Tanker Om Retspsykiatri

Mit ene øre

Mine psykiatere har mange gange haft den mening at jeg nok har hørelseshallucinationer. De har også flere gange spurgt mig om jeg har hørelseshallucinationer. Jeg har dog hver gang fortalt dem at jeg ikke har hallucinationer på min hørelse. De stiller muligvis spørgsmålet fordi jeg mange gange har klaget over støj på afdelingen hvor jeg var indlagt. Det første jeg synes man skal ligge mærke til er at der er tale om en fejl. Psykiaterne nægter at tro at der kunne være støj på deres afdeling. I stedet for må det da være patienten der er noget i vejen med. Desuden er der også noget andet ved sagen som er underligt.


For mange år siden da jeg var en lille dreng fik jeg punkteret mit venstre øre. Jeg havde på dette tidspunkt meget ondt i øret, og til sidst valgte lægen at prikke hul på min venstre tromme-hinde for at væsken kunne løbe ud. Nu havde jeg ikke længere ondt i øret, men det havde også en uheldig effekt. Hullet i mit øre voksede sammen igen, men det gjorde mit øre dårligere til at høre lyde. Jeg har således lige siden denne dag haft en bedre hørelse på mit højre øre end på mit venstre øre. Jeg forklarede overlægen at jeg derfor hørte bedre på mit højre øre end på mit venstre øre. Den støj jeg kunne høre om aftenen kunne jeg som regel tydeligst høre i mit højre øre, og nogle gange kunne jeg kun høre støjen i mit højre øre.


Personligt har jeg da aldrig hørt om hørelseshallucinationer som kun var på det ene øre. Psykiaterne har aldrig skrevet denne information i min journal, muligvis fordi at den er et godt bevis på at jeg netop IKKE har en hørelseshallucination, men at den støj jeg hører er virkelig. Selv om jeg mange gange har fortalt denne historie til psykiaterne så bliver de ved med at spørge mig om jeg har hørelseshallucinationer. Måske har psykiatere den overbevisning at man godt kan have en hørelseshallucination på det ene øre. Det underlige er dog at det endnu ikke er lykkedes mig at få dem til at sige, at man godt kan have en hallucination på kun det ene øre.


Top