Tanker Om Retspsykiatri

Svarer du på spørgsmål?

Det er høfligt at svare når man bliver spurgt om noget, men spørgsmålet kan også blive så krænkende at det bedste at gøre er ikke at svare. For nogle mennesker er det så uhøfligt ikke at svare, at de svarer på alt hvad personalet spørger dem om, også selv om de finder det krænkende. Det handler om at blive meget bevidst om at man har det valg at man kan vælge at svare eller lade være. Jeg har selv mange gange fået krænkende spørgsmål fra personalet, og i starten så svarede jeg også fordi jeg gerne ville fremstå som høflig og venlig, men efterhånden så oplevede jeg at krænkelserne begyndte at gå mig på, og jeg måtte erkende at hver gang jeg prøvede på at være høflig og venlig, så gik det bare ud over mig selv.


Jeg tog så den beslutning, at fremover når personalet spurgte mig om noget, så ville jeg med vilje tøve en smule, for at mærke efter om deres spørgsmål var krænkende. Hvis jeg følte at det var ok at svare, så ville jeg svare, men hvis jeg følte at spørgsmålet var krænkende, så ville jeg venligt men bestemt undlade at svare. De fleste personaler har en idé om at patienten selvfølgelig altid skal svare på deres spørgsmål, og bliver overrasket eller ligefrem utilfreds med at patienten ikke svarer. Man skal hele tiden huske på at det handler om magt. Hvis personalet spørger dig om noget og du føler dig tvunget til at svare, så er det fordi at der ligger en følelse af magt i situationen.


Som patient, vil du ofte føle at du er den lille, og du vil derfor automatisk se personalet som den stærke. Dette magtforhold er let at lave om på, blot ved at nægte at svare på krænkende spørgsmål. Desuden så skal du huske på at alt hvad du siger til personalet, det vil blive skrevet ned og brugt imod dig, hvis du derimod ikke svarer så kan det ikke bruges imod dig. Det interessante ved en journal, er at det kunne aldrig falde personalet ind at skrive noget om dig, der får dig til at fremstå som stærk.


De vil derfor med stor sandsynlighed aldrig skrive om dig i din journal at du ikke svarer på deres spørgsmål. Man skal huske at når man nægter at svare på et spørgsmål, så skal man gøre det på en venlig men bestemt måde. Når du nægter at svare på et spørgsmål, så vil du med det samme fremstå som uvenlig og usamarbejdsvillig i personalets øjne, men retspsykiatrien handler ikke om venlighed men om magt. Du vil næsten med sikkerhed føle det en anelse underligt de første par gange du nægter at svare på personalets spørgsmål, men du vil til gengæld også efter et stykke tid opleve, at du får en større kontrol over din situation.


Top

Personalet vil have den omvendte følelse. De vil opleve at deres magt bliver mindre, og de vil opdage at hvis de vil have dig til at gøre noget bestemt, så nytter det ikke at give dig en kommando. Personalet vil opdage at hvis de skal gøre sig forhåbning om at hjælpe dig, så bliver de nødt til at forhandle med dig om behandlingen. Med andre ord. Magt er ikke noget patienter får i retspsykiatrien, det er noget patienter tager, og de tager den fra personalet. Hjælp dig selv.


Top