Tanker Om Retspsykiatri

The concorde fallacy

Der findes noget man kalder: ”At kaste gode penge efter dårlige penge”. Man kan også godt sige det på engelsk: ”Escalation of commitment”, ”the concorde fallacy” eller ”Sunk costs”. Dybest set så handler det om at du har iværksat en handling. Du opdager senere at det var en dårlig handling du fik sat i gang. Du kunne derfor godt vælge at stoppe for at undgå at handlingen blev endnu mere dårlig, men du vælger at fortsætte handlingen, fordi det vil bringe dig i et dårligt lys, netop fordi du har startet en dårlig handling. I stedet for at indrømme din dårlige handling, vælger du i stedet for at fortsætte med handlingen, vel vidende at den er forkert.


Du vælger at fortsætte for at undgå at komme i et dårligt lys i andres øjne. Med andre ord, dit ego og selvværd forhindre dig i at stoppe med at gøre en forkert handling, selv om du godt ved at den er forkert. Det er IKKE optimal adfærd at fortsætte med at gøre noget forkert, når man har opdaget at det er forkert. Denne strategi er derfor imod principperne indenfor spil-teori, hvor det netop handler om at have en adfærd, der er så optimal som mulig, og på den lange bane, er denne adfærd ikke optimal. Men det er nu mit indtryk, at man indenfor retspsykiatrien heller ikke aner et klap om spil-teori. Jeg vil gerne komme med 2 næsten ens eksempler fra retspsykiatrien på ovenstående fejl:


Eksempel 1

Forestil dig at du er overlæge på en retspsykiatrisk afdeling. Du får nu en ny patient. Efter en undersøgelse af patienten kommer du frem til at patienten er skizofren, og du beslutter nu at patienten skal have medicin. Nu gennemgår patienten så en medicinsk behandling. Efter et stykke tid, går det op for dig, at patienten vidst nok slet ikke var skizofren, og at det var en fejl at give patienten denne diagnose. Du har altså opdaget at du har gjort en fejl, men i stedet for at indrømme din fejl og erklære patienten for rask, så opretholder du patientens diagnose, og for at være helt sikker på at der ikke er nogen der har opdaget at du har taget fejl, så erklære du nu patienten for endnu mere syg end patienten i virkeligheden er. Det vil muligvis lykkedes for dig at skjule din fejl, og undgå at tabe agtelse i andres øjne, men du skal tænke på de konsekvenser det har for din patient og patientens fremtid og helbred.


Eksempel 2

Forestil dig at du er overlæge i psykiatri, og at du i mange år, har gået og givet medicin til en masse mennesker med psykiske lidelser. Forestil dig at du en dag opdager, at medicinen jo egentlig ikke gør noget godt for dine patienter og at mange af dine patienter faktisk får det meget værre af at spise medicinen. Hvad vil du så egentlig gøre. Hele dit liv er jo bygget op omkring det at give medicin til psykisk lidende patienter. Hvis du indrømmer at medicinen ikke virker, så vil det jo have store konsekvenser for dig. Pludselig er dit job formålsløst, og du hjælper slet ikke mennesker, som du ellers gik og troede, og det koster samfundet en masse penge.


Top

Og hvis du stopper med at give nytteløs medicin til dine patienter, så har du jo ikke længere noget arbejde, og hvad skal du så leve af? Nej, det er nok bare bedre for dig at du opretholder din facade og bliver ved med at give patienterne nytteløs medicin, for så kan du da bevare dit arbejde, og du slipper for at skulle fortælle alle dine psykiater-venner, at deres arbejde er nytteløst, og du slipper for at de kikker ned på dig, fordi du jo ellers også vil gøre alle dine venner arbejdsløse. Det er dybest set en slem fælde at falde ned i, men hvis du ikke stopper med dine nytteløse handlinger, så vil du jo ødelægge livet for en masse patienter. Psykiatrien er fuld af psykiatere som kun lader som om at medicinen virker, for ellers bliver de jo arbejdsløse. Hvem tør stille sig op som den første og sige at kejseren ikke har har noget tøj på?


Top