Tanker Om Retspsykiatri

Utilfreds eller utilfreds

Når man er patient i retspsykiatrien, så er der nogle ting man bliver nødt til at forholde sig til, uanset om man har lyst eller ej. En patient i retspsykiatrien vil opleve mange situationer hvor der ikke er enighed mellem personalet og patienten. For patienten handler det om at lære at forholde sig bedst muligt i disse situationer. At blive patient i retspsykiatrien er en læringsproces for patienten. Når man som patient kommer ind i retspsykiatrien, så er der mange ting patienten ikke ved om systemet bag retspsykiatrien. De fleste patienter vil i starten klage mundtligt til personalet hvis de bliver utilfredse med en situation.


Patienten vil så med tiden erfare at personalet opfører sig på en bestemt måde over for patienter der klager. Hvis en patient udelukkende klager mundtligt til personalet, så vil det på ingen måde motivere personalet eller overlægen til at ændre adfærd. Dette skyldes, at det jo kun er patienten, personalet og overlægen der kender til klagen. Hvis personalet og overlægen bare fejer din klage til side, så er der jo ikke nogen der kan se at personalet og overlægen har behandlet patienten forkert. Med denne tekst er det mit håb, at jeg kan spare patienten for en masse tid og unødig besvær. Min egen erfaring er som følger: Jeg prøvede i mange år at klage til personalet mundtligt, og da jeg opdagede at dette ikke virkede, så begyndte jeg at klage skriftligt.


Da jeg begyndte at klage skriftligt så fik jeg ikke ændret mere ved min situation end da jeg klagede mundtligt, men der skete dog alligevel en lille forskel. Personalet følte sig langt mere utilpas, når jeg lavede en skriftlig klage end når jeg bare klagede mundtligt. Det påvirker altså personalet hvis du laver en skriftlig klage i stedet for en mundtlig klage. Det næste jeg opdagede var at den skriftlige klage i sig selv ikke førte til de helt store forandringer i afdelingen, men de skriftlige klager gav mig en ny mulighed. Med de skriftlige klager i hånden kunne jeg nu indbringe min klage for en højere myndighed, fx Patientombuddet eller Ombudsmanden. Mit råd til dig som patient er følgende: Det kan ikke betale sig at klage mundtligt til personalet. Du skal i stedet for lave en skriftlig klage. Hvis personalet ikke tager din klage alvorligt, så skal du sende den videre til en højere myndighed.


Der findes mange patienter der er utilfredse med deres situation, men som alligevel ikke ønsker at klage. Hvorfor være utilfreds hvis du alligevel ikke klager? Jeg har talt med patienter som hele tiden var utilfredse med deres behandling. Hvis jeg så spurgte patienten om patienten ville klage, så havde patienten ikke lyst til at klage. Overlægen og personalet er ligeglade med om patienterne er utilfredse, for det ændre jo ikke noget, og det er jo på ingen måde en trussel overfor overlægen og personalet at patienten er utilfreds. Du skal som patient huske på at hvis du er utilfreds, så er det udelukkende en ubehag for dig selv. Det kan først blive til et ubehag for overlægen og personalet hvis du rent faktisk skriver en klage til en anden myndighed. Klager til afdelingssygeplejersken, overlægen og ledelsen er som regel ganske nytteløse.


Top

Det kan dog være nødvendigt alligevel at starte med at klage til disse personer, for at opfylde nogle krav, når du skal klage til andre myndigheder. Myndighederne kræver som regel at du først har forsøgt at klage til afdelingen eller ledelsen. En patient kan som regel aldrig påvirke personalet ved blot at være sur. At være en sur patient er således kun en dårlig følelse for patienten og ikke personalet. Hvis du ønsker at påvirke overlægen og personalet, så er du nødt til at klage til en anden myndighed og helst skriftligt. Denne utilfredshedstilstand har en tæt relation til det som mange kalder for frivillig tvang. Frivillig tvang er når man overbeviser en patient om en behandling som patienten giver udtryk for at være imod, men som patienten alligevel acceptere under protest uden dog at lave en formel klage over tvangen.


Patienten går så rundt og er utilfreds med behandlingen men modtager trods alt alligevel behandlingen. Det er frivillig tvang. Personalet opdager hurtigt om du bare er utilfreds eller om du er rigtig utilfreds. Personalet opdager hurtigt om patienten er en person der hele tiden er utilfreds, men som alligevel gør hvad der bliver sagt, eller om du stritter imod når du er utilfreds og derved bliver en belastning for personalet. Det er også derfor jeg nogle gange ser patienter som udviser deres utilfredshed, blive hundset rundt af personalet til trods for denne utilfredshed, for personalet HAR opdaget at patienten bare udviser utilfredshed uden at klage skriftligt til en højere myndighed på grund af utilfredsheden.


Man skal som patient forstå at det ikke nytter at gå rundt i afdelingen og udvise sin utilfredshed, hvis man ikke også handler på sin utilfredshed. I min dagligdag på afdeling P5 (maj, 2015), der diskuterer jeg ikke med personalet, jeg skælder dem heller ikke ud. Jeg prøver blot på at finde ud af personalets mening, og hvad der gælder af regler på området, og så sætter jeg mig ned på værelset og skriver en skriftlig klage, først til personalet eller afdelingssygeplejersken og derefter til en højere myndighed eller ledelsen.


Personaler lærer hurtigt at mundtlige klager fra patienterne bare skal ind af det ene øre og ud af det andet øre. Det er komplet nytteløst at klage mundtligt til en personale. Det som man også skal huske på er at i fremtiden er der ingen der kan huske hvad der er blevet sagt på en retspsykiatrisk afdeling, for det blev jo aldrig skrevet ned. Det er derfor meget vigtigt at dine klager bliver til skriftlige klager, så det i fremtiden er muligt at se hvad der er sket i afdelingen og i forbindelse med din behandling. God fornøjelse...


Top