Tanker Om Retspsykiatri

Symptomer der understøtter diagnosen

Nu har jeg været indlagt i mere end 4 år, og i denne periode er jeg begyndt at undre mig over ting som sker i retspsykiatrien og som personalet skriver i min journal. En ting som jeg har undret mig over er i hvor høj grad personalet og overlægerne går op i ting ved patienten som faktisk slet ikke har noget med sygdom at gøre. De forskellige psykiatriske lidelser har forskellige symptomer. Hvis en person har symptomer som passer til en given diagnose, ja, så får personen så denne diagnose. Der er dog adfærd ved patienterne som personalet og overlægerne godt kan lide at skrive om, selv om det ikke har noget med selve patientens diagnose at gøre.


Personalet kan fx godt lide at skrive om mig, at jeg taler med mig selv. Når jeg læser i min e-journal, så får jeg det indtryk, at personalet skriver at jeg taler med mig selv, fordi at de mener at det må da være sygdom. Problemet er bare, at det har ikke noget med sygdom at gøre, at en person taler med sig selv. Hvis man slår op i det diagnose-system som vi anerkender her i Danmark som hedder ICD-10, så vil man opdage, at der findes INGEN psykiatriske lidelser hvor det er et symptom at tale med sig selv. Jeg kan kun gætte på hvorfor personalet bliver ved med at gå op i adfærd som ikke har betydning for patienterne. Jeg vælger dog at tro at personalet er en anelse tungnemme, og at de ikke ved hvad der er symptomer på sygdom og hvad der ikke er symptom på sygdom.


Personalet er ikke uddannet psykiatere, og jeg har snakket med en del personale, og jeg er ærlig talt en smule skuffet over hvor lidt personalet ved om psykiatri. Man skulle tro at personale i retspsykiatrien havde en vis lyst eller interesse i at sætte sig ind i sit arbejde. Jeg får dog ofte den omvendte opfattelse. Det er som om at personalet nærmest gør hvad de kan for at handle i uvidenhed. Jeg har dog den tro, at grunden til at personalet undgår at sætte sig ind i sit arbejde, skyldes det faktum, at de jo efter min mening udfører overgreb på andre voksne mennesker hver dag, og at det er belastende for personalet hele tiden at være bevidst om dette overgreb. Derfor vælger de at gå på arbejde hver dag, og undgå at blive alt for bevidst om hvad det er de gør ved andre mennesker. At beskrive en patients adfærd som sygelig, når den i virkeligheden slet ikke er sygelig, er i sig selv en sygdom ved retspsykiatrien.


Top