Tanker Om Retspsykiatri

Virkeligheden er farlig

Jeg har lagt mærke til at jeg ofte bliver sygeliggjort, når jeg fortæller noget om mennesket, som personalet ikke kan lide at høre, fordi det er en trussel imod personalets illusioner om verdens sammenhæng. Det svarer lidt til at skyde budbringeren i stedet for at være sur på budskabet i sig selv. Men hvorfor skal jeg sygeliggøres blot fordi at personalet har en illusion? Det gode ved at skyde skylden på mig når jeg siger noget om virkeligheden er at man jo så kan tvinge mig til at spise medicin på grund af mine udtalelser i det håb at jeg holder op med at konfrontere personalet med deres illusioner.


Men der er jo på en måde heller ikke andet en personale kan gøre hvis personalen ønsker at opretholde sine illusioner. Alternativet er at personalet accepterer det jeg siger, og erkender at det er virkeligheden og dermed nedbryder sine illusioner om verden. Ved at medicinere mig så opretholder personalet deres illusioner om verdens sammenhæng. Det er som regel lettere at medicinere en patient end det er at acceptere virkeligheden. Man skal huske på at retspsykiatrien handler om magt, og så længe overlægen har magt, så har overlægen også magt til at forhindre at patienterne konfrontere overlægen om personalet med virkeligheden. Uden denne magt ville overlægen og personalet løbe ind i problemer, for de ville ikke længere kunne skyde budbringeren hvilket henstiller dem i en desillusioneret tilstand, netop fordi de så ikke længere kan opretholde deres illusioner om verdens sammenhæng.


Top