Tanker Om Retspsykiatri

Rationalisering

Vores hjerne gør alt hvad den kan for at få mening i det vi oplever som mennesker. Rationaliseringen er nok den stærkeste funktion vi har i hjernen. Rationaliseringen er den funktion som bringer fornuft ind i det vi oplever og tænker. Som børn har vi ikke en ret god forståelse for verden. Det kan være svært for barnet at få sammenhæng i det barnet oplever. For at komme over problemerne med den uforståelige verden, så gør barnet brug af sin fantasi. Fantasi er et udtryk for at barnet giver en konstrueret forklaring på verden, som ikke har noget med den virkelige verden at gøre.


Dette er for at give barnet en følelse af forståelse og kontrol over den verden barnet lever i. Efterhånden som barnet vokser op, så vil barnet erstatte denne fantasi med forestillingsevne. Hvis personen ikke helt formår at forvandle hele fantasien til forestillingsevne, så vil denne rest-fantasi blive tilbage i den voksne hjerne som det vi kalder for (vrangforestillinger). Fantasien er således et overgangsværktøj som hjernen gør brug af når den skal fra den uforståelige verden og hen til den forståelige verden. Grundlaget for fantasien er rationaliseringen. Det er rationaliseringen som prøver på at give mening til verden. Barnets brug af rationalisering kalder vi for fantasi.


Hvis et barn kommer frem til en underlig forklaring på et fænomen som barnet oplever, så siger vi blot om dette barn at barnet har en livlig fantasi. Men hvis en voksen på samme måde kommer frem til en underlig forklaring på noget som den voksne oplever, så vil vi nok kalde det for en vrangforestilling. Det er nøjagtig den samme funktion der kommer til udtryk, men hos barnet kalder vi det bare for fantasi, og hos den voksne kalder vi det for en vrangforestilling. Måske skulle vi begynde at kalde børns fantasi for vrangforestillinger, eller måske skulle vi droppe ordet vrangforestilling hos de voksne og i stedet for blot sige om de voksne at de har en livlig fantasi. Freud mente at mange af de problemer som hans klienter havde, var fordi at de var gået i stå i deres udvikling som mennesker, og at patienterne blot skulle hjælpe i gang igen, så de kunne blive helt voksne.


Top