Tanker Om Retspsykiatri

Tomme øjne

Når man som patient kommer til en samtale med overlægen, så vil han ofte vurdere dig på dine øjne. Han kan finde på at skrive om patienten om denne har øjenkontakt, eller om patienten fx har falkkende blik. Nu bor jeg lige ved siden af Sikringsafdelingen, og jeg har flere gange oplevet personale fra Sikringsafdelingen på tæt hold. Og der er faktisk en ting, som er ret slående ved deres blik. Deres blik er fjernt og koldt, og når man henvender sig til dem, så er det som om at der ikke er nogen sjæl bag ved øjnene. Det føles som om at man taler med en sjæleløs person. Det kunne for den sags skyld lige så godt have været en maskine man prøvede at få et svar ud af.


Hvis man har et arbejde som i den grad kræver at man tager sjælelig afstand fra det man gør, hvad er det så lige for et arbejde man har? Jeg synes at meget af det personalet gør ved patienterne er umenneskeligt, men måske er det i virkeligheden slet ikke så svært at forstå, for når jeg ser disse personaler i øjnene, så ser jeg slet ingenting. Det er ikke kun patienterne der bliver udsat for noget umenneskeligt. Jeg tror i lige så høj grad at personalerne bliver umenneskeliggjort af arbejdet. Men hvordan kan vi i Danmark have en situation hvor nogle mennesker bliver udsat for umenneskeligheder af andre mennesker som er lige så umenneskelige. Det eneste jeg kan, er at beskrive verden som jeg ser den.


Top