Tanker Om Retspsykiatri

Standard-patienten

Min overlæge har ved flere lejligheder udtrykt sin utilfredshed med mig, fordi jeg ikke gør som hans andre patienter plejer at gøre. Jeg afviger fra overlægens opfattelse af hvad det vil sige at være en standard-patient. Der er tilsyneladende visse krav en patient skal opfylde før overlægen er tilfreds med patienten. Overlægen undre sig over at jeg ikke opfører mig som hans patienter plejer at opføre sig. Måske skyldes overlægens opfattelse af mig, at jeg i virkeligheden slet ikke burde være en patient, for jeg fejler nemlig ikke noget. En indre konflikt hos overlægen dukker op til overfladen. Han vil ikke indrømme overfor sig selv, at jeg ikke fejler noget. På samme tid, så kan overlægen trods store anstrengelser ikke få mine tanker og handlinger til at passe på en person med en psykisk lidelse. Se følgende uddrag af notat fra møde den 10 okt. 2014:


...Jeg forklarer pt., at det jo er meget specielt, han blot skyder på alt og alle omkring sig i stedet for at forholde sig til sine nære relationer, som burde være langt vigtigere, også i hans liv. Det er det for de øvrige patienter...”


Som det fremgår af notatet, så sammenligner overlægen mig med de andre patienter. Overlægen prøver faktisk at overbevise mig om at det er en god idé at jeg gør lige som de andre patienter på afdelingen. Overlægen er utilfreds med at jeg er begyndt at interessere mig for patienternes forhold i retspsykiatrien. Overlægen er ikke vant til at en patient bekymre sig om hvordan de andre patienter bliver behandlet i retspsykiatrien. Overlægen er utilfreds med at han ikke kan manipulere mig ved hjælp af mine følelser.


Jeg skyder ikke på alt og alle. Jeg skyder udelukkende på retspsykiatrien. Overlægen vil gerne give et indtryk af at han beskytter samfundet imod mig og mine klager. Problemet er dog at den eneste han i virkeligheden prøver på at beskytte, er sig selv. Det handler hele tiden om at opretholde illusionen om omsorg, og i dette tilfælde prøver overlægen at vise at han udviser omsorg for samfundet, ved at beskytte samfundet imod mine klager. Jeg skal selvfølgelig ikke have mulighed for at klage over ting, som er forkert i retspsykiatrien.


Top

Overlægerne er generelt ikke til at stole på. Tidligere havde jeg udgang i 72 timer af gangen. Jeg fik frataget denne udgang og den blev erstattet med udgang i kun 1 time af gangen. Dette har gjort det meget svært for mig at opretholde mine nære relationer. Overlægerne mener altså at jeg skal gå mere op i mine nære relationer samtidig med at overlægen fratager mig muligheden for netop at have nære relationer. - det kan næsten ikke blive mere tosset. Og så har man den frækhed at kalde det for behandling.


Top