Tanker Om Retspsykiatri

Personalevilkår

Da personalet ikke kan tillade sig at blive aggressive overfor en patient, så kan personalet heller ikke få afløb for denne aggression. De skal derimod hele tiden være venlige overfor patienterne. Denne tilstand svarer til angstneurosen, hvor personen netop ikke tør give afløb for sine aggressioner overfor omgivelserne. Personaler i denne tilstand vil være tilbøjelige til at blive overfølsomme for kritik og vrede. Hvilket er meget tydeligt på den afdeling hvor jeg er indlagt. Som patient skal man næsten ikke sige mere end en lille kritik af personalet, før de farer sammen og anser udtalelsen som en trussel imod deres eksistens og overlevelse. Nogle gange har jeg den følelse, at de er klar til at spænde mig fast til en seng, hvis jeg siger ”bøh!” til dem. Det er meget anstrengende at være patient iblandt sådanne personaler.


Top