Tanker Om Retspsykiatri

Selv guder har grænser

Vi accepterer religion, men der er altså visse grænser. Den tid er ved at være forbi, hvor danskerne kan kalde på hjælp hos gud. For ikke ret lang tid siden blev en mand dømt for overgreb på nogle piger, selv om han påberåbte gud som begrundelse for sine handlinger ( se nedenstående link ). Vi har i det danske samfund ikke noget imod at folk går rundt og siger at de tror på en gud, som dybest set ikke eksisterer, men når en person trækker illusionen for langt ud, så brister illusionen og så brokker omgivelserne sig. Personligt havde jeg lidt svært ved at finde ud af hvad gerningsmanden egentlig selv troede på.


Jeg gik dog mest op i hvad hans omgivelser mente om hans forklaringer om gud. Der var tilsyneladende ikke een eneste der troede på at han havde hørt stemmer fra gud. Med andre ord. Gud er ikke længere velkommen og det nytter ikke at kalde på ham hvis man er i nød. Pludselig bliver troen på en gud lavet om fra en virkelig gud til en hallucination hvor personen bare hører stemmer. Gerningsmanden mente selv at han var sindssyg i gerningsøjeblikket, men det var der ikke nogen der troede på. Hvis du presser illusionen for meget så brister den. Og det gør den i det øjeblik du siger at gud har talt til dig gennem stemmer i dit hoved eller via din radio. Så er du pludselig ikke længere religiøs, men 'tosset'.


Mennesker som har en illusion om gud, kan altså godt i visse situationer acceptere illusionen som virkelighed, men når man presser situationen så brister illusionen og så klapper fælden i. Diagnose-systemer er lidt ambivalente, når det kommer til forholdet mellem psykiske lidelser og religion. Visse former for religiøs adfærd er helt i orden (fx besættelse af en ånd) og bliver ikke betragtet som psykisk lidelse selv om adfærden er højest ejendommelig. Andre former for religiøs adfærd er dog at betragte som psykisk lidelse, selv om det i gamle dage var helt naturligt at have denne form for adfærd. Religion er langsomt ved at blive en unormal tilstand. Nu er religion dog ikke en egentlig lidelse.


Man skal mere se det som en barnlig tilstand, som de fleste mennesker bare skal lære at vokse ud af. Hvis man ser på ændringen fra religion til videnskab over de sidste ca 300 år, så vil man opdage at ændringen sker med en voldsom fart. Men hvis man står midt i forandringen, så kan det godt være svært at få øje på den. Det er især svært for de religiøse mennesker at se den forandring der finder sted rundt om ørerne på dem. Man snakker om det, man kalder for 'creeping normality'. Normalen ændre sig stille og roligt, uden at vi egentlig lægger mærke til det.


Top

Danmark er det næst mest ateistiske land i verden, kun overgået af Sverige, men jeg tror ikke at der er ret mange danskere der tænker over det. Det sker jo bare lige så stille og roligt og vupti, en dag så er religionen helt væk.... Hvis der opstår en kamp mellem gud og en dommer ved en retssag, så har jeg endnu ikke oplevet at gud har vundet. Dommeren får det sidste ord HVER GANG. Tænk dig venligst om inden du vælger at bruge gud som et forsvar, for statistikken er sandelig ikke med dig.


Top