Tanker Om Retspsykiatri

Undgå lateral-tænkning under indlæggelse

Et af symptomerne ved en psykose er usammenhængende tale. Hvis en person i det ene øjeblik taler om sokker og i det andet øjeblik taler om mobil-telefoner, så kan det godt for en personale lyde som om at patienten ikke har orden i sine tanker. Man kalder det for tanke-spring. En interessant egenskab ved vores hjerne er at den har tendens til at tænke i bestemte baner. Lige som en pick-up, der kører i den samme rille igen og igen.


Det interessante er at alle almindelige mennesker tænker i bestemte baner. Fordelen ved dette er at vi kan tænke hurtigere på denne måde. Ulempen er derimod at vi går glip af en masse andre tanker, fordi vores tanker nærmest kører på en motorvej uden sideveje. Lateral-tænkning går ud på at bryde dette mønster for at få andre tanker end dem man plejer at have. Man lærer med andre ord at tænke på tværs af tanke-motorvejene.


Det kan faktisk være ret interessant og stimulerende at prøve. Problemet med lateral-tænkning er, at jeg tror at det er de færreste personaler og overlæger der ved noget om lateral-tænkning. De vil i stedet for se din tankegang som et symptom på at du lider af en psykose. Hvis du til dagligt benytter dig af lateral-tænkning, så vil jeg anbefale dig at undgå denne tankemåde mens du er indlagt eller under observation. Hvis du ikke kender til lateral-tænkning, så kan du slå det op på nettet. Jeg synes selv det er sjovt en gang imellem, men jeg holder det for mig selv mens jeg er indlagt.


Top