Tanker Om Retspsykiatri

Vi bestemmer

For et stykke tid siden (omkring Maj, 2014), besluttede overlægen at jeg skulle udskrives. Jeg oplyste hende (Susanne Møller Madsen) om at jeg ikke ville udskrives. Hun oplyste mig om at det sandelig ikke var noget jeg bestemte, og hvis hun mente, at jeg skulle udskrives så ville jeg sandelig også blive udskrevet. Jeg oplyste hende så, at hvis jeg blev udskrevet, så ville jeg som min første handling, når jeg kom hjem, ville kaste mig ud i at lave noget kriminelt, hvorefter så jeg straks ville blive indlagt igen. Jeg oplyste hende om at hun jo på et eller andet plan havde ret i at hun kan udskrive mig når hun har lyst.


Jeg oplyste hende dog også om at jeg da bare kan lade mig indlægge lige når jeg har lyst. Det tænkte hun så lidt over. Efter et stykke tid blev jeg oplyst at jeg ikke længere kunne udskrives da jeg tilsyneladende ikke var rask og derfor krævede behandling og ikke kunne udskrives. Jeg har i dag, den 22. december 2014, modtaget et svar fra Søren Bredkjær, vicedirektør, Region Sjælland, dateret den 18. december 2014. Af brevet fremgår det at man ikke har planer om at udskrive mig. Der må være tale om et sætning man vælger at bruge som en form for camouflage, da man tidligere har ville udskrive mig, men nu ikke vil udskrive mig, fordi jeg netop ikke vil udskrives.


Oprindeligt var det mig som ikke ville udskrives, men det kan man jo ikke rigtig skrive i min journal. Man kan jo ikke skrive i min journal, at patienten er indlagt fordi han ikke vil udskrives. Dette ville jo vise at jeg har magt over situationen. Man er derfor nødt til at vende situationen på hovedet og i stedet for skrive at man ikke har planer om at udskrive patienten. På denne måde så ser det ud som om at patienten er tilbageholdt på afdelingen fordi overlægen har taget denne beslutning og ikke fordi at man er i en situation hvor man ikke kan udskrive mig.


Det kunne aldrig falde en personale i retspsykiatrien ind at skrive noget i et brev, journal eller andet der kunne give læseren bare den mindste opfattelse af at en patient i retspsykiatrien kan udøve magt overfor retspsykiatrien. Retspsykiatrien er en institution hvor magten er total, og man gør alt hvad man kan for at opretholde denne forestilling om total magt. Tænk hvis det skulle vise sig, at det faktisk er muligt at være trodsig i retspsykiatrien, så ville den jo straks bryde sammen. Det er netop følelsen af total magt, der gør at retspsykiatrien er i stand til at nedbryde sine patienter så effektivt som det sker i øjeblikket.


Top