Tanker Om Retspsykiatri

Skal vi danse sammen

Patienter som har en tendens til at gøre sig selv hjælpeløse, passer perfekt ind på en retspsykiatrisk afdeling. Personalet skriger på en sådan afdeling nærmest efter patienter som har brug for hjælp. Hvis en patient, som godt kan lide at gøre sig hjælpeløs kommer ind på afdelingen, så står personalet nærmest i kø for at hjælpe en sådan person. For det er vel nok synd for personen, at personen er så hjælpeløs. Men hvis man ligefrem støtter en patient, på denne måde, så fjerner man da ikke personens hjælpeløshed, den bliver bare opretholdt.


Men det gør vel heller ikke noget for personalet, for personalet er jo til for at hjælpe. Det er underligt at se personalet live op, når der kommer en ny patient, som tilsyneladende har brug for hjælp. Jeg bliver konstant skuffet, når jeg ser patienter blive behandlet på en bestemt måde, fordi det er stimulerende for personalet, men ikke for patienten. Hvis en personale møder på arbejdet på en retspsykiatrisk afdeling med den mening, at i dag skal vi alle sammen spille bordtennis og hygge os, så er det sandelig et personale-ønske og ikke nødvendigvis et patient-ønske. Jeg var på et tidspunkt på en afdeling hvor vi havde en personale, der mente at alle patienterne skulle spille bordtennis med ham hver gang han var på arbejde.


Der var en del patienter der nærmest frygtede dagen, når de kunne se at han skulle være på arbejde, for så skulle de bruges til at opfylde hans behov for at være social og spille bordtennis. Det er korrekt at en del patienter har behov for at blive motiveret, for ikke at synke ned i sig selv, men det handler om at finde ud af hvilke patienter der har hvilke behov, og så tilpasse behandlingen efter den enkelte patient. Jeg er godt klar over at det ikke er let at se forskellen mellem hvad en patient udtrykker af behov og hvilke behov som patienten har men som patienten ikke selv er klar over eksisterer. Ofte når en person henvender sig et sted for at få hjælp, fordi personen har brug for hjælp, så viser det sig ofte at der er en helt anden grund til at personen har brug for hjælp end den årsag personen giver udtryk for.


Man skal som personale erkende at situationen kan være svær, og ikke bare hoppe i med begge ben hver gang en patient udtrykker et ønske om et eller andet. Hvis en behandler bare begynder at behandle med hovedet under armen, så er der stor chance for at man bare opretholder patientens symptomer eller påfører patienten en komplet ligegyldig behandling. En behandler eller personale skal kunne se sine egne behov og forstå sine egne behov, og forstå at der ikke altid er sammenfald mellem patientens behov og personalens behov. Hvis en personale møder på arbejde med en tanke om at se film med patienterne, men patienterne hellere vil spille kort, så skal patienterne ikke tvinges til at se film. Personalen skal forstå at det handler om at patienten vil spille kort, også selv om personalen hellere vil se film, men sådan er det at være personale på en retspsykiatrisk afdeling og hvis du som personale ikke kan forstå det, så har du måske det forkerte arbejde.


Top