Tanker Om Retspsykiatri

Symptomfattig lidelse

Symptomfattig lidelse er en form for universalværktøj for en psykiater. Hvis psykiateren har en patient som ikke opfylder kriterierne for en diagnose, så vil psykiateren ofte selv hjælpe diagnosen lidt på vej ved at udtale om patienten at patienten har en symptomfattig lidelse. Dette giver dog flere problemer. For det første så står der ikke noget i WHO's ICD-10 om symptomfattighed. Enten så kan en person opfylde diagnose-kriterierne for en diagnose eller også kan personen ikke opfylde kriterierne for en diagnose. Selve udtrykket er med til at sygeliggøre almindelige mennesker. På denne baggrund kan vi sige følgende: Alle danskere lider af skizofreni.


Den ene gruppe er skizofrene med tydelige tegn og symptomer på skizofreni og resten af danskerne lider så bare af en symptomfattig udgave af skizofreni. Det er en MEGET uheldig udvikling. Der er mange mennesker der undre sig over at der bliver flere og flere danskere der får diagnosen skizofreni, men det er jo ikke underligt, når en psykiater kan få lov til at give en patient en diagnose på en symptomfattig lidelse. Det betyder at man er begyndt at give psykiatriske diagnoser til patienter som rent faktisk IKKE opfylder kriterierne for deres diagnose. Problemet ligger egentlig ikke i at psykiaterne siger om deres patienter at de har en symptomfattig lidelse.


Problemet ligger primært i at alle andre som læser psykiaternes udtalelser om disse symptomfattige patienter ikke reagere, når patienten ikke opfylder kriterierne for den givne diagnose. Hvad skal vi egentlig med diagnose-kriterier hvis alle kan få en diagnose? Hvis man ser helt nøgternt på patientens tegn og symptomer og vurdere om patienten kan opfylde diagnose-kriterierne så vil det være ganske ligegyldigt om en psykiater vurdere en person som symptomfattig eller ej, for uanset hvad så vil patienten kun få sin diagnose hvis patienten opfylder kriterierne for diagnosen. Der er ikke blevet flere mennesker i Danmark med psykiske lidelser. Faktisk vil jeg påstå at det samlede antal er langsomt faldende. Grunden til at antallet at danskere med en diagnose alligevel stiger er fordi vi er holdt op med at se om en patient rent faktisk opfylder diagnose-kriterierne.


Top