Tanker Om Retspsykiatri

Retspsykiatrisk sygeliggørelse

Når man bliver patient i retspsykiatrien, så sker der noget underligt. Som patient vil du nok opdage det samme som jeg opdagede. Retspsykiatri handler slet ikke om at mennesker skal gøres raske. I retspsykiatrien bruger man udelukkende tid på at overbevise de nye patienter om at de er syge. Det kunne på ingen måde falde personalet i retpsykiatrien ind, at overveje om patienten måske kunne blive rask. Faktisk så har man opsat et regelsæt i Region Sjælland, som ganske enkelt udelukker muligheden for at man kan erklære en patient rask. En patient i retspsykiatrien skal ikke tro at formålet med behandlingen er at gøre patienten rask. Patienter bliver udelukkende banket oven i hovedet med at nu er de syge, og der er intet de kan gøre ved det.


Patienten skal efterfølgende blot overbevises om at patienten er syg, og patienten skal så tvinges til at spise medicin. Der er ikke noget krav i retspsykiatrien om at man skal prøve på at gøre en patient rask. Dette afspejler sig jo også i statistikken. Nu har jeg været mere end 4 år i retspsykiatrien, og det er ikke lykkedes mig at tale med eller blot hører om een eneste patient, som er blevet erklæret raske efter at have været i retspsykiatrien. Egentlig så er der kun to muligheder. Enten så er de personer som får en behandlingsdom eller anbringelsesdom så syge, at de faktisk ikke har udsigt til at blive raske, eller også er det fordi at målet med retspsykiatrien slet ikke er at gøre mennesker raske.


Når jeg ser på hvad chancen er for at blive rask som almindelig psykiatrisk patient og jeg sammenligner tallene med retspsykiatrien, så er det nu alligevel underligt at helbredelsesprocenten indenfor retspsykiatrien er 0 %. Kravet fra samfundets side til retspsykiatrien er ikke at man skal prøve på at gøre folk raske. Samfundets regler for retspsykiatrien er opsat på en sådan måde, at det eneste man er interesseret i, er at patienterne ophører med at gøre kriminelle handlinger, og det kan man faktisk sagtens opnå uden at gøre patienterne raske. Den letteste måde hvorpå man kan forhindre kriminalitet er ved at give patienten så meget medicin, at patienten ganske enkelt vil være ude af stand til at lave noget som helst.


En patient som bare sidder i en stol hele dagen og kikker ud i luften eller ser TV, han laver jo ikke kriminalitet, og det er jo godt for samfundet. Man kan jo sige at på dette plan så er retspsykiatrien i Danmark i hvert fald en succes, for hvem kan lave ballade på Risperdal eller Seroquel hvis de er så fulde af medicin, at de ikke kan bevæge sig? Nu har jeg lige sagt at retspsykiatrien er en succes, og det er den vel også hvis man ser på hvor meget kriminaliteten falder blandt mennesker som er blevet patienter i retspsykiatrien.


Top

Men hvis man ser på prisen, så er virkeligheden en helt anden. Alle disse mennesker skal tilsyneladende have medicin resten af deres liv, for at undgå kriminalitet, men det koster ufatteligt mange penge at have så mange mennesker på medicin og deres indlæggelser på retspsykiatriske afdelinger koster en mindre formue hvert år. Når alt kommer til alt, så bliver Danskerne nødt til at tage stilling til om de virkelig gerne vil bruge enorme summer hvert år, på at gøre deres medmennesker til grøntsager, som kræver konstant behandling og medicin. Antallet af retspsykiatriske patienter stiger med voldsom fart i disse år. Jeg finder det ganske mystisk at antallet af mennesker som tilsyneladende har en uhelbredelig psykisk lidelse bare stiger og stiger år efter år. Er der virkelig en stigning i antallet af uhelbredelige mennesker eller er der bare en stigning i antallet af mennesker som psykiatrien tror er uhelbredelige?


Top