Tanker Om Retspsykiatri

Straf eller medicin

Hvis jeg går rundt i afdelingen på en sær måde, det kunne fx være hvis jeg gik rundt i afdelingen hele tiden og kørte fingeren langs væggen, hvad er det så lige præcis ved denne adfærd der gør at det er i orden at prøve at ændre den med medicin? Hvad nu hvis overlægen droppede medicinen og i stedet for straffede mig for at gå rundt med fingeren langs væggen? Personalet kunne fx sende mig ind på værelset resten af aftenen som en straf for at jeg har gået rundt i afdelingen med fingeren langs væggen. Eller forestil dig en anden situation. Hvad nu hvis en patient taler med et groft sprog til personalet, og personalet føler sig forulempet, og personalet efterfølgende sender patienten på værelset.


Det ville nok være den normale fremgangsmåde. Men hvad nu hvis overlægen ikke straffede patienten med at komme på værelset og i stedet for gav patienten en bedøvende medicin for at slippe for patientens dårlige sprog overfor personalet? Jeg har først beskrevet en person hvor overlægen antager at der ligger en psykisk lidelse bag adfærden og den kunne 'behandles' på to forskellige måder. Den første var med straf og den næste var med medicin. I den næste situation havde patienten en dårlig adfærd overfor personalet og igen er der de to samme muligheder. Enten kan man vælge at sende patienten på værelset som en straf eller man kan vælge at give patienten en sløvende medicin så patienten ikke længere er i stand til at være ubehagelig overfor personalet. En gang imellem sker der noget i retspsykiatrien, som jeg finder underligt.


En gang imellem så sker der det at en person som har en uheldig adfærd i personalets øjne. Personalet vælger så at denne person skal straffes for sin adfærd. Problemet er bare at adfærden er et symptom på psykisk lidelse. Personen bliver altså straffet for sine symptomer ved fx at blive sendt på værelset. Måske burde en sådan person ikke straffes, men hjælpes. En gang imellem sker der også det omvendte. En person har en uheldig adfærd. Det kunne være at patienten havde haft en dårlig adfærd over for en anden patient eller over for personalet. Det sker så nogle gange at personalet overtaler en sådan patient til at spise noget sløvende medicin, blot for at slippe for patientens brokkeri. For at sige det kort.


Nogle gange bliver patienter straffet for at have en psykisk lidelse. Andre gange bliver patienten medicineret fordi personalet ikke kan lide patientens adfærd. Efter mere end 4½ år i retspsykiatrien som patient, så er det min konklusion, at personalet ofte er ganske ude af stand til at så hvornår en given handling eller adfærd hos en patient er et udtryk for psykisk lidelse eller hvornår det er et udtryk for at patienten ganske enkelt bare er utilfreds med sin situation. Det denne fortolkning af patientens adfærd finder sted på en retspsykiatrisk afdeling, så vil personalet og overlægen være tilbøjelige til at tro at adfærden skyldes en psykisk lidelse. Der er tale om en kraftig bias, hver gang personalet fortolker patienternes adfærd.


Top

Det er meget vigtigt at forstå at der findes denne bias. Samtidig fornægter både overlæge og personale at der findes en sådan bias. Hvilket i sig selv er netop grunden til at biasen er så stærk som den er hos personalet og overlægen. Men hvad er effekten af en straf eller en medicinsk behandling? Hvis man straffer en patient for en uheldig adfærd eller et symptom på en psykisk lidelse, så vil man faktisk være i stand til at ændre adfærden hos patienten. Der vil ske det at patienten vil undertrykke den adfærd som personalet mente var uheldig og efterfølgende opføre sig inden for de rammer som personalet finder passende. Det vil sige at både den trodsige patient og patienten med den psykiske lidelse opfører sig som personalet ønsker.


Men hvad med den person som havde en adfærd på grund af sin psykiske lidelse, er han nu blevet rask? Svaret er NEJ. Han har bare lært at undertrykke sine symptomer på sin lidelse. Der er ganske enkelt tale om at denne patient har lært at spille rask. Uanset om man giver medicin til en patient som enten har en dårlig adfærd fordi han er utilfreds med personalet eller man giver medicin til en patient som har en dårlig adfærd på grund af en psykisk lidelse, så vil man faktisk være i stand til at få patienten til at skifte adfærd. Grunden er simpel. Medicinen medfører et ubehag (bivirkninger). Disse bivirkninger kan patienten ikke lide. Patienten bliver derfor motiveret til at slippe for medicinen. Den eneste måde patienten kan slippe af med medicinen igen er ved at opføre sig ordentligt. Der er tale om at overlægen og personalet tror at de behandler patienten, men det som opleves af patienten er udelukkende straf.


Men hvad er egentlig målet med straffen og medicinen? Vi bilder hinanden ind at vi behandler patienterne med det formål at gøre dem raske. Det rejser dog et stort problem. Hvis vi har to patienter, og den ene spiller rask mens den anden patient rent faktisk ER rask, er det så muligt at se forskel på dem? Svaret er NEJ. Det er ganske umuligt at se forskel på en patient der er rask og en patient der bare spiller rask. Det giver derfor ikke nogen mening at vi i behandlingen af patienten stræber efter at gøre patienterne raske.


Det er faktisk nok at de bare spiller raske. Det gør faktisk ikke rigtig nogen forskel i et samfund om borgerne er raske, eller om de bare ser raske ud. Forestil dig følgende forsøg (som nok ville være en anelse uetisk): Vi tager ved en byret alle de dømte og tvinger dem til at trække lod mellem straf og behandling. Den ene halvdel skal straffes og den anden halvdel skal behandles. Der vil således både være raske og ikke-raske i fængsel og der ville ligeledes være raske og ikke-raske i retspsykiatrien. Det er min påstand at de raske i retspsykiatrien vil have lige så god gavn af medicin som de patienter der rent faktisk har en psykisk lidelse, og det vil ligeledes være mit argument at de raske og ikke-raske som kommer i fængsel vil gavne lige meget af en straf. Vi finder nok aldrig ud af om jeg har ret, for forsøget ville af mange nok blive betraget som uetisk, men det er interessant at tænke på udfaldet af et sådan eksperiment.


Top