Tanker Om Retspsykiatri

Minimally counterintuitive worlds

Indledning

Da begrebet endnu er meget nyt, så tvivler jeg på at det endnu er oversat til dansk. Begrebet er skabt af psykiateren J. Anderson Thomson. Han bruger begrebet som en forklaring på hvorfor nogle mennesker er religiøse og tror på ting som dybest set strider imod al fornuft. Begrebet er nøjagtig lige så anvendeligt indenfor andre dele af den menneskelige begrebsverden.


Eksempel 1 - marsmænd

Der er mennesker der tror på ufo'er og marsmænd. Disse mennesker har med tiden opbygget en hel verden op omkring denne tro. De har bygget lyttestationer, der skal lede efter signaler fra marsmænd. De har nedsat arbejdsgrupper, som skal tage stilling til hvordan man skal forholde sig, hvis vi bliver kontaktet af marsmænd, de har oprettet hospitalsbygninger, hvor de kan sætte marsmændene i karantæne, for at sikre sig, at de ikke medfører en sygdom som mennesker ikke kan tåle, de har opbygget netværk af mennesker som er klar til at rykke ud, hvis der skulle komme en nyhed om at vi har fået besøg af marsmænd. Det hele ser i sig selv fornuftigt ud. Der er faktisk kun een ting galt med hele konstruktionen, og det er at, DER FINDES IKKE MARSMÆND.


Eksempel 2 - kristendommen

I forhold til moderne viden (år 2015) så strider stort set alt indenfor kristendommen imod vores moderne fornuft. Alligevel er der en del mennesker der tror på dette verdensbillede. Hvis man ser på selve religionen, så står og falder hele religionen med om der findes en gud eller ej. Uden en gud, er der ganske enkelt ikke nogen kristendom. Det mest fornuftsstridige i hele kristendommen er troen på at der findes en gud. Men den fornuftsstridige del af religionen er man villig til at se bort fra, og det er der flere grunde til. Alt hvad der omgiver denne gud, er baseret på netop denne gud. De hellige skrifter, kirkerne, præsterne, alle ritualerne, ægteskabet og så mange andre ting.


Alle disse ting er virkelige og netop fordi de er virkelige, så får de religiøse mennesker også den følelse at gud nok også er virkelig. Mange mennesker bygger hele deres liv op om denne religiøsitet og de overbevisninger der følger med religionen. Alting ser på en måde fornuftigt ud, og derfor er man som religiøs villig til at se bort fra den lille del af religionen, som desværre også er den vigtigste, nemlig at gud ikke eksisterer. Man er villig til at se bort fra at gud ikke eksistere af den simple grund, at alt andet i den kristnes liv jo netop drejer omkring guds eksistens, og hvis man erkender at gud ikke eksistere, så falder hele systemet jo fra hinanden, for så er det hele jo ikke noget værd. Hverken kirkerne, præster eller ritualerne.


Top

Der er tale om en alt eller intet situation. Enten lever du med illusionen om at gud eksisterer og acceptere derved også den vrangverden der følger med troen på en gud, eller også er du nødt til at forkaste det hele og vende ryggen til din vrangverden og se verden som den i virkeligheden er. Der er tale om en pakkeløsning, og valget er enten eller. Der findes ikke nogen mellemvej.


Eksempel 3 - mentalundersøgelsen

Mentalundersøgelsen er heller ikke nogen undtagelse. Hvis man ser på reglerne omring mentalundersøgelser i Danmark, så vil man erfare, at der findes ret mange regler, trods alt. Der findes regler for hvem der skal til mentalundersøgelse. Der findes regler om hvilke ting en mentalundersøgelse skal indeholde. Der findes en oversigt over forskellige test der kan udføres. Og der findes regler for hvordan selve mentalerklæringen skal udformes. Det hele ser fint og pænt ud. Der er bare lige et lille problem. En mentalundersøgelse kan dybest set ikke lade sig gøre.


En mentalundersøgelse handler dybest set om at finde ud af hvordan en sigtet person havde det engang i fortiden, og det kan ikke lade sig gøre. Der findes mange grunde til at dette ikke kan lade sig gøre, og du kan læse om det under mentalundersøgelser. Vi har altså et kæmpe stort system med læger, psykiatere, psykologer, socialrådgiver mv som laver disse undersøgelser. Vi har et stort apparat sat i gang, alene med det formål at finde ud af hvordan en sigtet person havde det i fortiden.


Mentalundersøgelser kan ikke lade sig gøre, men hvordan kan det så være at vi netop laver mentalundersøgelser hver dag? Svaret er simpelt. Mennesker kan ikke lide tilfældigheder, og mennesker kan slet ikke lide tanken om ikke at have kontrol over verden. I de situationer hvor vi ikke kan forstå verden, der opfinder vi en forståelse af verden. Grunden til at vi opfinder en forståelse af verden er simpel. Den vel nok stærkeste funktion der findes i vores hjerne er rationaliseringen.


Top

Den prøver konstant på at få orden i det vi oplever. Denne menneskelige hjerne har et behov for at forså verden, der er så stort, at hvis vi ikke magter at forstå verden, så skaber vi selv en forklaring, bare for at få ro i vores hoveder. Det er denne funktion der gør det muligt at lave en mentalundersøgelse. Egentlig er situationen tosset, men vi er villige til at se bort fra dette, blot for at få ro, og for at få en følelse af kontrol. Forestil dig en person som kommer til lægen 2 uger efter at han er blevet rask, og beder lægen om at finde ud af hvad han fejlede for 2 uger siden. Det vil lægen da på ingen måde være i stand til.


Det faktum at en psykiater tilsyneladende kan finde ud af hvordan en person havde det for 2 uger siden, kan heller ikke lade sig gøre i virkeligheden. Det er rent fup. En mentalundersøgelse kan udelukkende finde ud af hvordan en person har det på undersøgelsestidspunktet og intet andet. Vi kan ikke lide tanken om at en person måske har gjort en gerning i en sindstilstand, som vi ikke kan blive bekendt med. Der er tale om en vrangverden, og det som holder hele denne vrangverden oppe er illusionen om at man kan finde ud af hvordan en person havde det i fortiden.


Det som yderligere gør illusionen total er den fejl som kaldes for ”fundamental attribution error”. Mentalundersøgelsen har den konstruktion, at man automatisk forventer at hele grunden til den ulovlige handling ligger hos den sigtede person, og at situationen i sig selv ikke havde nogen indflydelse på personens gerning. Igen er der tale om en pakkeløsning. Hvis du siger ja til mentalundersøgelser, så siger du også automatisk ja til alt det der føler med. Hvis du (som mig) siger nej, så tager du også afstand til alt hvad der er omkring mentalundersøgelsen.


Eksempel 4 - psykiatrien

Normaliteten er under pres. Flynn-effekten og den samlede menneskelige viden løber hurtigere og hurtigere, og ikke alle normale mennesker kan følge med. Vi lever i en tid hvor tingene kører hurtigere end nogensinde før. Vores intelligens stiger år for år, og det går hurtigt i disse år. Vores viden om verden eksploderer nærmest i disse år. Det gør det svært for mange mennesker at følge med i den nyeste viden. I de mange millioner år der var før denne moderne tid, var udviklingen kun meget langsom. For nogle hundrede år siden var det således, at der fandtes en normalitetsbegreb.


Top

Alle de mennesker som lå uden for dette område blev anset som gale og endte derfor ofte i galehuse. Men tiden har ændret sig. Der findes stadig et normalitetsbegreb, men det unormale har ændret struktur, og det har mange mennesker svært ved at acceptere. I gamle dage var der de normale på den ene side og de unormale på den anden side. Nu til dags er forholdet anderledes. I dag er normaliteten flyttet ind i midten. Der er nu unormalitet på begge sider af de normale. På den ene side, er de unormale som er ringere end de normale og på den anden side er de unormale som er bedre end de normale. Normaliteten flytter sig hele tiden.


Den rykker sig hele tiden imod dem som er bedre end de normale og længere væk fra dem som er ringere end de normale. Dette fører til at normalen langsomt bliver bedre og bedre, hvilket jo er en fordel. Der er dog også en ulempe. Ulempen er at hvis man ved noget i dag og der i morgen fremkommer en viden som er endnu bedre, så er man som normal nødt til at flytte med og tage denne nye viden til sig. De mennesker som ikke flytter med vil langsomt blive sejlet agterud, og vil til sidst ryge ud af det normale område. Med andre ord. Hvis du ikke konstant tilpasser dig, så vil du som normal før eller siden havne ude i det unormale område, og så er du ikke længere normal.


Som menneske kræver det altså konstant bevægelse at forblive normal. De normale mennesker er faktisk en anelse utilfredse med de mennesker som skaber ny viden om verden. Hver gang en person finder en ny viden om verden, så er der noget andet viden der bliver gammel og unødvendig. Dette gør de normale bange. Egentlig er der kun to muligheder hvis man er normal og gerne vil forblive normal. Enten så følger man med og udvikler sig i takt med den nye viden, eller også er man nødt til at bremse mængden af ny viden der kommer ind i verden. En af måderne man kan bremse den nye viden på, er ved at se ned på dem som kommer med den nye viden.


Vi kan håne dem, le af dem, og skælde dem ud for deres tanker, og hvis dette ikke virker så kan vi kalde dem for sindssyge og lukke dem inde på psykiatriske afdelinger. Igen og igen hører jeg om mennesker som bliver latterliggjort for deres tanker om verden. Mange år senere bliver disse mennesker hyldet for deres tanker. Tanken overlevede, men det gjorde mennesket der fremsagde dem, ikke. Giordano Bruno blev brændt på bålet i år 1600, for at have udtalt at universet var uendeligt. Giordano Bruno overlede ikke, men det gjorde hans tanker. Den moderne psykiatri's primære opgave er ikke længere at helbrede mennesker med psykiske lidelser. Den har derimod til formål at holde vagt omkring normaliteten.


Top

Psykiatrien er det sidste boldværk imod forandringerne. Den virker som en bremse, det sætter udviklingen ned i gear. Problemet er bare at den har en pris, for alle de mennesker som opdager ny viden om vores verden. De bliver kaldt for tossede. I gamle dage udgjorde størstedelen af de mentalt forstyrrede en samling mennesker som rent faktisk var forstyrrede. I dag er størstedelen af de såkaldte psykisk syge en gruppe af mennesker som er på forkant med verden, og så rent faktisk har en bedre syn på verden end de normale. Problemet er dog at denne gruppe af mennesker sætte normal-begrebet under pres, og det kan de normale ikke lide og så stritter de imod. Der findes ikke ret mange patienter nu til dags, der kan opfylde kriterierne for deres diagnose, af den simple grund at de ikke fejler noget.


De normale har dog en stor interesse i at komme af med disse kloge mennesker, for de udgør en trussel imod normaliteten. Normaliteten er en stor gruppe af mennesker som arbejder sammen om at bevare netop normaliteten. De normale mennesker er jo netop en del af gruppen af normale mennesker, og de har sandelig ikke tænkt sig at blive smidt ud af normalitet. Engang handlede psykiatri om at hjælpe mennesker. Nu handler psykiatrien om at forsvare normaliteten. Det er de normale der har magten, for der er flest normale her i verden. Derfor her de magten til at undertrykke mennesker med et verdenssyn som ikke er normalt. Der findes stort set ikke længere mennesker som kan opfylde diagnosekriterierne for psykiske lidelser. De normale er ikke interesseret i om patienterne opfylder diagnose-kriterierne eller ej. Diagnoserne skal nu næsten udelukkende bruges til at forsvare normaliteten imod dem som er klogere end de normale.


Sluttekst

Men hvad er det så lige det hele handler om? Jo, det handler dybest set om vrangforestillinger der hører sammen i store grupper af sammenhængende vrangforestillinger. Vi kunne fx kalde denne samling af vrangforestillinger for en vrangverden. Der er tale om enten/eller-situationer, og derfor vil ovenstående emner altid blive diskuteret på en måde, der mest at alt kunne minde om en form for skyttegravskrig, hvor mennesker sidder på hver sin side og råber af modstanderen. Man kan ikke tro lidt på marsmænd, eller lidt på gud. Det er enten eller, og det er dig som læser der skal finde ud af hvilken skyttegrav du vil stå i.


Top