Tanker Om Retspsykiatri

Tanker af privat karakter

Lad mig starte denne tekst med at fortælle om damen der studerede korn: I 1950'erne var der en ung dame i det nordlige England, som studerede korn. Hun gik meget op i sit korn og hun brugte al sin tid på korn. En dag da hun var ude på sin mark og kikke på korn, så opdagede hun at skallen omkring frøene havde en interessant form. Hun undrede sig over formen, men kom efter et stykke tid frem til en forklaring. Et stykke tid senere var der møde i den lokale videnskabelige forening. Her var hun i øvrigt den eneste kvinde som var medlem. Da det blev hendes tur til at tale, så fortalte hun forsamlingen om hendes korn.


Hun fortalte at hun havde gjort en interessant opdagelse. Hun havde fundet nogle forandringer ved kornet. Hendes konklusion var at disse forandringer kun kunne lade sig gøre hvis generne i kornet havde hoppet rundt i kromosomet og havde skiftet plads. Der var dog absolut ingen i forsamlingen der troede på at gener kunne hoppe rundt i et kromosom, så hun blev meget upopulær på grund af sine udtalelser. Hun valgte derfor at opgive sit medlemsskab af den videnskabelige forening og kørte hjem for at studere korn. Så gik der 40 år. Nu var videnskaben omkring gener blevet meget mere udviklet. Nogle forskere i London opdagede noget meget interessant.


Disse forskere kunne bevise at gener kunne hoppe rundt i et kromosom. Så var der nogen der kunne huske at der engang var en dame som havde sagt det samme. De undersøgte sagen, og fandt ud af at hun stadig levede. Hun var nu oppe i 70'erne. Hun blev pludselig meget kendt, og efter nogle år blev hun tildelt en Nobel-pris for hendes opdagelse af hoppende gener. Hun takkede for prisen, men sagde samtidig at hun egentlig helst bare gerne ville hjem og kikke på sit korn. Der er efter min mening ingen tvivl om at denne kvinde havde tanker som i særdeleshed var af privat karakter. Det jeg egentlig gerne vil have læseren til at tage stilling til, er om denne dame var psykisk lidende fordi hun havde nogle tanker om korn, som ingen andre tænkte.


Jeg mener ikke selv, at tanker af privat karakter er et udtryk for psykisk lidelse. Det er indenfor psykiatrien hele tiden et spørgsmål om at finde ud af hvad der kommer først hønen eller ægget. Har personen en psykisk lidelse fordi personen har tanker af privat karakter eller er det bare således at personer med en psykisk lidelse også kan have tanker af privat karakter. Hvis alle mennesker kan have tanker af privat karakter, så er der igen bare tale om ”Barnum effekt”. Underligt nok, så mener psykiatere stort set altid at tanker af privat karakter er et symptom på psykisk lidelse. Der er tilsyneladende ingen psykiatere der kunne finde på at tænke at måske kan personer med en psykisk lidelse også have tanker af privat karakter uden at dette nødvendigvis er årsagen til deres lidelse. Vi er tilbage ved den induktive forklaring på verden.


Top

Hvis man undersøger patienterne på en lukket psykiatrisk afdeling, så vil man opdage at alle psykiatriske patienter spiser aftensmad. Vi kan derfor konkludere at alle mennesker som spiser aftensmad er psykisk syge, og at de bør være på en lukket afdeling. - Jeg håber du godt kan se at denne logiske slutning ikke duer. Så! - tilbage til start. En ting er at have tanker af privat karakter. En helt anden ting er at bevise det. Men hvordan beviser man så at en person har tanker af helt privat karakter? Jeg har flere gange oplevet overlæger skrive i min journal, at jeg har tanker af helt privat karakter. Men hvordan kan en overlæge komme frem til denne konklusion? Der findes faktisk kun een mulig løsning på problemet.


Hvis overlægen taler med ALLE andre mennesker i hele verden, og undersøger hvad de tænker, så vil det være muligt for overlægen at skrive at jeg har tanker af helt privat karakter. Hvis han ikke foretager en sådan undersøgelse, så er det ikke muligt for ham at fastslå at jeg har tanker af helt privat karakter, og at jeg er den eneste i verden der har disse tanker. Det er ganske umuligt for en overlæge empirisk at bevise at en patient har tanker af helt privat karakter. Alligevel så skriver overlægerne det ned i patienternes journaler hver dag, uden at der er nogen der undre sig over hvordan overlægen har fundet frem til sin konklusion.


Men hvorfor bliver overlægerne så ved med at skrive noget om patienterne som dybest set er noget vås? Det skyldes det faktum, at sådan har overlægerne skrevet i de sidste mange år om patienterne og det er blevet en vane for overlægerne at skrive det uden at tænke over hvad de skriver om patienten. På samme måde, er det blevet en vane for dem som læser om patienterne i deres e-journaler. Der er tale om ”elefanten i rummet”. Til trods for at mennesker går igennem det samme værelse hver dag, så er der ingen der opdager at der står en elefant midt i rummet. De er ganske enkelt blevet så vandt til elefanten i rummet, at de slet ikke længere kan se den. Kan du se elefanten i rummet ?


Top