Tanker Om Retspsykiatri

Pludselig tyk syndromet

Jeg vil gerne starte med at fortælle en lille historie. For mange år siden mødte jeg en gammel mand. Han havde været gift med den samme kvinde lige siden de var ganske unge. Både ham selv og hans kone havde efterhånden en del rynker. Han fortalte mig dog, at når han så på sin kones ansigt, så lagde han ikke mærke til rynkerne, for han så stadig den unge piges ansigt, som han giftede sig med for mange år siden. Det er vel interessant. Han ved altså godt at hans kone har en masse rynker i ansigtet, men han vælger at se hendes ansigt, som dengang hun var ung. Han bøjer altså virkeligheden en lille smule hver gang han ser på sin kones ansigt.


I denne situation gør hans forvrængning af virkeligheden ikke nogen skade, nærmest tværtimod, han bliver ved med at se den kvinde som han giftede sig med for mange år siden, og hans indre billede af hans kones unges ansigt bringer ham glæde hver dag han ser på sine kone. Med andre ord, det kan bringe glæde til et menneske at bøje verden en lille smule. Hans kærlighed til hans kone er høj. Problemet er dog, at mange af de funktioner, som vores hjerne besidder nogle gange også kan gå hen og blive brugt forkert. Vi kan godt få et forvrænget billede af fx os selv, som pludselig går hen og bliver en trussel imod vores eget helbred.


Forestil dig at du har fået et forvrænget billede af dig selv. I denne bestemte situation, har du fået den forestilling om dig selv, at du er meget tykkere end du i virkeligheden er. Ud fra denne forestilling beslutter du dig derfor at gå på slankekur, så du kan tabe dig. Problemet er bare at du til at starte med allerede havde en normal vægt, og ved at slanke dig, kommer du ned under din normale vægt. Vi kalder denne tilstand for Anorexia Nervosa, og den kan ligefrem være dødelig, da personen kan tabe sig så meget, at det bliver svært for kroppen at opretholde livet. Noget som der derimod ikke bliver talt om ret meget, er at der også findes den omvendte situation. Man kan godt have et forvrænget billede af sig selv, hvor man tror at man er slankere end man i virkeligheden er. Denne tilstand gør at en person ikke opdager at personen har taget på, og at vægtforøgelsen er begyndt at blive en trussel for personens helbred.


Der findes mig bekendt ikke en diagnose for denne tilstand, og det kan der være flere grunde til. De fleste mennesker har illusioner om deres verden. Illusioner kan dog briste, og så bliver man desillusioneret. Forestil dig at du er en slank mand. Du tager nu lidt på i vægt. Men på samme måde som manden der altid så sin kone som den unge kvinde han giftede sig med, så ser du ikke at du har taget på. Du ser stadig den unge mand i spejlet som du var for mange år siden. Du tager nu endnu mere på i vægt, men du opretholder illusionen om at du stadig er den slanke mand du var for mange år siden. På et tidspunkt så vil du blive så tyk, at du ikke længere vil være i stand til at opretholde illusionen om at du stadig er en slank mand, for afstanden mellem den unge mand du engang var, og den smækfede mand du nu ser i spejlet er nu blevet så stor at din illusion om den slanke mand brister, og du bliver pludselig desillusioneret.


Top

Pludselig går det op for dig, at du er blevet tyk, og du får pludselig lyst til at gøre noget ved det. Problemet er dog, at på dette tidspunkt er du kommet så langt væk fra din egen normalvægt, at det vil blive meget svært at komme tilbage til din normale vægt igen. Du har fået pludselig-tyk-syndrom. Du er i din bevidsthed pludselig blevet tyk, selv om du jo dybest set nok har været overvægtig de sidste mange år. Du undre dig nok over hvad alt dette har med antipsykotisk medicin og retspsykiatri at gøre, men der er en vigtig relation.


Personer som begynder at spise antipsykotisk medicin tager ofte meget på i vægt på grund af medicinens bivirkninger. En del af disse patienter opdager straks, at der er noget galt med deres vægt, og de vil reagere. Men en del af disse patienter, vil ikke opdage at de tager voldsomt på af medicinen, netop fordi de har pludselig-tyk-syndomet. Disse patienter opretholder et billede af sig selv inde i deres hovede om at de stadig er slanke som de ellers altid har været. Disse patienter vil ikke reagere på deres overvægt, og det er ganske farligt for deres helbred.


Da bivirkninger generelt ikke er noget psykiatere gider at interessere sig for, så vil denne patients psykiater heller ikke reagere, når patienten tager voldsomt på i vægt. Mange af disse patienter har desværre ikke noget netværk, som kan reagere, når patienten tager voldsomt på i vægt, og derfor så vil disse mennesker bare blive tykkere og tykkere, for det er ikke nogen der griber ind. Patienten selv har ikke opdaget at patienten bliver for tyk. Psykiatere anerkender generelt ikke bivirkninger og da patienten ikke har noget netværk, så vil patienten bare være overvægtig resten af sit liv, med alle de komplikationer dette nu måtte have.


Top