Tanker Om Retspsykiatri

Viden

Man kan groft dele vores viden op i to dele. Den ene del er viden, som vi har lært på fx en skole, og som vi efterfølgende har fået et bevis på. Den anden del er viden, som vi har, fordi at vi har lært den på et tidspunkt og vi har ikke noget bevis på denne viden. Det kunne fx være at lave mad. Viden er i sig selv værdifuld, uanset om du har et bevis på det eller ej. Visse mennesker har dog den opfattelse, at viden er mere værd, hvis man har et bevis på at man har denne viden. Dette kommer ofte til udtryk i forholdet mellem patienten og personalet.


De fleste patienter har den uheldige tro, at deres viden ikke er noget værd, fordi de ikke har et bevis på denne viden, og derfor gør de ikke brug af deres viden, selv om den i virkeligheden er en god viden. En patient kan således godt have en samtale med en overlæge og tro at det overlægen siger er mere værd end det patienten ved, blot fordi overlægen har en uddannelse og patienten ikke har en uddannelse. Patienten vil ofte være tilbøjelig til at tilsidesætte sin egen viden blot fordi at overlægen er en person med et bevis på sin viden.


Det er en frygtelig stor fejl at lave. Patienter kan sagtens have en viden, som er lige så god som den overlægen har. Faktisk vil den viden patienten har ofte være bedre end den viden overlægen har, for samtalen handler jo som regel om patienten, og den der kender patienten bedst, det er patienten selv. Som patient skal man ikke være bange for sin egen viden blot fordi overlægen har en uddannelse. Som patient skal man ikke være bange for at tilegne sig ny viden. Viden er altid godt at have, uanset om man kan få et bevis på at man har denne viden eller ej. Hvis du skal overleve i retspsykiatrien, så er der kun en vej der virker, og det er at tro på sin egen viden, og ikke være bange for at lære ny viden.


Top