Tanker Om Retspsykiatri

Når behandleren vælger

For at jeg bedre kan forklare dig hvad det vil sige at være psykiater i retspsykiatrien, så vil jeg lave en sammenligning mellem to behandler-typer. Den første er en behandler-type, som vælger at behandle personer med neuroser. Den næste behandler-type er en psykiater i retspsykiatrien, som i overvejende grad behandler personer som angiveligt skulle lide af skizofreni. Jeg har sat situationen lidt på spidsen, så forskellene bedre kan komme til udtryk.


Behandler-type 1: Neuroser

'Normale' mennesker kan godt have mentale forstyrrelser. Disse forstyrrelser er dog ikke så udtalte, at man kan kalde dem for psykiske lidelser. Man kalder disse forstyrrelser for neuroser. Personer som lider af neuroser giver man ikke en diagnose, de er bare neurotiske. En ting som er interessant ved neuroser er at stort set alle neuroser kan helbredes. Hvis du således har en neurose, så kan du være stort set sikker på at komme af med din neurose, såfremt du vælger at modtage behandling så du kan slippe af med din neurose.


Forestil dig at du er neurotisk. Du vælger nu at gå til din psykolog eller en terapeut. Vedkommende hjælper dig nu med at komme af med din neurose. Efter et stykke tid er du så sluppet af med din neurose. Og så er alt jo godt. Forestil dig nu en psykolog, som hjælper personer med neuroser. Det viser sig nu at ca 50% af hans patienter slipper af med deres neuroser. De øvrige 50% slipper ikke af med deres neuroser. Hvad skal vi nu mene om kvaliteten af denne psykologs arbejde? Konklusionen må være, at han er en utrolig dårlig psykolog.


Grunden for denne antagelse er at vi jo ved, at stort set 100% af alle personer kan slippe af med deres neuroser hvis de får den rette behandling. Det lader til at denne psykolog ikke er i stand til at tilbyde patienterne den rette behandling, da det kun lykkedes denne psykolog at behandle 50% af patienterne for neuroser. Ud fra den viden vi har om neuroser, kan vi konstatere at denne psykolog er en dårlig behandler. Man kan godt sige at der er en vis risiko ved at behandle personer med neuroser, for hvis en psykolog ikke helbreder tilstrækkelig mange procent at sine patienter, så er psykologen en dårlig psykolog.


Top

Behandler-type 2: Skizofreni

Situationen er en anelse anderledes for en psykiater i retspsykiatrien. Man kan ende i retspsykiatrien på baggrund af flere forskellige diagnoser, men da den overvejende del tilsyneladende er personer med en skizofreni-diagnose, så vil jeg udelukkende tale om disse personer i denne forklaring. Det er lidt usikkert hvor mange procent af patienterne som der har diagnosen skizofreni, der kan forventes at blive helbredt for deres lidelse, men tallet ligger på cirka 5%. Man kan således forvente, at cirka 95% af patienterne ikke vil slippe af med deres lidelse.


Efter at have været i retspsykiatrien i mere end 4½ år, er det mit indtryk at 0% af patienterne med skizofreni er blevet erklæret raske i denne periode. Hvis ellers statistikken også passer på patienter med skizofreni i retspsykiatrien, så burde jeg faktisk have oplevet mere end en person blive erklæret for 'rask' og fri for skizofreni i min indlæggelses-periode, men dette er ikke sket. Forestil dig nu at du har en skizofreni-diagnose og du bliver indlagt i retspsykiatrien. Du vil nu blive tilknyttet en behandlende overlæge som skal behandle dig. Men hvad er behandlingsmålet? Vi ved jo at stort set ingen med en skizofreni-diagnose, vil blive raske igen.


Forestil dig nu at du bliver behandlet i en lang periode. Efter denne periode vil vi så vurdere kvaliteten af psykiaterens arbejde på samme måde som vi gjorde med psykologen der behandlede neuroser. Efter et stykke tid kikker vi så på psykiaterens arbejde, for at se hvor mange der er sluppet af med deres skizofreni-diagnose. Det viser sig nu at helbredelses-procenten for denne psykiater er 0%. Er denne psykiater en dårlig psykiater? Han har jo trods alt ikke helbredt een eneste patient.


Hvis vi spørger psykiateren om hvorfor han ikke har helbredt een eneste person for skizofreni, så vil han jo naturligvis sige, at det jo er fordi at personer med skizofreni er nærmest umulige at gøre raske. Psykiateren har jo ret, men med en enkelt lille undtagelse. Vi ved at der statistisk vil set vil være 5% af personerne med en skizofreni-diagnose som vil kunne blive raske. Men hvorfor har denne psykiater så en helbredelses-procent som er 0%? Den burde vel egentlig være på 5%? Psykiateren har muligvis også et godt svar på denne uoverensstemmelse.


Top

Psykiateren vil muligvis komme med det svar at de personer som ender i retspsykiatrien er den del af personerne med en skizofreni-diagnose, som er særligt syge og derfor kan statistikken ikke bruges i retspsykiatrien. Dette forhold sætter både patienterne og psykiateren i en særlig situation. Det er således ikke muligt at måle psykiaterens evner og kvalitet ud fra helbredelses-procenten, da det næsten ikke er muligt at helbrede personer med en skizofreni-diagnose. Der vil således ikke være een eneste myndighed der kunne finde på at skælde en sådan psykiater ud fordi han ikke er i stand til at helbrede een eneste patient. En helbredelses-procent på 0, er jo nærmest hvad man må forvente i en sådan situation.


Med andre ord, døren er nu lukket op for den ultimative mishandling af mennesker. Hvad er det så jeg mener? Ifølge tidligere overlæge på Retspsykiatrisk klinik på Blegdamsvej, Peter Kramp, så er der fejl i 15-20% af alle mentalundersøgelser. Det er efter min opfattelse ganske sandsynligt, at en vis del af disse fejl er at en person får en skizofreni-diagnose, selv om personen i virkeligheden slet ikke burde have en skizofreni-diagnose. Disse personer som således ikke er skizofrene bliver nu overført til en retspsykiatrisk afdeling hvor de bliver behandlet for deres 'lidelse'.


Behandlingen er som udgangspunkt altid medicinsk, og man tvinger nu denne raske person til at spise anti-psykotisk medicin, til ingen verdens nytte. Da vi jo ved at ingen patienter i retspsykiatrien med en skizofreni-diagnose bliver erklæret raske, så skal denne raske person nu forvente at tvinges til at spise ligegyldig medicin resten af sig liv. At tvinge en person som er rask til at spise anti-psykotisk medicin i mange år, og som har nogle ofte ganske ubehagelige bivirkninger er efter min egen overbevisning den ultimative mishandling af et rask menneske.


Forestil dig nu at en person er til en mentalundersøgelse. For at gøre det simpelt, så skal vi nu vælge om denne person skal erklæres for neurotiker eller skizofren. Det er faktisk en stor fordel for behandlerne hvis vi vælger at kalde personen for skizofren. Men hvad er lige fordelen? Hvis personen viser sig at være neurotiker, så kan han vælge at modtage behandling og blive rask. Hvis det ikke lykkedes behandleren at gøre personen rask, så har behandleren fejlet og er en dårlig behandler.


Top

Men hvis vi giver personen en skizofreni-diagnose og sender ham til behandling og han ikke bliver rask, så er det jo ikke psykiaterens fejl at patienten ikke bliver rask, for patienten har jo en lidelse som ikke er til at behandle. At behandle personer med en skizofreni-diagnose er derfor ganske risikofrit for psykiateren. Uanset om psykiateren slår patienten oven i hovedet med en hammer eller giver patienten så mange piller at patienten ikke er i stand til at bevæge sig, men bare sidder i en stol og savler, så kan det aldrig blive psykiaterens skyld, for patienten har jo en lidelse som ikke er til at helbrede. Det er den ultimative mishandling af mennesker. Med andre ord, det er ganske straffrit for en psykiater at mishandle patienter, hvis de altså bare har en skizofreni-diagnose.


Top