Tanker Om Retspsykiatri

Spil-teori i retspsykiatrien

Indledning

Overlægen synes at jeg har en ejendommelig tankegang. Dette er ikke et bevis på at jeg objektivt set har en ejendommelig tankegang. Det beviser kun at overlægen synes, at jeg har en ejendommelig tankegang. Endnu engang viser det blot, at overlægens udtalelse fortæller mere om overlægen end om patienten. Det beviser kun at overlægen ikke har kendskab til fx spil-teori. Der er tale om at overlægens opfattelse af en utilstrækkelighed hos mig, i virkeligheden er et udtryk for en utilstrækkelighed hos overlægen.


Spil-teori

Selve ordet spil-teori er et dårligt ord, da det ikke kun gælder indenfor spil, men også inden for fx økonomi, sociologi, psykologi og biologi. Man har flere gange foreslået at ændre navnet, men det er aldrig blevet til noget. Spil-teori er dybest set det man kunne kalde for forhandlingsteori. Teorien er således egnet til fx at forklare hvordan firmaer bedst forhandler med hinanden. Spil-teori er blevet et meget bredt emne, og teorien har nu i mere end 100 år gang på gang vist at den virker ud over al forventning. Spil-teorien er en gennemtestet teori, som har vist sig utrolig stabil og effektiv over tid.


Der er således i perioden fra 1920 og frem til 2004 ikke mindre end 10 personer som har opnået at modtage en Nobel-pris i spil-teori. Der findes mig bekendt ikke andre teorier hvor man har fået 10 Nobelpriser indenfor samme teori. Spil-teori er således accepteret af verdenssamfundet som en ganske pålidelig teori, og den bruges efterhånden indenfor mange forskellige områder heriblandt økonomi, sociologi, psykologi og biologi.


Det er blot nogle få år siden at forskere opdagede at flagermus også følger reglerne indenfor spil-teori. Dette blev gjort ved at undersøge den måde hvorpå flagermus fodre sit eget og andre flagermus's afkom. Det interessante er jo at flagermus ikke har lært spil-teori. Det er en medfødt evne hos flagermusen. Grunden til at flagermusen har denne adfærd er netop fordi at den sikre optimal adfærd i alle tænkelige situationer og den har ganske enkelt med tiden udviklet sig til at være optimal i sin adfærd, for at kunne overleve bedst muligt.


Top

Optimal adfærd

Dybest set så ønsker alle mennesker at have optimal adfærd. En adfærd som er optimal i forhold til den situation man befinder sig i. Dette gælder både for personalet, overlægen samt patienten. Ofte er det utroligt svært at opnå optimal adfærd i en given situation. Grunden er at man sjældent har så mange informationer til sin rådighed som man gerne ville ønske. Der er således næsten altid tale om at den beslutning man skal tage vil blive taget på et grundlag som ikke er optimalt. Men hvis man ikke har optimalt grundlag for sin beslutning, hvordan bærer man sig så ad med at foretage en optimal beslutning? Hvis man ikke har alle informationer til sin rådighed, så bliver man nødt til at vurdere de informationer som man rent faktisk har til sin rådighed.


Man skal tænke sig grundigt om når man vurdere disse informationer. Det er ikke nok at man ser på selve informationen, man skal også vurdere om denne information i det hele taget har nogen gyldig værdi. Hvis du fx er på travbanen og gerne vil spille på hest nr 7 og du ved at manden som skal ride på hesten har en grøn trøje på, så kan man godt sige at du er i besiddelse af information, men er denne information noget værd når du skal tage stilling til om du vil spille på hesten eller ej? Mange mennesker har tænkt på denne situation i mange hundrede år, og situationen blev først sat på formel af en præst ved navn Baye, som senere lagde navn til Baye's theorem. Hvis du virkelig gerne vil have optimal adfærd i en hvilken som helst situation, så er Baye's theorem den ultimative model.


Baye's theorem er en punktvis fremgangsmåde man kan bruge hvis man ønsker at tage optimale beslutninger i situationer hvor man ikke har optimal information. Baye's theorem blev blandt andet brugt under anden verdenskrig af Englænderne, når de skulle lede efter tyske ubåde i atlanten, og man kun var i besiddelse af sparsom information. Efter indførelsen af Baye's theorem blev man pludselig meget bedre til at finde ubåde.


Fordelen ved optimal adfærd

Du behøver ikke bekymre dig om din beslutning efter at du har foretaget din beslutning. Du vil ikke få dårlig samvittighed over din beslutning, for du ved at det var den bedst mulige beslutning du kunne foretage dig set i forhold til de informationer du havde til din rådighed, da du foretog selve beslutningen. Du behøver ikke at ligge søvnløs om natten og tænke på din beslutning, da den beslutning du tog var den bedst mulige i den situation hvor du tog beslutningen.


Top

Der ville muligvis være bedre beslutninger at tage i den situation hvor du tog din beslutning, men da du ikke havde adgang til tilstrækkelig information, så var det ikke muligt for dig at komme frem til denne beslutning. Man kan derfor godt have optimal adfærd, selv om man ikke i den givne situation tog en beslutning der var ultimativ optimal. Det er vigtigt at tænke på at beslutningen skal være optimal i forhold til den viden du var i besiddelse af da du traf din beslutning.


Asymmetrisk information

Selve spillet der foregår mellem en patient og en overlæge, er det man kalder for et asymmetrisk spil. Grunden til at asymmetrien opstår er den simple, at overlægen er uddannet overlæge, set i forhold til patienten som kun har ringe viden om retspsykiatri. Der er således tale om at overlægen har overhånden når det kommer til forhåndsviden inden samtalen begynder. Den bedste måde en overlæge kan bevare denne fordel overfor patienten er ved at undlade at dele sine informationer med patienten. Overlægen har magten i samtalen og han giver den ikke fra sig. Der er dog to måder hvorpå patienten kan ændre på dette billede.


Den første er ved at være opmærksom på overlægen. Ved at observere overlægen vil patienten være i stand til indirekte at få indblik i overlægens viden, da overlægen ikke kan undgå at blotlægge denne viden hver gang han taler til patienten. Den anden måde hvorpå en patient kan opnå viden er ved selv at opsøge den mellem samtalerne med overlægen. Overlægens overlegenhed på informations-området har stor indvirkning på patientens videre behandlingsforløb. Det er derfor vigtigt for patienten at gøre alt hvad patienten kan for at ophæve asymmetrien på dette område.


Asymmetriske regler

En anden form for asymmetri mellem patient og overlæge, er at overlægen skal følge overlæge-regler og patienten skal følge patient-regler. Det er overlægen der på grund af sine overlæge-regler har al magten i situationen, på samme måde som patienten netop ikke har nogen form for magt, da patient-regler næsten kun handler om at underkaste sig overlægens magt. Det er ikke muligt for patienten på noget tidspunkt at få magt over overlægen. Dette følger af reglerne for overlægen og patienten. Det er dog muligt for patienten at forhindre overlægen i at udøve sin magt overfor patienten. Dette kræver dog en del kendskab til spillets regler.


Top

Ofte vil patientens følelse af overlægens magt få patienten til at føle sig magtesløs. Overlægens formål med at få patienten til at give op overfor overlægens overmagt med det samme, er at forhindre patienten i at begynde at tænke på om han måske kan forhindre overlægen i at udøve sin total-magt overfor patienten. Hvis patienten kan komme sig over forskrækkelsen over overlægens magt, så vil patienten være i stand til at se, at overlægens magt ikke er total, men at den kun ser ud som om at den er total. I det øjeblik patienten ser at overmagten ikke er total, så har patienten åbnet muligheden for at stoppe overlægens overmagt.


Samtale-potentiale

Hver enkelt samtale mellem en patient og en overlæge er dybest set en form for forhandlingssituation. Det er egentlig på samme måde med denne forhandlingssituation som fx at spille skak. Hver gang du spiller et spil skak, så bliver du en lille smule klogere og bedre til skak. Ligeledes, hver gang du har en samtale med en overlæge, så vil du blive en lille smule bedre til netop at tale med din overlæge. Hver enkelt samtale indeholder et potentiale, og det handler om at udnytte dette potentiale mens samtalen finder sted.


Hvad sker der når patienten opnår optimal adfærd

På et tidspunkt i forløbet, så vil der ske det, at patienten vil have oparbejdet en viden om situationen, som er så stor, at der vil begynde at komme en form for balance mellem overlægens overmagt og patientens afmagt. På grund af spillets regler, så vil patienten aldrig komme i en situation hvor patienten får magt over overlægen, men patienten kan opnå så meget viden, at patienten kan opnå balance mellem overlægen og patienten. Når dette sker så har patienten opnået det man kalder for en nul-situation.


Nul-situationen medfører at det er lige meget hvad overlægen gør, så har patienten en svar som kan ophæve overlægens forsøg på at udøve magt. Patienten kan ikke bestemme hvilken retning cyklen skal køre, men patienten kan nu til enhver tid sætte en kæp i hjulet og stoppe cyklen hvis retningen er forkert, og hvis overlægen ikke ændre mening men blot lader kæppen sidde i hjulet, så har man opnået det man kalder Nash-ligevægt. Der kan siges meget mere om spil-teori, men jeg vil stoppe for nu. Du har muligvis aldrig før hørt om spil-teori og dens store potentiale. Jeg har derfor taget mig den frihed at introducere den for patienter og retspsykiatri med denne tekst.


Top