Tanker Om Retspsykiatri

Placebo-snak ?

Du kender vel efterhånden godt til hvad placebo er for en størrelse. Jeg tillader mig hermed lige at uddybe området en lille smule. Placebo er når noget har en positiv effekt alene fordi at du tror på effekten. Nocebo er når noget har en negativ effekt alene fordi at du tror på effekten. Et godt eksempel kunne være Woodo, hvor man fx nedkalder en ond ånd over dig, og hvis du tror på dette så vil du også med tiden blive ramt af ulykke. Men placebo og nocebo har ikke kun noget at gøre med piller og woodo. Hvis du har brug for at tale med et andet menneske og du ikke har det så godt, så kunne du jo vælge at tale med en psykolog.


Du går nu til en psykolog fordi du gerne vil have det bedre. Og efter at have talt med psykologen i et stykke tid, så får du det rent faktisk også bedre. Har du så fået det bedre fordi at samtalen rent faktisk hjalp, eller har du udelukkende fået det bedre fordi du forventede at få det bedre? Hvis nu forventningen er så virkningsfuld, hvorfor så ikke bare forvente, at det vil være godt at tale med fx din kæreste eller nabo og så efterfølgende tale med vedkommende. Dette vil med stor sandsynlighed også have en god effekt (og så er det meget hurtigere og billigere).


Top