Tanker Om Retspsykiatri

Psykisk sygdom

Indledning

Jeg møder konstant mennesker som ikke helt har styr på begreberne. Der kan være flere grunde til dette. Den ene grund kan være at man ganske enkelt bare ikke er klogere. En anden mulighed kan være at din hjerne er mere doven end du lige selv går rundt og tror. Det er en kamp op ad bakke at få mennesker til at tale rigtigt, men det betyder ikke at man skal lade være med at tage kampen af den grund. Her får du lige en kort gennemgang af begrebet og hvilke konsekvenser det har at bruge det.


Sygdom eller lidelse

Den korte definition på en sygdom er følgende:


Et syndrom med en kendt årsag


Da man ikke kender årsagen til psykiske lidelser, så kan de ikke opfylde kriterierne for sygdomme. Derfor er fx skizofreni en psykisk lidelse og ikke en psykisk sygdom.


Diagnosesystemer

Der findes stort set kun to diagnose-systemer tilbage i verden: ICD-10 og DSM-5. ICD-10 er udviklet af WHO og er gratis tilgængeligt på internettet. DSM-5 er desværre ikke gratis af få fat i. Jeg har købt mit eget eksemplar hos Barnes&Noble. En boghandler i New York. Den kostede ca. 1.100 kr. ICD-10 er det system som vi bruger i danmark. Hvis man ser på forsiden af DSM-5, så vil man erfare at den handler om mentale forstyrrelser (Dette fremgår af bogens forside) og ICD-10 handler om psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser (dette fremgår ligeledes af bogens forside, Munksgaards version). Det fremgår således af disse diagnose-systemer at der IKKE er tale om sygdomme, men lidelser og forstyrrelser.


Top

Den dovne hjerne

Den menneskelige hjerne er utrolig doven. Den tænker ikke mere end højest nødvendigt for at komme frem til en løsning eller et svar på en opgave. Det meste af tiden er dette faktisk en fordel, fordi vores hjerne faktisk kan løse en opgave i mere end 80% at tilfældende kun ved hjælp af minimal tankekraft. Det er sidste 20% der er problemet. I disse tilfælde vil hjernen være for doven i forhold til opgaven, og den vil komme frem til en forkert løsning. Hjernen er doven på stort set alle områder. Hjernen er også doven, når vi skal tale og den er doven når vi hører andre tale.


Hvad andre siger

Prøv at tænke over hvordan du på et tidspunkt kom i besiddelse af den information at skizofreni er en psykisk sygdom. Var det efter lang tids søgen i forskellige fagbøger og tidsskrifter? Eller var det måske bare noget du fik fortalt af et andet menneske som du i forvejen tror på? Hvad er egentlig kvaliteten af den viden du besidder om psykisk sygdom? Hvordan kan det være at du ikke reagere når du nu flere gange har fået at vide at skizofreni ikke er en sygdom? Du ved sikkert at det er ulovligt at gå over for rødt. Men har du nogensinde selv læst det i færdselsloven, eller er det bare noget du har hørt fra nogle andre du kender? Og hvad står der så egentlig i færdselsloven?


Eksempel 1 - kop eller krus

Du skal faktisk ikke koncentrere dig ret meget om det talte sprog, før det går op for dig at de fleste mennesker går rundt og vrøvler ret tit. Jeg kan da også godt selv sige noget vrøvl en gang i mellem, men jeg lærer dog heldigvis hurtigt at sige det rigtigt den næste gang jeg skal tale om emnet. Jeg har gjort mig den opdagelse at mange mennesker kalder et krus for en kop. En person kan således godt finde på at sige at personen skal have en kop kaffe, og så tage et krus kaffe i stedet for, uden at personen egentlig tænker over det underlige i den uoverensstemmelse der er mellem at sige at personen tager en kop kaffe og så den faktiske handling at tage et krus kaffe i stedet for. Det er dovenskab i hjernen der gør at mange mennesker kalder et krus for en kop. Det er nemlig meget lettere at sige kop end det er at sige krus.


Det der jo dybest set sker er at hjernen synes at det er alt for besværligt at sige krus, og da en kop jo næsten er magen til et krus, så bliver hjernen lige kop i stedet for krus. De fleste mennesker tænker ikke over den forskel der er mellem det der bliver sagt og selve handlingen. Men det har en uheldig virkning, som langsom sniger sig ind af bagdøren uden at vi tænker over det. Ved at sige kop i stedet for krus, så bøjer vi verden en lille smule, og denne bøjning af verden er med til at give os et forvrænget billede af virkeligheden. Der er jo egentlig kunne en lille drejning mellem ordet og handlingen, men hvis vi bliver ved med at gøre det, også med andre ord, så vil vores virkelighedsopfattelse blive mere forvrænget end vi selv lige går og lægger mærke til.


Top

Eksempel 2 - 4 kilo æbler

Prøv at tænke over følgende sætning: ”Jeg har lige været nede og købe 4 kilo æbler”. Faktisk vil det slet ikke være muligt for mig at bære 4 kilo æbler, for kilo betyder 1.000, og det jeg siger er faktisk at jeg lige har købt 4.000 æbler, og dem kan jeg da ikke bære. Jeg burde faktisk have sagt 4 kilogram æbler, før det er korrekt dansk, men det er der ikke ret mange der forstår, og personaler på en retspsykiatrisk afdeling er ikke mere perfekte end andre mennesker på dette punkt. Der er også i dette tilfælde tale om dovenskab. En dovenskab i hjernen som gør at vi bruger en præfix (kilo) i stedet for en vægtenhed (kilogram). Dovenskaben ødelægger vores sprog og vores opfattelse af verden. Husk det nu, næste gang du skal ned og købe 4 kilogram æbler.


Eksempel 3 - fantasi eller forestillingsevne

Det handler stadig om dovenskab. Prøv selv at sige disse to ord: fantasi og forestillingsevne. Du opdagede nok hurtigt at det faktisk er meget lettere at sige fantasi end det er at sige forestillingsevne. Personligt har jeg ikke ret meget fantasi, men jeg har masser af forestillingsevne. Dette fik jeg da også bekræftet da jeg engang var til optagelsesprøve som pilot. Jeg bestod optagelsesprøven, primært fordi jeg havde er meget god forestillingsevne. Men der er forskel på fantasi og forestillingsevne. Forestillingsevne er når man forestiller sig noget som er fysisk muligt i den virkelige verden, men som udelukkende er noget man forestiller sig i sit hoved. Du kan forestille dig at der står en hest på en græsmark - det er forestillingsevne.


Fantasi er når du forestiller dig noget som ikke er muligt i den virkelige verden, men som udelukkende kan ske oppe i din hjerne. Forestil dig at hesten kommer hen til dig og begynder at sige noget til dig. Derefter vender den sig om og flyver væk. Nu er der tale om fantasi, for heste kan hverken tale eller flyve. Problemet er at ofte når mennesker taler om fantasi, så mener de i virkeligheden forestillingsevne. Mange mennesker kender ikke forskellen på de to ord og bruger den derfor i flæng og det er synd. Personligt er jeg ikke interesseret i ting der ikke kan lade sig gøre i den virkelige verden. Det er derfor jeg ikke bruger ret meget tid på fantasi. Jeg har dog en god forestillingsevne, men det er meget svært at sige. Derfor siger folk ofte fejlagtigt om mig at jeg har en stor fantasi. Det kan let gå galt hvis man som overlæge eller personale ikke kan se forskel på en patients fantasi og forestillingsevne.


Eksempel 4 - psykisk sygdom eller psykisk lidelse

Der findes mange former for dovenskab i hjernen. I dette tilfælde er der flere former for dovenskab der arbejder sammen og gør hjernen særligt doven. Der tales ofte meget mere om sygdomme end om lidelser. Dette fører til at du altid vil have lettere ved at komme i tanke om ordet sygdom end ordet lidelse. Den næste dovenskab der er på spil er sproget. Vi siger ikke mere end højest nødvendigt for at blive forstået, og ofte slipper vi faktisk af sted med at sige noget forkert. Det er faktisk letter at sige psykisk sygdom end psykisk lidelse. Det er også meget lettere at sige en psykisk syg end en psykisk lidende. Med andre ord. Din hjerne skal i omdrejninger hver gang du skal fortælle noget om en psykisk lidende person, og det gider din hjerne ikke. Derfor siger du psykisk syg i stedet for, og de fleste mennesker ved vel også hvad du taler om, men den lille forskel er med til at fordreje verden for os.


Top

Skizofreni

Hvis folk både skal tænke på dels sygdomme og dels psykisk lidelser, så kræver det mere af individet. Psykisk sygdom er for de dovne. Men hvis du er doven når du taler, så er du med stor sikkerhed også doven når du tænker, for dybest set så er det du siger jo et udtryk for hvad du tænker. Skizofreni er en psykisk lidelse. Skizofreni lever ikke op til de krav som kræves opfyldt for at en tilstand kan siges at være en sygdom. Da man ikke kender årsagen til skizofreni, kan tilstanden ikke opfylde definitionen på en sygdom. Såfremt læseren mener at skizofreni er en sygdom, så vil jeg blive glad for at høre beviset for dette.


Legitimering af psykiatrien

Hvad får psykiatere ud af at kalde det for en psykisk sygdom i stedet for psykisk lidelse? Der er tale om at psykiatere får legitimeret deres erhverv. Hvis man kan kalde en psykisk lidelse for en psykisk sygdom, så får man psykiatrien til i langt højere grad at ligne den almindelige somatik, som tager sig af fx brok og brækkede ben. Der er tale om et forsøg på manipulation med hvad folk ved om mennesker med psykiske lidelser. En anden måde hvorpå man kan få legitimeret psykiatrien på er ved at lægge de psykiatriske afdelinger tæt op af de somatiske afdelinger. Dette giver indtryk af at somatik og psykiatri er ens, men det er de ikke.


Disse afdelinger bør ligge langt væk fra hinanden, for at tydeliggøre at de intet har med hinanden at gøre. Psykiatrien har lav status blandt læger, og det kan jeg godt forstå. Det er i lægernes øjne en slags andenklasses-arbejde, for dem der ikke lige kan få succes indenfor den almindelige somatik. Psykiatere har en stor magt over deres patienter og det virker tiltrækkende på visse læger. Psykiatere har den underlige særstilling i vores samfund at de ikke behøver at bruge fornuft overfor deres patienter. Hvis en psykiater ikke kan få en patient til at spise medicin, så kan han bare bruge magt i stedet for.


Patientforeninger

Det er forfærdeligt at mange patientforeninger, også snakker om psykisk syge når nu der ikke findes psykisk sygdom. Disse patientforeninger burde tale om de psykisk lidende patienter. Det er mig ubegribeligt hvorfor så mange patientforeninger acceptere den sprogbrug som bliver spredt af psykiaterne. Patientforeninger har netop til hensigt at hjælpe patienterne, men det sker ved at fordreje sproget, og derved give psykiaterne og systemet endnu mere magt imod patienterne. Man skulle tro at formålet med en patientforening var at styrke patientens situation og ikke gøre den ringere, som netop sker når man kalder patienterne for psykisk syge.


Top

Nogle patientforeninger har den idé at hvis man nu kan få lagt de somatiske og psykiatriske afdelinger tæt op af hinanden så kan man også få flere penge til psykiatrien. Dette er en meget dårlig strategi. For igen så hjælper patientforeningerne psykiaterne med at få mere magt overfor patienterne. Men det var jo egentlig patientforeningernes mål at styrke patienten. Men det er da underligt at man tror at man kan styrke en patient ved at give psykiaterne mere magt over patienterne. Det er næsten som at fremme freden ved at dele gratis håndvåben ud til skolebørn, og det kan da kun gå galt.


Konklusion

Hvis du skal forstå verden som den i virkeligheden er, så skal du forvente at det kræver at du tænker dig om. Du må ikke tro at en forståelse af verden hopper ind i hovedet på dig af sig selv. Forståelse kræver noget af dig. Hvis du ikke bruger energi på at forstå verden, så vil du med stor sikkerhed have en mangelfuld opfattelse af verden.


Fremtiden for patienterne

Hvis du gerne vil være med til at gøre fremtiden bedre for de psykiatriske patienter, så skal du starte med at kalde en spade for en spade. Fremskridt er ikke gratis. Det koster altid noget, og i dette tilfælde er det, at du tænker dig om og taler rigtigt. Når du så har lært at se verden som den i virkeligheden er, så skal du fortælle det til andre, så de også har muligheden for at se verden som den i virkeligheden er.


Top