Tanker Om Retspsykiatri

Rollemodeller

Jeg hører ofte at personalet skal opføre sig som rollemodeller for patienterne. På den afdeling (P5, Nykøbing Sjælland), hvor jeg er indlagt har vi således 3 personaler som vel nok vejer omkring 150 kg. Skal jeg så se dem som rollemodeller og spise som en gal, for at få et korpus i samme størrelse? Eller hvad med alle de gange jeg har set personalet gøre overgreb på patienterne, skal jeg så også gøre overgreb på andre mennesker? Eller hvad med alle de gange jeg har hørt personalet lyve over for mig eller andre patienter. Skal jeg så også begynde at lyve? Eller hvad med min overlæge? Han er utroligt stædig og uden interesse for hvad jeg mener. Skal jeg så også være stædig? Skal jeg forstå det således, at jeg for at blive erklæret rask, skal veje omkring 150 kg, være lystløgner, og ligeglad med andre mennesker, og så skal jeg i øvrigt også være total stædig, for at blive udskrevet?


Top