Tanker Om Retspsykiatri

Patienters sociale adfærd på en lukket retspsykiatrisk afdeling - 1. del

Mennesket er et social væsen. (Næsten) alle mennesker har brug for social kontakt med andre mennesker. De patienter som kommer ind i retspsykiatrien er forskellige, men de bliver alle sammen behandlet på den samme måde i det øjeblik de kommer ind på den retspsykiatriske afdeling. Jeg har selv flere gange givet udtryk overfor min overlæge om at der bør finde en differentiering sted, således at man kan behandle en patient med udgangspunkt i patienten og ikke med udgangspunkt i standardiseret retspsykiatrisk model. Det er underligt at man i retspsykiatrien har den formodning, at alle patienter skal behandles ens.


Nogle mennesker har et stort behov for at være sociale og andre mennesker har et lille behov for at være sociale. Men i retspsykiatrien har man den mening at alle patienter har samme behov for at være sociale. De patienter som således ikke har et ret stort behov bliver tvunget til at være mere sociale, end de har lyst til og de patienter som har et stort behov for at være sociale, bliver forhindret i at være sociale. Ude i det normale samfund er vi for lang tid siden gået bort fra denne stereotype fremgangsmåde, men den lever i bedste velgående stadig i retspsykiatrien. Den eneste grund til at den stadig eksisterer er fordi retspsykiatrien er en hemmelig verden, ukendt for mennesker udenfor retspsykiatrien. Man bruger som begrundelse for hemmeligholdelsen at man gerne vil beskytte patienterne.


Ofte sker der dog det at patienterne forhindres i kontakt med mennesker udenfor retspsykiatrien og ofte sker der en behandling af patienterne som vel bedre kan beskrives som mishandling. Mishandlingen bliver ikke opdaget af mennesker udenfor retspsykiatrien netop fordi at retspsykiatrien er hemmelig. Det er mit indtryk, at der i retspsykiatrien er flere patienter som bliver mishandlet end behandlet af den sociale struktur man har på en lukket retspsykiatrisk afdeling. Man bruger altid den laveste fællesnævner i retspsykiatrien. Hvis man kommer frem til at visse mennesker føler tryghed ved at man kikker ind til patienten på dennes stue en gang i timen, så er det nok bedst at vi kikker ind til alle patienterne på hele afdelingen en gang i timen.


Patienterne på de lukkede afdelinger har ikke mulighed for at låse deres døre indefra og personalet åbner derfor bare døren uden at banke på og kikker ind til patienten. Personligt bliver jeg meget utryg ved denne fremgangsmåde, da jeg jo så er nødt til at gå ud på toilettet hver gang jeg skal skifte tøj, da jeg jo ellers kan blive forstyrret i at stå nøgen inde på mit eget værelse i færd med at skifte tøj. Man er som patient frataget enhver form for privatliv. og det er personligt yderst ubehageligt ikke at kunne være sig selv på noget som helst tidspunkt af døgnet. Denne situation medfører efter et stykke tid en kronisk stress-tilstand, og jeg finder det underligt at man kan tillade sig at kalde det for behandling af en patient hvis man påfører patienten stress som en følge af indlæggelsen.


Top

Man må da som udgangspunkt formode at formålet med en indlæggelse på en retspsykiatrisk afdeling er en forbedring af patientens tilstand og ikke en forværring. Retspsykiatrien har den opfattelse at alle patienter, som kommer ind på en lukket retspsykiatrisk afdeling, har et socialt behov som ikke er opfyldt, og at det er retspsykiatriens opgave at opfylde dette behov. Det er efter min opfattelse kun de færreste patienter der er i denne situation. Der er dog enkelte patienter, som bliver indlagt på en retspsykiatrisk afdeling, som har et socialt underskud der trænger til at blive opfyldt.


Det er dog mit indtryk, at denne lille gruppe af patienter heller ikke vil få sine sociale behov opfyldt på en retspsykiatrisk afdeling, da patientens behov for at være social ikke er et behov for at tale med en personale. Behovet kan være i form at en kæreste, men dette behov kan personalet på ingen måde opfylde. Fysisk kontakt er noget de fleste personaler undgår, og personalet har en rolle der sætter personalen ud af stand til at snakke med patienten om de ting som patienten i virkeligheden gerne vil snakke om.


Der er derfor kun en lille andel af patienterne der har et socialt behov, men heller ikke engang denne lille gruppe er retspsykiatrien i stand til at hjælpe. Der er således tale om at retspsykiatrien ønsker at opfylde nogle sociale behov hos patienterne, som enten ikke eksisterer eller som de alligevel ikke kan gøre noget ved. For de fleste patienter er der tale om at indlæggelsen på en lukket retspsykiatrisk afdeling fratager patienten social kontakt. En indlæggelse på en lukket retspsykiatrisk afdeling, er efter min mening ofte mere skadelig end gavnlig for patientens sociale liv.


Top