Tanker Om Retspsykiatri

Patienten har ikke brug for mig (snøft!)

Den 26. december 2014, sad jeg ved middagsbordet og spiste min mad. Jeg sad ved siden af en personale. Nu har jeg den personlige holdning at jeg godt kan klare mig selv, og at jeg ikke har brug for personaler til noget som helst. Jeg skulle bruge noget pålæg som stod for enden af bordet. Jeg rejste mig op og hentede pålægget og satte mig igen. Det gav anledning til følgende sætning i et notat i min journal:


”26-12-2014 Notat ... Rejste sig for at tage de ting han skulle bruge i stedet for at bede om dem....”


Forestil dig at en person skal læse denne sætning om 10 år. Hvad ville denne person få ud af denne sætning? Det som står i min journal skal dybest set beskrive min behandling. Men en person som læser denne sætning får ikke noget ud af den. Den beskriver ikke et tegn på psykisk lidelse, for det er jo ikke en psykisk lidelse at hente sin egen pålæg. Når jeg selv læser sætningen, så får jeg det indtryk, at personalen ikke var tilfreds med at jeg ikke havde brug for hende til at række mig pålægget, men at jeg udemærket kunne klare mig selv. Personaler er generelt utilfredse med patienter der kan klare sig selv.


Top