykiater, og psykiateren giver personen en diagnose, så er der to mulige reaktioner fra patienten. Enten bliver patienten lettet over at der endelig er en årsag til at personen har det som han nu har det, eller også bliver patienten sur over at få en diagnose. De fleste bliver dog lige til at starte med tilfredse. Utilfredsheden opstår først senere, når det går op for patienten hvad det egentlig handler om.

Den glade patient

Den glade patient er en patient, som er glad for at have fået diagnosen. For nu ved personen hvorfor personen har det som han har det. Grunden til at denne person ikke bliver sur, er fordi at personen ikke under­søger diagnosen nærmere, for at finde ud af hvad det egentlig handler om. Hvis personen havde foretaget en sådan under­søgelse, så havde personen opdaget, at der ikke er hold i de argumenter hvorpå diagnosen er bygget.

Den sure patient

Den sure patient var enten sur med det samme han fik diagnosen, eller også er det noget der opstår senere. Den sure patient er en patient, der enten med det samme eller senere undersøger hvad diagnosen inde­holder, og som opdager at den ikke er sammenhængende og derfor ikke kan være rigtig.




Side 171

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Forklaring på forskellen

Grundlæggende er der ikke noget i psykiatriens diagnoser der stemmer overens med virkeligheden. Forklaringen på forskel­len på den glade og den sure patient, kan vises grafisk:

125-Psykose-01-mid

At tro på noget, betyder at man accepterer det uden nærmere forklaring. Den glade patient kom op til psykiateren og fik en forklaring på sin tilstand. Psykiateren forklarede patienten at han havde en psykose. Den glade patient er glad for at få at vide hvorfor han er som han er og han undersøger ikke nærmere hvad der egentlig ligger i begrebet psykose. Den glade patient er den troende patient. Han tror på sin psykiater. - på samme måde som en religiøs tror på sin gud - uden argumenter. Han opdager ikke, at der ikke findes argumenter for begrebet psykose, - han er nemlig troende. Det forholder sig ganske ander­ledes med den sure patient. Den sure patient kom op til sin psykiater og fik at vide at han var som han var fordi han havde en psykose. Til at starte med var denne person muligvis også glad, men glæden forsvandt hurtigt, da han begyndte at undersøge nærmere, hvad det vil sige at have en psykose.

Han opdager, at argumenterne for begrebet psykose faktisk slet ikke eksisterer, og derfor bliver han sur. Han har fået diagnostiseret en tilstand som er definitionsløs - derfor er han sur. Grunden til at han i det hele taget til at starte med gik i gang med at undersøge begrebet psykose er, at han ikke er en troende mand. Han tror ikke på noget blot fordi han får det oplyst, - han vil have argumenter for det sagte, men det findes ikke for psykosen, derfor er han sur. Den glade patient tror på sin psykiater, og når psykiateren tilbyder ham medicin, siger han - ja tak! Den sure patient har dog undersøgt sagen, og ved, at begrebet psykose er uden argumenter. Det giver derfor heller ikke nogen mening af spise medicin for en tilstand uden argumenter. Hvis psykiateren tilbyder medicin til en sur patient, så vil han takke nej.

Psykiateren vil efterfølgende konkludere at patienten ikke vil indse at han er syg. Patienten skal derfor behandles med tvang. Tvang er kun nød­vendigt overfor de ikke-troende - dem som ikke tror på psykiatrien. Det er de nysgerrige og intelligente, der opdager at psykosen er uden argumenter, og derfor ikke vil behandles. Det er disse personer, som ender med at blive behandles med tvang. Efterhånden som intelligensen stiger i samfundet, skal vi derfor også forvente en stigning i antallet af patienter der bliver behandlet med tvang i psykiatrien.




Side 172

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Behandlingsresistens i psykiatrien

Den menneskelige intelligens er støt stigende, og det har også følger for psykiatrien og den såkaldte behandling af patienterne. Efterhånden som vores intel­ligens stiger, så vil vores evne til at danne forestillinger der er korrekte også hele tiden stige. Men ikke nok med det. Vores evne til at få øje på andre menneskers vrang­forestil­linger vil også stige i samme takt. Psykiatri er en pseudo-videnskab baseret på en masse vrang­forestil­linger. Efterhånden som vores intelligens stiger, så bliver det også lettere for patienterne at se psykiatrien som en pseudo-videnskab, da det bliver lettere for lettere for patienterne at gennemskue psykiaternes vrang­univers. Som tiden går vil der derfor komme flere og flere, der modsætter sig psykiaternes såkaldte behand­ling, da de godt kan se at den ikke virker, men bare er en form for fup. Denne - i psykiaternes øjne - vrang­villighed imod at lade sig 'behandle' vil føre til en stigning i patienter, der - i psykiaternes øjne - er behandlings­resistente. Der er to grunde til den angivelige behandlings­resistens.

Den ene er patientens øgede evne til at lugte vås på afstand. Den anden er at flere og flere patienter vil turde sige til psykiaterne at medicinen altså ikke virker, men bare giver dem en masse bivirkninger. Nu kunne man godt tro at den generelle stigning i intel­ligensen også påvirkede psykiaterne - de er jo trods alt også mennesker - således at psykiaterne i højere grad også blev bedre i stand til at finde vrang­forestil­linger hos deres patienter. Problemet er blot at dette kommer i konflikt med patienternes øgede intelligens, som netop gør at færre og færre patienter vil have disse angivelige vrang­forestil­linger, hvilket jo så fører til et fald i antallet af patienter, der trænger til denne angivelige behandling. Da den eneste løsning på dette problem i psykiatrien er at spærre patienterne ind og tvangsbehandle dem, så må vi forvente en stigning i antallet af patienter, der i psykiaternes øjne trænger til at blive spærret inde på psykiatriske afdelinger og 'behandlet' med tvang. Den øgede stigning i befolkningens intelligens vil derfor også medføre en stigning i antallet af patienter der behandles med tvang.

Dopamin

Indledning

Man har i psykiatrien den holdning, at hvis man med det såkaldte neuroleptika ned­sætter mængden af dopamin i hjernen, så kan man fjerne vrang­forestil­linger. Jeg vil gerne med dette afsnit een gang for alle forklare hvad der er rigtigt og forkert i denne sag.

Forskning

Der ligger meget forskning bag godkendelsen af neuroleptika. Problemet med denne forskning er dog, at den er udført af firmaer og personer med interesser i at få godkendt kemiske stoffer til behandling af vrang­forestil­linger. Hvis man har en stof, som er godkendt til behandling af vrang­forestil­linger, så er der er stort marked for salg af disse kemiske stoffer. Derfor er denne forskning som udgangs­punkt mistænkelig. MEN... Der findes faktisk forskning vedrørende dopamin, som er troværdig. Grunden til at netop denne forskning er troværdig er, at den IKKE er




Side 173

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







udført af personer med personlige interesser i udfaldet. Den er IKKE udført af personer eller firmaer med relation til psykiatrien, og den er udført af videnskabsfolk. Det vel nok vigtigste er at denne forskning ikke har nogen interesse i at dele forestillinger op i ret- og vrang­forestil­linger. Derfor er opdelingen af forestil­lingerne i disse forsøg ikke kompromitteret af ønsket om at komme frem til et bestemt resultat. Jeg vil komme tilbage til dette senere.

Psykiatriens såkaldte vrangforestillinger

Det vil aldrig nogensinde lykkedes personer med relation til psykiatrien at lave troværdige undersøgelser af kemiske stoffers indvirkning på vrang­forestil­linger. Det skyldes, at hele grundlaget for deres undersøgelser er forkert. Psykiatrien er fast fikseret på at vise, at der findes kemiske stoffer der kan fjerne eller reducere vrang­forestil­linger, sådan som vrang­forestil­linger er defineret i psykiatrien. Problemet er dog at selve definitionen på vrang­forestil­linger i psykiatrien er forkert, og da grundlaget for psykiatriens forskning er forkert, så vil resultatet af alle forsøg, der fortages ud fra psykiatriens definition på vrang­forestil­linger også fejle. Alle mennesker har ret- og vrang­forestil­linger. Dette kan vises grafisk:

126-Fordeling-ret-vrang-korrekt-01-mid

Grafikken viser det samlede antal forestil­linger hos en person. Vrang­forestil­lingerne er markeret med en meget mørk farve. Psykiatriens opfattelse af vrang­forestil­linger er en smule skæv i forhold til virkeligheden. Dette kan også vises grafisk:

127-Fordeling-ret-vrang-forkert-01-mid




Side 174

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







De faktiske ret- og vrang­forestil­linger hos denne person er angivet med bogstaver. Samtidig er psykiatriens opfattelse af vrang­forestil­linger vist med lys og mørk farve. De lyse farver, er de forestil­linger, som psykiatrien anser for at være ret­forestil­linger og de mørke farver er de forestil­linger, som psykiatrien anser for at være vrang­forestil­linger. Som du nok kan se, er der ikke sammenfald mellem de forestil­linger som rent faktisk er ret­forestil­linger og de forestillinger som psykiatrien anser for at være ret­forestil­linger. Det samme gør sig gældende med vrang­forestil­linger.

Hvis man ser bort fra de vrang­forestil­linger, som rent faktisk er vrang­forestil­linger og som psykiatrien anser for at være vrang­forestil­linger og de ret­forestil­linger som rent faktisk er ret­forestil­linger og som psykiatrien da også betraget som værende ret­forestil­linger, så er der i ovenstående grafik nogle forestil­linger som ikke defineres korrekt. Der er således forestil­linger, som er ret­forestil­linger, men som i psykiatrien betragtes som vrang­forestil­linger, og der er vrang­forestil­linger som i psykiatrien ikke betragtes som vrang­forestil­linger. Lad mig blot komme med to eksempler: Der findes en forestil­ling som i virkeligheden er en vrang­forestil­ling, men som psykiatere ikke anser for at være en vrang­forestil­ling, og det er troen på guder. Der findes ikke guder, derfor er disse tanker vrang­forestil­linger. Dog har man indført en undtagelsesregel i definitionen på den psykotiske tilstand, så religion er undtaget fra at blive defineret som en vrang­forestil­ling. Psykiatrien er i sig selv en vrang­forestil­ling, og det er der mange patienter der klager over.

Når en patient kommer med en sådan klage, så er den berettiget for det er en forestil­ling, der rent faktisk ikke stemmer overens med virkeligheden. Psykiatrien kan dog ikke tåle den slags udtalelser fra sine patienter, så deres ud­talelser stemples for vrang­forestil­linger. Selv om disse forestil­linger er korrekte, så bliver de af psykiatrien betragtet som vrang­forestil­linger. Det er denne forvridning af forskellen mellem hvad der rent faktisk er ret- og vrang­forestil­linger og psykiatriens opfattelse af hvad der skal beskrives som ret- og vrang­forestil­linger, der gør at uanset hvordan personer med relationer til psykiatrien udfører deres forskning, som vil resultatet altid være forkert, da hele udgangs­punktet for undersøgelserne eller projektet vil være forkert.

Dopamin i hjernen

Dopamin er et transmitter­stof. Det bruges i hjernen til at sende signaler mellem de forskellige hjerneceller. Det bruges i store dele af hjernen til at udføre mange forskellige funktioner, og det forekommer i lidt forskellige mængder de forskellige steder i hjernen. Det er et kompliceret område, som langt fra er klarlagt. Jeg har for enkelthedens skyld valgt at beskrive dopamins fordeling i hjernen med 4 funktioner og områder. Den angivne mængde af dopamin er på ingen måde et udtryk for virkeligheden, men blot angivet som eksempler på mængden af dopamin i de enkelte områder. Der er rimelig stor enighed om at den del af vores hjerne, som danner vores opfattelse af verden og virkeligheden ligger i den forreste del af vores hjerne. Det er også denne del af hjernen, som psykiatere ønsker at påvirke med neuroleptika, som nedsætter mængden af dopamin i hjernen. I dette eksempel er dette område angivet ved søjle A.




Side 175

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







128-Dopamin-normalfordeling-01-mid

Der er dog nogle problemer forbundet med brugen af stoffer der hæver eller sænker niveauet af dopamin i hjernen. Ved at indtage et stof, som enten hæver eller sænker mængden af dopamin i hjernen, så kan man kun skrue op eller ned for den samlede mængde af dopamin i hjernen. Det vil sige at enten skruer man op for alle fire områder samtidig (A, B, C og D), eller også skruer med ned for alle fire områder på samme tid (A, B, C og D). Psykiaterne har et ønske om at sænke mængden af dopamin i hjernen på sine patienter i området A. Problemet er dog, at ved at tvinge en patient til at indtage et dopamin-sænkende stof, så opnår psykiateren ganske vise en sænkning af dopaminen i område A, men dopaminen vil også falde i område B, C og D. For enkelthedens skyld, kan man sige at effekten af indtagelsen af et kemisk stof, er et fald i område A, men en bivirkning ved indtagelsen af stoffet er et tilsvarende fald i område B, C og D, som er ganske uønsket. Dette kan vises grafisk:

129-Dopamin-nedsat-mængde-01-mid

I ovenstående grafik er dopaminen i alle fire områder faldet med en mængde svarende til afstanden mellem søjlen og normalen. Psykiateren har opnået det han ville - en fald i område A. Ulempen er dog et fald i område B, C og D, som ikke er ønskværdigt. Der findes også stoffer, som kan hæve mængden af dopamin i hjernen. Følgen er dog den samme som ved sænkning af mængden af dopamin. Man kan ikke vælge hvor i hjernen der skal være en stigning. Ved indtagelse af en stof, som medfører en stigning, så medfører dette en stigning i hele hjernen.




Side 176

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







130-Dopamin-forøget-mængde-01-mid

Relationen mellem dopamin og forestillinger

Det er korrekt, at der er en sammenhæng mellem mængden af dopamin i hjernen og vores evne til at danne forestil­linger om verden. Problemet er dog at psykiatrien, som er det fag, der går meget op i forkerte forestil­linger - de såkaldte vrang­forestil­linger - ikke har en interesse i at finde ud af hvad der egentlig er rigtige og forkerte forestil­linger. Psykiatrien er udelukkende interesseret i at vise at psykiatriens definition på rigtige og forkerte forestil­linger er korrekt, og at de såkaldte neuroleptika kan fjerne disse vrang­forestil­linger.

Hvordan danner mennesket forestillinger?

Hvis man skal vurdere om et stof ændre vores evne til at danne forestil­linger, så er vi først nødt til at se grundlæggende på hvordan et menneske i det hele taget danner forestil­linger om verden, samt hvad der fører til at disse er forkerte eller rigtige. For at danne korrekte forestil­linger om verden, er vi nødt til at have adgang til viden. Har vi ikke adgang til viden, så danner vi forestil­linger alligevel, simpelthen for at slippe for angst. Forestil­linger dannet på et mangel­fuldt grundlag er vrang­forestil­linger. Det er måske uheldigt at forestil­lingerne ikke stemmer overens med virkeligheden, men de har trods alt den fordel, at de fjerner angst.

131-Sammenhæng-forestillinger-angst-01-mid

Dopamin og forestillinger

Der er en sammenhæng mellem dopamin og forestil­linger. Vi danner forestil­linger om verden ved at sammenligne de infor­mationer vi er i besiddelse af med hinanden. Forsøg har vist at vores forestil­linger ændre sig, hvis man ændre på mængden af dopamin i hjernen. Hvis mængden af dopamin i hjernen øges ved indtagelse af et kemisk stof, så sker der er interessante at hjernen i højere grad vil opleve en sammenhæng mellem informationer, som hjernen er i besiddelse af. En person vil




Side 177

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







måske i sin normale tilstand, uden af have indtaget noget dopaminforøgende stof ikke tro at der er en sammenhæng mellem to informationer som personen er i besiddelse af, men vil ved indtagelse af et dopamin­forøgende stof få sådan en oplevelse. Det kan være at personen har kendskab til ufo'er og numerologi, men ikke sætter det i forbindelse med hinanden. I det øjeblik personen spiser et dopaminforøgende stof, så vil personen pludselig føle, at der er en sammenhæng mellem ufo'er og numerologi - at man på en eller anden måde, ved hjælp af at studere tal, kan finde ud af om jorden snart får besøg af en ufo. Forestillingen forsvinder lige så snart personen ophører med at tage det dopaminforøgende stof. Det samme kan gøre sig gældende hvis en person tager et dopamin­dæmpende stof. Det kan være at personen godt kan forstå at hvis man planter et frø, så har det den følge, at der senere vil vokse et træ op. I det øjeblik personen indtager det dopamin­dæmpende stof, så forsvinder denne relation for personen.

Pludselig kan han ikke forestille sig at man ved at plante et frø, kan få et træ til at vokse op. En stigning i dopamin har således den følge at informationer opleves mere i relation til hinanden, end normalt, og et fald i dopamin har den følge, at informationer opleves mere fjerne i forhold til hinanden. Det er vigtigt at forstå at dopamin ikke forøger mængden af vrang­forestil­linger, men blot generelt forøger hyppigheden af forestil­linger generelt. På samme måde vil en sænkning af dopamin­niveauet i hjernen dæmpe hyppigheden af forestil­linger dannet i hjernen. Der sker ikke en dæmpning af vrang­forestil­linger, men en generel dæmpning af forestil­linger. Ret- og vrang­forestil­linger kan samlet set hæves ved at forøge mængden af dopamin i hjernen og de kan samlet set sænkes ved at dæmpe mængden af dopamin i hjernen. Dopamin er dog ikke det eneste, der påvirker vores evne til at danne forestil­linger, både de rigtige og de forkerte.

Intelligens og viden

Intelligensen har den virkning, at jo højere den er, jo bedre forestil­linger vil en person være i stand til at danne. Det samme gør sig gældende med viden. Jo højere viden en person har, jo bedre forestil­linger vil personen være i stand til at danne.

Uddannelse

Ved hjælp af uddannelse er vi faktisk i stand til at forøge menneskers intel­ligens, da den ikke er en statisk størrelse men kan påvirkes gennem uddannelse. Vi er også i stand til at forøge vores viden gennem uddannelse. Både intelligens og viden kan således påvirkes gennem uddannelse og begge dele har indflydelse på vores evne til at danne kor­rekte forestil­linger. For at kunne modtage undervisning og uddanne sig, er det nødvendigt med en skarp hjerne. Neuroleptika er stoffer som virker sløvende på hjernens dannelse af forestil­linger. Neuroleptika sløver således både dannelsen af forkerte og rigtige forestil­linger i hjernen. Når en person indtager neuroleptika, så ned­sætter man personens evne til at lære noget nyt. Det er netop ny viden og optimering af intelligensen der gør personen i stand til bedre at kunne danne forestil­linger, som stemmer overens med virkeligheden. Ved at give en person neuroleptika, nedsætter man derfor personens evne til at slippe af med sine vrang­forestil­linger. Psykiaternes argument for at give sine patienter neuroleptika er at patienten skal slippe for sine vrang­forestil­linger, men neuroleptika har den uheldige effekt at den netop nedsætter personens evne til at slippe af med sine vrang­forestil­linger. Neuroleptika




Side 178

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







har således den omvendte virkning. I stedet for at nedsætte personens vrang­forestil­linger, så opretholdes de nu i stedet for.

Dopamin og angst

Dopamin har indflydelse på dannelsen af forestil­linger, og forestil­linger har indflydelse på vores angst. Det har den følge at dopamin har indflydelse på vores angst igennem vores forestil­linger om verden. Vores forestil­linger har til formål at fjerne angst. Hvis man nedsætter mængden af dopamin i hjernen hos en person, så vil personen også opleve færre forestil­linger. Disse forestil­linger havde til formål at fjerne angst. I det øjeblik man fjerner fore­stil­lingerne hos en person med et kemisk stof, så fjerner man den forestil­ling der undertrykte angsten hos personen. Følgen bliver derfor at en person som indtager et dopamin­dæmpende stof vil føle sig mere angst. Det kan godt være at man med en dæmpning af dopaminen kan fjerne en forestil­ling, men det har også den uheldige følge at personen nu er angst i stedet for.

132-Sammenhæng-dopamin-forestillinger-angst-01-mid

Der er således ikke tale om at man hjælper en person, når man fratager personen sine vrang­forestil­linger. Det eneste man har opnået er en ændring af situationen. Personen som havde vrang­forestil­linger har nu ikke længere disse vrang­forestil­linger - tilgengæld er han nu angst i stedet for. Det er altså ikke nogen hjælp, og det er derfor at det er formålsløst at 'behandle' en person med vrang­forestil­linger ved at tvinge personen til at indtage en kemisk stof, der ned­sætter mængden af dopamin i hans hjerne. Der er absolut ingen fordel i at give en person et dopamin­dæmpende stof, for personen mister lige så mange af hans korrekte forestil­linger som af hans forkerte forestil­linger. Da man ved undersøgelser af virkningen af neuroleptika kun undersøger faldet af vrang­forestil­linger og ikke faldet i antallet af korrekte forestil­linger, så eksisterer faldet af gode forestil­linger ikke.

Fragmentering af forestillinger

Når man skal forklare effekten af neuroleptika på de menneskelige forestil­linger, så kan det beskrives som en form for fragmentering.

133-Fragmentering-01-mid




Side 179

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







De menneskelige forestillinger er i øjeblikket omkring punkt G i modellen. I det øjeblik en person indtager neuroleptika, så begynder personens forestil­linger om verden at fragmentere. Det er korrekt, at personens vrang­forestil­linger begynder at forsvinde, men det gør personens ret­forestil­linger også. Neuroleptika, kan nemlig ikke se forskel på rigtige og forkerte forestil­linger. Det eneste neuroleptika kan gøre er, at fragmentere alle forestil­linger uanset om de er rigtige eller forkerte. Denne frag­mentering vil blive ved med at være der indtil personen ophører med at indtage neuroleptika. Fragmenteringen har således den effekt, at hjernens forestil­linger bevæger sig baglæns i modellen fra punkt G til punkt C. Da fragmentering er forbundet med angst, så vil følgen af fragmenteringen være, at personen bliver mere angst. Mange mennesker vil ikke til at starte med opleve denne angst, fordi den kan undertrykkes, men kun til en vis grænse. På et tidspunkt vil angsten bryde igennem og personen vil klappe sammen i en angstanfald. Angst-anfaldet vil blive fortolket af psykiateren som en forværring af personens sygdom, og psykiateren vil sætte personen op i medicin, med endnu større fragmentering til følge.

Neuroleptika kontra uddannelse

Neuroleptika

Neuroleptika er et stof, der sænker mængden af dopamin i hele hjernen. Da både dannelsen af vores rigtige og forkerte forestil­linger påvirkes af mængden af neuroleptika, så vil en sænkning af dopamin i hjernen påvirke begge typer af forestil­linger. Inden personen indtager et kemisk stof, der dæmper dopamin i hjernen, kunne forholdet omkring personens forestil­linger og angst være følgende:

134-Neuroleptika-udgangspunkt-01-mid

I ovenstående graf er vist ret- og vrang­forestil­linger samt angst. Der er hos denne hypotetiske person 50% ret­forestil­linger og 50% vrang­forestil­linger og ingen angst. (Angst er dog vist med en meget lille søjle, så den er synlig). Denne person bliver nu tvunget til at indtage neuroleptika, som har følgende effekt:




Side 180

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







135-Neuroleptika-lille-dæmpning-01-mid

Neuroleptika sænker mængden af dopamin i hjernen. I ovenstående eksempel er personens forestil­linger dæmpet med 20%. Dette gælder både for ret- og vrang­forestil­linger. Udgangspunktet var 50% ret- og 50% vrang­forestil­linger. Det er nu faldet til 30% ret- og 30% vrang­forestil­linger. 40% af personens forestil­linger er blevet ud­raderet af neuroleptika. I denne situation er det korrekt, at neuroleptika har fjernet nogle af personens vrang­forestil­linger - det er reduceret med 20%. Det uheldige er dog at dæmpningen ikke kan styres, så den kun fjerner vrang­forestil­linger. Den fjerner også ret­forestil­linger, der ligeledes er reduceret med 20%. Hvis man betragter det som tanker i stedet for, så var udgangspunktet at personen havde 100% af sine tanker intakt, men efter sænkningen af dopamin er der nu samlet set kun 60% af tankerne tilbage. Man kan sige om personen at han er blevet 40% tanketom. Vores forestil­linger har til formål at reducere angst, men da 40% af forestil­lingerne er fjernet, så kan de ikke længere fjerne angst. De 40% tanketomhed bliver derfor til angst hos personen i stedet for. Det er således korrekt, at nogle af personens vrang­forestil­linger er fjernet, men følgen var en reduktion på 40% af tænkningen hvoraf 20% var 'gode' tanker. Derudover er de 40% konverteret til angst i stedet for. Det er samlet set en meget dårlig forretning for personen, men det kan faktisk blive meget værre endnu.

136-Neuroleptika-stor-dæmpning-01-mid

I ovenstående grafik er mængden af neuroleptika sat op, og dæmpningen af dopamin er steget tilsvarende. Nu er både ret- og vrang­forestil­linger dæmpet med 30%. Der er nu 20% ret- og 20% vrang­forestil­linger. Samlet set er der nu kun 40% tænkning tilbage. 60% af forestil­lingerne, eller 60% af tankerne er nu fjernet. En person med kun 40% af sin tænkning tilbage vil føle sig en anelse tanketom. Samlet er der fjernet 60% af forestil­lingerne, og da formålet med forestil­linger




Side 181

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







er at fjerne angst, så er personens angst nu steget tilsvarende med 60%. Det betyder ikke nødvendigvis at patienten bliver angst med det samme, for mange mennesker er i stand til at undertrykke angst. Det er dog de færreste, der kan gøre det hele tiden. Angsten for en sådan person kan pludselig bryde igennem til bevidstheden hos en sådan person, og give et angstanfald. En psykiater ville fortolke det som en person med vrang­forestil­linger, som nu også er begyndt at blive angst, ergo - patienten er blevet mere syg og skal have mere medicin. Det kunne ikke falde en sådan psykiater ind, at han selv er årsag til angstanfaldet, og grundlaget for angstanfaldet er den neuroleptika som han tvinger patienten til at spise. Med kun 40% af sine tanker er personen en anelse tanketom, men det kan bliver værre endnu. Det kan være at psykiateren mener at han skal fjerne ALLE vrang­forestil­linger hos patienten for at gøre patienten 'rask'. Mængden af neuroleptika sætter nu så meget op, at personens vrang­forestil­linger falder til 0%.

Problemet er blot at de gode forestil­linger også falder til 0%. Samlet set har personen nu ikke flere tanker, han er tankeløs eller tanketom, og det er på dette tidspunkt af dopaminen er faldet så meget at personen simpelt hen falder i søvn ... ZZ zzzzzz. Det uheldige er at 100% af patientens tanker er væk, som har til formål at fjerne angst. Det fører til en person hensat i en tilstand af ren angst. Man kan diskuttere om det har nogen mening at sige, at personen har angst, for han er jo trods alt faldet i søvn. Alt i alt er der ingen fordel ved at give en person med vrang­forestil­linger neuroleptika. Du skal også huske på, at alle mennesker har vrang­forestil­linger. Hvis den eneste måde at fjerne en persons vrang­forestil­linger er ved at give personen så meget neuroleptika, at han falder i søvn, så burde alle mennesker i hele verden ligge i deres seng og sove, - men hvem gider det?...

Uddannelse

Tingene forholder sig ganske anderledes når det kommer til intelligens og viden. Begge dele kan forbedres med uddannelse. Lad os tage samme udgangspunkt som i ovenstående tekst om neuroleptika:

137-Uddannelse-udgangspunkt-01-mid

Udgangspunktet er en fiktiv person med 50% ret- og 50% vrang­forestil­linger og ingen angst. Vi ønsker nu at reducere antallet af vrang­forestil­linger hos denne person. Det bedste vi kan gøre er, at give denne person uddannelse, da det vil forbedre hans intelligens og forøge hans viden. Både intelligens og viden vil med­føre at personen bliver bedre i stand til at vurdere om en forestil­ling er rigtig eller forkert. Dette vil føre til en ændring i antallet af ret- og vrang­forestil­linger, som vist i nedenstående grafik:




Side 182

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







138-Uddannelse-virkning-01-mid

Stigningen i intelligens og viden har medført at personen har ændret nogle af sine forestil­linger, fordi de var forkerte. Nogle vrang­forestil­linger er blevet til ret­forestil­linger. Det fører til et fald i den procentvise mængde af vrang­forestil­linger og til en procentvis stigning i antallet af ret­forestil­linger med samme størrelse. I oven­stående eksempel er antallet af vrang­forestil­linger faldet med 20% til 30%. Ret­forestil­lingerne er steget tilsvarende med 20% til 70%. Før personen blev uddannet var den samlede mængde af forestil­linger 100% og efter uddannelse er den samlede mængde af forestil­linger også 100%. Der har således ikke været noget fald i mængden af forestil­linger. Da vores forestil­linger har til formål at fjerne angst, så har denne ændring af vrang­forestil­linger til ret­forestil­linger ikke medført nogen som helst angst for personen. Det er jo den effekt, som enhver psykiater drømmer om, dog kan man kun opnå denne effekt ved at holde sig væk fra psykiatrien. Effekten har været et fald i antallet af vrang­forestil­linger, en stigning i antallet af ret­forestil­linger og et uændret fravær af angst. Personer, der uddanner sig, får en bedre forståelse af verden og virkeligheden. De behøver ikke at indtage medicin hele deres liv. De får ikke reduceret deres tankevirksomhed og undgår derved en slags zombificering. De behøver ikke indlæggelse i mange år. Det bedste er vel nok at deres kognitive dis­sonans falder, hvilket fører til en reduceret belastning af deres hjerne, som har den positive virkning, at de vil leve længere. Hvad er det så jeg vil fortælle med denne tekst? - HOLD DIG VÆK FRA PSYKIATRIEN.

Forøget dopaminniveau

Nogle mennesker har en skjult negativ angst som er voldsom stor. Det første man skal lægge mærke til er, at selv om angsten hos en sådan person er voldsomt stor, så oplever personen ikke bevidst sit høje angstniveau. Det skyldes netop at den er undertrykt, og holdt ned i ubevidstheden. Det er ikke nogen helt intuitiv tanke, at en person kan være voldsomt angst, selvom personen ikke umiddelbart selv føler sig angst. Formålet med vores forestil­linger er at fjerne angst. Spørgsmålet er så hvorfor denne person ikke har dannet forestil­linger om virkeligheden, der kan fjerne denne angst? Svaret består af flere dele. Den første er vrang­forestil­linger.

Hvis nu personen dannede nogle vrang­forestil­linger, så ville de kunne ophæve angsten og angsten ville være væk. Grunden til at jeg foreslår vrang­forestil­linger er fordi, at hjernen kan danne disse uden af have adgang til viden om verden. En hjerne kan




Side 183

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







danne vrang­forestil­linger ud af den blå luft. Selv om det er let at danne disse vrang­forestil­linger, så undlader visse personer dog at danne disse vrang­forestil­linger. Personen har altså den holdning af det er bedre at have skjult angst end det er at have vrang­forestil­linger. Grunden til at personen ikke har dannet ret­forestil­linger kan være at personen ikke har adgang til nok information til at kunne danne korrekte forestil­linger. Det er således ikke muligt for denne person at danne hverken ret- eller vrang­forestil­linger. Der er ikke andet at gøre end at undertrykke angsten. Dog findes der kemiske stoffer, der kan øge mængden af dopamin i hjernen. Nu er der en fast sammenhæng mellem dannelsen af forestil­linger og angst, da forestil­linger har til formål at fjerne angst. Hvis mængden af dopamin i hjernen pludselig sættes kunstigt op, så vil hjernen i højere grad begynde at danne forestil­linger. Da forestil­linger har den følge at de fjerner angst, så fjerner de noget af den undertrykte og ubevidste angst hos personen. Inden personen indtager et stof, der forøger dopaminniveauet er udgangspunkt som i nedenstående graf:

139-Dopamin-forøgelse-udgangspunkt-01-mid

Personen har 30% ret- og 30% vrang­forestil­linger. De sidste 40% er placeret som skjult angst. Nu indtager personen en stof der forøger mængden af dopamin i hjernen. Det gør at hjernen kommer i overgear og nu begynder at se relationer hvor der slet ikke er nogen relationer. Det fører til vrang­forestil­linger, da det er lettest for hjernen af danne vrang­forestil­linger. Det fører til en voldsom stigning i antallet af vrang­forestil­linger af højest ejendommelig karakter. Da dopamin ikke i sig selv øger antallet af forestil­linger, men øger hjernens følelse af sammenhæng mellem informationer, så fører det til at hjernen føler, at ting pludselig har sammenhæng, hvor der ingen sammenhæng er. Disse sammenhænge oplever personen som forestil­linger, som for de flestes vedkommende desværre er vrang­forestil­linger og ikke ret­forestil­linger. Det gør at personen nu pludselig får en følelse af, at alting i hele verden hører sammen som en enkelt enhed. Samtidig har forestil­lingerne den effekt at de jo pludselig fjerner en masse skjult angst. I det øjeblik alt denne angst forsvinder, giver den samme effekt, som når en meget religiøs person tror på sin gud. Det hensætter personen i en form for salighed, som dog er fremkaldt kemisk.




Side 184

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







140-Dopamin-forøgelse-kemisk-01-mid

Kombinationen af høj salighed, reduktion af angst og forestil­linger om altings ultimative sammenhæng giver personen en samlet oplevelse af kosmisk kærlighed. Troen på gud er også en vrang­forestil­ling, der kan hensætte troende i salighed. Det lidt sære i situationen er, at personen ikke som udgangs­punkt var angst, for den var jo undertrykt, men den eksisterede jo skjult. I det øjeblik personen indtog et dopamin­forøgende stof, blev denne skjulte angst konverteret til vrang­forestil­linger og salighed.

Vrangforestillinger der udebliver???

Det er ikke alle mennesker, som går rundt med en undertrykt negativ angst. Udgangspunktet er det samme - forestil­linger har til formål at fjerne angst. Men hvad nu hvis en person, som er helt uden angst, indtager et dopaminforøgende kemisk stof? Dopaminen øger hjernens oplevelse af sammen­hæng mellem informationer med det formål, at danne forestil­linger, som igen har til formål at fjerne angst. Men hvis der ikke er nogen angst til stede hos personen, så er der heller ikke nogen grund til at danne forestil­linger som fjerner angst. Og da de letteste forestil­linger at danne er vrang­forestil­linger, så har det den følge at en person uden angst (hverken skjult eller bevidst), som indtager et dopaminforøgende stof ikke vil få vrang­forestil­linger som følge af indtagelsen af stoffet, uanset hvor meget han så end indtager af stoffet. Dopamin­forøgelsen har således kun indvirkning på dannelsen af personens vrang­forestil­linger, hvis personen har en angst som kan konverteres til en forestil­ling, som oftest en vrang­forestil­ling.

Situationen er derfor, at to forskellige personer som indtager samme mængde kemisk stof, som forøger dopaminniveauet i hjernen, ikke får sammen mængde vrang­forestil­linger. Det kan være at den ene får voldsomme vrang­forestil­linger, som gør at han nærmest taber kontakten til virke­ligheden, mens den anden person knap nok opdager at hans dopaminniveau er forøget. Hvis du ikke har skjult angst og derfor ikke har et behov for at konvertere angst til forestil­linger, så opstår der en anden situation. Dopamin forøger din hjernes evne til at se relationer mellem informationer, og hvis du ikke har et behov for at slippe af med angst, så har din hjerne tid til at danne ret­forestil­linger i stedet for. Det giver den underlige situation, at hvis du er helt uden angst og du indtager en stof, som forøger dit dopaminniveau, så vil du i stedet for danne ret­forestil­linger. Det har den følge, at et stof, som giver den ene person vrang­forestil­linger om ufo'er fra andre planeter, giver den anden person muligheden for at se relationer han ikke tidligere havde tænkt på, og derved bliver han i stand til at danne ret­forestil­linger, som ikke var mulige uden en




Side 185

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







kunstig forøgelse af dopamin­niveauet. Det kan være at denne person ikke danner vrang­forestil­linger, men i stedet for opfinder et nyt stof til bekæmpelse af kræft. Problemet er, at det ikke til at vide hvilken en af grupperne du tilhører før du har indtaget stoffet. Det er med andre ord en slags kemisk lotteri man kaster sig ud i, hvis man tager et stof, som forøger mængden af dopamin i hjernen... mit anbefaling er simpel: GØR DET IKKE...

Forestillingernes styrke

Forestil­linger er ikke lige stærke. Både ret- og vrang­forestil­linger kan være stærke, de kan også begge dele være svage. Stærke forestil­linger kan ikke påvirkes ved at sænke dopaminniveauet med et kemisk stof. Gud er en vrang­forestil­ling. Hvis personen har troet på gud hele sit liv, så er det blevet en grundlæggende del af hans forestil­linger. En sådan vrang­forestil­ling kan man ikke påvirke ved at give personen et dopamin­dæmpende stof, heller ikke selv om man gav en sådan person 50 stærke piller om dagen, så ville det ikke påvirke hans vrang­forestil­linger. Det samme gør sig gældende med korrekte forestil­linger. Hvis en person har haft en tro i mange år på at psykiatri er fup, så kan nok så mange dopamin­dæmpende piller ikke fjerne en ret­forestil­ling. Husk på, at kemiske stoffer ikke kun påvirker vores vrang­forestil­linger, men alle vores forestil­linger generelt, også de korrekte.

Psykoedukation virker ikke

Man har indført et nyt værktøj i psykiatrien som hedder psyko­edukation. Det virker dog ikke. Grunden til at det ikke virker, er fordi det ikke har til formål at uddanne patienten, men i stedet for udelukkende har til formål at overbevise patienten om at han er syg. Det er IKKE uddannelse, men bare manipulation at patienten under dække af, at det skulle være en form for uddannelse. Hvis man hele tiden fortæller en patient, at han ser syg, så kan det ende med at han til sidst tror på det. Hvis man så efterfølgende hele tiden fortæller patienten at han ikke bliver raskt og skal spise neuroleptika resten af livet, så kan det ende med at han tror på det. Det har den uheldige effekt, at patienten til sidst holder op med at lede efter en løsning og derfor blot synker sammen i en stol, som en passiv klump og bare kikker ud i luften - for nu er al fremtid håbløs. Det hedder tillært hjælpeløshed.

Behandling

Det er korrekt at neuroleptika kan dæmpe hjernens evne til at danne sammenhæng mellem informationer og derved også nedsætte mængden af vrang­forestil­linger. Det er dog ikke behand­ling, da alle de forestil­linger, som forsvinder blot bliver til angst i stedet for. I det øjeblik personen holder op med at tage det dopamin­dæmpende kemiske stof, så vender forestil­lingerne tilbage, for angsten skal have et sted at bo. Den eneste varige løsning er uddannelse, da det forbedre personens intelligens og forøger personens viden, og den varer resten af livet.




Side 186

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Ideosynkratiske forestillinger

Hvad er ideosynkrasi?

Ved ideosynkrasi menes der en adfærd eller mental tænkning der er særegen ved en person. For at en persons forestil­linger eller tænkning skal kunne beskrives som ideosynkratisk, så kræver det at denne person er den eneste med denne form for tænkning eller adfærd.

Beskrivelsen af en patient

Jeg har læst mange journal-notater hvor patienten er blevet beskrevet som en person med ideosynkratiske tanker. Ordet er brugt på en sådan måde, at der ikke er nogen tvivl om at personen der har skrevet notatet har den holdning, at den ideosynkratiske tænkning er et udtryk for at patienten fejler noget. Der er forbundet nogle udfordringer med brugen af ordet, og det er ikke mit indtryk at personaler der skriver om deres patienter at de har ideosynkratiske tanker, er klar over disse udfordringer. Den første udfordring ligger i mængde. Vi er ca 7 mia mennesker på jorden. Hvordan er det dog overhovedet muligt at sige om en person at han er den eneste i verden, der har den pågældende tankegang? Der findes ikke mennesker her i verden, der ved hvad alle andre mennesker i hele verden tænker.

Udgangspunktet er derfor en umulighed. Det lader sig ganske enkelt ikke gøre at bruge ordet - det er en umulighed. Man kunne godt reducere mængden en smule. Man kunne jo sige at det ikke er nødvendigt at kende tankerne hos alle mennesker i hele verden. Vi bor i Danmark, så kan kunne jo godt reducere det til kun at gælde alle der bor i Danmark. Men heller ikke dette lader sig gøre. Der findes ikke noget menneske, der ved hvad alle mennesker i hele Danmark tænker, og derfor kan det ikke afgøres om en patient har ideosynkratiske tanker. Der er faktisk kun een mulig måde at bruge ordet, og det er ved at gøre brug af en antagelse. Det er netop denne antagelse der gør at hver gang en personale skriver om en patient at patientens tænkning er ideosynkratisk, så er det ikke andet end en antagelse.

Personalen antager at hun ved hvad alle mennesker i hele verden tænker og ud fra denne antagelse kan hun så skrive, at patienten har ideosynkratiske tanker. Problemet med en sådan antagelse er jo netop at det er en antagelse. En udtalelse, der angiver at patienten har ideosynkratiske tanker, har således ikke nogen egentlig værdi. Det er en pseudo-udtalelse, der får det til at lyde som om at patienten fejler noget. Det er også en pseudo-udtalelse, fordi den kommer til at angive at personalen ved hvad alle mennesker i hele verden tænker. Når en patient bliver beskrevet som ideosynkratisk, så er det ikke patienten der beskrives i journalen men derimod personalen som skriver notatet.

Da det ikke kan afgøres om patienten har samme tanker som et andet menneske her i verden, så bliver beskrivelsen af patienten til en beskrivelse af personalen selv. Forestil dig følgende: En personale ved at visse mennesker i Indien maler en prik på deres pande som et tegn på deres religion. Personalen skal nu beskrive denne person. Dette vil ikke give anledning til en udtalelse om at patienten har ideosynkratisk adfærd, da patienten jo netop deler sin adfærd med mange millioner mennesker i Indien, og fordi personalen er klar over dette. Forestil dig samme situation igen. En patient maler en prik på sin pande som et tegn på sin religion. Da personalen ikke har kendskab




Side 187

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







til denne adfærd og aldrig har hørt om denne adfærd, så kan personalen skrive om patienten at patienten har en ideosynkratisk adfærd med at sætte en prik i panden på sig selv.

En personale-udtalelse der handler om en patient med ideosynkratisk adfærd eller tænkning vil derfor på ingen måde handle om patienten men derimod udelukkende fortælle noget om hvor meget personalen ved om verden. Det bør derfor undlades, at beskrive en patients tanker eller handlinger som ideosynkratiske. Personalen bør i stedet for blot beskrive patientens adfærd, så læseren selv kan drage konklusioner om hvor vidt patienten fejler noget eller ej.

Ideosynkrati - grundlaget for alle forestillinger

Vi lever allesammen i fællesskaber hvor vi har ens/fælles forestil­linger. Det kunne være en gruppe, en forening eller kultur. Men alle disse forestil­linger kommer et sted fra. Hvis en gruppe af mennesker har en fælles forestil­ling, så har denne forestil­ling altid en oprindelse. Denne oprindelse er stort set altid en enkelt person. Forløbet bliver følgende: En person får en tanke om verden. Da han er den eneste i verden med denne forestil­ling, kan man sige om hans forestil­ling, at den er ideosynkratisk. Han udtryk­ker den som sin egen forestil­ling over for andre mennesker. Hvis de andre mennesker accepterer denne forestilling og tager fore­stil­lingen til sig, så er tanken/forestil­lingen ikke længere ideo­synkratisk. Der er nu tale om en gruppe af mennesker med samme forestilling, og forestil­lingen kan ikke længere siges at være ideosynkratisk.

Eksempel på oprindelse

I starten af 1900-tallet var der en ung kontormand på et patentkontor, der opstillede en model for vores univers. Hans navn var Albert Einstein. Han havde opstillet en model med navnet: Den specielle relativitets-teori. Senere udviklede han den generelle relativitets-teori. Da han havde udviklet denne teori, var han den eneste i verden med denne forestil­ling om verden. Hans tanker om verden var således ideosynkratiske, da han ikke delte disse tanker med nogen anden i hele verden. Senere udbredte han denne teori til andre forskere og teoretikere inden for videnskaberne, og med tiden blev hans teori accepteret som sand. Relativitets-teorien startede altså som en tanke i hovedet på en enkelt person, og siden blev det til en tanke hos en masse mennesker. Forestil­lingen gik altså fra at være ideosynkratisk til at være generel. Stort set alle videnskabsmænd er i dag stort set enige om at teorien er korrekt.

Den har visse ejendommeligheder der ikke helt kan forklares, men det anses ikke som et problem, da alle teorier har denne slags ejendommeligheder. Dengang Albert Einstein fremsatte sin teori var han altså den eneste med denne forestilling, men det betød jo ikke at hans forestil­ling var forkert. Den var blot ikke udbredt endnu. Ideosynkrati er således på ingen måde et udtryk for at en person fejler noget. Det eneste ideosynkrati siger er at en person formodentlig er den eneste med denne tanke, og den behøver ikke at være forkert. Det er derfor bekymrende at psykiatrisk personale bruger denne form for udtalelser om deres patienten i den tro at en person med ideosynkratiske tanker er syg.

Den første tanke

Alle vores forestil­linger kommer et sted fra. Nogle tanker vil mennesker automatisk tænke, alene fordi de er mennesker. Men mange af vores tanker har vi overtaget fra

Side 188

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top










andre mennesker. Det kan være vores forældre eller i skolen. Mange af disse tanker har en oprindelses­person som var den første til at tænke netop denne tanke. Da denne person første gang tænkte denne tanke var han den første og den eneste med denne tanke. Hans tanke eller forestil­ling var derfor ideosynkratisk. Men med tiden udbredte han denne tanke og med tiden blev den fælles tankegods for en masse men­nesker. Nogle tanker som kommer fra en enkelt person, er i dag fælles eje blandt alle mennesker i hele verden. Størstedelen af de forestil­linger vi har som mennesker startede således deres eksistens som ideosynkratiske tanker.

En eller mange

Man kan således ikke sige om en person, at hans tanke eller forestilling er et tegn på sygdom blot fordi han er den eneste der har denne tanke. Hvis dette var korrekt, så var vi jo nødt til at erklære Albert Einstein for sindssyg i det øjeblik han udtænke sin teori om universet. Han var jo den eneste der havde denne tanke om universet. Men galskaben slutter jo ikke her. I det øjeblik han udbredte tanken til andre, så var tanken jo ikke længere ideosynkratisk, og da han ikke længere har en ideosynkratisk tanke, så ophører hans sindssygdom altså i det øjeblik andre tror på det han siger. I denne situation er det ikke Albert Einstein der er gal, men psykiaterne der er de gale.

Det omvendte

Det er ikke sindssygdom, at være den eneste i verden med en forestil­ling eller tanke. Da Albert Einstein var den eneste med sine tanker om universet, var han ikke sindssyg af denne grund. Og da han udbredte tanken til andre mennesker ophørte han ikke derved med at være sindssyg. Albert Einstein var ikke sindssyg, da var den eneste i verden med sine tanker, og han var heller ikke sindssyg da han efterfølgende delte sin tanker med andre mennesker. Det er altså psykiaternes argument at en person er sindssyg når han er den eneste med en tanke eller forestilling og personen holder altså op med at være sindssyg i det øjeblik han deler tanken med andre mennesker. Spørgsmålet er om dette argument holder hvis man ser på det baglæns.

Man kunne jo i en psykiaters øjne opstille det omvendte argument: Hvis du deler dine tanker med andre mennesker, så er du ikke sindssyg men hvis du er den eneste med din tanke så er du sindssyg. Spørgsmålet bliver så: Hvis en gruppe af mennesker deler samme tanke, er det så bevis på at disse mennesker IKKE er sindssyge? Psykiaternes argument er jo netop at hvis du er den eneste med en tanke, så er du sindssyg, men hvis du deler den med andre, så er du ikke sindssyg. Forestil dig nu en gruppe af mennesker som deler de samme tanker. Denne gruppe af personer mener alle de har været bortført af en UFO. De mener allesammen at de har levet før i et tidligere liv og når de dør bliver de fløjet til en anden planet i et andet solsystem i en UFO hvor de skal leve det evige liv.

Da psykiaternes argument for at kalde personen med den ideosynkratiske tanke for sindssyg, så kan denne gruppe af mennesker da vel næppe være skøre. De deler jo trods alt forestillinger og tanker med hinanden. Uanset hvad du tænker om den gruppe af mennesker jeg lige har beskrevet, så bliver konklusionen på psykiatriens definition af den ideosynkratiske tanke jo netop at i det øjeblik du deler din tanke med andre, så kan du per definition ikke være sindssyg.

Side 189

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Dumme personaler - syge patienter

For at en patient kan beskrives som ideosynkratisk i sine tanker eller forestil­linger kræver det at personen ikke deler disse tanker eller forestil­linger med andre. Det er udgangspunktet som det psykiatriske personale har som udgangspunkt. ... eller ... det tror de da i alt fald selv er udgangs­punktet. For udgangspunktet er i virkeligheden noget helt andet. Da intet menneske kan vide hvad alle andre mennesker i hele verden tænker, så kan det ikke være udgangspunktet for en vurdering af patienten. Det sande udgangspunkt er nemlig at personalen antager at vide hvad alle andre mennesker i hele verden tænker, og det er denne antagelse der danner grundlag for personalens vurdering af patientens tanker og forestil­linger.

Hvis personalen er dum som en dør, så skal der ikke ret meget til før at personalen får det indtryk af patientens tanker og forestil­linger at denne patient da må være den eneste i verden med denne 'underlige' tænkning. En uddannet og belæst personale vil derimod langt oftere kunne genkende patientens tanker og forestil­linger som noget andre mennesker også tænker og tror på. Hvorvidt en person bliver beskrevet som ideo­synkratisk eller ej, vil altså afhænge af uddannelses­niveauet hos personalen der vurderer patienten. En mindre intelligens og klog personale vil langt oftere beskrive sin patienter som ideosynkratiske end den kloge personale, som har uddannelse og viden om verden. Denne sammenhæng er faktisk med til at forklare en trend i psykiatrien som har været til stede i de senere år.

Mange har undret sig over hvordan det kan være at der i Danmark bliver flere og flere med en psykisk lidelse. Svaret er simpelt: Det er fordi det psykiatriske personale har mindre og mindre uddannelse inden de bliver ansat på de psykiatriske afdelinger. Man kan sige det simpelt: De kloge personaler holder sig væk fra de psykiatriske afdelinger. Tilbage er kun de personaler der har så ringe uddannelse at de ikke kan få arbejde andre steder. De bliver derfor hængende i psykiatrien. Da lavere uddannede personaler i højere grad vil få øje på ideosynkrati hos patienterne, så vil antallet af syge uundværligt stige som en følge af personalets ringe uddannelse. Man skal så igen lige huske på det omvendte.

Hvis vi tilbød højere løn i psykiatrien, så ville det også kunne tiltrække personaler med højere uddannelse og dette ville igen føre til et fald i antallet af såkaldt syge i psykiatrien. Denne udvikling har også en anden følge for patienterne. Hvis man er indlagt som patient i psykiatrien, så skal man være varsom med at sige ting, som personaler måske ikke lige umiddelbart forstår. Hvis du som patient siger noget personalen ikke forstår så kan du risikere at bliver stemplet som syg. Ikke fordi du er syg, men blot fordi personalen ikke forstår dig. Jo dårligere en personale forstår dig, des jo større er chancen for at personalen mener du er syg. En dårlig uddannelse hos personalen bliver i hovedet på personalen konverteret til at patienten da må være syg.

Hvorfor bliver man psykiater?

For en del år siden lavede man en undersøgelse blandt piloter. Det viste sig at cirka 10% af alle piloter er bange for at flyve. Nu kan det jo godt lyde underligt, men årsagen til at en person vælger at blive pilot selv om han er bange for at flyve er at personen kommer i nærheden af det han er bange for i forsøget på at kontrollere det.




Side 190

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Det samme gør sig gældende for politi­betjente. En undersøgelse blandt politi­betjente viste, at ca 10% af dem er blevet betjente fordi de har en skræk for at ende som kriminelle. Deres argument er så, at hvis de nu bliver politibetjente, så er de på den rigtige side at loven, og så er de i hvert fald ikke kriminelle. Det ser ud som om at det samme gør sig gældende for psykiatere. Det er dog ikke lykkedes mig at finde undersøgelser om dette, men det er mit umiddelbare gæt, at der blandt psykiatere er cirka 10% som er blevet psykiatere af skræk for selv at blive erklæret sindssyge. Min formodning passer også godt overens med det billede der ofte tegnes af psykiatere i for eksempel bøger og film, hvor psykiateren meget ofte fremstilles som en lettere gal personlighed. Den normale befolkning ved godt, at psykiatere er mere eller mindre skøre, for de fremstiller dem jo konstant som skøre. Psykiaterne ved også godt at de er skøre, det er derfor at de bliver psykiatere, så de undgår at ende i en situation hvor de bliver erklæret sindssyge. Nu kan de i stedet for erklære andre for sindssyge. Hver gang en patient opdager at hans psykiater er skør og kalder ham for sindssyg, så er det patienten der ender med at få medicinen fordi psykiateren er sindssyg. Det er jo trods alt psykiateren der har magten og ikke patienten. Det handler ikke om virkelighed, men om magt.






Side 191

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Denne side er blank i bogen







Side 192

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Kapitel 7

Forhold omkring virkeligheden




Side 193

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







000A-Udvikling-samlet-forløb-01-mid




Side 194

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Vold


Voldskultur

Religion

Religion er en voldskultur. Religiøse mennesker bruger vold til at gennemtvinge deres opfattelse af virkeligheden overfor andre mennesker, som enten har en anden religion eller slet ingen religion. Hvis det kræver vold at gennemtvinge en bestemt opfat­telse af virkeligheden, så er det overvejende sandsynligt at den virkelighed man prøver at gennemtvinge ikke er den faktiske virkelighed, men blot en ringe udgave af virkeligheden. Det er netop derfor det kræver vold at gennemtvinge den. Vold er kun nødvendig når man prøver at tvinge andre mennesker til at tro på en vrang­forestil­ling. Kristendom er en volds­kultur.

Nogle kristne vil sige om dette, at det ikke er korrekt, for de er nemlig selv kristne og de er ikke voldelige, men det er ikke sandt. Disse angiveligt ikke-voldelige kristne har blot en forestil­ling om sig selv som kristne, men de er faktisk slet ikke længere kristne. De har blot en illusion om tilhørs­forhold til kristen­dommen. De eneste forestil­linger, der ikke anvender vold er ateisme og videnskab. De angiveligt ikke-voldelige kristne er derfor i virkelig­heden en slags skabs-ateister der blot ikke tør erkende over for sig selv at de ikke er kristne. Videnskabsfolk anses ofte som en trussel, der skal bekæmpes med vold. Fysisk vold i form af halshugning og levende afbrændinger er på tilbagegang. Den fysiske vold er i stedet for overtaget af psykiatrien.

Psykiatri

Psykiatri er en voldskultur. Psykiatere bruger vold til at gennemtvinge deres opfattelse af virkeligheden overfor deres patienter. Hvis det kræver vold at gennem­tvinge en bestemt opfattelse af virke­ligheden, så er det overvejende sandsynligt at den virkelighed man prøver at gennem­tvinge ikke er den faktiske virkelighed, men blot en ringe udgave af virkeligheden. Det er netop derfor det kræver vold at gennemtvinge den. Vold er kun nødvendig når man prøver at tvinge andre mennesker til at tro på en vrang­forestil­ling.

Psykiatere har lov til at spærre dig inde indtil du anerkender psykiaterens opfattelse af virke­ligheden som den sande virkelighed. Volden udøves mere eller mere hemmeligt ved at psykiateren først spærre dig inde på en psykiatrisk afdeling. Det er den primære vold. Den sekundære vold starter først når du er inde på afdelingen. Volden består i isolation, fastspænding til en seng og ufrivilligt indtagelse af bedøvelses­midler med voldsomme bivirkninger. Før neuroleptika fik sit eget gruppenummer i medicin­kataloget, så stod det opført som bedøvelsesmidler. Selv om det nu har fået sit eget gruppe­nummer, så er det jo altså ikke ophørt med at være bedøvelses­midler.

Videnskab

Videnskab er ikke voldelig. Lande kan være i krig med hinanden over religion, mens videnskabs­folk fra netop de samme lande arbejder sammen om at finde ud af hvad der er virkeligheden.




Side 195

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Lovgivning

Religion

Den danske lov beskytter visse vrang­universer hos visse mennesker (Grundlovens §4). Den danske lov beskytter de mennesker der har en vrang­forestil­ling om virkeligheden, og som tror at der findes en gud. Derudover findes der en lov der beskytter disse mennesker imod den sande virkelighed - blasfemi-paragrafen. Det kan således være forbundet med straf (vold) at udtale sig om de kristnes vrang­forestil­linger.

Psykiatri

Den danske lov beskytter visse vrang­forestil­linger hos visse mennesker (Psykiatriloven). Denne lov giver uinds­krænket magt til psykiatere, således at de kan spærre hvem som helst af borgerene i Danmark inde på en psykiatrisk afdeling, hvis de mener at borgeren afviger for meget i forhold til den kultur vi lever i. Denne lov giver psykiatere lov til at anvende magt til at gennemtvinge netop deres vrang­forestil­linger over for deres patienter. Psykiatere er også beskyttet imod patienter der udtaler det man kunne kalde for blasfemi overfor psykiatrien. Udtalelser af patienter i psykiatrien som psykiatere ikke synes om, straffes med større doser af stoffer der sprøjtes ind i kroppen på den 'blasfemiske' patient og indespærringen opretholdes indtil patienten ikke længere er i stand til at tale.

Videnskab

Der findes ikke nogen virkelighedslov, der beskytter videnskabsfolk og ateister imod psykiatere og kristnes vrang­forestil­linger. Loven indeholder således ikke nogen lov, der giver ateisterne og videnskabsfolk ret til at udøve vold på mennesker med vrang­forestil­linger. Det eneste 'våben' de har til rådighed er uddannelse og oplysning. Virkelighed kan i øvrigt heller ikke gennem­tvinges med vold. Virkeligheden er først synlig ved et fravær af vrang­forestil­linger. Det er lidt som at støve af i vindueskarmen - der er først rent, når der er et fravær af møg. Den eneste vej til virke­ligheden er at give slip på sine vrang­forestil­linger gennem erkendelse af at de netop er vrang­forestil­linger.

Hvem er voldelig?

Det er personalet på de psykiatriske afdelinger, der står for den egentlige mishandling af patienterne, men det er psykiaterne der har spærret patienterne inde. Grunden til at psykiaterne kan spærre patienter inde så personalet kan mishandle patienter er fordi de har fået lov til dette i psykiatriloven. Grunden til at der findes en psykiatrilov er fordi den er vedtaget af folkevalgte i folketinget. Og grunden til at der sidder folkevalgte i folketinget er fordi, at du har valgt dem ind i netop folketinget. Så den egentlige voldelige person, er dig som har valgt dem, der sidder i folketinget. Spørgsmålet er så hvorfor du har foretaget dette valg? Det er fordi du tilhører de normale, og ikke synes om at være sammen med de såkaldte unormale. Så du giver




Side 196

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







folketinget lov til at lave en lov om inde­spærring og mishandling af de unormale (psykiatriloven), så du slipper for at se på dem. Nu kan du jo ikke holde ud at se dig selv som voldelig, så du kommer på en søforklaring (eufemisme) og kalder det behandling.

Reglen om omfang

Denne regel er en generel regel om vold, men da kun vrang­forestil­linger forsvares med vold så vil den kun gælde for religioner og psykiatri, da disse områder er vrang­forestil­linger. Reglen er følgende:

En vrang­forestilling vil forsvares med vold så længe dem der udsættes for volden er i undertal

Eksempel - Religion I år 1600 blev Giordano Bruno brændt på bålet i Rom for, blandt andet, at have kommet med udtalelser om universet, som var i konflikt med kristen­dommens tro på universets. Giordano Bruno var blot en enkelt person og Kirken og inkvisitionen var mange flere. Der var således et overtal af mennesker, der troede på vrang­forestil­lingen om gud og himlen mv. Blot 10 år senere var den gal igen. En anden mand ved navn Galileo Galilei havde rettet sin kikkert imod universet og skrevet til alle han kendte om hans opdagelser. Fra den ene dag til den anden blev Galileo Galilei verdensberømt og mange begyndte at tvivle på kristen­dommens forestil­linger om verden. Galileo Galilei endte dog ikke sine dage på et bål. Galileo Galilei var blot en blandt mange som nu begyndte at tvivle på kirkens version af virkeligheden. Galilei kom ganske vist for inkvisitionen men han mistede ikke livet, han var trods alt for berømt til at man turde brænde ham på bålet. Desuden var der også et andet problem. Katten var jo allerede sluppet ud af sækken med Giordano Bruno og med Galileo Galilei var den helt sikkert ikke til at få ned i sækken igen. Med Galilei blev det simpelt hen ikke muligt at brænde alle dem der nu var imod kirkens opfattelse af virkeligheden, der var simpelthen for mange til at det kunne lade sig gøre. Volden blev nødt til at vige for en anden måde at opretholde forestil­lingen om den kristne virkelighed. I stedet for blev man nu nødt til at 'opfinde' en forklaring der gjorde det muligt for de kristne at bevare deres opfattelse af virkeligheden samtidig med eksistensens af det nye verdensbillede repræsenteret af Giordano Bruno og Galileo Galilei.

Eksempel - Psykiatri Indenfor psykiatrien har man et begreb, der hedder psykotisk tilstand. Denne tilstand er defineret ved nogle hovedregler, undtagelser og specifikke krav. Under undtagelserne er det noteret at hvis en forestil­ling er en del af en religion så er det ikke en psykotisk tilstand uanset hvor tosset forestil­lingen end måtte være. Spørgsmålet er hvorfor denne undtagelse i det hele taget er der? Svaret er, at det er psykiatriens regel om omfang. Der findes ganske vist (desværre) mange psykiatere her i verden, men der findes nu mange tusind gange flere religiøse mennesker her i verden. Hvis und­tagelsen ikke fandtes ville vi hurtigt løbe tør for psykiatriske afdelinger. Da religion er en vrang­forestil­ling, så ville det medføre at alle religiøse mennesker skulle defineres som psykotiske hver gang de mødte op hos en psykiater og dette ville medføre indlæggelse. Psykiaterne er




Side 197

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







ganske enkelt i undertal i forhold til antallet af religiøse mennesker her i verden, så vold i form af indespærring på psykiatrisk afdeling og indsprøjtning af giftige stoffer med tvang er ikke en mulighed.

Reglen om kollaps

Reglen om kollaps er en direkte følge af reglen om omfang. Så længe vold er en mulighed, vil den blive brugt til at opretholde en vrang­forestil­ling. Efterhånden som kritikken af en vrang­forestil­ling stiger, så vil den på et tidspunkt nå et punkt hvor den kollapser.

141-Reglen-om-kollaps-01-mid

Eksempel Da Giordano Bruno i år 1600 blev brændt på bålet var vold en mulig måde hvorpå utilfredshed med kirkens vrang­forestil­linger om universet kunne under­trykkes. Utilfredsheden med kirkens vrang­forestil­linger om universet steg dog voldsomt i de følgende år, og da Galileo Galilei i år 1610 kom i kirkens søgelys for hans udtalelser om universet, var volden allerede på vej imod et kollaps. Utilfreds­heden med kirkens vrang­forestil­linger var nu så stor, at kirken ikke turde bruge vold i form at afbrænding, så Galileo Galilei fik lov at beholde livet. Han blev dog dømt til indespærring i sit eget hjem resten af hans liv. På dette tidspunkt var utilfredsheden nu så stor at kirken ikke længere ville være i stand til at slå alle mennesker ihjel med en kritisk holdning til kirkens vrang­forestil­linger. Mord som en form for vold imod mennesker med kritik af kirkens vrang­forestil­linger om universet var kommet til en ende.

Udsættelse af et kollaps

I udviklingen af vores forestil­linger er det desværre umuligt at undgå perioder med vold. Vrang­universer udvikler sig altid før ret­universet. En gruppe af mennesker med et vrang­univers, vil starte med at bruge vold imod de personer som har kritik af deres vrang­univers. Da voldsperioden ikke kan undgås, så er det næstbedste at komme igennem den så hurtigt som muligt. Der kan dog opstå situationer hvor kollapset lader vente på sig.




Side 198

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







142-Reglen-om-kollaps-02-mid

Eksempel Psykiatrien er et vrang­univers og den udøver vold imod de personer der udtrykker kritik af dette vrang­univers. Psykiatrien har fået tilladelse af folketinget til at udøve denne vold imod sine kritikere igennem loven - psykiatriloven. Loven giver psykiatere lov til at udøve vold imod sine kritikere i form af indespærring på lukkede psykiatriske afdelinger samt at spænde dem fast til en seng og give dem indsprøjtninger med giftige stoffer. Alt dette for at stoppe kritikken af psykiatrien. Psykiatrien er dog også underlagt nogle økonomiske grænser, som er fastsat af folketinget. Psykiatrien har således ikke uanede muligheder for at udøve vold imod alle der udtrykker kritik af deres vrang­univers. Samtidig er intelligensen generelt stigende i befolkningen. Denne stigende intelligens medfører at flere og flere bliver i stand til at gennemskue psykiatrien som et vrang­univers.

Det vil sige at antallet af kritikere af psykiatrien hele tiden stiger i befolkningen. Hvis psykiatrien så har den holdning at kritikere af psykiatrien skal i 'behandling' for deres kritik, så medfører det en stigning i antallet af patienter, der skal i 'behandling'. Mange undre sig over at der bliver flere og flere psykisk syge i Danmark for der er hele tiden flere og flere i behandling i psykiatrien. Virkeligheden er dog at der ikke er en stigning af mennesker i Danmark der fejler noget. Det er antallet af kritikere af psykiatriens vrang­univers der er stigende, og da psykiaterne jo mener at de jo skal i 'behandling' - ja så må antallet af patienter jo nødvendigvis stige.

Hvis psykiatrien havde uanede økonomiske muligheder, så ville volden og mis­hand­lingen af kritikerne stige i samme takt som stigningen i antallet af kritikere, men da folketinget har begrænset psykiatriens penge, så har volden overfor kritikerne indtil videre nået en grænse. Da intel­ligensen og kritikken fortsætter med at stige og psykiatriens økonomi ikke vokser tilsvarende, så medfører det at der er en stigning i antallet af kritikere ('patienter') som ikke er i behandling. Det er derfor at psykiatrien skriger efter penge hele tiden. Psykiatrien er ved at komme bagud. Den har i øjeblikket ikke mulighed for at opretholde en vold imod sine kritikere der svarer til antallet af kritikere. Der er sket et stop i stigningen af volden. Mit svar til folketinget er derfor følgende: Giv psykiatrien alle de penge de vil have. Dette får volden i psykiatrien til at stige. Jo hurtigere den stiger - des jo hurtigere vil den nå et niveau hvor den vil kollapse. Med kollapset sker der et ophør i volden, og psykiatrien står nu i en situation hvor den skal kikke sig selv i navlen og erkende at den er et vrang­univers.

Udvikling koster altid noget

En af følgerne af reglen om omfang er, at det altid bliver særlig farligt at være den første til at komme med nye udtalelser, som er i konflikt med en vrang­forestil­ling som deles af en gruppe der er meget større end en selv. Den første der siger noget nyt er




Side 199

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







derfor altid i særlig stor risiko for at blive udsat for vold. Det var netop hvad der skete med Giordano Bruno. Han var den første til at udtale forestil­linger om universet, som var i voldsom konflikt med kirkens forestil­linger om universet. Kirkens overmagt var stor i forhold til enkeltpersonen Giordano Bruno. Derfor blev han udsat for vold der medførte døden. Giordano Bruno udgjorde ikke noget særlig stort omfang, men omfanget voksede hurtigt i de følgende år. De nye forestil­linger om universet stod nærmest i kø for at blive udbredt, og da Galileo Galilei sendte sine observationer af universet til sine venner, så overskred han grænsen for reglen om omfang således at det ikke længere var muligt for kirken at slå ned på forestil­linger i strid med kirkens forestil­linger om universet. Volden stoppede ikke fordi man pludselig anerkendte de nye forestil­linger, men fordi man simpelt hen ikke var i stand til at udøve så meget vold mod så mange mennesker.

Forebyggende vold

Religion

Det er lidt ironisk at dem der bruger vold (de religiøse og psykiatrien), netop bruger denne vold overfor andre med andre forestil­linger netop af skræk for at 'de andre' bruger vold imod dem selv på grund af deres egne forestil­linger. Det bliver til en nedkæmpelse af vold eller formodningen om kommende vold ved hjælp af netop vold imod 'de andre'. Konceptet går hen og bliver noget i retning af:

Hvis jeg kan nå at udøve vold overfor dig først, så er jeg sikker på, at du ikke kan bruge vold overfor mig.

Det er en voldskultur. En kultur der angriber mennesker som har andre forestil­linger end dem selv med vold, for ikke selv at blive udsat for vold. Der bliver tale om en slags forebyggende vold man gør imod andre for ikke selv at blive udsat for vold. Denne tankegang står i skærende kontrast til den holdning man har i ret­feltet. I vrang­felt handler det ikke om at finde ud af hvad der er virkeligheden. Det handler udelukkende om at overbevise modparten om at netop egne forestil­linger om virkeligheden er korrekte. I dette felt er det ikke virkelig­heden der er på spil, men den enkelte person eller gruppe. I det øverste felt - ret·feltet - er vold stort set ikke-eksisterende. Det sker fordi man har den holdning at hvis to personer eller grupper har forskellige forestil­linger om verden, så er det ikke grundlaget for en krig, men i stedet for en mulighed for dialog.

Der kan godt finde en slags krig sted, men den udkæmpes ikke med kanoner og inde­spærring på lukkede afdelinger. Krigen er med gode argumenter og møder hvor de forskellige parter fremlægger deres argumenter for deres forestil­linger. Volden er fraværende fordi alle parter har den holdning at det bedste argument vil vise hvilken forestil­ling om verden, der er den mest korrekte. Det handler ikke om hvem der har den korrekte forestil­ling om verden. Det handler om at finde ud af hvilken forestil­ling, der er den korrekte forestil­ling om verden. Det er virkeligheden der er på spil i dette felt og ikke den enkelte persons eller gruppes ære og selvfølelse.




Side 200

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Psykiatri

Der bliver spærret en del mennesker inde i psykiatrien, fordi man er bange for at de vil kunne udøve vold på grund af deres vrang­forestil­linger. Det dog rejser et spørgsmål: Er det i orden at spærre mennesker inde for vold vi tror de MÅSKE vil udøve? I det almindelige retssystem bliver mennesker spærret inde i fængsler for den vold de HAR GJORT og ikke en vold de MÅSKE vil gøre. Hvorfor er det egentlig i orden at spærre en person inde for en vold ved­kommende MÅSKE vil udøve. Man skal huske på at religion er også vrang­forestil­linger, men man spærrer ikke de religiøse forebyggende inde i fængsler for at for­hindre at de udøver vold overfor andre på grund af deres religion.

Menneskehedens overlevelse

Menneskehedens overlevelse afhænger af, at vi kan komme af med vrang­universer som religion og psykiatri. Så længe disse to volds­systemer eksisterer, vil vi rende og slå hinanden ihjel. Kommer vi ikke snart af med disse vrang­universer, så ender det med at menneskeheden slår sig selv ihjel.

Mødet med det ukendte

Det er meget forskelligt fra person til person hvad vi gør, når vi står overfor noget nyt. Der er ikke uendelig mange muligheder, men faktisk kun et begrænset antal af muligheder. Jeg vil beskrive de for­skel­lige muligheder og deres følger for personen. I det øjeblik vi bliver klar over eksistensen af noget nyt, det kan være en ting, en begreb eller andet, så er vi nødt til at forholde os til det.

DET KENDTE

Jeg ved hvad det er!

Det første vi skal tage stilling til er om det er kendt eller ukendt. Hvis det er kendt for os i forvejen, så er der ikke yderligere at gøre ved det oplevede. Det eneste vi kan gøre er, at erkende at vi allerede er bekendt med det oplevede. Hvis det derimod ikke er kendt for os, så er vi nødt til at tage stilling til hvad vi vil gøre med dette ukendte.

DET UKENDTE

Jeg vil ikke vide det!

Længst nede på angstskalaen er person med meget negativ angst. Hans angst­niveau, gør at han frygter alt nyt, og derfor ikke vil anerkende at der overhovedet er tale om noget nyt. Det ukendte undertrykkes og forsvinder fra hans bevidsthed. Det er nu undertrykt som negativ angst. Angsten er ikke udlignet - blot undertrykt. Det uheldige ved denne situation er, at angsten blot ligger i ubevidstheden og presser på. Før eller siden vil en sådan angst presse sig op til bevidstheden og give personen et angst­anfald. Da undertrykkelsen af nye ukendte ting, sker på det ubevidste plan, så har personen aldrig oplevet den angst der undertrykkes. Når angst­anfaldet derfor dukker op, vil personen ikke have nogen som helst anelse om hvor angsten kommer




Side 201

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







fra. Denne type angst er meget svær at behandle.

Jeg bilder mig ind, at jeg nu ved det!

Denne person bliver bevidst om det nye og ukendte. Han har dog absolut ingen anelse om hvad det er. Han er dog ikke super motiveret for at finde ud af hvad det er, så han benytter sig af et tomt argument for at slippe for at undersøge sagen nærmere. Det ukendte får en ikke-forklaring. En ikke-forklaring er et ord eller koncept vi men­nesker tildeler ukendte ting, i et forsøg på at narre os selv til at tro at den har en forklaring, men det er bare en illusion. Hvis en person oplever noget og ikke lige umiddelbart kan se en forklaring, så kan personen sige om dette forhold, at det er et paradoks. Ordet paradoks angiver at der er noget vi ikke ved. Det snedige trick ved at bruge en ikke-forklaring er at personen kan narre sig selv til at tro at der er en forklaring. Forklaringen er at det er et paradoks. Men paradoks er bare et ord for noget vi ikke forstår. Der er nu en forklaring på det ukendte - det er et paradoks.

Men­nesker har mange ikke-forklaringer. Indenfor religion er en af forklaringerne gud. Hvis personen ser noget ukendt, så er det en slags joker blot at sige, - det er gud. Indenfor psykiatrien har man også ikke-forklaringer. Hvis en person gør noget man ikke lige forstår, så siger man i psykiatrien om en sådan person, at der er tale om en psykose. Psykose er en ikke-forklaring. Når andre så beder om et svar, så siger man - det er en psykose! Men det er en ikke-forklaring og den dur kun hvis personen ikke stiller yderligere spørgsmål til ikke-forklaringen. Ikke-forklaringen falder sammen i det øjeblik en person stiller spørgsmålet: Hvad er en psykose? Tomme forklaringer er derfor kun mulige at bruge for personer som er troende eller overfor troende personer, i den forstand at personen accepterer den tomme forklaring, men ellers ikke stiller yderligere spørgsmål, da disse spørgsmål vil bryde illusionen om en forklaring.

Vi ved det ikke!

Personen står overfor noget ukendt. Og personen ved ikke hvad det er. Personen har dog problemer med sit selvværd i forhold til andre personer. Personen har den opfattelse af sig selv og andre, at andre ved mere om verden end han selv gør. Denne forskel er dog mulig er fjerne. Hvis personen står overfor noget nyt, så kan personen i stedet for at sige - jeg ved det ikke! ændre dette til - VI ved det ikke! Ved at ændre jeg til vi, sker der en lille ændring de fleste nok ikke vil lægge mærke til, men den har en stor virkning for den person, som siger det. Hvis personen siger - jeg ved det ikke! - så angiver personen indirekte, at det kan være at der er nogle andre der ved det. Personen kommer derved indirekte til at sige, at der nok findes nogle mennesker, der er klogere end ham selv, og det vil gå ud over hans selvværd. Hvis personen i stedet for siger - vi ved det ikke! så angiver personen at han ikke er den eneste, som ikke ved det, og at det derfor er i orden, at han ikke ved det, for det er der heller ikke andre der ved. På den måde har selvtilliden fået et lille hop opad, - blot ved at ændre et lille jeg til vi - og der er nok ikke nogen af lytterne der opdager det.




Side 202

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Det kan ikke vides!

Det er måske ikke lige det man oftest hører andre sige, men det er hvad de ofte tænker. Hvis min selvtillid ikke er alt for stor, så kan jeg flytte fokus fra mig selv til det jeg oplever. Jeg kan vende tingene på hovedet. I stedet for at sige - jeg ved det ikke - som betyder - 'jeg ved ikke hvad det er', så kan jeg flytte fokus over på det ukendte og sige - det kan ikke vides! Nu er det ukendte ikke ukendt for mig, fordi jeg ikke ved det, men fordi det ikke kan vides. Det er således helt i orden for mig ikke at vide det, for det kan ikke vides.

Jeg fritager derfor mig selv for alle grunde til at undersøge det ukendte nærmere, - det kan jo trods alt ikke vides. Vi bliver allesammen puttet ned i samme båd, da det ikke kan vides, så kan andre heller ikke vide det. Det er derfor formålsløst at studere det ukendte nærmere. Et godt religiøst eksempel er gud. Mange kristne siger, at gud kan ikke forstås! Det fritager den troende fra yderligere undersøgelse af det ukendte. Der findes utroligt mange eksempler i psykiatrien. I diagnosen Paranoid Skizofreni er der et symptom med benævnelsen formålsløs adfærd. Det er i sandhed et at de mest ejendommelige symptomer jeg kender til. Patienten har formålsløs adfærd, hvis psykiateren ikke ved hvorfor adfærden finder sted hos patienten.

Det betyder ganske enkelt at hvis psykiateren ikke ved hvorfor adfærden finder sted hos patienten, så er patienten syg. Hver gang en psykiater står overfor en patient med en adfærd, som er ukendt for psykiateren, så er patienten syg. Psykiaterens manglende forståelse af patienten bliver ikke til - det kan jeg ikke forstå. Det bliver i stedet for til - patienten kan ikke forstås - patienten er derfor skizofren! En utilstrækkelighed hos psykiateren bliver til en sygdom hos patienten. Det fører til den ejendommelige situation, at psykiatere som har svært ved at forstå deres patienter, oftere finder skizofreni hos deres patienter, end psykiatere, som er gode til at forstå deres patienter. Da antallet at personer i Danmark med diagnosen Paranoid Skizofreni er stadigt stigende, vil jeg konkludere at psykiatere generelt bliver dårligere og dårligere til at forstå deres patienter.

Jeg ved det ikke!

For mange mennesker, er dette nok det sværeste at sige. Det kræver den erkendelse at man indrømmer overfor sig selv, at der er noget man ikke ved. Det sværeste for mange kan dog være at indrømme overfor andre at det er noget man ikke ved. Når man så er kommet over denne forhindring, så er vejen banet for nærmere undersøgelse af det ukendte. En nærmere undersøgelse af sagen kan ofte fører til den sidste og bedste tilstand, at komme i, når man har stået ansigt til ansigt med noget ukendt:



Nu ved jeg det!




Side 203

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Uddannelse

Forhindring af uddannelse

Det giver god mening, når en religiøs person eller gruppe prøver at forhindre sine med­mennesker i at opnå viden og ud­dannelse. Begge dele er nemlig en positiv faktor, hvis man skal indse, at gud ikke findes. Nogle steder prøver man at for­hindre børn i at få uddannelse, andre steder er det kvinder der forhindres i at få uddannelse. Der er også steder hvor begge grupper forhindres i at få uddannelse. Hvis det ikke er nok, så kan disse religiøse mennesker ligefrem finde på at angribe skoler og universiteter. Handlinger de fleste moderne mennesker nok ville kalde for terrorisme.

Danmark

I Danmark svinger det lidt frem og tilbage. Nogle politikere vil gerne have at danske skoleelever undervises i Kristendom men ikke andre religioner. Deres argument er at Danmark er et kristent land og derfor skal der undervises i kristendom. Andre politikere har den holdning at der skal undervises mere generelt i religion, så derfor skal eleverne ikke undervises i kristen­dom men derimod i religion. Det gør faktisk ikke den helt store forskel om der undervises i kristendom eller religion, for begge dele er oplysning. Oplysning (viden) og stigende intelligens er faktorer der reducerer antallet af mennesker, der tror på en gud. Så uanset om man underviser i kristen­dom eller religion, så vil det med tiden fører til at danskerne holder op med at tro på guder.

Omvendt effekt - kristendom

For nogle år siden var en præst ked af, at så mange af hans konfirmations­elever ikke troede på gud. Han havde nemlig lavet en spørgeskema­under­søgelse blandet hans elever, og det var ikke god læsning. Han besluttede sig for at gøre noget ved situationen. Han ville forbedre sin under­visning. Den skulle have en bedre kvalitet. Han forbedrede sin undervisning, under­viste sine elever og foretog nu igen en spørge­skema­undersøgelse for at se om den havde haft en effekt. Hans forbedrede undervisning havde faktisk haft en effekt. Antallet af elever, som ikke troede på gud efter hans nye og forbedrede undervisning var steget. Det var lige den omvendte effekt af det han havde håbet på. Men jeg er nu ikke overrasket, for der skete jo som forventet i forhold til modellen i denne bog. Den generelt stigende intel­ligens kom­bineret med viden fører til et fald i antallet af personer, som tror på gud. Oplysning havde ført til et fald i antallet af troende, også selv om oplysningen havde handlet om at få flere til at blive troende.

Omvendt effekt - psykiatri

Der er mange psykiatere, der klager over, at der ikke findes nok gode eksempler i pressen på mennesker, der har fået det bedre i psykiatrien. Den grund­læg­gende årsag er faktisk ikke svær at få øje på. Det er fordi der ikke er ret mange positive historier at fortælle om psykiatri. Hvis man ser på hvor mange mennesker der bliver 'behandlet' hvert år i psykiatrien, så er det faktisk slående hvor få positive historier der findes




Side 204

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







i pressen og medierne om mennesker, der har fået det bedre ved hjælp af psykiatri. Som absolut modstander af moderne psykiatri ville jeg faktisk også gerne have flere historier om psykiatri i pressen og medierne, men af nøjagtig den modsatte årsag. Der har været foretaget flere undersøgelser omkring folks holdning til psykiatri, når de hørte og læste historier om psykiatri. Det interessante er, at det faktisk ikke gør nogen forskel om man oplyser om positive eller negative forløb i psykiatrien. Begge typer af historier har samme effekt. Der sker et fald i befolkningens tro på at psykiatri virker, uanset om det er en positiv eller negativ historie. Psykiatri er noget skrammel, og det kan befolkningen faktisk godt se, når de læser om psykiatri. Igen er resultatet som forventet. Den generelt stigende intel­ligens suppleret med viden fører også på dette område til et fald i antallet af mennesker, der tror på dette vås.

Nægtelse af information

Det er ikke kun religiøse mennesker, som prøver at forhindre sine medmennesker i at blive oplyst. Jeg er bekendt med at patienter i psykiatrien er blevet nægtet at læse information om deres egen angivelige syg­dom og andre ting indenfor psykiatrien. Dette er nøjagtig den samme adfærd som andre vrang­universer gør brug af, fx religion, som forhindre deres troende i at læse litteratur, der kan gøre dem klogere. Psykiaterne er simpelt hen bange for at patienterne gennemskuer at det psykiaterne siger ikke er sandt. Det er desuden også påfaldende at der efterhånden ikke findes flere stativer med informationer på de psykiatriske afdelinger i Danmark. Patienterne forbydes at have bøger, med det argument at man kan slå en personale med en bog. Patienter nægtes adgang til inter­nettet med det argument at de bare køber hash og stoffer på underlødige hjemmesider og får det kastet ind på afdelingen. Man siger ganske vist ikke, at man vil forhindre patienterne i at få oplysning. Man bruger i stedet for pseudo-argumenter for at skjule den egentlige årsag.

Samlet

Som ateist vil jeg gerne af med vås. Både religion og psykiatri er vås - vrang­universer. Enhver oplysning er effektiv oplysning, for samlet set vil antallet af religiøse mennesker og psykiatri­tilhængere falde, når der oplyses om deres indhold. Det gør ikke den store forskel om du taler positivt eller negativ om vås, for i den sidste ende er det bare vås og ikke andet end vås. Det er derfor at oplysning er det bedste våben til at udrydde religion og psykiatri. Vi har ikke brug for hals­hugninger eller offentlige afbrændinger for at slippe af med religion og psykiatri. Vi har brug for flere bøger om religion og psykiatri. Vi har brug for at flere elever bliver bekendt med indholdet af religion og psykiatri, så skal de nok selv træffe det valg, de aser for at være det bedste.

Intelligens

I vesten sender både de religiøse og psykiaterne også deres børn i skole for at få uddannelse. Ironien er, at det vil medfører en stigning i deres intelligens - en intel­ligens de så vil bruge til at forkaste ind­holdet af religion og psykiatri.




Side 205

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Fortiden

Det er faktisk slående hvor lidt personaler i psykiatrien ved om deres eget fags historie. Det er lige så slående hvor lidt religiøse mennesker faktisk ved om deres egen religion. Men der er en naturlig forklaring på dette. For at kunne lave en sammen­ligning, så kræver det at man har to infor­mationer man kan sammenligne. Ved at undgå fortiden så undgår man også samtidig en sammen­ligning af fortidens og nutidens forestil­linger om verden. Det er næsten et krav at man er en smule dum for at blive religiøs eller ansat i psykiatrien. Der er tale om en bevidst undvigelse af virkeligheden, da den vil være en konflikt med det vrang­univers disse mennesker besidder. Som jeg har nævnt andetsteds, så er mennesker med en vrang­forestil­ling tilbøjelige til at undgå situationer, steder og udtalelser der er i konflikt med deres forestil­linger, da det putter deres vrang­forestil­linger under pres. Faktisk passer jeg godt ind i moderne under­søgelser. Det har vist sig at de mennesker, der ved mest om religion faktisk er ateister. Jeg er ateist og imod psykiatri. Jeg tager således afstand fra religion og psykiatri da begge dele er skadelige for den menneskelige overlevelse. Til trods for at jeg er modstander af begge dele, så har jeg læst biblen 2 gange inklusive de apokryfe skrifter og jeg har læst koranen. Jeg har læst bunkevis af bøger og afhandlinger om psykiatri. Det er derfor jeg tager så stor afstand fra begge dele - jeg er et oplyst menneske. Generelt har hverken de religiøse eller psykiaterne ret stor viden om deres eget fag, det er nemlig et krav for at være religiøs eller ansat i psykiatrien.

Gammelt undervisningsmateriale

Vores viden bliver konstant større og bedre. På mange måder er bibelen en form for undervisnings­materiale. Bibelen havde til formål at oplyse om hvordan vi skulle leve, hvordan verden blev skabt, hvorfor vi taler forskellige sprog og så videre og så videre. Forestil dig at dine børn netop er startet i en højere klasse. De kommer nu hjem med deres under­visnings­bøger. Forestil dig af dine børns bøger om det danske sprog var fra fra 1800-tallet. Mon ikke du ville finde det underligt at dine børn skulle undervises efter bøger i dansk, som er 200 år gamle? Eller forestil dig at dine børns bøger om matematik var fra 800-tallet. Mon ikke du ville undre dig over brugen af så gammelt materiale her i året 2021? Spørgsmålet burde måske i stedet for være: Hvorfor er der så mange, der ikke finder det underligt at man gerne vil undervise børn med materiale om vores verden og virkelighed, som er flere tusind år gammelt - Bibelen? Faktisk gør det ikke noget, at man i historie underviser i gammelt materiale. Det er jo netop fagets formål - at undervise i historie. Bibelen er en historisk bog og den hører til i historietimerne.

Selvnægtelse

Ikke nok med at religioner og psykiatri er imod at andre får information. De undlader også selv at lede efter information. De undlader at læse ting om fortiden og bøger som det gamle testamente og historiske bøger om psykiatri. For nogle år siden hørte jeg en tidligere præst udtale sig i radioen. Han sagde, at intet mennesker kan komme igennem præstesemiariet og stadig tro på gud. De ved faktisk godt på det ubevidste plan, at hvis de sætter sig ned og læser deres religiøse tekster og psykiatri­historie, så vil ingen være troende efter sådan en læsning.




Side 206

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Det uundgåelige mål

Hvis religioner og psykiatri ikke oplyser om deres eksistens, så vil de med tiden forsvinde af sig selv, fordi mennesker generelt ikke tror på indholdet. Følgen for religion og psykiatri er derfor at de er nødt til at oplyse om egen eksistens for ikke at forsvinde ud i glemslen. Det ironiske er dog, at når de oplyser om deres indhold, så falder antallet tilhængere også. Hvis de ikke laver oplysning, så forsvinder de og hvis de laver oplysning, så forsvinder de også. Målet ser ud til at være uundgåeligt, og jeg er fortrøstningsfuld. Det er blot et spørgsmål om tid, så vil både religion og psykiatri hører til fortiden. Der er kun eet mål for os allesammen - virkeligheden, og den er uundgåelig.

Nysgerrighed

Følgen af nysgerrighed

Både religion og psykiatri er forestil­lings­universer, der ikke tåler nærmere undersøgelse, da en nærmere undersøgelse netop vil vise, at der er tale om forestil­linger, der ikke svarer overens med virkeligheden. Der ligger derfor en dobbelt­hed i kristendom og psykiatri. Fordi kristen­dom og psykiatri netop ikke tåler nærmere undersøgelse så vil de ikke være tiltrækkende for nysgerrige mennesker som grundlag for deres tro på hvad der er virkeligheden. De nysgerrige vil måske nok i starten være interesseret i kristendom og psykiatri, men deres nysgerrighed vil hurtigt afsløre begge dele som vrang­universer, og de vil derfor afholde sig fra at tro på kristendom og psykiatri. Omvendt så vil kristendom og psykiatri derfor kun være tiltrækkende for personer der har brug for en forestilling om verden, og som ikke er nysgerrige. Det eneste der kan opretholde en persons tro på kristendom og psykiatri er et fravær af nysgerrighed, da nysgerrighed netop er den afslørende egenskab der afslører kristendom og psykiatri som vrang­universer. Et fravær af nysgerrighed er derfor et grundlæggende krav hvis man skal tro på kristendom eller psykiatri. Det gode er dog at der generelt bliver flere og flere nysgerrige i verden, og kristendom og psykiatri derfor har udsigter til med tiden helt at forsvinde. Det ironiske ligger nok i at nogle af dem som tror på kristendom og psykiatri også lærer deres børn at de skal være nysgerrige, og dette fører ironisk nok til at de opdrager deres egne børn til at tage afstand fra de vrang­universer de selv tror på. Vi lærer vores børn at de gerne må være nysgerrige og stille spørgsmål. En adfærd, der med tiden gør det af med religion og psykiatri. Hverken religion eller psykiatri kan tåle kritiske spørgsmål.

Næsvis

Personer der betegnes som næsvise er ofte personer, som har opdaget en fejl i en udtalelse eller forestil­ling hos en anden person og som gør vedkommende opmærksom på denne fejl. Personen, som kom med den fejlbehæftede udtalelse frygter desil­lusioneringen - at skulle ind­røm­me over for sig selv at have sagt noget forkert. I stedet for at indrømme at have sagt noget forkert, vendes situationen på hovedet og den såkaldte næsvise person får at vide at han er næsvis. Ordet har til formål at overbevise den såkaldte næsvise om at det er HAM, der har gjort en fejl og ikke personen som udtalte fejlen. I sandhed en flugt fra virkeligheden. Virkeligheden




Side 207

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







tilside­sættes som regel med magt, da den såkaldte næsvise er et barn og personen som siger noget forkert er en voksen. Den voksne gør brug af sin magt som voksen og slipper for at erkende virkeligheden.

Spørge-Jørgen

Det findes nok ikke noget mere irriterende for et nysgerrigt menneske som mig end historien om spørge-Jørgen. Spørge-Jørgen var en dreng, som hele tiden stillede spørgsmål ved ting omkring sig. Til sidst blev hans forældre så trætte af ham, at han fik en endefuld og blev smidt i seng, så kunne han ligge der og tænke over konsekvenserne af alle hans spørgsmål. Faktisk blev jeg så sur, at jeg valgte at omskrive historien som historien om spørge-Hans.

Spørge-Hans

Der var engang en lille dreng, der hed Hans. Hans var en meget nysgerrig dreng. Men ikke nok med at han var en meget nysgerrig dreng, han var også meget heldig. Hans havde nemlig en mor og en far. Hans's mor og far var uddannede og vidste meget om en helt masse. Derfor skete der det, at hver gang Hans spurgte sin far og sin moder om noget, så havde de altid en svar til ham. Og selv om han spurgte dem om en helt masse, så blev de ikke sure på ham, men svarede blot på alle hans spørgsmål. Det gjorde, at Hans voksede op og blev meget klog. Hans store viden brugte han til at hjælpe andre og skabe sig et godt liv. Mange andre undrede sig over Hans og hans store viden, og de kom nu op spurgte ham om hvordan han bar sig ad med at lave så mange kloge ting. Hans blev aldrig sur over deres spørgsmål, men svarede på dem og lærte dem alt det de gerne ville vide. Derfor blev alle Hans's venner også lige så kloge som Hans. Men hvordan kan det dog være at de allesammen kunne blive så kloge og veluddannede?

Jo! De forstod, at uden spørgsmål ingen svar. Hvis der er noget du gerne vil vide, så må du spørge dine forældre. Det er altid i orden at spørge. Men det er ikke nok blot at spørge, du er også selv nødt til at svare dine børn, når du selv bliver voksen og får et spørgsmål af dine børn.

Personlig selvisolation

Psykiatrien

En patient med forestil­linger, som ikke stemmer overens med personalets forestil­linger eller de andre patienters forestil­linger, kan finde på at isolere sig på sin sengestue. På den måde kan personen opretholde sin forestil­ling om verden uden at komme i konflikt med personer med andre forestil­linger om verden. Grund­holdningen i psykiatrien er, at dette er et udtryk for at personen er syg, for isolation er ifølge psykiaterne et symptom på psykisk sygdom. Der skal være et psykiatrisk argument for at spærre en person inde og mishandle vedkommende med giftige kemiske stoffer og denne slags såkaldte symptomer er et af argumenterne. Det er dog et vigtigt forhold, som er ret vigtigt, men som psykiatere nægter at indrømme og det er at hele psykiatrien er et vrang­univers. Et sæt af forestil­linger, som ikke stemmer overens med virkeligheden og som understøttes med vold og magt. En klog person indlagt i psykiatrien vil hurtigt op-dage at personalerne og psykiaterne lever i




Side 208

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







et vrang­univers. De prøver nu at tvinge patienten til at tro på dette vrang­univers. Det eneste en sådan patient kan gøre i forsøget på at overleve er, at isolere sig på sin sengestue væk fra psykiatere og personaler. Patienten er ikke syg, som det ellers beskrives af personalet. Patienten er i en forsvars­situation. Patienten er spærret inde på afdelingen og kan ikke forlade afdelingen og dens personaler. I stedet for vælger personen at isolere sig på sit værelse/sengestue, for at opretholde sit ret­univers. Denne patient er IKKE syg, men forsøger at opretholde sin forestil­ling om verden i en situation hvor personen er omgivet af mennesker der prøver at over­bevise patienten om at hans ret­univers faktisk slet ikke er noget ret­univers, men at det er psykiatriens vrang­univers, som er det sande ret­univers. I denne situation er det ikke virkeligheden der ender med at vinde, men den af parterne som kan sætte mest magt og vold bag sine forestil­linger om verden - psykiatrien. Mange patienter har endt sine dage som en grøntsag, for at psykiatrien kan opretholde sit vrang­univers.

Samfundet

Når en person vælger at isolere sig, for eksempel hjemme hos sig selv, så er det fordi der er en uoverensstemmelse mellem de forestil­linger som findes i den omgivende kultur og individet som vælger at isolere sig. Lad mig komme med to eksempler.

Eksempel 1) En person vælger at isolere sig, fordi personen er religiøs og føler at samfundet har mistet sin religiøsitet. Personen vælger derfor at isolere sig for at opretholde sin religiøsitet alene, uden at blive forstyrret af de ikke-religiøse i samfundet. Der er tale om en person, som ønsker at opretholde sit vrang­univers, og derfor flygter fra det omgivende samfund, som i personens øjne har mistet sin religiøsitet. Person, som har et vrang­univers isolerer sig fra et samfund, som ikke har dette vrang­univers, med det formål at opretholde sit vrang­univers (Gælder dog ikke personer med Jerusalem-syndrom).

Eksempel 2) En person bor i et stærkt religiøst samfund. Personen er træt af dette samfunds vrang­univers og vælger at isolere sig, for at slippe for konstant at skulle forholde sig til sine med­menneskers vrang­forestil­linger. Personen er i en forsvars­situation, hvor personen forsøger at opretholde sit ret­univers i nogle omgivelser hvor alle andre har et vrang­univers.

Som du nok kan se, så er der ikke nogen entydig årsag til at isolere sig. Isolation kan både være for at opretholde et vrang­univers eller et ret­univers. Det er derfor bekym­rende at psykiatere ikke er i stand til at se at isolation faktisk er en smart handling i visse situationer. Psykiatere er nødt til at se bort fra muligheden i eksempel 2, for at være i stand til at opretholde illusionen om at patienter, som isolerer sig på sit værelse er syge, og derfor skal behandles med tvang. Psykiatriens vrang­univers ville krakelere hvis denne mulighed eksisterede.




Side 209

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Sekter

I ovenstående tekster handlede det om et individ i forhold til en gruppe. Det kan også være lidt mere kompliceret.

Eksempel 1) Forestil dig et samfund. I dette samfund bor en gruppe af mennesker, som lever i et vrang­univers. Da deres univers ikke svarer overens med det univers som er grundlaget for resten af samfundet, så vælger de at isolere sig som en gruppe - en sekt. I denne sekst er en person, som ikke ønsker at være en del af sekten. Problemet er dog at personen ikke kan flygte, for sekten bor på en ejendom, hvor der er et højt hegn omkring hele området (ligesom moderne psykiatriske afdelinger). Der er derfor ikke så meget andet personen kan gøre end at blive på sit værelse og så holde sig væk fra de andre medlemmer af sekten (psykiatrien). Personen gør dette for at opretholde sit ret­univers i et miljø, hvor alle andre lider af vrang­forestil­linger. I denne situation vælger personen ikke at isolere sig fra samfundet, men at isolere sig fra et sam­fund inde i samfundet - en sekt.

Eksempel 2) Forestil dig et samfund, som lever i et vrang­univers. En gruppe af individerne kan dog ikke lide dette vrang­univers, så de vælger at leve for sig selv, for at opretholde deres ret­univers. De køber en stor ejendom hvor de sætter hegn op omkring hele området for at leve i fred. De har dog en person i deres fællesskab som ikke tror på dette ret­univers, men som tror på det vrang­univers der danner grundlag for det omgivende samfund. Personerne i denne gruppe vil ikke tillade at personen, som tror på samfundets vrang­univers, forlader gruppen. Det eneste denne person kan gøre for at opretholde sit vrang­univers er at isolere sig. Det kunne være i vedkommendes egen bolig, for eksempel et værelse eller hus. Dette eksempel er det modsatte af indholdet i eksempel 1. Jeg ved ikke lige om den slags eksisterer, men det eksisterer dog i det mindste som et tænkt eksempel.

Udstødelse

Både religion og psykiatri gør brug af en form for udstødelse.

Religion

I religionen har udstødelsen i mange år været helt konkret i den forstand at vi i mange århundrede har været afhængig af et fællesskab. Derfor var udstødelsen fra et sådan fællesskab en voldsom handling, da den nogle steder kunne medføre døden ganske enkelt fordi det ikke var muligt at overleve alene i naturen udenfor gruppen (byen). Denne metode er dog på kraftig tilbagegang de fleste steder i verden.




Side 210

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







143-Udstødelse-ud-01-mid

Dels er der snart ikke længere nogen natur tilbage - der er byer overalt og dels så er det nu muligt at klare sig selv. Man er ikke længere afhængig af fællesskab for at overleve. Man kan blot flytte et andet sted hen og leve videre. Det er ikke længere et spørgsmål om samfund eller natur. Nu er der samfund alle steder. Naturen er nærmest væk i denne henseende. Udstødelsen er et magtmiddel, der sikre at det enkelte individ indordner sig under de fælles forestil­linger om verden.

Psykiatri

Psykiatrien gør også brug af udstødelse fra fællesskabet. Den udviser dog ikke det enkelte individ til naturen udenfor byen, for naturen er jo nærmest ikke længere eksisterende. Da der er samfund over alt i verden, så kan man ikke længere smide en person ud af et samfund som helhed. Man er derfor nødt til at gøre noget andet. Man spærrer dem inde på psykiatriske afdelinger.

144-Udstødelse-ind-01-mid




Side 211

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Udstødelse fra samfundet (fællesskabet) kunne nu næsten kaldes for indstødelse for man støder dem ind på lukkede afdelinger - adskilt fra det øvrige samfund. Denne form for udstødelse udføres med tvang. Personen kan godt få lov at komme ud igen, hvis personen anerkender de forestil­linger der er i det samfund (kultur) personen lever i. Personen skal anerkende disse forestil­linger uanset om det er vrang­forestil­linger eller ret­forestil­linger.






Side 212

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Anden del

Supplerende tekster




Side 213

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







000A-Udvikling-samlet-forløb-01-mid




Side 214

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Kritik af ateisten...

Du kan ikke tale nedsættende om min gud - jeg har nemlig ikke nogen gud...

Du kan ikke brænde mine kirker ned - jeg har ikke nogen kirker...

Hvis du truer mig med at komme i helvede - jeg har ikke noget helvede...

Jeg skal ikke frygte min gud - tja! jeg har jo altså stadig ikke nogen gud...


De første ateister

I gamle dage havde den almindelige befolkning ikke adgang til uddannelse. Den eneste information en person fik, var den uddannelse som en far kunne give sin søn. Alle folk var fattige og led nød, men ikke præsterne. Præsterne var et velstillet folk. De fik mad hver dag, de havde en fast stilling, som de kunne have lige til deres død, og sidst men ikke mindst - de blev uddannet. Mange fattige havde derfor et stort ønske om at gøre hvad de kunne for at få deres barn i lære som præst, for så vidste de, at barnet havde en sikker fremtid. I gamle dage var præster stort set de eneste mennesker som fik en høj uddannelse, med mindre man altså var adelig og havde både penge og lyst. De fleste adelige havde ganske vist penge, men det var underligt nok kun de færreste som havde lyst til uddannelse. Mange adelige satte ligefrem en ære i at være uvidende. Derfor var præsterne i mange år stort set de eneste med en høj uddannelse. Derfor gik mange af de veluddannede præster i gamle dage hen og blev til de første rigtige ateister, for kun disse præster var i en stilling, hvor de havde adgang til masser af information og uddannelse, og kun disse præster var i stand til at se ud over religionen og se hvad der virkelig gemte sig ude på den anden side af religionen - nemlig ateismen.

Konklusion: Vejen til ateisme er uddan­nelse og oplysning

The concorde fallacy

Indledning

Nogle mennesker opdager at de har lavet en fejl hele deres liv, men da de ikke vil tabe ansigt overfor deres medmennesker ved at skifte mening, så lader de som om at de stadig har den samme mening og forestilling om verden, selv om det ikke længere er sandt. Med andre ord - denne slags mennesker bliver ved med at gøre en fejl, selv om de har opdaget fejlen - alene fordi de ikke vil tabe anerkendelse. Det er The Concorde Fallacy.

Den ugudelige præst

Det hænder at nogle mennesker som er vokset op med en bestemt tro på verden, som de har fået af deres forældre pludselig vågner op en dag og erkender, at alt hvad de har troet på hele deres liv er forkert. Nogle vil sige om en sådan person at hele hans liv




Side 215

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







bare har været een stor løgn. En sådan person har dog et problem. Hvad skal han egentlig gøre ved det. Hele hans liv er jo bygget op omkring denne opfattelse af verden. Det kunne være en mand, der er vokset op i den kristne tro fordi det nu engang var denne tro han fik af sine forældre. Det kunne endda være at denne mand var præst. Forestil dig således en præst der vågner op en dag og erkender at der ikke findes nogen gud. Det hele var bare en stor løgn - et falsum. Spørgsmålet er så hvad en sådan mand kan gøre ved sin situation? Han kunne jo godt opsige sin stilling som præst, da han ikke længere er troende. Han kunne også fortælle det til sin familie, men hvad vil familien sige? Hvis en sådan person tog sig selv på ordet og erkendte sin forsvundne tro, hvad ville der så ikke ske i hand liv? Han ville miste sit arbejde som præst.

Han ville miste den anerkendelse han har haft hele sit liv netop i kraft af at han var præst. Hvad skal han gøre med sin familie? Vil han være nødt til at forlade sin familie, fordi hele hans familie, hans kone og børn er kristne. For en sådan person vil tabet ved at erkende overfor andre at han ikke længere er troende være enormt. Nej! .. det vil ikke være enormt ... det vil være totalt... Han har ikke anden udvej end at lade som om han stadig tror på gud, og så lade dagligdagen går videre som om ingenting var sket. Fra at have levet hele sit liv i en illusion om en gud, lever han nu hele sit liv som en løgn. Hans liv er pludselig blevet et dobbeltliv.

Hans egentlig tro på at gud eksisterer lever han nu med i skjul mens han udadtil lader som om han stadig tror på gud. Med andre ord. Han holder fast i en forestilling om verden overfor omverden, selv om han godt selv ved at det ikke længere er hans verden. Dette gør han alene på grund af det tab der vil være forbundet med at erkende overfor andre at han ikke længere tror på gud. Man kunne godt sige at virkeligheden er under pres. Til trods for at han fundet virkeligheden, så tør han ikke sige dette til andre mennesker i hans omgivelser. Han ønsker ikke at tabe ansigt, anerkendelse og ikke mindst hans familie, ved at sige at han ikke længere tror på gud. Kort fortalt - her er en mand der ikke vil give afkald på de goder der følger med det at være præst og have en familie der anerkender ham som betydningsfuld i kraft af hans præsteskab, selv om det hele er bygget på en løgn om at der skulle eksistere en gud.

Arternes oprindelse

Charles Darwin var gift med sin kone i den kristne tro. Han var opdraget i den kristne tro. Han gik i kirke hver søndag med sin kone og sine børn. Han havde dog nogle indre konflikter. Han havde nemlig opdaget at der var en sammenhæng mellem de forskellige arter og racer som lod sig forklare uden at der behøvede at være en gud med i forklaringen. Han talte med sin kone om dette. Hans kone blev meget forskrækket over hans tanker og fortalte Darwin at hvis han fortalte disse tanker til andre, så ville hun aldrig mere tale med ham, for hun var jo kristen og troede fast og bestemt på sin gud, og hvad skulle hun dog med en mand, der ikke også troede på gud. Fornuften vandt dog hos Darwin.

Han valgte at tro på hans overbevisning om arternes oprindelse og udgave sine tanker om dette i en bog med netop titlen Arternes oprindelse. Det var virkelig en bog der vakte røre i verden og ikke mindst i hans egen familie. Efter udgivelsen af denne bog, var der ikke længere nogen relation mellem Darwin og hans kone, selv om de dog stadig levede sammen. Darwin gik efter denne dag også stadig med til kirken, men i stedet for at gå ind i kirken og bede sammen med de andre, så ventede han udenfor på en bænk indtil hans familie var færdig med at bede,




Side 216

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







og så gik de sammen hjem igen. Her er i sandhed en mand, der lever efter sin tro og ikke er bange for det tab der følger ved at give slip på en gud, der ikke eksistere. Han har uden tvivl meget ked at af miste sin kone, som han holdt meget af, men virkelighedens tiltrækningskraft var større. Han gav derfor afkald på sin kones kærlighed til fordel for hans egen kærlighed til virkeligheden.

Opsummering

Religion er på kraftig tilbagegang i verden. Det underlige er dog at når man læser i statistikkerne, så ser det ganske vist ud til at der er en lille stigning i antallet af ateister. Spørgsmålet er så hvorfor jeg mon påstår at der er en kraftig tilbagegang i religionen i verden. Når man spørger en person om vedkommende er religiøs - det kunne være kristen - så spørger man ikke ret tit nærmere ind til personens religion. Det bliver således blot et ja eller nej. Virkeligheden er dog den at flere og flere at de såkaldte religiøse ikke er egentlig religiøse men mere en slags pseudo-religiøse. Det som nogle også kalder for de kultur-religiøse, for eksempel de kultur-kristne. De anser sig selv som kristne fordi de har et kristent ophav i form af forældre der var kristne, men de tror egentlig ikke selv på en gud. Min personlige overraskelse var dog størst da jeg for nogle år siden hørte et radioprogram, der handlede om jøder der ikke troede på gud. De anså sig selv som jøder men havde nu ikke nogen tanker om at der skulle eksistere en gud. Det viser blot at spørgsmålet om hvorvidt en person er religiøs skal stilles på en anden måde end blot med et ja-nej-spørgsmål. En meget stor andel af menneskerne i vores moderne tid tror ikke på gud. Problemet er dog at ateisme er et meget negativt ladet ord, og det medføre mere skam end anerkendelse i øjeblikket. Derfor er folk tilbøjelige til at beskrive sig selv som religiøse fremfor ateister. man kan godt sige at det er en slags ateister der nasser lidt på den anerkendelse der ligger i at sige at man er religiøs.

Tro

Troens argumenter

Hvis man er troende er argumenternes gyldighed ikke relevante, da der ikke er nogen argumenter. Det er også derfor man ikke kan overbevise en troende om at hans gud ikke eksisterer. Han er ganske enkelt ikke modtagelig for argumenter, da han lever i en verden, hvor argumenter ikke er nødvendige. Det giver ikke mening for en troende om argumenter er sande eller ej, for de eksisterer slet ikke for den troende. - tro er argumentløs.

Gud kan ikke forstås

Hvis man som ikke-troende taler med en troende og beder den troende om at komme med argumenter for guds eksistens og handlinger, så får man det underlige svar, at: ”... gud kan ikke forstås”. Dette pudsige svar går således hen og bliver de troendes argument for IKKE at lede efter argumenter for gud, hans eksistens og handlinger. Hele eksistensgrundlaget for gud, går således hen og bliver, at gud er argumentløs, hvilken han vel også er. Der findes ingen argumenter for at der skulle eksistere en gud. - gud er fri fantasi.




Side 217

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Guds placering i menneskets udvikling

Det findes kun eet enkelt tidspunkt i udviklingen af de menneskelige forestil­linger, hvor der er plads til en gud, og det er i punkt F. Her kan gud leve i fred og ro. Helt uden argumenter. Helt uden virke­lighed, Gud er argumentløs og den absolutte sandhed i dette punkt, og der er ingen tvivl. Her er den troendes verden absolut sandhed og intet andet end sandheden.

Den troendes univers

Den troende lever i et vrang­univers. For at være i stand til at opretholde dette vrang­univers, er de troende hele tiden nødt til at ændre deres forklaringer (argumenter) for deres forestillinger. Efterhånden som mennesker hele tiden bliver mere og mere intelligente og vores viden stiger, så er de troende nødt til igen og igen at ændre deres forklaringer, så de kan overleve i en verden som er mere og mere rigtig og virkelig. Dette er også årsagen til at de troende hele tiden er nødt til at smide fortidens argumenter og forklaringer på møddingen, ganske enkelt fordi de ikke længere er tidssvarende. Da der sker en ændring i for­klaringerne, så er det jo pinligt at forkaste egne tidligere tider forestil­linger til fordel for nogle nye. Det eneste den troende derfor kan gøre er at tage afstand til fortidens forklaringer og argumenter. Tidligere forestil­linger forkastes som over­tro og samtidens forestil­linger udråbes som grundlaget for troen. Disse forhold gør sig gældende for vrang­universer uanset hvornår de er dannet. Dette er således også gældende for psykiatriens vrang­univers. Tidligere tiders tro på det hvide snit som vidunder­behandling, forkastes som overtro, og den nye såkaldte behandling med kemiske stoffer, er den nye tro. Tro handler således ikke om du er religiøs, men om du tror på argumentløse forestillinger. Derfor er både religion og psykiatri to forskellige trosretninger.

Forestillinger beskyttet af fysiske genstande

For mange tusind år siden var vores hjerne ikke i stand til at tænke andet end konkrete tanker. De abstrakte tanker er således en nyskabelse i vores tænkning. I gamle dage var alting fysisk og konkret for os. En bøffel var konkret og fysisk for os, men en cirkel som en abstrakt størrelse i sig selv, som begreb uden fysisk at være til stede, gav ingen mening for fortidsmennesket. Den abstrakte tænkning er en slags over­bygning til den allerede eksisterende konkrete tækning. Det moderne menneske har ganske vist udviklet abstrakt tænkning, men det er stadig en nyskabelse set i forhold til den konkrete tænkning som er flere hundrede tusind år foran vores abstrakte tænkning. Børn bliver da også født med evnen til konkret tænkning, mens den abstrakte tænkning først udvikler sig i løbet af barndommen. Vores hjerne har således utroligt let ved at tænke konkret. Vi kan også godt tænke abstrakt, men det kræver meget mere arbejde. Dette fører også til at vi er tilbøjelige til at være utroligt tiltrukket af noget konkret i forhold til noget abstrakt. Hjernens tendens til at fokusere på noget konkret kan udnyttes som kamuflage, hvis man har en abstrakt vrang­forestilling, som man ønsker at forsvare. Man kan simpelt hen - helt konkret - pakke sin vrang­fore­stilling ind i fysiske genstande. Det er sandt at kirken eksisterer og så må gud da også eksisterer. Gud, den abstrakte størrelse, er pakket ind i en fysisk ting - kirken. Hvis




Side 218

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







biblen eksisterer som fysisk genstand, så må gud da også eksisterer. Hvis præster eksisterer, så må gud da også eksisterer. Hvis salmesang eksisterer, så må gud da vel også eksisterer, for det er jo for gud vi synger. Hvis alle disse fysiske ting eksisterer til ære for gud, så må gud da også være sand. Forholdet er nøjagtig det samme for psykiatri. Psykiatriske afdelinger er fysiske og sande, så må det da også være sandt at der findes psykiske sygdomme. Hvis fysiske psykiatere findes, så må psykiske sygdomme da også eksistere, for man har vel ikke psykiatere, hvis der ikke findes psykisk sygdom? Hvis der findes et diagnosesystem, så er psykiske sygdomme vel også sande. Man har taget noget 'ingenting' og pakket det ind i fysiske ting, for at få det til at fremstå som som sandt.

Jeg kan opfinde DUDU-guden, og jeg kan opfinde de almægtige historier om DUDU-guden og skriver dem ned i store bøger. Jeg kan opføre bygninger til tilbedelse af DUDU. Blot ved at følge denne model vil jeg være i stand til at få tilhængere til en gud, som ikke findes, og som jeg selv fandt på. Alt hvad jeg fandt på var fysisk, og da vores hjerne er meget modtagelig for fysiske ting, så er der også stor chance for at den vil tage tankespringet og tro på DUDU-guden. Protestantismen gik ud på at fjerne fysiske genstande fra den katolske tro. Man fjernede således krucifikset og andre genstande. Hvad protestanterne nok ikke lige tænke på, var at det er første skridt til at afvikle en religion. Hvis man fjerner alle fysiske ting, der understøtter en tro på en gud, så er der til sidst kun gud tilbage og han er ingenting - og så er religionen væk... vupti! ...

Vi er allesammen lidt magiske

I psykiatrien har man den holdning, at hvis du benytter dig af magisk tænkning, så bør du have diagnosen paranoid skizofreni. Problemet er bare, at alle mennesker benytter sig af magi. Du kender sikkert situationen. En person kommer ud for noget voldsomt og uventet. Det kan være at en mand har parkeret sin bil ved en forretning, og idet han kommer ud fra forretningen ser han en lastbil kører ind i hans bil, så den bliver mast flad og totalskadet. I den situation kan personen finde på at råbe: Nej! det er ikke sandt!... Egenlig er det jo noget underligt noget at råbe, for han har jo netop set det med egne øjne, så selvfølgelig er det sandt (virkeligheden). Grunden til at han siger det, er fordi han forsøger at gøre brug af magi. Han prøver at få situationen til at forsvinde, ved blot at sige at den skal forsvinde, men det nytter ikke noget for magi virker ikke. Selv om magi ikke virker, så er den en rest af vores urgamle tænkning, der endnu ikke helt har fortaget sig. Det er forskelligt hvor meget forskellige men­nesker gør brug af magi. Det varierer fra person til person. Nogle bruger det aldrig. Andre bestiller ikke andet end at komme med magiske udtalelser. Hvis det stod til psykiaterne skulle vi allesammen have diagnosen paranoid skizofreni. Næste gang du siger: Nej! det er ikke sandt, så vil jeg foreslå, at du forestiller dig selv følgende: Du ligger spændt fast til en seng på en lukket psykiatrisk afdeling med en nål i armen ... og skriger ...




Side 219

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Donald Trump

Hvis jeg skal kikke tilbage på de seneste fire år som ateist og vurdere, hvad der er sket, som har bragt os tættere på ateisme og længere væk fra religion, så må det være den amerikanske præsident, Donald Trump. Det kan for nogle måske godt lyde underligt, for han ser ud som om at han er meget religiøs. Grunden til at han dog er den største enkeltfaktor i de seneste år, som har trukket verden væk fra religion og tættere på ateisme er, at alle hans udtalelser har fået mange mennesker i hele verden, til at tænke over hvad man egentlig kan bruge som argument eller grundlag for en udtalelse eller forestilling.

Når han konstant presser andre menneskers opfattelse af hvad det vil sige at have argumenterne i orden for en udtalelse, så presser han samtidig mennesker til at blive bedre til at selv at have grundlaget i orden for en udtalelse eller forestilling. Hvis hele verden derved bliver bedre til at sætte spørgsmål ved argumenterne eller grundlaget for en forestilling, så sætter han også selveste gud under pres. Gud er en argumentløs størrelse, og ved at presse alle mennesker i hele verden til at blive bedre til at kræve argumenter for sine udtalelser og fore­stil­linger, så tvinger han automatisk resten af verden til at kræve flere og flere argumenter, ikke kun for Donald Trumps udtalelser og forestillinger, men for deres egne forestil­linger. Da gud er argumentløs, så vil flere og flere derved også sætte spørgsmål ved guds eksistens.

Donald Trumps evne til at tvinge alle andre mennesker til at blive mere kritiske overfor dårlige argumenter, er derved med til at afvikle gud, for der findes ikke argumenter for guds eksistens. Alle verdens mennesker er således blevet mere kritiske overfor argumentløse udtalelser og forestil­linger og gud er netop en forestilling som er helt uden argumenter. Efter fire år med Donald Trump, kan jeg derfor med glæde - som ateist - erklære, at verdens mennesker er blevet mindre religiøse og mere ateistiske - alt sammen på grund af en tilsyneladende meget religiøs præsident. Det er således ikke ateisterne, der afvikler gud, men de troende selv.

Forbrydelse og straf

Forestil dig følgende: En mand bliver slået ihjel af en troende, der vil forsvare sin gud. Forstil dig så en anden situation: En mand bliver slået ihjel af en anden mand, der tror at han bliver forfulgt af den første mand som angiveligt er fra FBI. Spørgsmålet er hvilken traf de to personer bør få? Virke­ligheden er den, at den første (den troende) nok får en fængselsdom og kommer i et almindelig fængsel. Den anden person, som følte sig forfulgt af FBI, får nok en dom til behandling på en psykiatrisk afdeling. Måske synes du det er ok, men det er faktisk en anelse ejendommeligt. Der findes ikke guder. Guder er vrang­forestil­linger. Hvis man skal dømmes til behandling på psykiatrisk afdeling fordi man har handler ud fra en vrang­forestil­ling, så bør den troende da også få en dom til behandling, men det gør han ikke. At tro på guder, er nemlig en statsanerkendt vrang­forestil­ling, og straffes derfor ikke som en vrang­forestil­ling. Omvendt er en overbevisning om at blive forfulgt af FBI faktisk slet ikke nogen vrang­forestil­ling. Det er fordi, at det rent faktisk godt kunne være sandt, at han blev forfulgt af FBI. Det handler således ikke om hvor vidt det er sandt eller ej, men om det er




Side 220

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







sandsynligt eller ej. Faktisk burde den troende få et ophold på en psykiatrisk afdeling, mens personen som følte sig forfulgt af FBI fik en dom til afsoning i almindeligt fængsel. Dette eksempel for­tæl­ler vel blot noget om hvor langt vi som kultur er nået i vores forståelse af virke­ligheden - ikke særlig langt...

Gud som hen

Der er i sandhed mange ting, at undre sig over ved religion. En ting jeg ofte har undret mig over er guds køn (mand eller kvinde), eller skulle jeg måske mere præcist sige, de religiøses opfattelse af guds køn. Selve sprogbrugen i Danmark antyder, at der er tale om en mand, da gud omtales som faderen. Men hvis det er korrekt, at gud ikke har noget køn, så er det forkert at omtale gud som faderen. Problemet er en lille smule mindre udtalt i Sverige, hvor man har indført hen, som en fælles­betegnelse for både hankøn og hunkøn. I situationer hvor man ikke kender kønnet på en person, bliver personen omtalt som hen. Det sker ofte i situationer hvor politiet for eksempel efterlyser en gerningsperson til en kriminel handling. Hvis politiet ikke kender gerningspersonens køn, så oplyses personen som hen, altså som enten hankøn eller hunkøn. Det underlige er, at denne sprog­brug ikke har fundet indpas i kristendommen, hvor mange jo netop angiver, at gud ikke har noget køn. Gud har (ifølge de moderne kristne) ikke noget køn - Gud er hen.

Undgåelsesadfærd

Det kan være et problem for en person med en vrang­forestil­ling, hvis der i omgivelserne er ting eller viden, som viser, at personens forestil­ling er en vrang­forestil­ling. En af de måder hvorpå man kan opretholde en vrang­forestil­ling er derfor at undgå de infor­ma­tioner, steder eller situationer, som vil minde personen om at personens fore­stil­ling er en vrang­forestil­ling. En person med en vrang­forestil­ling kan derfor begynde at foretage undgåelses­handlinger. Det kan være at personen undgår visse programmer i TV. Undlader at læse visse bøger og hjemmesider. Det kan være at personen undgår visse mennesker med forestil­linger som er i konflikt med deres egne vrang­forestil­linger.

Eksempel fra psykiatrien En patient står en dag og læser på en tavle, som er sat op i afdelingen af brandmyndighederne. På tavlen står, at der ikke må være sprit i områder med afgang for patienter. Patienten gør personalet opmærksom på at instruksen ikke bliver fulgt på afdelingen, da der hænger sprit i spisestuen. Personalet gør dog ikke noget ved sagen. Patienten skriver efterfølgende et brev til ledelsen for hospitalet. Nogle uger senere bliver håndspritten fjernet. Samme dag som spritten blev fjernet kommer en personale ind i spisestuen med en ny flaske håndsprit. Patienten gjorde personalen opmærksom på, at der ikke måtte være håndsprit i spisestuen og at det i øvrigt stod på tavlen bag ved personalen. Personalen sagde, at der gerne måtte være sprit i spisestuen. Patienten foreslog personalen at vende sig om, og læse instruksen på væggen, hvortil personalen næsten råbte: ”NEJ! JEG VIL IKKE LÆSE DEN!..”


Side 221

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Lotteri

Måske er du en af dem, der spiller lotto. Hvis du er, så er du også en af dem, der har kikket på udtrækningslisterne for at se om du har vundet. Uanset om du så har vundet eller ej, så er du sikkert også en af dem, der har kikket på hvor mange der har vundet, og om hovedgevinsten er blevet udtrukket. Måske har du ikke lige lagt mærke til det, men har du nogen sinde tænkt over at de fleste af denne slags udtrækningslister faktisk ikke fortæller dig hele virke­ligheden? Listerne fortæller som regel kun hvem der har vundet. Det står stort set aldrig hvor mange der IKKE vandt i lotto-udtrækningen. Faktisk er lotto en virkelig dårlig idé, for der er stort set ingen, der vinder i lotto. Den statistiske chance for at vinde er nærmest nul. Der er to grunde til at man ikke skriver hvor mange der IKKE vandt.

Den første er, at dem, som laver lottoudtrækningen ikke er interesseret i at det går op for dig som spiller hvor latterlig svært det er at vinde, for så er du jo ikke motiveret til at spille lotto. Den anden er faktisk spillerne selv. De fleste spillere er faktisk ikke interesseret i at vide hvor lille deres chance er for at vinde, for det ville bryde deres illusion om chancen for at vinde hoved­gevinsten. Det er i sandhed en underlig situation. Hverken dem som laver lotto-udtrækningen eller lotto-spillerne er interesseret i at kende virkeligheden. Det er i sandhed underligt. Hvis det stod til mig, som netop er interesseret i at kende virkeligheden, så burde det faktisk være et krav til alle spil, at man oplyste alle infor­mationer om udtrækningen, således at det ikke kun var vinderne der blev opgivet, men også taberne. Der er nu trods alt altid flest tabere.

Tryllekunst

Jeg har altid undret mig over tryllekunster. En mand stiller sig op på en scene, han udfører en tryllekunst, hvorefter publikum klapper. Det kan godt være du ikke synes det er underligt, men jeg synes i hvert fald det er underligt. En mand stiller sig op på en scene, han udfører en handling hvor han snyder publikum, til at tro noget forkert, hvorefter hele publikum klapper og jubler fordi han var i stand til at tage røven på dem - se DET er underligt. En mand stiller sig op på en scene, han udfører en handling hvor han snyder publikum til at tro noget andet om virkeligheden, end hvad der egentlig er virkeligheden, og så klapper publikum. Personligt er jeg da nysgerrig efter hvordan han bar sig ad, men det er ikke en del af konceptet, at han fortæller publikum hvor­dan han gjorde. Hvis du laver en handel med en anden person, og han tager røve på dig, så stiller du dig ikke op og klapper af hans gode evne til at tage røven på dig - du bliver SUR..... men hvorfor bliver du ikke sur på en tryllekunster, når han tager røven på dig? Personligt burde tryllekunster være ulovlige, for det er en fordrejning af virkeligheden, når han ikke viser andre hvordan han bærer sig ad.




Side 222

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Ateisme - et tryk fra naturen

Religiøse mennesker bliver konstant presset af naturen hen imod et ateistisk verdens­billede. Forestil dig en verden, hvor der kun fandtes 10 ateister og resten af verdens befolkning bestod af religiøse mennesker. Hvis de religiøse mennesker nu slog disse 10 ateister ihjel, så ville det ikke betyde enden på ateismen. Der ville derimod blot gå et stykke tid før der igen ville blive født individer som ville tage et ateistisk verdens­billede. Ateisme er blot et udtryk for at et individ har en korrekt opfattelse af den verden individet lever i. Lad os bruge et meget kendt eksempel: I gamle dage troede alle, at jorden var flad. I dag ved alle, at jorden er rund. Forestil dig følgende: At man på et tidspunkt i gammel tid havde en situation, hvor alle mennesker mente, at jorden var flad, på nær 10 personer. Disse 10 personer havde den overbevisning at jorden var rund. Forestil dig nu, at de religiøse mennesker slog disse 10 mennesker ihjel. Nu er der ikke længere nogle individer der tror at jorden er rund.

Nu eksistere der kun mennesker som tror at jorden er flad. Denne tilstand vil ikke vare ved. Hvorfor ikke? Fordi at jorden er rund, og det er kun et spørgsmål om tid, før at der er nogle nye individer, som finder ud af dette, og der vil nu igen være personer som tror at jorden er rund. Ved at slå alle mennesker ihjel, som tror at jorden er rund, betyder jo ikke at jorden er blevet flad. Det betyder blot at der ikke længere er nogle individer som har denne overbevisning. De individer som nu er tilbage, bliver nødt til at leve med et begrænset verdensbillede, indtil der igen bliver født individer som kan se at jorden er rund. At jorden er rund, er virkeligheden og vi vil blive ved med at stræbe hen imod virkeligheden. Grunden til denne stræben er ganske simpel. Enten så lære vi at forstå den verden vi lever i, eller også uddør vi. Religion er et primitivt værktøj vi bruger i vores forsøg på at overleve.

Ateismen blot et endnu bedre værktøj til at sikre vores overlevelse. Engang var religionen et tilfredsstillende værktøj, men nu har vi fået et bedre værktøj, ateismen. Ved at slå mennesker ihjel, som mener at jorden er rund, så har vi ikke gjort verden flad. Hvad vi derimod blot har gjort er, at vi har bremset menneskets udvikling henimod det komplette individ, ateisten. Naturen virker lige som en magnet på mennesket og dets ønske om at forstå naturen. Menneskeheden har retning og et mål og vi vil nå dette mål. Spørgsmålet er blot hvor hurtigt vi vil nå dette mål, og hvor mange mennesker vi har tænkt os at slå ihjel, i forsøget på at forhindre os selv i at nå dette mål. Hvad er forskellen? Hvorfor? Forskellen på en ateist og en religiøs person er: 'hvorfor?'. Denne forskel findes ikke kun indenfor religion. Den findes også udenfor religionen. Den er en del af os som mennesker, men for nogle mennesker er det blot mere naturligt end andre.

Når man taler om terrorisme, så er der heller ikke nogen der siger 'hvorfor?'. Folk taler om terroristen, men de taler ikke om hvorfor han er terrorist. Amerikanerne taler meget om mord og vold og om hvordan man kan straffe det, men der er underligt nok ikke nogen der tør spørge 'hvorfor?'. Nys­gerrighed fører til ateisme, netop fordi den repræsentere 'hvorfor?' og det er din selvtillid der vil afgøre om du bliver til ateist eller blot agnostiker. Læg mærke til, at mange religiøse mennesker ligefrem sætter en ære i ikke at spørge 'hvorfor?'. De siger at man ikke må grave i fortiden og søge svar, at man ikke må stille spørgsmål ved den religion de tror på. De går meget op i at forhindre børn og medmennesker i at stille netop spørgsmålet 'hvorfor?'. Deres skræk for at høre svaret, fører til at de er




Side 223

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







villige til at ødelægge gamle skrifter som er en trussel imod deres verdensbillede. Det er ligesom når man prøver at fortælle et barn noget som det ikke har lyst til at høre, og det nu holder sig for ørerne og begynder at synge og kikke den anden vej - det er religiøse mennesker i en nøddeskal. Der er religioner hvor piger ikke må gå i skole. Der er skoler hvor man kun underviser i den religion man tror på, alt andet er forbudt, og man må ikke stille spørgsmål til religionen. Hvis man prøver at få et svar på 'hvorfor?' så bliver man straffet. Religiøse mennesker tør ikke spørge 'hvorfor?' - de frygter nemlig svaret. Mange religiøse mennesker frygter deres gud, men i virkeligheden er det ikke deres gud de frygter, men det svar de får hvis de spørger 'hvorfor?'

Hvem ændre sig?

Jeg hører meget ofte religiøse mennesker sige om videnskaben, at den er umulig at finde ud af, for det som videnskabsfolkene siger ændre sig hele tiden, hvilket i øvrigt også er rigtigt, for vi bliver nemlig hele tiden klogere og klogere. Religiøse mennesker vil hellere holde fast i deres egen religion for den er nemlig stabil i forhold til videnskaben, - men det er ikke rigtigt. Grunden til at religiøse mennesker føler at deres religion forekommer stabil i forhold til videnskaben, er fordi at religiøse mennesker ikke har lyst til at lære deres egen religions-historie at kende, og hvis de ikke lære om deres egen religions historie, vil det eneste billede de har af deres religion være et stil-billede af religionen i den samtid de lever i, og som dybest set ikke kan bruges til noget. De fleste religiøse mennesker har ikke det fjerneste begreb om hvad deres religion egentlig er. De er nemlig bange for at stille spørgsmål omkring deres egen religion, og de bliver ligefrem opfordret til ikke at undersøge hvor deres religion har sin oprindelse samt dens historie. Videnskab og religion ændre sig faktisk lige meget, forskellen er bare, at det kan religiøse mennesker ikke se. Religionen er på vej ud af vinduet med en voldsom hastighed i øjeblikket, men det kan religiøse mennesker ikke se, for den eneste reference de har er et enkelt stil-billede af deres egen religion, og hvis man kun har et enkelt stil-billede, så er det umuligt at se nogen som helst form for bevægelse. Jeg kommer til at tænke på Titanic. Det sidste som kaptajnen nåede at sige lige inden den sank, var at alt var i den skønneste orden, og blop! - så var religionen væk.....

Ateisme

De fleste mennesker har faktisk ikke noget imod at være religiøse på nogle områder og ateister på andre områder. Jeg tror dog bare ikke, at de i deres dagligdag tænker over at det forholder sig således. Jeg kan da også godt forestille mig, at der vil være visse religiøse mennesker, som ville tage afstand til tanken om at de skulle have ateistiske træk, og at der selvfølgelig også vil være ateister, som vil tage afstand til tanken om at de skulle have religiøse træk. Men der er nu ikke noget at være forvirret over. I mange år havde man store diskussioner om hvad en elektron var for en størrelse. Problemet var, at hvis man testede elektronen for at se om den var en bølge, så opførte den sig som en bølge, og hvis man testede den, for at se om den var en partikel,




Side 224

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







så opførte den sig OGSÅ som en partikel. Det gav de kloge hoveder mange grå hår i hovedet, fordi de havde den faste over­bevisning, at en elektron selvfølgelig KUN kunne være enten det ene eller det andet. Det tog mange år, før de kloge hoveder endelig erkendte, at der faktisk ikke rigtig er noget at undre sig over, og at konklusionen faktisk er ganske simpel: - en elektron kan opføre sig både som en bølge og en partikel. Det er på nøjagtig samme måde med mennesker. Mange mennesker har den faste overbevisning at vi mennesker enten er religiøse eller ateister, men sådan forholder det sig slet ikke. Mennesker har det på samme måde som elektronen, i nogle situationer er vi det ene (religiøse) og i andre situationer er vi det andet (ateister).

Jeg tror dog, at mange mennesker, hvis de prøvede at tænke over dette, til at starte med, ville prøve at tvinge det enkelte menneske ned i en af de to kasser, og prøve at overbevise sig selv om, at et givent menneske enten er religiøst eller ateistisk. Selv det mest religiøse og yderligtgående mennesker er på nogle områder ateistisk og selv den mest stædige ateist har religiøse træk. Når man skal sammenligne religiøse mennesker og ateister med hinanden, så har de fleste mennesker nok svært ved at se, hvad det egentlig er de skal holde over for hinanden og sammenligne og de har svært ved at se problemet i en sådan sammenligning. Der er faktisk ikke noget underligt i problemet, for det de jo prøver på, er at sammenligne to forskellige men­nesker med hinanden ud fra den antagelse, at den ene udelukkende er religiøs og at den anden udelukkende er ateist. Men da ingen mennesker er enten religiøse eller ateister, men derimod blot blandinger af de to overbevisninger, så vil man jo i virke­ligheden blot prøve at sammenligne en person som er religiøs på nogle områder og ateist på andre områder med en anden person, som har nøjagtig samme sammen­sætning, nemlig en person som er religiøs på nogle områder og ateist på andre områder.

Det vil være umuligt at foretage en sådan sammenligning uden på en eller anden måde at komme frem til en forkert konklusion.

Er det krævende at tro?

Man bliver ikke ateist fra den ene dag til den anden. Man går ikke i seng om aftenen som religiøs og vupti! - næste morgen er man ateist. Det sker derimod som en flydende overgang. Det er mit indtryk at som religiøs, vil man blive ved med at holde fast i sin religion også selv om man går fra trin et, hvor man tager bibelen indhold for bogstaveligt til trin to, hvor man fortolker bibelens indhold. På en vis måde, så er man faktisk blevet mindre religiøs, når man går fra at tage bibelen bogstaveligt til at fortolke den.

I gamle dage var de fleste som troede på bibelen personer som havde den opfattelse at hele bibelen skulle tages bogstaveligt - man var ganske enkelt ikke klogere. Man havde simpelt hen ikke overskud, tid og tilstrækkelig viden og uddannelse nok til at se, at bibelen ikke kunne være sand. Senere begyndte der at dukke personer op som var uddannede om som godt kunne se at der var fejl i bibelen og at man ikke kunne tage bibelen bogstaveligt. Det var som regel munke og præster, som jo netpp var veluddannede og havde adgang til mange informationer. Disse personer råbte nu vagt i gevær, og det gik nu også op for andre mennesker end blot disse munke og præster, at der var noget om snakken. Vi var nu på vej op på næste trin - fortolkningen. Mennesker var nu simpelt hen blevet så




Side 225

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







kloge, at bibelen ikke længere kunne holde vand, hvis man holdt fast på bibelen som en tekst der skulle tages bogstaveligt, men man ville jo heller ikke give slip på sin tro. Den eneste måde hvorpå man kan holde fast i sin tro på de hellige skrifter, er ved at skifte mening. Ved at indføre fortolkning af skrifterne sikre man sig imod at skulle erkende at bibelen ikke er sand, men det kræver ganske vidst lidt tankevirksomhed. I gamle dage hvor man tog bibelen bogstaveligt, var der jo egentlig ikke nogle problemer. Man skulle bare læse hvad der stod i bibelen og så kendte man sin gud og sin verden.

I starten, da mennesker begyndte at fortolke bibelen, så var mennesket ganske vidst kommet op på et højere niveau i sin forståelse af bibelen og verden, men man var kun lige begyndt på denne nye måde at læse bibelen på - fortolkningen. I starten var der derfor ikke ret mange mulige fortolkninger af en given tekst, og for de fleste tekster var der i mange år kun een enkelt mulig måde, hvorpå man kunne fortolke en given hellig skrift, og da det kun var de færreste der kunne læse eller skrive, så accepterede de fleste almindelige mennesker de for­tolk­ninger som munkene og præsterne kom frem til.

Men tiden gik, og flere og flere mennesker blev nu i stand til at læse bibelen og de blev nu også selv så uddannede, at de begyndte at se fejl i de fortolkninger som andre lærde var kommet frem til ved læsningen af bibelen. Der var måske ikke nødvendigvis tale om direkte fejl, men mennesker indså nu, at en hellig skrift ikke kunne fortolkes på en enkelt måde, men derimod på flere måder. Nu kunne en hellig skrift pludselig fortolkes på mere end een måde. Religionen begyndte at revne, og det har den gjort lige siden. Nu til dags er vi blevet så kloge at de fleste religiøse mennesker har så meget selvtillid og uddannelse, at de mener at kun deres egen fortolkning af bibelen er den rigtige. I gamle dage var troende samlet om deres religiøse tekster, for man forstod bibelen bogstaveligt og der var derfor kun een opfattelse af hvad en hellig skrift fortalte - i dag er der lige så mange forskellige fortolkninger af bibelen som der er hellige mennesker på denne jord som læser denne hellige skrift. For religiøse mennesker er troen meget vigtig, og man er som regel villig til at gå ret langt for ikke at miste sin tro.

Men efterhånden som vi bliver klogere og klogere, så er religiøse mennesker nødt til at blive mere og mere kreative i deres fortolkning af de hellige skrifter, i forsøget på ikke at miste deres tro, og forhindre deres egen erkendelse af at gud ikke eksistere. Hver gang vi mennesker bliver klogere og klogere bliver vi nødt til at indføre en mere og mere kompliceret fortolkning af bibelen - men det er lige som at trække i en elastik - det er kun et spørgsmål om tid så springer elastikken. I starten, da bibelen blot skulle tages bog­staveligt, krævede det ikke den helt store tankevirksomhed. Næste trin - altså for­tolkningen af bibelen kræver lidt mere energi af den troende, da fortolkning er en tankevirksomhed, der kræver noget af den troende.

Efterhånden, som vi mennesker bliver klogere og klogere, så vil det kræve mere og mere komplicerede fortolkninger af bibelen, at få bibelens verdensbillede til at hænge sammen, og til sidst vil man være nødt til at komme med nogle fortolkninger, som er så indviklede, at det til sidst vil kræve større tankekraft for et individ at være religiøs, end at være ateist. Et sted ude i fremtiden, vil det punkt indtræde, hvor den tankekraft, som det kræver at tro på en religion vil overskride den kraft det vil kræve, at være ateist. Når dette punkt indtræder, vil stigningen i antallet af ateister pludselig begynde at gå meget hurtigt. Mennesker er dovne, de vil derfor ofte




Side 226

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







vælge den letteste overbevisning først. Religion er stadigvæk den letteste løsning, hvilket er grunden til at mange mennesker stadig vælger denne løsning, og tager afstand fra ateismen, for Uha! - hvis man skal være ateist, så skal man jo tænke...

Lidt af gangen

Man bliver ikke ateist fra den ene dag til den anden. Man går ikke i seng om aftenen som religiøs og vupti! - næste morgen er du ateist. Det sker i form af en glidende bevægelse. bibelen indeholder mange skrifter og disse skrifter indeholder mange kapitler og vers. De fleste mennesker har en mening om bibelen som består af en samling af del-meninger om de enkelte kapitler og vers. Et nutidigt menneske er meget klogere end mennesker var i middel-alderen, og derfor vil et nutidigt menneske derfor være i stand til at kunne se mange flere fejl i bibelen end en person i middel-alderen.

Et nutidigt menneske vil derfor i langt højere grad mene at bibelen ikke skal tages for bogstaveligt, men at den derimod skal fortolkes. Et moderne religiøst menneske foretager overvejende en for­tolkning af bibelen, når han læse bibelen, og enkelte dele vil han måske stadig tage for bogtstaveligt. I gamle dage var det lige omvendt. Man så overvejende bibelen som en tekst der skulle tages for bogstaveligt, og kun en sjælden gang, blev det måske nød­vendigt at fortolke et vers eller to. At fortolke en religiøs tekst, er blot en erkendelse af at teksten ikke er sand, men da man er bange for at miste sin tro, så vælger det religiøse individ fortolkningen fremfor erkendelsen af at teksten ikke er sand og at gud ikke eksistere. At foretage en fortolkning af en religiøse tekst er lige som at lande i ingen-mands-land, for du er nu landet midt mellem religion og ateismen. Ved at fortolke en tekst bevare du din tro, samtidig med at du erkender at teksten jo ikke kan være sand. Du er nu halv-religiøs eller halv-ateist om du vil.

Lad mig sige det på en anden måde. I gamle dage troede religiøse mennesker at man skulle tage 100% af bibelen for bogstaveligt. Senere begyndte de at vakle i deres tro, efterhånden som de blev klogere og klogere. Nu var opdelingen en anden. Nu mente folk at 80% af bibelen skulle tages for bogstaveligt og de sidste 20% var noget som skulle fortolkes. Nu tildags er vi kommer dertil hvor religiøse mennesker tror at 10% af bibelen skal tages for bogstaveligt og at de resterende 90% skal fortolkes. Det som er interessant ved moderne religiøse men­nesker er, at de ganske vidst er nogen­lunde enige om at stort set hele bibelen skal fortolkes, men der er ikke enige om hvilke kapitler og vers som skal tages bogstaveligt og hvilke kapitler der skal fortolkes. Det som moderne religiøse mennesker har til fælles er deres store uddannelse men det som skiller dem er deres uenighed om hvilke dele af bibelen som de mener skal tages for bogstaveligt og hvilke der skal fortolkes. Men det holder sandelig ikke op her, for der er faktisk endnu et trin på denne trappe væk fra religionen.

Nogle mennesker har nu fået så meget selvtillid og forstand, at de ligefrem tør sige, at der er visse dele at bibelen som ikke kan anses for at være en hellig skrift. I starten tog man skriften bogstavelig, så indførte man fortolkningen, og til sidst så indføre vi fornægtelsen af skriften. I øjeblikket er det ikke ret mange som har mod til at fornægte dele af bibelen, men som tiden går så vil flere og flere dele af bibelen blive fornægtet af de religiøse og til sidst vil der kun være omslaget tilbage.


Side 227

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Johannes Åbenbaring er et helligt skrift, som lever sit liv i en form for ingen­mands­land, og det er et tydeligt eksempel på et skrift, som mange troede på engang, men som mange religiøse menneske nu tager afstand fra - også selv om det er en del af bibelen. Men det er blot det første hellige skrift, som flere og flere kristne vil fornægte og før eller siden vil resten af bibelen følge efter.

En religiøs person vil derfor på visse punkter være helt religiøs, han tager den hellige skrift for pålydende og tager den bogstaveligt. På andre punkter er han splittet - han fortolker skriften. Til sidst er han faktisk også ateist på visse punkter - det kan f.eks. være at han ligefrem tager afstand fra visse dele af bibelen. Alle mennesker er delvis religiøse og delvis ateister, forskellen ligger blot i hvor meget vi er religiøse og hvor meget vi er ateister.

Alle religiøse mennesker har ateistiske træk og alle ateister har religiøse træk. Hvis du tror at du er rent religiøs eller ateist så tager du fejl. Det mest interessante er dog, at det som jeg her har skrevet om kan de religiøse mennesker ikke selv fatte. Det skyldes det faktum at de fleste religiøse mennesker ikke har interesse i deres egen religions historie, og de kan derfor ikke se denne forandring. De har kun deres eget stilbillede, som de ser for deres indre syn, men da de jo ikke har noget at sammenligne dette nutidige billede med, så kan de heller ikke se forandringen. De er forandrings-blinde, de nægter at se forandringen i deres fortolkning af deres hellige skrifter, de har brug for stabilitet og den eneste måde hvorpå de kan opnå denne stabilitet er ved at fornægte forandringen.

Ateisme - en mere detaljeret forklaring

Når jeg nu i det ovenstående påstår, at alle mennesker både har en religiøs og en ateistisk side, så kunne det vel være på sin plads, at se nærmere på hvordan opdelingen er hos det enkelte individ, altså hvor meget religion og hvor meget ateisme det enkelte individ indeholder. På gammel­testamentelig tid var de enkelte individer i langt højere grad drevet af deres religiøse side, end deres ateistiske side. Generelt kan man sige, at gennem menneskets udvikling, vil vi bevæge os fra at være overvejende religiøse individer til i fremtiden at være overvejende ateistiske individer. Når det så er sagt, så skal man også huske på, at der inden for hver enkelt generation, ligeledes vil være en vis variation.

Dog vil der i gammel tid, være en begrænset variation blandt de enkelte individer. Der er måske tale om en variation, som går fra individer, som er 100% religiøse til individer, som er omkring 80% religiøse. Derudover skal man huske på, at der, selvom folk er overvejende er religiøse, dog vil være nogle enkelte individer, som vil skille sig helt ud fra den gennemsnitlige befolkning ved måske at være 70% ateister og KUN 30% religiøse. Tænk f.eks. på en person som Anaxagoras, som virkelig skilte sig ud i mængden. Han var absolut forud for sin tid. Med min egen definition var han 'ny-normal'. Han repræsenterede altså det, som i fremtiden skulle gå hen og blive det normale (men i hans egen samtid, blev han altså betragtet som unormal.), nemlig at solen ikke er en gud, hvilket alle da godt ved nu til dags, samt at månen skinder fordi solen lyser på den, hvilket alle da også godt ved nu til dags. Nu til dags, er der en meget stor variation i hvor religiøse og ateistiske individerne er i vores nutidige population. Jeg vil gætte på, at bredden i over­bevisningen i vores moderne population




Side 228

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







svinger helt ude fra at vi har folk, som er næsten 100% religiøse til individer, som er næsten 100% ateistiske. Personligt synes jeg at der er noget underligt ved denne meget brede fordeling i individernes overbevisning. Hvis nu menneskets udvik­ling havde fulgt en perfekt udviklingskurve, så ville populationens udvikling have set ud som følger: I starten var vi dyr, og uden bevidsthed. Så fik vi bevidsthed, og blev til 100% religiøse individer. Efter et givent stykke tid ville vi så have udviklet os så meget at vi nu var 70% religiøse og 30% ateistiske. Og igen efter et stykke tid ville vi igen have udviklet os, og nu ville vi så være 30% religiøse og 70% ateistiske. Og efter endnu en udvikling, ville vi i dag være endt op med en befolkning, som var næsten 0% religiøse og næsten 100% ateistiske. Men hvorfor er det ikke blevet således? Jeg sagde jo tidligere i denne tekst, at i den moderne population svinger individernes overbevisning helt ude fra individer, som er næsten 100% religiøse til individer som er næsten 100% ateistiske. Svaret er ikke så svært endda. Faktisk er der flere forskellige grunde til denne store variation i populationens overbevisning. Den første er intelligens.

Vi er ganske enkelt ikke allesammen lige kloge. Så er der det miljø, som det enkelte individ vokser op i. Hvis individet vokser op i et meget religiøst miljø, så vil individet være tilbøjeligt til også selv at blive et religiøst individ. Ligeledes, hvis individet vokser op i et overvejende ateistisk miljø, så vil individet også med stor sandsynlighed blive ateistisk. Den sidste faktor, som jeg vil komme ind på her, er: Uddannelse. Uddannelse er en meget vigtig faktor, når det kommer til hvor mange individer i en population, der vil blive religiøse og hvor mange der vil blive ateistiske. Uddannelse virker på følgende enkle måde: Jo mere uddannelse du får, jo mere ateistisk vil du også blive.

Men hvorfor vil jeg så gerne af med religionen? Det vil jeg, fordi den ikke længere er det bedste vi har. I perioden fra at vi begyndte at blive det bevidste menneske og indtil nu, var religion det bedste vi havde, men nu er der kommet noget, som er bedre, nemlig Ateismen. Problemet er at vi har været det religiøse menneske i så mange år, at det har sneget sig ind i alle afkroge af vores hverdag, og det er ikke sådan lige til at give slip på igen. Dog, når jeg ser mig omkring, så skal ateismen nok gå hen og erstatte religionen til sidst. Spørgsmålet er blot hvornår.

Fra religion til Ateisme - en dybere forklaring

Der findes spørgsmål, som har fulgt mennesket hele vejen gennem dets udvikling, helt tilbage fra dengang vi begyndte at blive det bevidste menneske, og indtil i dag. De vigtigste af disse er bl.a.: Hvor kommer vi (mennesket) fra?, Hvorfor lever vi? Hvornår begyndte verden at eksistere? osv. Da mennesket jo startede sit bevidste liv som det religiøse menneske, er det jo kun naturligt, at vi kom frem til nogle religiøse svar. Disse svar holdt vi så fast i, for det var jo de bedste svar vi havde. Tiden gik, og vi udviklede os. Som tiden gik, blev vi bedre og bedre til at forstå den verden vi levede i, og vi begyndte langsomt at forstå, at nogle af de religiøse svar, som vi var kommet frem til, måske ikke var de rigtige svar, men blot nogle midlertidige svar vi havde sat ind som svar, simpelt hen fordi det nu engang var de bedste svar vi nu engang havde.




Side 229

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Eksempel I gammel tid troede man, at vulkaner der kom i udbrud, var guderne der var sure på mennesket. Det var i gammel tid det bedste svar man kunne komme frem til. Siden da har mennesket udviklet sig ganske meget, og vi er blevet ganske vel­uddannede, og i dag ved vi godt, at det ikke er på grund af guder, at vulkaner går i udbrud. I dag ved vi godt, at grunden til at vulkaner opstår og går i udbrud, skyldes bevægelser i jordens indre, og vi udtrykker denne lærdom i det vi i moderne tale kalder for pladetektonik. Vulkanudbrud har eksisteret i al den tid mennesket selv har eksisteret, og derfor har mennesket selvfølgelig også prøvet på, at finde en forklaring på hvorfor vulkanudbrud sker, i lige så lang tid. Det er værd at bemærke, at dette spørgsmål har eksisteret både den­gang vi var det religiøse menneske, og i nutiden, hvor de fleste mennesker faktisk er overvejende ateistiske, hvad enten de vil vedkende sig dette eller ej.

Den moderne verden vi lever i er faktisk overvejende ateistisk. Den indeholder blot 2 slags mennesker, 1. dem der vedkender sig dette forhold og 2. Dem som ikke vil vedkende sig dette forhold. I vores moderne verden er der faktisk kun få mennesker, som kan siges, at være overvejende religiøse. Det, som er interessant at bemærke ved­rørende vulkanudbrud er, at vi, fordi spørgsmålet har fulgt mennesket gennem meget lang tid, jo har to svar til spørgsmålet, nemlig et svar fra gammel tid, altså et religiøst svar, og så et moderne, ateistisk svar. Igen - sprøgsmål:'hvorfor opstår vulkanudbrud?'. Første svar: 'fordi guderne er sure'. Andet svar: 'På grund af bevægelser i jordens indre og de ydre skorper'.

For spørgsmål, som har fulgt mennesket hele vejen gennem dets udvikling er strukturen i spørgsmål og svar som følger: 1. spørgsmål 2a. religiøst svar. 2b. ateistisk svar. Mange af menneskets spørgsmål har denne struktur. MEN! I moderne tid er der dukket rigtig mange spørgsmål op, og disse spørgsmål samt deres svar vil jo ikke passe ind i oven­stående spørgsmåls-struktur, da spørgs­målene og deres svar jo er blevet til i en overvejende ateistisk verden, altså vores nutid. Disse spørgsmål ser blot ud som følger: 1. spørgsmål. 2. ateistisk svar. Der findes mange moderne ting, som slet ikke eksisterede i gammel tid, tænk f.eks. på mobil-telefoner, EDB osv. Både mobil­telefoni og EDB er ateistisk, af den simple grund, at alt inden for disse fag kan forklares helt uden at bruge gud som en del af forklaringen på hvorfor det virker. Det samme gælder f.eks. indenfor emner som aerodynamik og motorteknik.

Både en personbil og en Jumbojet er ateistiske, af den simple grund, at alt hvad de gør og alt hvad de består af kan forklares helt uden gud som en del af forklaringen. Jeg har i et tidligere kapitel påstået, at alle individer indeholder både en religiøs side og en ateistisk side, og at forskellen mellem de enkelte individer ligger i hvor mange procent de er religiøse og hvor mange procent de er ateistiske. De fleste men­nesker befinder sig fint med både at være delvis religiøse og delvis ateistiske. Mange præster har f.eks. ikke problemer med at være religiøse på visse områder, f.eks. at tro på Jesu opstandelse, og så på andre områder at gøre brug af ateistiske ting. Den selv samme præst vil med stor sandsynlighed ikke se noget galt i at køre i sin bil til lufthavne, og tale i mobiltelefon undervejs, for til sidst at flyve resten af vejen med Jumbojet til et religist møde om gud og treenigheden. Ligesom denne præst vil de fleste moderne mennesker heller ikke opleve problmer med, på samme tid, at være religiøse på visse punkter og ateistiske på andre punkter.




Side 230

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Leveregler

I gammel tid brugte man gud som regelsætter, og i moderne tid har vi folke­tinget som regelsætter. I gammel tid brugte man altså et religiøst regelsæt (guds ord) og i moderne tid bruger vi så en ateistisk regelsætter, nemlig folketinget. Ja! Folketinget er en ateistisk regelsætter, for folketinget kræver ikke guds indblanden for at kunne gøre sit arbejde. - for ting, som ikke kræver gud som en del af arbejdet, det er ateistisk - derfor - folketinget er en ateistisk institution. Husk på: Ateisme er det samme som 'ikke-religion'. Hvis man ikke behøver en gud som en del af forklaringen for at få det til at gå op, så er det ateistisk. Alt det, som ikke er religiøst er ateistisk.

Domstole

I meget gammel tid lod man gud afgøre tvister mellem folk. Først kikkede man i de hellige skrifter efter et svar. Fandt man ikke her et svar på tvisten, lod man præsten træffe en afgørelse i guds navn, og hvis han ikke turde træffe en afgørelse, brugte han et sæt terninger (Urim og Thummin) som han havde i en taske på maven, som han så kastede og udfra hvordan de så landede, træf præsten en afgørelse. I vores tid sætter vi ikke længere vores lid til guderne (og terninger), når der skal træffes afgørelse i en tvist. Domstolene i moderne tid gør ingen som helst brug af gud i deres afgørelser. Derfor - moderne domstole er ateistiske institutioner, da gud ikke indgår som en del af dens arbejde.

Jeg vil ikke se...!

Det at man adskiller ateismen og videnskaben som to forskellige størrelser, det er en fejl. Ateisme og videnskab er samme størrelse. Grunden til at fejlen eksisterer er fordi at religiøse mennesker ikke vil erkende at de på mange områder faktisk er ateister. De vil ikke erkende at de på nogle områder er religiøse og på andre områder er ateister. Ved at skille videnskab og ateisme fra hinanden undgår de den konflikt der ligger i erkendelsen af at ateisme og videnskab er det samme. På den måde kan de sige om sig selv at de ikke indeholder ateisme, men derimod kun religion samtidig med at de bruger videnskaben som et værktøj i deres dagligdag. Religiøse mennesker har altså brug for at stikke sig selv en lille hvid løgn for at få deres verdensbillede til at hænge sammen. Med andre ord - de religiøse mennesker lyver overfor sig selv - et selv­bedrag. Men desillusionen ligger på lur et sted ude i fremtiden, parat til at overfalde de troende og bringe dem tilbage til virke­ligheden.

Uvisheden

I gamle dage var uvisheden enorm og de faktuelle informationer var yderst begrænsede. Efterhånden som tiden gik, blev uvisheden mindre og mængden af fakta steg, og på et eller andet ukendt tidspunkt i vores udvikling krydsede de to kurver hinanden, så pludselig var vi nu i en situation hvor vi havde flere fakta om verden, end uvished. Uvisheden var på retur, og pludselig tog det fart. Menneskets vidensmængde kom ind i en rivende udvikling. Nogle af de ting hvortil




Side 231

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







mennesket selv havde opfundet dårlige svar, var de første til at stå for skud, og skulle nu prøve kræfter med menneskets store mængde af fakta om vores verden. Nogle tabte hurtigere slaget end andre. De opfundne svar, som skulle vise sig at være i stand til at være bedst til at stå imod den nye viden, var også nogle af de mest grundlæggende spørgsmål om livet og vores verden. som f.eks. Hvor kommer universet fra?, hvem skabte det? og hvad er formålet med livet? Den enormt store uvished i livet gav mennesket et enormt stort pres hen imod religionen. I moderne tid er dette pres næsten helt væk. Hvis man nu i moderne tid ville prøve på at finde på svar, på samme måde, som man gjorde på gammel-testamentelig tid, så ville de være meget svære at lave, for mængden af viden i vores moderne verden er helt uden sidestykke og ganske enkelt enorm, og svarene ville let komme til at lyde underlige. Som da den Iranske leder stillede sig op og sagde, at vulkanudbrudet på Island skete, fordi de Iranske kvinder ikke havde opført sig godt nok over for deres mænd.

Gad vide om han egentlig selv hoppede på den? Uvisheden om universtes opbygning. Grunden til at det i gamle dage var så let at finde på svar, skyldtes jo, at der ikke var nogle fakta som stod i vejen for sådan en opdigtning af verden. I dag er det lige omvendt - verden er fuld af fakta om den verden vi lever i og det ville i vores moderne tid være svært at finde på en historie uden, at den straks ville kollidere med alle de fakta vi har her i vores moderne tid. Uvisheden var stor i gammel tid. Vores mangel på viden var stor - opdigtning af virkeligheden var let. Der skulle ikke mange ord til, før man havde opdigtet en fremragende løsning, som var stort set umuligt at modbevise. Der er slet ikke uvished på samme måde i det moderne liv, som der var i gamle dage.

Hvis du f.eks. sender dine børn i skole, så er du da rimelig sikker på at de også kommer hjem igen. Sådan var det slet ikke i gamle dage. Hvis en far sendte sin søn ud for at vogte får, så var der mange farer der lurede ude i naturen. Han kunne blive overfaldet af fremmede eller røvere. Han kunne komme til skade, og blive ude af stand til selv at komme hjem igen. Han kunne blive overfaldet af vilde dyr. Kort sagt usikkerheden var stor i gamle dage. Til at starte med, da vi begyndte at udvikle os fra dyrene og lige så stille begyndte at blive mennesker, så må uvisheden have været total - vi vidste jo ingenting. Efterhånden som bevidstheden udviklede sig, så var det første mennesket lærte at kende, det var uvisheden. Sådan måtte det nu engang have været, for vi kan jo ikke finde svaret, før vi har en spørgsmål. Så derfor opstod spørgsmålene, som det første, sammen med udviklingen af bevidstheden. I gamle dage var den eksistenitelle uvished stor, og det var den fysiske uvished også. Vi vidste intet om os selv og slet ingenting om vores oprindelse.

Vores verden var ikke større end til den nærmeste bakketop og på den anden side af bakketoppen lurede uvisheden. I vores moderne tid opdigter vi ikke længere virkeligheden, men vi døjer dog stadig med nogle gamle opdigtede historier om os selv og den verden vi lever i (f.eks. i Bibelen). Vi har i mange århundrede, ikke haft andet at holde os til, end disse opdigtede historier. Hvor forkerte de nu end måtte være, så er de svære at slippe af med, for de har i den grad haft flere hundrede år til at trænge ind i vores dagligdag og sætte sig fast i vores daglige gøremål og ritualer. Vi er dog nu i en situation, hvor vi efterhånden har fået en viden, som er så stor, at vi ikke længere behøver disse selvopfundne forklaringer på vores eksistens og oprindelse. Alligevel kan vi kun med møje og besvær slippe af med disse opdigtede historier, for de har i så mange år dannet grundlag for vores


Side 232

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







forfædres kristne liv, at selv om vi nu godt ved at de ikke er sande, så er det en kamp af komme ud af deres fangarme og slippe fri.

Ateist - pas på!

Som ateist skal man passe på, at man ikke bliver for 'hellig'. Med det mener jeg at, man som ateist skal huske på, at ens ateistiske overbevisning er blevet til på skuldrene af religiøse menneskers liv. Ateister skal huske på, at uden deres religiøse forfædres stræben efter det bedre liv, så var de aldrig selv blevet til så hele ateister, som de nu engang er blevet. Menneskeheden vil aldrig komme op på et ateistisk højt niveau uden først at have betrådt det religiøse trin - husk på det min kære ateist!

Ateisme og lykke

Ateisme er ikke umiddelbar lykke. Det giver f.eks. ikke et menneske lykke at vide, at når vi dør, så er vi sandelig døde og der er ikke noget efter døden - hverken himmel eller helvede. Men som ateist føler jeg mig nu alligevel lykkelig, jeg har nemlig lært at værdsætte livet FØR døden. For den religiøse er lykken en hul man hopper ned i, og som man næsten ikke kan komme op af igen - den religiøse lykke er et hul i jorden, hvor det eneste man kan se, er selve det hul man sidder i. For ateisten er lykken en bjerg der skal bestiges, og det kræver hårdt arbejde at nå op på toppen - det er ikke uden arbejde at være ateist, men belønningen er, at når du når toppen, så har du en vidunderlig udsigt ud over sandheden - en sandhed som er meget svær at overskue, når man sidder nede i et hul. Lykken er ikke at vide, at jeg skal dø. Lykken er, at som ateist er jeg meget lykkelig over at være bevidst om at jeg lever. Nogle mennesker har ikke den energi det kræver at opnå ateistisk lykke - så de vælger den lette vej og hopper ned i hullet til den religiøse lykke.

Ateismen - Den nye vej

Den menneskelige bevidsthed og forståelse har en grænse, men hvordan viser man andre mennesker noget, der ligger uden for denne grænse - noget nyt mennesket ikke tidligere har set? - jeg betragter mig selv som en form for stifinder og vejviser. Folk vil dog ikke bare lige acceptere det jeg fortæller dem. Først skal jeg gøre dem opmærksom på, at der findes mere end det de lige kan se - så skal de vænne sig til tanken. Dernæst kan jeg så vise dem vejen, men vejen forekommer dem fremmed og de skal derfor også lige vænne sig til at vejen er der. Først da vil de begynde at overveje, at gå ned af den vej jeg har vist dem.




Side 233

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Forandringens vej

Jesus var jøde og det var hans disciple og en del af hans apostle også, og de henvendte sig også kun til andre jøder, når de gik omkring og udbredte deres budskab. Men en dag udførte en af hans apostle en helbredelse af en hedning (ikke-jøde), og opdagede at hedningen faktisk blev helbredt, hvilket overraskede apostlene meget. Indtil da havde de haft den opfattelse, at grunden til at de kun skulle henvende sig til andre jøder var fordi at jøder var den eneste slags mennesker man kunne helbrede (frelse), og nu opdagede de at ikke-jøder også kunne blive helbredt (frelst) og at jødedommen måske ikke var det eneske sande, men at sandheden måske var meget større end de lige gik og troede - større end jødedommen. Denne nye åbenbaring førte til kristendommen. De kristne var altså jøder der brød ud af jødedommen. Men! - nu er det altså sket igen. Nogle kristne mennesker har opdaget at der ligger en frelse ude på den anden siden af kristendommen, som er meget større end den de kristne går og tror på - nemlig ateismen.

Kort: Det var monoteister der slap ud af polyteismen og blev til jøder. Det var jøder der slap ud af jødedommen og blev kristne. Og det var kristne der slap ud af kristen­dommen og blev ateister.

Hvor kommer religionen fra?

Den kommer fra os selv. Den er blot en del af vores evolution som mennesker, og en dag ude i fremtiden, vil den blive en rudimentær del af vores sjæl på samme måde som vores haleben er en rudimentær del af vores krop. Når man ser på ud­vik­lingen af et menneske, mens det stadig ligger i livmoderen, så kan vi se spor efter vores evolution som dyr, da den afspejler sig i den måde hvorpå vi vokser de første uger i livmoderen. Religion er blot endnu et trin på den trappe. I øjeblikket har menneskers sjæl en sådan konstruktion at religion næsten er en selvfølge for det nyfødte menneske, barnet. Med ved hjælp af uddannelse og information kan vi hjælpe barnet til at kommer fra dette trin (religionen) og op på næste trin, ateismen. Nogle mennesker kommer dog aldrig op på næste trin, enten fordi de ikke kan, ikke har lyst eller fordi de ikke får lov for deres omgivelser eller deres forældre. Hver gang de stiller spørgsmål om religionen, som er en trussel imod dem som underviser barnet, bliver barnet straffet for sin tvivl om troen og forhindret i at tage det næste skridt. Nogle børn giver til sidst op, da de bliver trætte af at blive revset og acceptere religionen, mens andre viser trods og selv beslutter sig for at tage det næste skridt uanset hvad deres omgivelser nu måtte mene.

Hvor skal hatten hænge?

Religiøse mennesker er mennesker som har brug for at hænge sin sjælelige hat et eller andet sted, og nu gør de det altså i en religion. Det har ikke noget formål at fratage religiøse mennesker deres religion, så finder de bare et andet sted (religion) at hænge deres hat. Det handler om at vise dem, at den faktisk slet ikke behøver at




Side 234

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







hænge nogle steder, men at de ligesom ateisterne bare kan gå med den på deres eget hoved.



SPØRGESKEMA - find ud af om du er religiøs...

1. Du ser en ildebrand inde hos naboen - hvad gør du?

a. du sætter dig straks ned og beder til din gud om at ilden må gå ud.
b. du ringer 1-1-2.


2. Du har bedt mange gange til din gud om at blive millionær,men ingenting sker - hvad gør du?

a. beder endnu mere til din gud
b. finder en ny gud, for den gamle virker åbenbart ikke
c. konkludere at der ikke findes nogle guder - og tjener pengene i stedet for.


3. Du er blevet alt for tyk og beder nu til din gud om at blive slank og smuk - hvad gør du?

a. mens du venter på miraklet, spiser du lige en kage til.
b. deprimeret over du ikke får et svar, begynder du at trøste-spise.
c. opgiver gud, for han svarer alligevel ikke, tager sagen i egen hånd, laver mere motion og spiser mindre.


Verden(-sbillede) i forfald

Hvis du er kristen, så skal du huske på at du har accepteret et verdensbillede som er i forfald. Hvis du kikkede på din religions historie, så vil du opdage, at stort set hele vejen igennem dens historie, så er dens verdensbillede blevet modbevidst af viden­skaben. Det vil ske mens du lever, og det vil også ske mens dine børn lever. Kristendom er en tro der svinger ligesom vinden læser, hver gang den finder et nyt ståsted, kommer videnskaben og slår til den, så den igen drejer for vinden. At tro på kristendom er at tro på en konflikt. Hvis du vil være kristen skal du være klar til at acceptere denne konflikt og at verden omkring dig stille og roligt vil hive din tro og dit verdensbillede fra hinanden. De fleste af de kristne mennesker jeg møder og som siger at de tror på gud, har absolut ingen idé om hvad der står i bibelen og de har slet ingen idé om hvilken historie der ligger bag deres religion. Moderne kristne mennesker er enormt rodløse og tomme i deres over­bevisning, den moderne verdens sjælelige vagabonder.

Vi har det allesammen

Alle mennesker bliver født som religiøse. Nogle mennesker slipper af med det, mens andre ikke gør. Hvordan slipper man af med religionen? Det gør man ved at sætte noget i stedet for. Hvis barnet ikke bliver uddannet og oplyst, så vil det med stor sikkerhed blive ved med at være religiøst, også når det bliver voksen. Nogle mennesker er dog i




Side 235

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







stand til selv, at slippe af med religion (auto-ateister/autodidakte), mens andre kun slipper af med den, hvis de får støtte til dette af deres forældre og omgivelser. Andre børn igen bliver ligefrem opfordret til at forblive som det religiøse væsen de er. Hvis man bliver opdraget til religion lige fra man er helt lille så vil den brænde sig ind i sjælen og være næsten umulig at få ud igen. Disse mennesker vil dog også kunne gå hen og blive ateister i deres voksne liv, men tvivlen vil nage, de kan ikke helt give slip - de bliver muligvis mere agnostiker end ateist. Den religiøse funktion ligger i os alle, den er en slags værktøj for begyndere (børn), noget vi har brug for som børn. Religionen er gnisten som skal tænde bålet i os alle. Men nogle mennesker får aldrig tændt bålet, de har fået øje på gnisten og prøver nu at sidde og varme sig ved gnisten i stedet for at bruge den til at tænde bålet og nyde den store varme fra bålet. Nogle mennesker frygter bålet.

Robusthed Og Uvished

Det kræver robusthed hos det enkelte menneske, at være ateist. Enten skal man være så heldig at denne robusthed er en medfødt evne, eller også skal man opnå den igennem sin opvækst. Det giver mennesket robusthed hvis det bliver hjulpet i sin ungdom, og hvis det får uddannelse og bliver oplyst. Mennesker som ikke har denne medfødte evne og dem som ikke er så heldige, at blive hjulpet som unge, så de kan få en robust sjæl, vil være meget tilbøjelige til at blive religiøse. Religion er noget, som tiltrækker de mennesker som ikke er født med en robust sjæl eller som har fået hjælp i deres ungdom til at blive robuste. Robusthed og uvished følges ad. Jo mere robust din sjæl er, jo mere uvished vil du derved også være i stand til at magte og indeholde.

Personer med ringe robusthed har også kun ringe evner til at magte uvished, og vil derfor strække sig langt for at opnå vished. Ofte vil behovet for vished være så stort, at individet vil være tilbøjelig til at give afkald på en del af virkeligheden, blot for at kunne fremkomme med et svar, så individet kan slippe af med sin uvished. Grunden skyldes at deres ringe robusthed kun magter religionen, og ikke ateismen. Det kræver virkelig noget af det enkelte individ at være ateist. Som ateist bliver du hele tiden nødt til at tænke over den verden du lever i, og du vil gang på gang opleve, at du kommer i en situation, hvor du bliver stillet overfor et problem eller spørgsmål, hvortil du ganske enkelt ikke kender svaret, og hvor du bliver nødt til at erkende at der er noget du ikke ved, og at du, som tingene er lige i øjeblikket, nok heller ikke vil finde svaret lige med det samme. Ateister vil meget ofte blive stillet i en situation, hvor de skal forholde sig til uvisheden. Det kræver noget af sjælen at skulle leve med denne konstante uvished og følelse af manglende formåen.

Personer uden denne robusthed vil ikke kunne magte, at leve med uvisheden, det er simpelt hen en alt for stor belastning. Disse personer vil derfor være tilbøjelig til at vælge et verdensbillede, som forekommer dem stabilt, og som ikke hele tiden minder dem om hvor utilstrækkelige de selv er. Hvis du ikke magter ateismen, så må du nøjedes med religionen. Religionen sikre dig svar på alle dine spørgsmål. Svarene er langt fra altid rigtige, men den slags detaljer hænger de religiøse sig sandelig ikke i. For den religiøse er det vigtigere at have et svar, end uvisheden om hvad svaret egentlig er.


Side 236

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Robusthed og realitetssans

Det kræver robusthed at have eksistentiel realitetssans. Det er denne robusthed, der sætter ateisten i stand til at leve med uvisheden om den verden vi lever i. Det er manglen på denne robusthed, der gør mange mennesker til religiøse mennesker. Manglen på denne robusthed hensætter individet i en tilstand af skræk. Denne skræk kan det religiøse menneske så slippe af med ved at finde på svar til alle de spørgsmål som føles belastende for det religiøse menneske. Det religiøse menneske er ikke i stand til at udholde en situation, hvor det har en masse spørgsmål, men ingen svar. Det er for den religiøse derfor vigtigere at have et svar, end at leve i uvisheden om hvad svaret er. Hvis den religiøse ikke har et svar, finder den religiøse selv på et svar. Man kan næsten sige, at det er definitionen på den religiøse. Den religiøse er et individ, som selv finder på svarene. Ateisten er en person, som kan leve med uvisheden, indtil det rigtige svar dukker op.

Ateisme og selvmord

Ateister har ikke nogle religiøse regler der forhindre os i at gøre selvmord. For en ateist er det ikke forkert at gøre selvmord, men der er heller ikke nogen fordel derved. I gamle dage i Danmark var det ulovligt at gøre selvmord. Det er meget upraktisk for en ateist at gøre selvmord. En ateist har kun eet liv. Vi har ikke et liv før livet, ejheller et liv efter døden. Der er derfor god fornuft i ikke at gøre selvmord. Vi har jo kun dette ene liv, og hvorfor dog afkorte det med selvmord. Jeg bliver ikke et ringere menneske af at gøre selvmord, men heller ikke et bedre menneske.

Svar udbedes....

Det, som adskiller den religiøse og ateisten, er ganske enkelt 'visheden'. Visheden om hvor vi kommer fra, hvem vi er og hvor vi skal hen. Den religiøse person, er en person, som kun på ringe vis magter at forholde sig til uvisheden. Dybest set ved vi jo ikke hvorfor universet opstod. Ateisten erkender denne usikkerhed og lever med den. Den religiøse er en person, som ikke kan lide denne usikkerhed, og som har brug for et svar med det samme. For den religiøse er det vigtigere at have et svar, end at have det rigtige svar. For ateisten er det lige omvendt. Han vil hellere leve med at der ikke findes et svar, end han vil have et forkert svar. Bibelen adskiller den religiøse fra ateisten. Den religiøse er til freds med bibelen, for den giver jo et svar. Ateisten er utilfreds med bibelen, for den giver jo ikke det rigtige svar.

Relationen mellem menneskets realitetssans og illusioner

Menneskets realitetssans og illusioner er to sider af samme sag. Den ene er uløseligt afhængig af den anden. Et menneske som har et verdensbillede som er præget af illusioner vil have en forringet realitetssans. Du skal forestille dig at du sidder inde i en glasklokke. Selve glasklokken er de illusioner som din sjæl er pakket ind i. Jo




Side 237

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







tykkere glasset bliver, des jo mere forvrænget vil du opleve verden, når du kikker ud igennem glasset. Hvis du helt kunne fjerne glasklokken, så ville du se verden helt uden forvrængning, og hvis klokken bliver tilstrækkelig tyk, så vil du til sidst slet ikke kunne få øje på verden, men blot leve i din egen verden indeni glasklokken. Eller sagt på en anden måde. Jo kraftigere dine illusioner bliver, des jo svagere bliver din realitetssans også. Hvis du var i stand til helt at fjerne dine illusioner så ville du blive i stand til at se verden nøjagtig som den er, og hvis dine illusioner bliver for kraftige så vil du til sidst helt miste din realitetssans, og falde ind i din helt egen verden uden kontakt til omverden.

Grundregler om menneskets illusioner

Mennesket har brug for illusioner.

Illusionen er en forsvarsmekanisme, der skal sikre menneskets overlevelse. Så længe menneskets overlevelse er afhængig af en illusion, så vil mennesket også have et ubevidst ønske om at forsvare denne illusion, således at mennesket får forhindret sig selv i at blive bevidst om denne illusion. Illusionens formål er at forhindre men­nesket i at blive sin angst bevidst og derved sikre, at mennesket ikke ender i en kronisk angstsituation, som komplet vil handlings­lamme individet. Mennesket er villig til at gå ganske langt i forsvaret af sine illusioner. Mennesket er endda (desværre) villig til at slå andre mennesker ihjel for at sikre bevarelsen af sine illusioner. Grunden til at vi ikke vil sætte tvivl ved guds eksistens er fordi at vi har brug for illusionen om hans eksistens. Først den dag vi ikke længere har brug for gud, vil vi blive illusionen om hans eksistens bevidst. Mennesket vil først erkende at en ide eller tanke er en illusion den dag mennesket ikke længere har brug for illusionen som et forsvar. Mennesket vil forsvare en illusion så længe mennesket har brug for illusionen. Den dag illusionen ikke længere er nødvendig vil mennesket blive sandheden bevidst og i stedet for nu forsvare sandheden.

Illusionisten mennesket - det store selvbedrag

Logik

Alt er logisk. Hvis en ting forekommer ulogisk for dig, er det blot fordi, at du ikke kan se logikken. Det gode ved at sige, at noget er ulogisk er, at man slipper for at sige, at: 'Jeg kan ikke forstå logikken'. Man slipper altså for at erkende, at der er noget man ikke ved, og man slipper ligeledes for at andre skal få den opfattelse af en, at der er noget man ikke kan forstå.

Rationel

Lad mig lige starte med at skære det ud i pap. ALT i denne verden er både logisk og rationelt. Alt hvad et menneske gør er altid rationelt i det øjeblik handlingen finder sted, af den simple grund, at hvis han ikke fandt det rationelt, så havde han jo ikke gjort det. Det er på samme måde med rationalet som med logikken. Hvis den, der




Side 238

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







oplever et andet menneskes handling, finder handlingen irrationel, så er der ikke tale om en irrationel handling, men blot det faktum, at du, som beskuer, ikke kan se det rationelle i handlingen. Der er her blot tale om at du ikke kan se rationalet og der er ikke noget forkert i at erkende, at der er noget du ikke kan. Du skal også huske på, at du jo netop fortæller din verden at du ikke kan forstå handlingen ved at sige, at handlingen forekommer dig irrationel. Her er blot tale om vores flugt fra erkendelsen af vores egen uvidenhed. Der findes masser af situationer hvor mennesket ikke har lyst til at erkende sin egen uvidenhed.

Tilfældighed

Intet i denne verden er en tilfældighed. Hvis du oplever en hændelse og den forekommer tilfældig for dig, så er det udelukkende fordi du ikke kan overskue eller forudsige hændelsen. Hvis du oplever noget der forekommer dig tilfældigt, så er det blot et udtryk for din egen utilstrækkelighed, din manglende evne til at se, at der ikke er tale om en tilfældighed. Ordet tilfældighed er blot et ord, som vi bruger til at dække over vores egen utilstrækkelighed.

Samlet set

'Logisk', 'rationel' og 'forudsigelig' dækker over det du kan forstå. 'Ulogisk', 'irrationel' og 'tilfældig' dækker over det du ikke kan forstå eller overskue. Hver gang du bruger ordene: 'ulogisk', 'irrationel' eller 'tilfældig', så fortæller du blot dine medmennesker, at der er noget du ikke kan forstå. Men i stedet for at du i en given situation blot siger, at der er noget du ikke kan forstå, så er det som om, at du prøver at skjule for dig selv og dine medmennesker, at der er noget du ikke kan forstå. Men hvorfor undre dine medmennesker sig så ikke over at du prøver på at skjule din utilstrækkelighed? Det gør de af den simple grund, at de også selv bruger denne funktion, når de kommer i en situation, hvor de oplever sig utilstrækkelig, og har en behov for at skjule det for andre mennesker.

Der er altså tale om en konvention, som går ud på at skjule den menneskelige utilstrækkelighed overfor andre mennesker, og det lykkedes, fordi de andre mennesker har et nøjagtig lige så stort behov for at skjule deres utilstrækkelighed over for andre mennesker. Man kan sige, at 'de andre' altid spiller med på legen og lader som om at det er i orden, at der er noget du ikke forstår. Når man kommer i en situation man finder 'ulogisk', 'irrationel' eller 'tilfældig', så prøver man på at flytte utilstrækkeligheden ud af sig selv og over på det man ikke kan forstå, således, at det kommer til at se ud som om at det er situationen der er noget galt med og altså ikke beskueren der er utilstrækkelig i sin forståelse af handlingen. Det handler om at nare sig selv, så man ikke bliver sin utilstrækkelighed bevidst. Det er som om at det handler om at bevare illusionen om det perfekte individ. 'Jeg er perfekt' og hvis der er en disharmoni mellem mig og omverden, så er det ikke mig, der er noget galt med, men omverden. Der kan dog ligge et meget stort problem og lure i denne disharmoni. Hvis individet erklærer sig fuldkommen perfekt, at videre erklærer at disharmonien mellem ham selv og verden ikke skyldes ham selv, men omverden, så vil han komplet udelukke sig selv fra nogen sinde at komme videre i sin forståelse af verden, for han er jo perfekt, og man behøver jo ikke at ændre på noget der er perfekt. Han har hermed fraskrevet sig selv enhver mulighed for at blive klogere på verden.




Side 239

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Hans illusion om ham selv som perfekt er total, og afgrunden lurer forude, men han ser det ikke, for han er forblændet af sin egen illusion om sig selv som perfekt.


Fantasiens funktion

Det lave niveau

Forestil dig et barn, som vokser op hos en moder og fader der absolut ingenting ved om verden. Når dette barn nu begynder at stille spørgsmål om verden, så har moderen og faderen ikke noget objektivt svar at give barnet. Forældrene finder derfor på et svar de kan give deres barn. Forældrene bruger deres fantasi og rationalisere sig til et svar, som de så giver barnet. Dette barn er nu i besidelse af information om verden. En information, som barnet har fået fra sine forældre og som er baseret på fantasi. Barnet vil nu opleve at der er nogle huller i barnets viden om verden, hvortil forældrene ikke har et svar. Barnet gør nu selv brug af sin fantasi og finder selv på et svar. Barnet er altså nu i besidelse af en viden om verden som udelukkende er baseret på fantasi. Dels forældrenes fantasi og dels barnets egen fantasi.

Mellem-niveauet

Forestil dig nu igen et andet barn. Dette barn vokser op hos en moder og en fader, der ved en del om verden, men altså ikke alt. Når dette barn nu begynder at stille spørgsmål om verden, så har moderen og faderen et svar til barnet. Disse svar består overvejende af objektive og korrekte informationer, men enkelte af informationer er ikke objektive men skabt via forældrenes fantasi. Dette barn er nu i besidelse af information om verden. En information, som barnet har fået fra sine forældre og som er baseret delvis på objektive informationer og delvis på fantasi. Barnet vil nu opleve, at der er nogle huller i barnets viden om verden, hvortil forældrene ikke har et svar. Barnet gør nu selv brug af sin fantasi og finder selv på et svar. Barnet er altså nu i besidelse af en viden om verden, som består af tre forskellige former for informationer, Dels forældrenes objektive informationer samt deres informationer baseret på fantasi, og så barnets egne informationer, som ligeledes er baseret på ren fantasi.

Det høje niveau

Forestil dig nu endnu et barn. Dette barn vokser op hos en moder og en fader, der ved alt om verden. Når dette barn nu begynder at stille spørgsmål om verden, så har moderen og faderen altid et svar til barnet. Disse svar består altid af objektive og korrekte informationer. Dette barn er nu i besidelse af informationer om verden. Informationer som udelukkende består af objektive informationer og som altid er korrekt. Barnet vil ikke opleve huller i denne viden, og barnet vil derfor heller ikke blive nødt til selv at skulle 'opfinde' information, ved at bruge sin fantasi.

Eller sagt på en anden måde

Mennesket starter sit liv som barn. Efterhånden som spørgsmålene opstår for barnet og kræver et svar, er der to muligheder. Enten får barnet et faktuelt svar som er objektivt og rigtigt, eller også bliver barnet nødt til at bruge sin fantasi til selv at finde på et svar. Mennesket har meget svært ved at udholde uvished, og derfor bruger




Side 240

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







barnet sin fantasi til selv at fylde de huller ud, som det nu måtte have i sin forståelse af verden. Barnet får objektive oplysninger fra sine omgivelser - primært forældrene - og imellem disse objektive oplysninger vil der undgåeligt være nogle huller og mangler. Disse huller og mangler fylder barnet så ud med oplysninger, som det selv har skabt ved at bruge sin fantasi. Det er netop denne udfyldning af huller og mangler som er formålet med barnets fantasi. Barnet bruger altså fantasien, når det altså ikke har adgang til faktisk viden. Indenfor psykologien kalder man det ikke fantasi men rationalisering, og indenfor religions-viden­skaben kalder man det for ætiologi. Religion er viden skabt ved hjælp af fantasi.

Religion er en slags fællesskabsinformation skabt på grundlag af en masse individers fantasi, som er blevet klumpet sammen i en klump - vi kalder denne klump af fantasi for religion. Når et individ søger svar, kan individet være heldig at få fat i objektiv og rigtig viden. Kan individet ikke få fat i denne viden, så kan individet vælge i stedet for at gøre brug af religionen, som er en slags færdig fantasi, lige til at tage i brug. Sidst men ikke mindst så kan individet vælge selv at finde et svar ved brug af sin egen fantasi.

Den voksne - den religiøse - har altså adgang til fantasien i form af religion. Men gør faktisk det samme som barnet, vi kalder det bare noget andet. Den voksne gør brug af sin fantasi skjult bag religionens ansigt, når han altså ikke har adgang til viden og fakta. I det omfang den voksne ikke kan få fat i objektiv viden og information, så fylder han - ligesom barnet - hullerne ud med viden mennesket selv har skabt nemlig religionen eller religiøs information. Uanset om mennesket er barn, voksen, religiøs eller ateist, så er fremgangsmåden for mennesket den samme hver gang. Det som derimod gør forskellen er hvor meget viden og infor­mation mennesket har til sin rådighed. Det lavest mulige menneskelige liv, er et liv i ren fantasi uden adgang til viden og fakta. Den anden yderlighed er mennesket, som er vokset op i ren viden og fakta, og som derfor ikke behøver at gøre brug af sine evner til at fantasere, men som udelukkende gør brug af sin forestillingsevne.

Fjern magien

Jeg havde på et tidspunkt en kæreste som havde en dreng. Når vi i dagligdagen stødte på ting som krævede en forklaring gjorde jeg som i dette eksempel: En dag var vi på vej ind i et center, og da vi var kommet tilstrækkeligt tæt på glasdørene gik de op. Drengen svarede: "se! dørene gik op af sig selv". Jeg svarede: "De gik ikke op af sig selv, men fordi der over dørene sidder en sensor som kan se at der er nogen ved dørene og så åbner den dørene". Dørene var ikke magiske men derimod blot styret af en sensor.

Normale menneskers tanker om de unormale

Det er udbredt, at normale mennesker har den opfattelse af der findes to grupper af mennesker, nemlig normale mennesker og unormale mennesker. Det er normalt at normale mennesker anser de unormale som en enkelt gruppe mennesker, selv om de unormale mennesker i virkeligheden udgør to forskellige grupper af mennesker. De normale mennesker har svært ved at se forskel på disse to grupper og derfor putter




Side 241

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







de dem ned i samme kategori nemlig de unormale. De unormale udgør to forskellige grupper af mennesker. En gruppe over de normale og en gruppe under de normale. Ved at putte de unormale ned i samme kasse opnår den normale dog visse fordele. Ved at opstille en konstruktion hvor der kun er de normale og de unormale, sikre den normale sig, at alle dem, der ikke hører til hans egen gruppe, altså de normale, jo derfor må være i gruppen af unormale. Den normale har den opfattelse at det bedste man kan være er normal. Den normale har yderliger den opfattelse, at alle dem, der er i den anden kasse, altså de unormale har et ønske om at være normale - hvilket virkelig er en vildfarelse.

Virkeligheden er dog en lidt anden, end den de normale tror på. Der er i virkeligheden ikke to forskellige grupper men tre forskellige grupper. Der er både en gruppe over og under de normale. Man kan sige at de normale lider af en illusion om to forskellige gruppe, nemlig de normale og de unormale. Fordelen ved denne opdeling er at, hvis man er normal så vil man fremstå som tilhørende den bedste gruppe. Denne illusion bliver jo brudt hvis man opstiller en model med 3 grupper.

Nemlig en gruppe over det normale, de normale, og en gruppe under de normale. Denne nye konstruktion er ikke en behagelig tanke for normale. Denne tanke ødelægger illusionen om at det normale er det bedste. Denne konstruktion eller opdeling af mennesker har ganske vist en gruppe, som er under de normale, men de har altså også en gruppe, som er over de normale. Man kan sige, at denne konstruktion degradere det normale menneske, fra at have tilhørt den bedste gruppe af mennesker, til pludselig kun at tilhøre den midterste gruppe mennesker, og altså ikke længere den bedste gruppe af mennesker. Normale mennesker vil selvfølgelig være imod en sådan opstilling, da den ødelægger deres illusion om at tilhøre den bedste gruppe.

Normales forsvar af det normale

Personer som tilhører normalen, og som anset det at være en del af normalen, for noget godt, har følgende bemærkning om folk, der træder udenfor normalen: 'Det kan man da ikke - det er jo ikke normalt!' Man kan sige om denne slags personer, at de er bekyttere af normalen. Personer, der tilhører normalen, vil strække sig ganske langt for at beskytte normalen, da netop normalen beskytter de normale imod de unormale. De normale beskytter ikke normalen, fordi at normalen er det bedste, men fordi at det nu engang er den gruppe de hører til. De normale beskytter gruppen, altså de normale. Fordelen ved at beskytte normalen er, at man forbedre sine chancer for overlevelse. Problemet med de normales beskyttelse af normalen er, at normalen ikke altid vil være det bedste. Ved at beskytte normalen sikre man sin overlevelse, men man forhindre samtidig normalen i at udvikle sig til noget bedre. Normal er et fællesskab for folk med samme kvalifi­kationer. Alle dem, som er bedre eller dårligere bliver betragtet som unormale. Det er ikke nødvendigvis fordi, at der er noget galt med de unormale, de er blot statistisk udenfor normalen.




Side 242

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top







Hvordan taler en ateist?

Jeg er ateist, men jeg lever i en verden som er fuld af religion og det sprog jeg bruger til daglig er også fuld af religion. Selv om jeg er ateist holder jeg jo ikke op med at sige: " - så for fanden", "herre gud..." og meget andet. At jeg har denne sprogbrug er ikke et udtryk for min religiøsitet, men blot et udtryk for at jeg lever i en verden hvor der i sproget er mange religiøse ord og udtryk. På samme måde var det for Jesus på hans egen tid. Det er mit indtryk når jeg læser om Jesus, at han ikke var ret religiøs, men at han for at kunne gøre sig forståelig for andre folk på hans egen tid, var nødt til at bruge sætninger og ord, som havde en religiøs oprindelse.

Jeg er ateist, men jeg bliver ikke kristen bare fordi at jeg siger: "herre gud..". Sådan er det også med Jesus, han bliver ikke til et religiøst menneske bare fordi han går rundt og siger ting til andre mennesker med et strejf af religion i det han siger. Han talte til et meget religiøst folk, Jøderne, så det er da naturligt, at han brugte religiøse ord og sætninger når han talte.

Menneskets udvikling

Vi er faktisk kun lige ved at udvikle os som bevidste individer, og religiøse mennesker er blot endnu et trin på evolutionens store trappe, et nødvendigt trin, en overgang, lige som så meget andet i menneskets historie har været en overgang. I gamle dage troede alle at jorden var flad - i dag ved alle at den er rund. I dag er de fleste mennesker religiøse, men inden længe vil stort set ingen mennesker være religiøse - det er blot endnu et trin på den store trappe som vi er ved at bestige, og vi vil med tiden nå helt til tops, hvis vi altså ikke inden da, bliver udslettet af en eller anden kosmisk altøde­læggende hændelse, f.eks. et meteor.




Side 243

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Ned Top









Efterord



Mange stiller følgende spørgsmål?

Kan videnskab og religion leve side om side?

Svaret er interessant nok, hverken et JA eller et NEJ. Svaret er:

Det er de nødt til

Vrang­forestil­linger er en overlevelses­meka­nisme, der skal sikre vores overlevelse som individer indtil den rette forestilling om verden bliver klar for individet. Mennesket har derfor (desværre) brug for vrang­forestil­linger som religion og psykiatri. Uden disse vrang­forestil­linger ville mennesket henfalde i angst og fortvivlelse over alle de ting det ikke evner at forstå om den verden det lever i. En grundregel siger, at man ikke kan give slip på en vrang­forestil­ling, før man har en bedre forestilling man kan sætte i stedet for vrang­forestil­lingen. I det øjeblik dette sker vil vrang­forestil­lingen forsvinde af sig selv. Heraf følger det så, at i det øjeblik virke­ligheden går op for en person, så holder han automatisk op med at tro på religion og psykiatri.

Velkommen til virkeligheden













Side 244

Forside Oversigt Indholdsfortegnelse Op Top


GlennHansson.EU

Glenn Borgen Hansson - tlf +45 23 65 53 00 - Email: post@glennhansson.eu