Tanker Om Retspsykiatri

Tøj i den retspsykiatriske afdeling

Når man kommer ind på en retspsykiatrisk afdeling, så er det nogen gange let at se hvem der er patient og hvem der er personale. Personalet er jo på arbejde, og har derfor en beklædning der sømmer sig at have på, når man er på arbejde. Patienterne har generelt en mere afslappet beklædning, da patienterne på en retspsykiatrisk afdeling ofte bor i flere år på afdelingen. Hvis du således møder en person i afdelingen i morgenkåbe eller kondibukser med hængerøv, så kan du være rimelig sikker på at det er en patient og ikke overlægen du er støt på. Jeg har endnu ikke mødt en patient i habit, med skjorte og slips.


Tøjet skal ikke ses som et udtryk for psykisk lidelse. Man er ikke rask bare fordi man går pænt klædt. Man siger ganske vist at klæder skaber folk, men dybest set, så tror jeg ikke det gælder på en retspsykiatrisk afdeling. Såfremt det havde været sandt, så havde alle patienter vel fået besked på at gå i habit og kjoler i afdelingen. Ikke for at blive mere raske, men blot for at se mere raske ud. Tøjet har også en fordel for overlægen. Ved at der er en synlig og fysisk forskel i beklædningen på patienter og personale, så ser det ud som om at patienterne har brug for medicin, netop på grund af deres beklædning.


Hvis netop alle patienter gik rundt hver dag i pæne habitter og pæne kjoler, så ville de jo ikke se særligt lidende ud, og så ville det nok føles underligt for personalet at give patienterne medicin. Der er med andre ord en fordel i at man kan se forskel på patienter og personale. Tænk nu hvis alle patienter og personale blev tvunget til at gå i helt samme uniform, så både patienter og personale var ens, så ville det jo være svært at se hvem der deler medicin ud og hvem der skal have medicin. Man har ikke en psykisk lidelse fordi man går i morgenkåbe eller kondibukser med hængerøv. Beklædningen er blot en følge af at man er indlagt i lang tid, og at afdelingen jo er hjem for de fleste patienter igennem længere tid. Beklædningen afhænger af hvor man bor og ikke hvem man er. Patienterne bor på afdelingen, men det gør personalet ikke, de arbejder bare på afdelingen.


Top