Tanker Om Retspsykiatri

Patienten snakker med sig selv

Når man er indlagt som patient på en retspsykiatrisk afdeling, så kan selv de mindste handlinger en patient laver, gå hen og få de voldsomste følger for patienten. En dag i 2011 sad jeg ved middagsbordet i Pilehus (P4), fordi klokken var blevet 12.00 og det var tid til at spise middagsmad. Bordene i spisestuen var sat op på en lang række efter hinanden. På netop denne dag sad patienter og personale ved bordet på en sådan måde, at alle personalerne sad i den ene ende af bordrækken, mens patienterne allesammen sad i den anden ende af bordrækken.


Som den eneste sad jeg ved midten af bordrækken. Jeg havde således alle personalerne på min venstre side, og alle de andre patienter på min højre side. For enden af bordrækken sad en patient, som ofte var lidt på tværs overfor personalet. Han kunne godt finde på at sige ting, som var en anelse over grænsen for hvad man normalt taler om ved et middagsbord. Han fortalte nu en sjov historie om en af personalerne. Da han ikke ønskede at personalerne skulle høre den, sagde han den kun lavt så kun os andre patienter kunne høre den. Den var så sjov, at jeg begyndte at grine, selv om jeg havde lovet mig selv ikke at grine af hans fjollede udtalelser, og jeg kommenterede også han udtalelse ved at give ham et svar som var lige så sjovt.


Efterfølgende sad jeg og grinte af hans vittighed. Nogle få dage senere besluttede overlægen at jeg skulle tvangsmedicineres. Jeg klagede over afgørelsen til patientklagenævnet. Efter nogle dage fik jeg tilsendt en del af min journal fra patientklagenævnet. Jeg læste i journalen, og blev meget overrasket over hvad der stod. Den dag hvor jeg havde grint af min medpatients vittighed, der havde personalet skrevet om mig at jeg ved middagsbordet havde siddet og grint for mig selv uden nogen tydelig grund, og at jeg havde talt med mig selv. Personalet havde som forventet ikke hørt min medpatients vittighed, men de havde dog observeret mig svare ham og de havde set mig grine af hans vittighed.


Men da de jo ikke havde hørt hans vittighed og ikke kunne se at jeg talte til en medpatient, så blev deres fortolkning, at jeg sad og grinte for mig selv uden grund og at jeg ligeledes sad og talte med mig selv ved bordet, og nu var de helt sikre på at jeg fejlede noget. Det blev der så lagt vægt på, da man mente jeg skulle tvangsmedicineres. Jeg blev efterfølgende tvangsmedicineret. Som du nok kan se, så kan selv den mindste lille fejl fra personalets side gå hen og få store følger for patienterne. At jeg fortalte til patientklagenævnet at jeg havde siddet og snakket med en medpatient havde tilsyneladende ikke nogen indvirkning på deres mening om jeg fejlede noget eller ej.


Top

Efter denne dag udviklede jeg en stor årvågenhed overfor personalet og jeg har haft den lige siden. For hvis en så lille bagatel kan få så store virkninger, så er jeg ganske enkelt nødt til at være opmærksom på de mest latterlige små detaljer, når jeg går rundt i afdelingen til dagligt. Som patient skal man tænke sig utroligt godt om før man foretager en handling på en retspsykiatrisk afdeling. Personaler er ALTID perfekte, og det kunne aldrig falde en personale ind at personalen måske handler på ufuldstændigt grundlag.


Top