Tanker Om Retspsykiatri

Sammenhold i afdelingen

Jeg oplever ofte (desværre) patienter tale ned om hinanden. Jeg oplever kun sjældent at personaler tale ned om hinanden. Det er let at opnå sammenhold i en personale gruppe, men det svært at opnå sammenhold i en patientgruppe. Personalegruppen er stærk netop fordi at de holder sammen. Patientgruppen er som regel svag, netop fordi de ikke forstår at holde sammen. På nogle områder er det reglerne i afdelingen der forhindre patienterne i at holde sammen. Andre gange er det patienterne selv, der laver splittelsen af netop patienterne. Patienter har ikke magt over systemet og personalet, da denne overmagt er for stor til at man kan slås med den.


Patienterne derimod ser derfor ofte de andre patienter som et muligt sted at have magt. Nogle patienter prøver derfor at udøve magt over andre patienter, når personalet ikke er til stede. Nogle patienter kan endda finde på at prøve på at have magt over de andre patienter, til trods for at der er personale til stede. Eller også udøver en patient magt overfor en anden patient ved at sladre om de andre patienter til personalet og på den måde indirekte at udøve magt over andre patienter. Patienter som får Stockholm-syndrom (se anden tekst), vil ligefrem mene at det overlægen gør (trods overlægens misbrug af magt) er godt for dem selv og andre patienter og de vil nærmest blive en form for spion-patienter blandt de andre patienter, og sige til personalet eller overlægen, hvis de andre patienter gør noget som overlægen ikke ønsker.


Top