Tanker Om Retspsykiatri

Stockholm-syndrom

De fleste mennesker tænker nok på noget med gidsler og gidseltagere, når jeg siger Stockholm-syndrom, men der liggere mere i ordet end bare det. En person kan godt komme til at lide af Stockholm-syndrom, uden nødvendigvis at have været et gidsel i ordets forstand. Der er lignende situationer, som kan føre til Stockholm-syndrom. Stockholm-syndrom kan blive betragtet som en form for traumatisk binding, som ikke nødvendigvis har noget med en gidsel-situation at gøre, men blot en situation hvor: ”Stærke følelsesmæssige bindinger udvikler sig mellem to personer, hvor den ene person ind imellem chikanere, slår, truer, misbruger eller intimidere den anden person”.


Jeg har gennem længere tid undret mig over hvordan det kan være, at jeg konstant støder på personer, som har haft forfærdelige oplevelser i retspsykiatrien og den almindelige psykiatri, mens jeg samtidig næsten aldrig støder på folk, som har positive oplevelser med psykiatrien. Disse observationer skal så ses i forhold til de undersøgelser som regionerne laver på deres egne psykiatriske afdelinger, de såkaldte tilfredshedsundersøgelser. Disse undersøgelser viser ofte, at mere end 80% af patienterne er tilfreds med den behandling, de modtager når de er indlagt på en retspsykiatrisk og almen psykiatrisk afdeling.


Der er således en skrigende stor forskel på det som patienterne siger til mig, og det de har oplyst til regionerne i deres tilfredshedsundersøgelser. Forskellen var ikke til at forstå, indtil jeg altså læste en gang til om stockholm-syndromet. Hvis en person bliver udsat for en overmagt, og føler at personens liv eller helbred er i fare, så kan personen som et forsøg på at overleve, benytte sig af det som kaldes ”identifikation med aggressor”. Personen som føler overmagten kan i et forsøg på at overleve, beslutte at identificere sig med aggressor, og tage samme mening som aggressor i et forsøg på at overleve. Tanken er at hvis den undertrykte person tager samme mening og tanker som overmagten, så vil overmagten ikke gøre den undertrykte noget for nu er både overmagt og den undertrykte person jo ens og overmagten har jo nok ikke lyst til at slå en person ihjel hvis han har samme meninger og holdninger som overmagten selv.


Hvis en patient kommer i en situation hvor overlægen vil tvinge patienten til behandling med magt, så kan patienten blive så bange, at patienten i et forsøg på at overleve identificere sig med aggressor (overlægen), og ubevidst siger til sig selv: ”Hvis jeg nu siger ja til medicinen, og siger at jeg da selvfølgelig skal have medicin, så gør han mig vel ikke mere ondt”. Hvad patienten dog ikke ved er at i det øjeblik han får medicin, så gør overlægen så meget ondt ved patienten som det er overhovedet muligt, og yderligere overgreb på patienten er ikke nødvendige, men det ved patienten som regel ikke. Jeg har (desværre) mødt flere patienter, som har fortalt mig om deres liv og deres situation, og deres oplevelser med det psykiatriske system. Det som har slået mig ved deres fortællinger, er den kontrast jeg oplever i det som de siger og det som jeg ser.


Top

Når disse patienter fortæller mig hvor meget medicin de får og hvor dårligt de egentlig har det, så står det i en skærende kontrast til det de fortæller om deres overlæge. De fortæller at deres overlæge jo bare vil patienten det godt, og at overlægen gør alt hvad han kan for at redde patienten. Samtidig oplever jeg en patient med så mange bivirkninger, at jeg får den følelse at patientens hjerte kan stoppe hvert øjeblik det skal være. Hvis man som patient bliver tvunget til behandling, så er det vigtigt ikke at give slip på sig selv som menneske.


Det bedste man kan gøre, er at erkende at overlægen har mere magt end patienten, og være sig overlægens magt bevidst, og derved undgå at identificere sig med aggressor. At identificere sig med aggressor er en forsvarsmekanisme, og forsvarsmekanismer er som regel gode, da de sikre menneskets overlevelse. I denne situation er mekanismen bare ikke fornuftig, fordi den gør at du får et kortere liv med unødvendig medicin, en masse unødvendige bivirkninger og en dårlig livskvalitet.


Du skal som patient tage stilling til om du vil være dig selv, og lære at leve som dig selv, eller om du vil være et menneske på medicin, langt væk fra dig selv. Jeg har i dette lille indslag ikke fortalt alt hvad der er at sige om tvang og overmagt. Det er derfor vigtigt at du som menneske søger mere information om hvordan det er at være patient på en dansk psykiatrisk afdeling, så du bedre er i stand til at træffe beslutninger, der kan redde dit liv.


Top