Tanker Om Retspsykiatri

Nye personaler

Det er altid forbundet med en lille smule nervøsitet fra min side, når vi får nye personaler i afdelingen. Grunden er simpel. Nye personaler er ikke som jeg ville forvente at nye personaler ville være. Hvis jeg selv var ny personale på en retspsykiatrisk afdeling, så ville jeg være meget forsigtig med hvad jeg skrev om patienterne, primært fordi at jeg jo netop endnu ikke kendte patienterne. Men sådan er virkeligheden altså ikke. Nye personaler har en tendens til at udtrykke sig for voldsomt om patienterne i stedet for at udtale sig forsigtigt om patienterne. Jeg vil gerne komme med 3 eksempler fra min egen journal, hvor nye personaler har skrevet om mig.


Eksempel 1

Jeg har trænet mange gange i vores idrætshus, og personalet har generelt været meget tilfredse med min måde at træne på. Vi havde netop fået en ny kvindelig idrætslærer i vores idrætshus. Første gang jeg mødte hende var inde i rummet med ro-maskiner. Jeg sad og roede da hun kom ind i rummet. Hun kikkede på mig og begyndte straks at udtale sig om den måde jeg roede på. Jeg tog det nu ikke så tungt, for de 3 andre personaler havde jo tidligere udtrykt tilfredshed med den måde hvorpå jeg roede på maskinen.


Men denne nye personale havde sandelig mange meninger om min roning, jeg kikkede på hende mens hun talte, men fandt det nu ikke relevante at følge hendes råd, da jeg var tilfreds med min roning. Senere læste jeg i min e-journal. Hun havde skrevet om denne hændelse, og jeg skal da ellers lige love for at jeg blev skældt ud af personalen til trods for at de 3 øvrige personaler var yderst tilfreds med min roning.


Eksempel 2

Vi havde netop fået en ny kvindelig SSA'er (Social og Sundhedsassistent ). Hun var ikke mere end lige kommet ind af døren, før hun skrev i min e-journal, at jeg var psykisk ustabil. Det undrede mig meget. Dels mener jeg ikke hendes uddannelse gør hende i stand til at vurdere om jeg er psykisk ustabil, og dels så har jeg ikke engang oplevet læger udtale sig om mig på denne måde. Måske havde hun haft gavn af at tage den med ro, og ikke lave den slags udtalelser om patienter hun ikke kender.


Top

Eksempel 3

Vi havde netop fået en ny kvindelig pædagog. Den vel nok første gang vi sad ved siden af hinanden inde i spisestuen til middagsmanden, begyndte hun at stille mig spørgsmål af privat karakter. Nu er mit privatliv noget jeg holder for mig selv, så jeg satte lige en grænse overfor hendes spørgsmål, og gjorde hende opmærksom på at der altså var grænser for hvad jeg fortæller til en personale om mine private sager. Hun sagde bare ”OK”, og så spiste vi. Efterfølgende læste jeg så i e-journalen hvad hun havde skrevet om mig den følgende dag. Hold da op, hun var godt nok sur i det notat. Jeg havde jo nærmest været uforskammet i mine udtalelser overfor hende til middagsmaden, og samtalen blev da også bragt op flere gange ved mine efterfølgende samtaler med min overlæge.


Nye personaler har generelt meget svært ved lige i starten at finde ud af hvilket ben de skal stå på, men jeg synes at det er forkert at deres usikkerhed skal gå ud over patienterne. Det burde være på sin plads, at nye personaler, gav sig tid til at lære patienterne at kende før de går i gang med svine patienterne til i et journal-notat.


Top