Tanker Om Retspsykiatri

Personale-alarmer

Personaler har ofte den overbevisning, at grunden til at patienterne altid er nede på deres værelser, skyldes at patienterne er syge. Det er en utrolig naiv og indskrænket tankegang. Jeg vil gerne komme med endnu en forklaring på hvorfor jeg selv ofte er på mit værelse. Personalerne i retspsykiatrien går altid rundt med en overfaldsalarm siddende i bukserne. Det må være fordi at det kan være farligt at være i retspsykiatrien. Hvis jeg komme ned i dagligstuen, og der sidder en personale med en overfaldsalarm i bukserne, så går jeg som regel ret hurtigt igen.


Grunden er simpel. Hvis en personale som sidder i dagligstuen er nødt til at have en overfaldsalarm i bukserne, så må det være fordi at det godt kan være farligt at være i dagligstuen, og jeg har da ikke lyst til at sidde et sted hvor det er farligt at være, så derfor går jeg ofte ret hurtigt igen. Hvis det er farligt at være i dagligstuen, så bør patienterne da vel også have en alarm, eller hva'? Jeg har ikke kendskab til hvad andre patienter mener om personalets overfaldsalarmer, men jeg hører da gerne læserens mening om emnet. (PS: Hvis du får brug for at aktivere en alarm, så husk at man som regel skal trykke på knappen 2 gange lige efter hinanden for at aktivere den.)


Top