Tanker Om Retspsykiatri

Udgangscirkulæret

Der findes noget der hedder udgangsbekendtgørelsen. Den korrekte tekst på bekendtgørelsen er dog ”Bekendtgørelse om udgangstilladelse m.v. til personer, der er anbragt i hospital eller institution i henhold til strafferetlig afgørelse eller i medfør af farlighedsdekret”, og den har betegnelsen ”BEK nr 200 af 25/03/2004”. Den fortæller blandt andet hvilke regler der er for udgang for personer med en anbringelsesdom. Af en grund, som er ukendt for mig, så kalder alle personalerne på den afdeling, hvor jeg er indlagt, denne udgangsbekendtgørelse for ”udgangscirkulæret”, men det er jo forkert for det er en bekendtgørelse og slet ikke noget cirkulære.


Jeg har oplyst personalet om denne fejl utallige gange. Når de har omtalt eller henvist til udgangscirkulæret, så har jeg fortalt dem at det altså er en bekendtgørelse og ikke et cirkulære. Jeg har faktisk rettet personalet i denne fejl i flere år. Alligevel bliver de ved med at tale om udgangscirkulæret. Jeg tror at grunden til at de ikke vil holde op med at kalde det for et cirkulære er simpel. Man anerkender ikke virkeligheden, hvis den kommer fra en patient.


Problemet er jo hvordan personalet skifter mening og anerkender virkeligheden uden at komme til at indrømme, at der var en patient der havde ret. Personalet har en modvilje imod at blive mindet om at de laver fejl, og denne modvilje er nærmest total, hvis det er en patient der gør opmærksom på fejlen. Personalet vil hellere holde fast i en fejl og blive ved med at lave den, selv om de nu godt ved, at det de gør er forkert, blot for at forhindre at give en patient ret. Det handler om at opretholde illusionen om, at personaler altid er bedre end patienter. Selv om alle kender fejlen, så nægter personalet at rette den. Det er sandelig betonpsykiatri.


Top