Tanker Om Retspsykiatri

Voldelighed og medicin

Jeg har selv prøvet at spise Abilify 30 mg/dag, og jeg har talt med andre patienter om deres oplevelser med antipsykotisk medicin. Jeg fik selv nogle højest fremmede og skræmmende tanker. Min tanker fik en utrolig voldelig karakter. Jeg havde en følelse af at jeg havde lyst til at slå alle jeg mødte. Jeg har dog ikke på noget tidspunkt slået nogen på grund af min medicinering, men det er utroligt irriterende at have tanker som man ikke kan genkende som sine egne. Egentlig så skulle man da umiddelbart tro, at formålet med at give patienten medicinen, var at patienten skulle blive mere sig selv, men det omvendte skete for mig. Disse voldelige tanker forsvandt da også med det samme, da jeg holdt op med at spise Abilify.


Antipsykotisk medicin hører i Amerika til gruppen af medicin man kalder for Major tranquilizers (kraftige bedøvelsesmidler). Det er mit indtryk, at ikke alle patienter har disse oplevelser, men det er efter min mening skræmmende, at der overhovedet er patienter der får disse oplevelser, tanker og adfærd. Det er mit indtryk at antipsykotisk medicin ofte har følgende to virkninger på patienten: Patienten bliver mere og mere døsig af medicinen efterhånden som dosis stiger, og personen får samtidig mere og mere voldelige tanker.


De stiger dog i et bestemt forhold til hinanden. Ved en lav dosis, begynder patienten at blive mere døsig, men får også samtidig mere voldelige tanker. Ved større dosis bliver tankerne endnu mere voldelige men patienten bliver også mere døsig. Ved høje doser får patienten virkeligt voldelige tanker, som måske bryder ud i voldelig adfærd samtidig med at patienten føler sig ret døsig. Ved særligt høje doser får patienten stadig mere voldelig tankegang, men er nu så døsig, at patienten ikke magter at føre sine voldelige tanker ud i handling. Ved ekstra høje doser får patienten ganske vist voldelige tanker, men du virker medicinen så sløvende at patienten ganske enkelt falder i søvn. Personen er nu ikke længere voldelig, men kan man tillade sig at kalde det for behandling?


Top