Tanker Om Retspsykiatri

Tvang eller ej

Som patient i retspsykiatrien, skal man nogle gange være en hård banan, ellers bliver man hurtigt trådt ned. Man skulle ellers tro, at det handlede om at hjælpe patienten, men det er desværre ikke min erfaring. Den eneste grund til at min egen indlæggelse er til at holde ud, skyldes at jeg klager hver eneste gang personalet eller overlægen laver noget som ikke er i overensstemmelse med reglerne. Hvis du er i en situation hvor du bliver bedt om at lave noget eller sige noget bestemt, så er der en procedure du skal følge som patient, for at få fastslået om der er tale om en frivillig handling eller det er tvang. Det kan godt være at du de første par gange synes at det er en anelse grænseoverskridende at gøre det som jeg foreslår her, men efter at have gjort det et par gange, så er det min erfaring, at det bliver meget lettere. Det første du skal gøre er at stille personalet et direkte spørgsmål:



Er det tvang eller frivilligt?



Så må personalet vælge om de vil sige ja eller nej. Hvis det er tvang, så skal de motivere dig i 3 dage før de må tvinge dig. Du skal så klage over tvangen til patientombuddet. Klagen har opsættende virkning. Hvis det ikke er tvang, så kan du vælge at lade være med at gøre det personalet beder dig om. Det er dog en god idé i starten at gøre hvad de beder dig om også selv om der ikke er tale om tvang. Hvis personalet mener du har overtrådt en regel fx en husorden, så skal du bede personalet fremlægge skriftlig dokumentation på reglen, samt dokumentation på at du tidligere er blevet informeret om denne regel. Kan personalet ikke dette, så skal du klage over fremgangsmåden til patientombuddet.


Hvis der er tale om at du tilsyneladende har overtrådt en regel som du ikke tidligere er blevet informeret om eksistere på din afdeling, så er der tale om hemmelige regler, og så skal du også skrive en klage til patientombuddet. Det gode ved spørgsmålet er at du sætter personalet i den situation, at de skal tage stilling til deres egen udtalelse. Mennesker kan generelt ikke lide at tvinge andre mennesker til noget, og derfor vil du med spørgsmålet sætte personalen i en ubehagelig situation, men det skal du ikke tage så tungt, for den handling som personalen netop har bedt dig om at gøre er jo også en ubehagelig situation. Personalet kan godt finde på at give det svar at der er tale om frivillig tvang. Frivillig tvang findes ikke, og hvis personalet ikke mener der er tale om tvang, så er det frivilligt, og så behøver du ikke gøre det personalet beder dig om. Hvis de straffer dig, så skal du klage til patientombuddet.


Top