Tanker Om Retspsykiatri

Velkommen til virkeligheden

Om morgenen når jeg står op, så går jeg forbi kontoret, når jeg skal have kaffe. Her står så nogle af de patienter som skal have deres morgenmedicin. Det som slår mig ved situationen er den store kontrast. Jeg kommer gående i et frisk tempo, med min kop i hånden. Det hænder en gang imellem at jeg små-nynner mens jeg henter kaffe. Jeg har nu været medicinfri i mere end 16 måneder (pr april 2015), og jeg har det faktisk fremragende. Så ser jeg på de patienter som spiser medicin og som skal have deres morgen-medicin. De er slappe i kroppen, de er let foroverbøjet, deres hoveder hænger let ned, nogle kikker ned i gulvet, andre kikker tomt ud i luften. De ser kort sagt ud som zombier, en slags levende døde. Jeg tænker at jeg er glad for at jeg ikke er patient på medicin. Det gyser lidt inde i mig, at man hensætter mennesker i en sådan grøntsagstilstand, og så har den frækhed at kalde det for behandling.


Top