Tanker Om Retspsykiatri

Tradition kontra empirisk viden

Jeg synes ikke at det er nok at jeg bare slår retspsykiatrien oven i hovedet uden nødvendigvis også selv at komme med forslag til hvad man kan gøre bedre i retspsykiatrien. Der findes efter min mening mange ting i retspsykiatrien som bliver gjort fordi, at det plejer man at gøre. Jeg taler om tradition. Jeg synes at det kunne være en god idé, hvis man tog de forskellige behandlingstyper og regler som man har i retspsykiatrien og underkastede dem et kritisk eftersyn. Man kunne fx skrive alle de forskellige ting op, man som personale plejer at gøre i løbet af sin vagt, og så undersøge hvilke beviser der findes for at netop denne handling er god for patienten.


Jeg kunne godt tænke mig at man ved hver enkelt opgave og handling tog stilling til om der er videnskabelig bevis for handlingen, eller om der udelukkende er tale om tradition. Det er min umiddelbare opfattelse at utroligt meget i retspsykiatrien bliver udført på grund af traditioner, som ikke er videnskabeligt bevist, som noget der har en gavnlig effekt for patienten. Der vil måske opstå situationer, hvor man har en tradition, men det samtidig er svært at finde en videnskabelig bevist metode, som er bedre end traditionen. I disse tilfælde skal man erkende at man ikke er perfekt, og erkende at der er behov for bedre metoder.


Dette skal man gøre for ikke bare at falde i søvn og glemme at søge fremad. Der skal være en konstant aktiv drift imod noget som hele tiden er bedre end det vi allerede har. Denne viden skal være til rådighed for både patienter og personale. Personalet skal vide hvordan de bedst kan hjælpe en patient, og patienten skal have mulighed for at forstå hvorfor behandlingen er som den er. I øjeblikket er behandlingen af patienten ofte hemmelig på et eller flere planer. Jeg oplever ofte patienter som udtrykker forvirring.


Forvirringen opstår fordi der kommer en personale hen til patienten og siger til patienten, at patienten har brug for behandling, men undlader at oplyse hvad behandlingen indholder eller går ud på. Patienten får ofte heller ikke nogen forklaring på hvad det helt konkret er behandlingen skal hjælpe på. Personalet nægter ofte at de ikke selv ved hvad behandlingen går ud på, og de nægter ligeledes også at erkende at patienten har problemer med at forstå hvad behandlingen går ud på. Behandlingen i retspsykiatrien er ofte så hemmelig at ikke engang personalet ved hvad den går ud på. Hemmeligheder er roden til alt ondt i retspsykiatrien......


Top