Tanker Om Retspsykiatri

Tilpasningsevne er en psykisk lidelse

Der er mange ting at undre sig over i retspsykiatrien. Her er en mere. Jeg har nu (april 2015) været indlagt i mere end 4½ år. Jeg har under min indlæggelse lært at tilpasse mig situationen, så den fysisk og psykiske belastning af mig blev minimal. Det er som om at personalet og overlægerne ikke kan lide patienter der er gode til at tilpasse sig situationen på en retspsykiatrisk afdeling, og dette kommer ofte til udtryk i min journal, plejeplan og behandlingsplan. Det er som om at overlægen og personalet ikke kan lide at de har en patient som tilsyneladende har det ganske fint under sin indlæggelse.


Indlæggelse skal i personalets og overlægens øjne være noget besværligt for patienten, og de vil sandelig ikke have patienter der går rundt i afdelingen og udstråler overskud og smiler og er glad. Det må der endelig sættes en stopper for på en eller anden måde. En af måderne man kan gøre det på er ved at gøre min tilstand til et tegn på psykisk lidelse. Personalet og overlægen skriver derfor ofte i min journal mv, at jeg trives i afdelingens faste rammer og at jeg trives i en afdeling med et højt service-niveau. Egentligt er det de skriver jo rigtigt, men det giver nu alligevel et problem. Problemet er at jeg også trives og er glad når jeg IKKE er på afdelingen, men det fremgår jo ikke af journal mv.


Der er altså tale om at man skriver noget om mig som giver et forkert indtryk af mig og mine behov. Personalet og overlægen kan ikke lide at jeg kan tilpasse mig situationen på afdelingen og at jeg er i stand til at have en god og glad hverdag helt af mig selv. Der må selvfølgelig være en grund til at jeg har det godt, og det har intet med mig selv at gøre. Det er i journalen mv derfor afdelingens faste struktur og service-niveau der er grunden til at jeg har det godt. På dem måde har man så frataget mig min egen evne til at have det godt. Nu er grunden til at jeg har det godt udelukkende afdelingens gode arbejde og omsorg. Det er manipulation ud over alle grænser. Retspsykiatrien handler ikke om at give patienter selvtillid og selvværd.


Den handler om at fratage patienten kontrollen over eget liv, og retspsykiatrien handler om at nedgøre patienten så tilstrækkelig meget at patienten bliver ude af stand til at handle på egen hånd. Retspsykiatrien er en hån imod patienterne. Min egen evne til at tilpasse mig livet på afdelingen skal med fandens vold og magt vrides ud af mig som patient, og det må på ingen måde fremgå af min journal mv er jeg er selvstændig og har en stor evne til at tilpasse mig situationen, for det vil jo få mig til at fremstå som en person der ikke fejler noget, og det kan man sandelig ikke have i en journal, for det gør jo overlægen og personalet ganske overflødige. Jeg har det godt hver morgen når jeg står op, og det er udelukkende min egen skyld at jeg har det godt. Personalet og overlægen er udelukkende en belastning for mit fremtidige helbred. Som patient skal du lære at passe på dig selv og du skal ikke regne med hjælp fra personalet eller overlægen.


Top