Tanker Om Retspsykiatri

Samtale med en overlæge

Jeg skriver dette ud fra den erfaring jeg selv har med at tale med overlæger. Jeg har indtil nu haft 11 forskellige overlæger, og den 11. december 2014, får jeg så min nye overlæge nr 12. Det er mit indtryk, at en samtale mellem en overlæge og en patient ofte foregår på den måde, at overlægen bruger meget tid på at stille spørgsmål, og patienten bruger meget tid på at svare på spørgsmål. En ting, som er vigtigt at forstå om den måde mennesker tænker på er at, det foregår i den omvendte rækkefølge af hvad de fleste går og tror. Du tror muligvis at når du får et spørgsmål, så vil du tænke bevidst på et svar og så efterfølgende sige svaret.


Virkeligheden er mere kompliceret end så. Når overlægen stiller dig et spørgsmål, så vil du ganske vidst høre spørgsmålet og blive det bevidst. Det som efterfølgende sker er, at din underbevidsthed vil bearbejde spørgsmålet og når så den har et svar, så vil du blive dette svar bevidst, og du vil efterfølgende sige dette svar. Hvis du bare svarer det svar som kom fra din underbevidsthed, så skal du regne med at du nogle gange kommer til at give et dårligt svar. Hvis du får et spørgsmål, og bliver det bevidst, så vil din underbevidsthed komme med et svar for dig, som så vil blive sendt op til din bevidsthed. Du skal så tage dette svar og tænke grundigt over svaret, for at mærke efter om det nu også er det svar som du ønske at give til overlægen.


Du skal tænke før du taler, lige meget hvor trivielt spørgsmålet så end måtte være. Du skal ikke gå op i om overlægen eller andre som er med til mødet synes at du svarer langsomt. Du skal vente med at svare indtil du mener, at du har det rigtige svar. Du skal ikke lade dig presse af at personalet evt ser ud som om at de er irriteret over dine langsomme svar. Du skal svare, når det passer dig at svare. Når jeg selv taler med min overlæge, så bruger jeg utroligt mange kræfter på at give et svar jeg er tilfreds med. Når jeg så har fundet et svar jeg er tilfreds med, så holder jeg fast i mit svar, også selv om overlægen skulle virke som om at han ikke er tilfreds med mit svar. Du bør som patient tænke grundigt på hvad du vil svare, og så holde fast i dit svar. Du skal ikke tage dig af, at overlægen ikke er tilfreds med dit svar.


Patienten skal vel ikke stå til ansvar for om overlægen kan lide hvad du giver som svar. Samtalen kan godt starte med at du sidder og prøver på at svare på overlægens spørgsmål. Men hvis overlægen ikke er tilfreds med dine spørgsmål, så kan han godt finde på at spørge igen med det håb at du giver et andet svar. Og hvis du ikke holder fast i dit svar, så kan samtalen godt ende med at du sidder og prøver på at gætte hvad det er for et svar overlægen gerne vil have. Der findes også en catch-22 i samtaler med overlægen. Problemet er, at hvis du svarer langsomt, så vil overlægen skrive om dig at du måske skjuler noget, og det er ikke ret godt. Men hvis du svarer hurtigt, så når du måske ikke at tænke dig om, og så kommer du måske til at sige noget du senere fortryder, eller som måske nok ikke var helt korrekt. Det er således lige meget om du svarer hurtigt eller langsomt. Overlægen vil hele tiden kunne skrive noget negativt om dig.


Top

Det bedste du kan gøre, er at tænke dig om før du svarer, og så være ganske ligeglad med om overlægen gerne vil have at du giver hurtige svar. Den situation hvor du har mest kontrol er den hvor du tænker dig om inden du svarer. Når en overlæge stiller dig et spørgsmål, så kan han vælge mellem åbne eller lukkede spørgsmål. Et åbent spørgsmål, er et spørgsmål, hvor du kan svare lige hvad du vil. Det kunne fx være: ”Hvordan har du det i dag?”. Et lukket spørgsmål, er derimod et spørgsmål, som indeholder en valgmulighed, og hvor det forventes at du svarer med en af disse muligheder. Det kunne fx være: ”Har du sovet godt i nat?”. Man kan egentlig kun svare ”ja” eller ”nej”. Overlægen kan også godt finde på at stille et spørgsmål, som er lukket, og som altså kun giver dig nogle få svarmuligheder, og hvor dit svar ikke er en af de muligheder han giver dig.


Det kunne fx være: ”Er du ked af det fordi du er forvirret, eller er det fordi at du ikke får besøg af din familie?”. Ved et sådan spørgsmål skal man passe på, for det kan jo sagtens være således, at du hverken er ked af det fordi at du er forvirret eller fordi du ikke får besøg. I denne situation skal man være bestemt, og sige det svar man har, også selv om det ikke ligger i spørgsmålet. Hvis overlægen ikke er tilfreds med dit svar, så bed han om at stille et andet spørgsmål. Nogle mennesker, når de stiller et spørgsmål, og de får et svar de ikke er tilfreds med, kan godt finde på at spørge en gang til.


Men hvis jeg får det samme spørgsmål 4 gange efter hinanden, så svarer jeg også det samme svar 4 gange. Nogle mennesker er tilbøjelige til at svare noget andet i håbet om at vedkommende, så holder op med at stille det samme spørgsmål igen og igen. Men det som i virkeligheden sker er at personen der svarer pludselig begynder på at prøve på at gætte hvad det er for et svar overlægen leder efter. Nogle gange er min overlæge interesseret i at jeg svarer noget bestemt, og når han så spørger mig og han ikke får det svar han ønsker så stiller han det samme spørgsmål til mig igen i håbet om at jeg til sidst giver op og giver ham det svar han gerne vil høre. Jeg har dog den mening at hvis han stiller det samme spørgsmål 5 gange, så giver jeg også det samme svar 5 gange. Jeg har ingen planer om at jeg skal sidde og gætte på hvad det er han gerne vil have at jeg skal sige. Husk at tænke før du svarer.


Top