Tanker Om Retspsykiatri

Suggestion

Hvor let en person er at suggerere afhænger ikke at om det du siger til personen er fornuftigt. Det er en egenskab ved modtageren og ikke afsenderen. Hvis en overlæge er vant til at hans patienter er meget suggestive og der kommer en patient som på ingen måde er suggestiv, så vil overlægen blive irriteret for han kan ikke overbevise patienten om at det han siger er rigtigt, med mindre det virkelig er rigtigt. Med andre ord. Personer som er modtagelige (suggestive) for vås, vil hurtigt også tro på dette vås. En person som på ingen måde er suggestiv, vil ikke tro på vås.


Personen vil dog kunne overbevises, hvis det man fortæller til personen er fornuftigt. Problemet er dog at det som overlægerne siger til deres patienter netop ofte er noget vås. Overlægen ser på problemet på den helt forkerte måde. Hvis det virkelig handlede om at hjælpe patienten, og overlægen fik en patient som er let at udsætte for suggestion, så burde overlægen hjælpe denne person til at blive mindre suggestiv, altså mindre modtagelige for vås. Grunden til at patienten er endt som en patient, er med stor sandsynlighed at personen er alt for suggestiv, og derfor alt for let kan overbevises om ting som netop er noget vås.


Ofte vil der ske det at overlægen i stedet for vil udnytte patientens lette påvirkelighed, og overbevise patienten om at patienten skal spise medicin. I stedet for at hjælpe patienten af med sin uheldige tilstand, så udnytter overlægen nu tilstanden til at få patienten til at spise medicin. I min verden er overlægens fremgangsmåde et overgreb på patienten. Egentlig burde en overlæge være en person der hjalp patienten, men i stedet for bliver patienten påvirket til at spise en medicin som på ingen måde er helbredende og som med stor sandsynlighed blot er mere skadelig for patienten. Patienten mangler en indre styrke. I stedet for at give patienten en bedre indre styrke, så udnytter overlægen nu patientens svaghed.


I stedet for at hjælpe patienten, så bliver patienten nu holdt nede af overlægen ved hjælp af medicin. Jeg betragter denne handling som mishandling af patienten. Hvis nu overlægen i stedet for at give patienten medicin, valgte at hjælpe personen til at blive mindre suggestiv, så ville patienten blive bedre til at klare sig på egen hånd og patienten ville på ingen måde have brug for medicin. Denne handling ville give patienten magt over sig selv. Det er et problem for de fleste overlæger. Det er som om at de fleste overlæger godt kan lide at have magt over deres patienter, og så nytter det jo ikke at overlægen giver patienten magt over sig selv, for så vil overlægen jo miste sin magt over patienten. Hvis en patient er meget suggestiv, så vil det desværre ofte ikke være i overlægens interesse at hjælpe patienten. Patienten ville på lang sigt faktisk have større gavn af at undgå at tale med en overlæge.


Top

Det siger vel næsten sig selv, at den overlæge som ikke har brug for at have magt over sine patienter, også vil være den overlæge som hurtigst vil kunne helbrede en patient som er meget suggestiv, og som er meget modtagelig for hvad andre mennesker fortæller til patienten. Overlægens egen selvtillid og indre styrke vil have stor indflydelse på hvor godt det vil lykkedes for overlægen at helbrede patienten. Jo større overlægens selvtillid og indre styrke er, jo hurtigere vil patienten også blive rask. Hvis du som psykiater og overlæge ikke er særlig intelligent og heller ikke har særligt meget forstand på mennesker, så er retspsykiatrien med stor sandsynlighed noget for dig. I retspsykiatrien har overlægen fået en meget stor magt over patienterne. Overlægen har fået denne magt tildelt af samfundet ved hjælp af en dommer.


Overlæger som er ret dårlige til at overtale deres patienter til en behandling og overlæger som ikke er ret gode til at tale med patienter vil med stor sandsynlighed være glade for at være i retspsykiatrien. I retspsykiatrien behøver man som overlæge nemlig ikke gode argumenter når man skal behandle en patient, for hvis patienten ikke er enig med overlægen, så kan overlægen bare bruge magt til at gennemføre behandlingen i stedet for. Sagt på en anden måde. Så længe overlæger i retspsykiatrien kan bruge magt, hvad skal de så med fornuftige argumenter. Man skal ikke være en fornuftig overlæge for at arbejde i retspsykiatrien, for magten i retspsykiatrien er let at bruge, og den bliver også brugt både tit og ofte.


Top