Tanker Om Retspsykiatri

Sygelig detaljeflugt

Personaleregler

Retspsykiatriske afdelinger er hospitalsafdelinger. Af denne grund er der utroligt mange regler for adfærd og hygiejne på en retspsykiatrisk afdeling. Antallet af regler for personalet er meget stort, og det er mit indtryk at kun de færreste personaler har læst alle disse regler. Der findes mange myndigheder som laver regler for arbejdet på hospitaler. Disse er blandt andet Arbejdstilsynet, Sundheds­myndighederne, Statens Serum Institut samt Regionerne. Personalet er således underlagt en masse regler, som er meget konkrete og detaljeret, og som personalet skal følge hver dag.


Hvis man læser de instrukser mv som er udarbejdet af Regionerne, så vil man erfare at der i næsten allesammen står at personalet har pligt til at kende reglerne. Der står også i instrukser mv, at det påhviler ledelsen at gøre personalet bekendt med reglerne. Der er således ikke nogen undskyldning for IKKE at kende til reglerne for den retspsykiatriske afdeling. Alligevel opdager jeg hver dag situationer hvor det er tydeligt at personalet ikke kender til de regler, som det er pålagt personalet at følge. Jeg ser det både i personalets adfærd og jeg kan høre det når jeg taler med personalet om de regler der gælder for afdelingen.


Personalets (mulige) utilstrækkelighed

Personalet kan groft deles op i to grupper. Den første gruppe er personaler, som er bange for det konkrete og detaljerne. Disse personaler er bange fordi, de ser det som et tegn på psykisk lidelse hvis man som menneske er for konkret og går for meget op i detaljer. Disse personaler har hele tiden et lettere abstrakt syn på tingene, og de undgår de konkrete detaljer. De får derfor skabt en stor kontrast imellem dem selv og andre mennesker (patienterne).


Mennesker som ikke har samme abstrakte syn på tingene som dem selv (personalerne) vil i personalet øjne fremstå som mennesker der nok har en psykisk lidelse (patienterne). Den anden gruppe af personaler har evnen til både at forstå det konkrete (og detaljerne) og det abstrakte. Disse personaler har også evnen til at se denne evne hos andre mennesker (patienterne). For disse personaler vil en patients konkrete forståelse af en udtalelse ikke nødvendigvis være et tegn på psykisk lidelse.


Top

Det vil for en sådan personale udelukkende være et MULIGT tegn på psykisk lidelse, og det vil for en sådan personale kræve flere kontakter mellem personalen og patienten for at fastslå om patienten virkelig har en psykisk lidelse, eller om der i situationen blot var tale om en patient som i den givne situation valgte at forstå situationen konkret, og at patienten var konkret fordi patienten valgte at være konkret, og ikke fordi patienten ikke kunne lade være med at være konkret.


Patientens (mulige) utilstrækkelighed

Der er to grupper af patienter, som er vigtige i denne sammenhæng. Den første gruppe er patienter som har svært ved at forstå abstrakte ting. Disse patienter vil have en tendens til at forstå alle udtalelser som meget konkrete. For denne gruppe af patienter er der tale om at patienten har en manglende evne til at forstå abstrakte udtalelser. Det kan være en fejl i hjernen (måske forkert prooning i hjernen under opvæksten), og det er således ikke sikkert at patienten kan forbedre sin forståelse af det abstrakte ved hjælp af medicin.


Den anden gruppe af patienter er i stand til både at forstå abstrakte og konkrete udtalelser, og disse patienter er også i stand til at veksle mellem det konkrete og det abstrakte. Det kan være utroligt svært for personalet at se forskel på en patient der er konkret i sin tankegang fordi patienten ikke kan lade være, og så en patient der er konkret i sin tankegang blot fordi han i en bestemt situation ønsker at være det. Det kræver indsigt at kunne se forskel på de to grupper af patienter, og personalet er ikke altid i besiddelse af denne indsigt.


Tegn på psykisk lidelse

Personaler har generelt en aversion imod konkrethed og detaljer, fordi personalet er vant til at se det som et sikkert bevis på psykisk lidelse, og ikke bare et tegn der understøtter muligheden for at en person har en psykisk lidelse. Hvis personalet begynder at forholde sig konkret til det de oplever, eller personalet begynder at gå i detaljer, så vil personalet automatisk føle en form for ubehag, da personalet nu begynder at have en adfærd som de selv ser som et muligt tegn på psykisk lidelse, og personalet har det ikke lyst til at gøre noget som muligvis kunne være et tegn på psykisk lidelse.


Top

Personalet på en retspsykiatrisk afdeling går meget op i netop IKKE at fremstå som personer med psykisk lidelse. Dette giver dog et problem. Personalet er underlagt en masse regler som er meget konkrete og som indeholder en masse detaljer. Men da personalet ser det som et tegn på psykisk lidelse at interessere sig konkret for en masse detaljer, så vil personalet jo automatisk også tage afstand fra at læse love og instrukser om deres arbejde som er meget konkrete og som indeholder mange detaljer.


Eksempel på flugt (1)

En dag var jeg med til et møde. Der blev ved mødet talt om en tavle som hænger i afdelingen. Tavlen er opsat af brandmyndighederne. Den fortæller at der ikke må forefindes sprit i patientområder. Til min store overraskelse, så var der en personale der mente, at man nok ikke skulle tage tavlen særligt bogstavelig, og at det nok godt alligevel kunne lade sig gøre at have lidt sprit hængende i patientområdet i afdelingen.


Eksempel på flugt (2)

Det er ikke tilladt for personalet af have lange ærmer på en hospitalsafdeling. En dag kom jeg ned til kontoret. Her sad en personale med en langærmet trøje på. Jeg spurgte ham om hvorfor han havde en langærmet trøje på, når det nu ikke var tilladt ifølge reglerne om påklædning. Han oplyste mig at han ikke behøvede at følge reglen, for reglen var nok blevet lavet ved en fejl. Personalen der stod ved siden af, oplyste mig om at hun da ikke kunne følge reglen for hun frøs uden sine lange ærmer.


Bemærkning til eksempler

I begge eksempler drager personalet tvivl ved en regel. Reglen er ifølge personalet muligvis forkert. Det som er meget slående i begge tilfælde, og som virkelig fortæller noget om personalet opførsel og tankegang er at ingen af personalerne havde den tanke at undersøge om reglerne nu virkelig var korrekte. Personalet udtrykte i begge tilfælde tvivl om det rigtige i reglerne, men ingen af personalerne havde en intension om at undersøge om reglerne nu også var korrekte, eller om personalet bare tog fejl. Grunden til IKKE at undersøge om reglerne var rigtige er til at få øje på. Hvis en personale undersøger om en sådan regel er korrekt, og det viser sig at reglen faktisk ER korrekt, så er personalen jo nødt til at indrømme over for sig selv og andre at personalen har taget fejl, og denne situation vil personalet gerne undgå. Rent bevidst og over for andre viser personalet således at reglen nok er en fejl, men på det ubevidste plan ved personalet godt at reglen er god nok, for ellers ville personalet straks havde rejst sig op for at finde ud af om reglen var en fejl.


Top

Konflikten spidser til

Lad mig komme med et godt eksempel på en nærmest total konflikt mellem personalet og en patient. Forestil dig en patient, der bliver opmærksom på at der findes en regel, og at personalet tilsyneladende ikke følger denne regel. Patienten gør nu personalet opmærksom på at personalet ikke følger denne regel. Det første der sker er at personalet får den idé at patienten nok har et tegn på psykisk lidelse, for patienten går op i konkrete detaljer på et niveau, som personalet ikke kan forstå.


Personalet mener at patienten har et tegn på psykisk lidelse, men patienten udtrykker IKKE et tegn på en psykisk lidelse. Det er personalet som ikke magter at forstå de detaljer som ligger i den information som personalet får fra patienten. Det er således en utilstrækkelighed hos personalet der fører til at patienten pludselig (i personalets øjne) har tegn på psykisk lidelse. Det er således farligt for en patient at gøre opmærksom, hver gang der er en regel som personalet ikke følger. Hver gang en patient således gør en personale opmærksom på at der er en regel som personalet tilsyneladende ikke magter at følge, så bliver patienten straks stemplet som en person med en psykisk lidelse.


Patienter kontra personaler

Jeg kan ikke huske at jeg har hørt en patient prøve på at bortforklare en regel. Jeg har dog mange gange hørt en patient være utilfreds med en regel. Forskellen ligger jo netop i at patienterne anerkender reglen, men udviser utilfredshed men reglen. Personalet kan derimod finde på at fornægte reglen i sig selv og sige at reglen ikke gælder for dem, eller at reglen nok er lavet ved en fejl, og så undlade at følge reglen.


Det handler om menneskers evne til både at kunne forstå det konkrete og meget detaljerede og menneskets evne til at forstå det abstrakte. Det handler i særdeleshed om menneskets evne til at kunne bevæge sig frem og tilbage i området mellem det abstrakte og meget konkrete. Hvis en personale ikke har denne evne, så vil personalen heller ikke kunne forstå en anden person, som udvider denne evne. En personale uden en sådan evne vil således ikke være i stand til på korrekt vis at fortolke en patients adfærd og udtalelser korrekt.


Top

Min vurdering af situationen

Situationen har nærmest en indbygget konflikt. Konflikten er imellem personalet, som har en tendens til at undgå konkrethed og detaljer og visse patienter som har en tendens til at være meget konkrete fordi de ikke kan lade være. Der kan også godt være en konflikt imellem personalet og en patient som bevidst vælger at være konkret, men som udelukkende er konkret som en bevidst handling, og så udemærket er i stand til også at forstå ting mere abstrakt. Konflikten opstår fordi der på afdelingen er ansat personale som kun i ringe grad forstår konkrethed og detaljer. Konflikten opstår fordi personalet ikke har bredde nok i deres forståelse af kontrasten mellem det meget konkrete og det meget abstrakte.


Patienterne vil fremstå som mere psykisk lidende i øjnene på en personale der kun i ringe grad kan forstå konkrethed og detaljer, end i øjnene på en personale der i høj grad er i stand til at forstå netop konkrethed og detaljer. Det er således personalets evne til at forstå konkrethed og detaljer der vil afgøre i hvor høj grad en patient vil fremstå som en person med en psykisk lidelse eller ej. Det er således kvaliteten af personalet der afgør hvor godt patienterne har det. Personale af en lav kvalitet vil således se patienterne som mere dårlige end et personale af høj kvalitet. Også i denne situation er det personalets kvalitet som personale der vil være udslagsgivende for om en patient skal have medicin og ikke patientens egen tilstand.


Det handler om magt

Dybest set, så handler det ikke om hvem der har en psykisk lidelse og hvem der IKKE har en psykisk lidelse. Det handler om magt. Personalet har mere magt end patienterne. Derfor er det personalet det afgør om en tilstand er tegn på psykisk lidelse eller ej. I dette tilfælde handler det om konkret tænkning og detaljeringsgrad. Men advokater og dommere er også meget konkrete. Faktisk er de mere konkrete og går mere op i detaljer end de fleste patienter, som er indlagt på de retspsykiatriske afdelinger. Forskellen er dog at personalet har magt over patienterne, men personalet har ikke magt over fx en advokat eller en dommer. I denne situation slår personalet hjernen fra og accepterer overmagten. Det handler således ikke om psykisk lidelse. Det handler om magt.


Top