Tanker Om Retspsykiatri

Mentalundersøgelsen

Hjemmel

Grundlaget (hjemlen) for at foretage en mentalundersøgelse findes i retsplejelovens kapitel 75 om personundersøgelser. Retsplejelovens §809 lyder således:


Sigtede skal underkastes mentalundersøgelse, når dette findes at være af betydning for sagens afgørelse. Hvis han ikke udtrykkeligt samtykker i undersøgelsen, kan denne kun finde sted efter retskendelse. Er sigtede fængslet, kan han ikke mentalundersøges uden rettens bestemmelse. Stk. 2. Findes det påkrævet, at sigtede indlægges til mentalundersøgelse på hospital for sindslidende, i institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller i anden egnet institution, træffer retten ved kendelse bestemmelse herom.


Mentalerklæringenn

Mentalundersøgelsen danner grundlag for en mentalerklæring. Mentalerklæringen indeholder en beskrivelse af personen samt en konklusion.


Observanden

Personen der skal undersøges, bliver under mentalundersøgelsen kaldt for observanden.


Top

Mentalerklæringens konklusion

Som udgangspunkt så falder mentalundersøgelsens konklusion i en af disse kategorier: Gerningsmanden var IKKE sindssyg i gerningsøjeblikket eller Gerningsmanden var sindssyg i gerningsøjeblikket. Findes gerningsmanden sindssyg i gerningsøjeblikket, så skal psykiateren foreslå en egnet foranstaltning. Psykiateren tager ALDRIG stilling til længden af en eventuel foranstaltning. Det er op til dommeren at vurdere om en dom skal vare 3 år, 5 år eller den skal være uden længstetid. Når mentalerklæringen er færdig, så får observanden IKKE en kopi af erklæringen, heller ikke af konklusionen, men observanden bliver tilbudt at få oplæst mentalerklæringens konklusion. Overlægen (psykiateren) er ansvarlig for erklæringen og dens konklusion. Det er ikke op til psykiateren at vurdere om observanden var utilregnelig på gerningstidspunktet. Denne opgave tilfalder udelukkende retten. Der står desuden i de enkelte retningslinier der findes for mentalerklæringer, at konklusionen skal affattes på et sprog, der egener sig til oplæsning ved retten.


Hvor finder undersøgelsen sted?

Mentalundersøgelsen kan finde sted enten ambulant eller under indlæggelse på en retspsykiatrisk afdeling. Foregår mentalundersøgelsen i København, bliver den foretaget på justitsministeriets retspsykiatriske klinik på Blegdamsvej. Hvis gerningsmanden bliver vurderet som værende farlig eller der er fare for flugt, kan der træffes afgørelse om at mentalundersøgelsen skal finde sted på sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland. Hvis gerningsmanden bliver mentalundersøgt mens han sidder i et almindeligt fængsel, siges mentalundersøgelsen også at finde sted ambulant.


Hvad koster en undersøgelse?

Man har besluttet i loven at en ambulant undersøgelse koster 25.000 kr, hvis den udføres i tilknytning til en retspsykiatrisk afdeling/klinik. Udføres undersøgelsen hos en privat praktiserende psykiater, så kan prisen variere meget. Anklageren betaler den pågældende klink/psykiater for undersøgelsen. Foretages mentalundersøgelsen under indlæggelse på en retspsykiatrisk afdeling er den meget dyrere. Anklageren betaler dog ikke for mentalundersøgelser udført ved retspsykiatrisk klinik på Blegdamsvej, da denne klinik hører under justitsministeriet. Tiltalte skal ikke betale for mentalundersøgelsen, uanset om han bliver fundet skyldig eller ej.


Intelligens

Ved mentalundersøgelsen skal gerningsmandens intelligens fastslås. Den fastslås gennem udførelsen af forskellige psykolog-tests. Den kan falde i en af følgende grupper:


Top

normal-område

det høje område
det almindelige område
det nedre område

sinker

mentalt retarderet (intelligens-kvotient under 70)

i lettere grad
i højere grad


Top

(Læg mærke til at gradsopdelingen IKKE er den samme som den man bruger indenfor psykologien). Gerningsmandens intelligens er også vigtig, når det skal fastslås om han er strafbar eller om der i mentalerklæringens konklusion skal anbefales særlige foranstaltninger overfor gerningsmanden. Det er forskelligt fra paragraf til paragraf, hvor meget personer med en given intelligens straffes. I Danmark har man bestemt at hvis man har en intelligens-kvotient der ligger under 70, så er man ikke egnet til straf.


Sygdomme

Der tages ligeledes stilling til om patienten er sindsyg af varig karakter. Den mest almindelige diagnose i denne forbindelse er skizofreni. En person der bliver erklæret sindsyg i gerningsøjeblikket, men efterfølgende er rask igen, bliver også af psykiateren anbefalet retspsykiatrisk behandling, og efterfølgende af retten idømt en foranstaltning.


Patologisk rus

Der skal tages stilling til om gerningsmanden var i en patologisk rus i gerningsøjeblikket, f.eks. på grund af hash, samt om gerningsmanden var klar over at han kunne komme i denne patologiske rus, da dette ligeledes er afgørende for om gerningsmanden skal idømmes en straf eller ej.


Top

Mentalerklæringen udarbejdes på baggrund af informationer fra:

patienten
politiet/anklagemyndighed
pårørende
plejepersonalet på psykiatrisk afdeling (hvis patienten er indlagt)
psykologisk test
lægens kliniske undersøgelse


Hvem skal mentalundersøges?

Det er ikke alle personer der bliver mentalundersøgt. Det ville ganske enkelt være for omfattende og alt for dyrt for samfundet. Man har derfor opsat nogle regler for hvem der skal mentalundersøges. Psykisk syge personer bliver altid mentalundersøgt. Personer over 60 år, der begår førstegangs kriminalitet samt unge fra og med 15 til og med 17 år skal ligeledes mentalundersøges. Svært psykisk afvigende personer, der er sigtet for alvorlig, personfarlig kriminalitet skal også mentalundersøges. Hvis der udelukkende er tale om bøde så bliver personen ikke mentalundersøgt. Hvis personen indenfor de sidste par år inden den nye lovovertrædelse har været mentalundersøgt, så bliver han ikke undersøgt yderligere.


Mentalundersøgelsens formål

Mentalundersøgelsen bruges som et hjælpemiddel for retsmyndighederne, f.eks. domstole, politi, anklagemyndighed og forsvarer.


Seksuelle forhold

Oplysninger om personens seksuelle forhold, skal undersøges hvis dette er relevant for straffesagen, f.eks. ved seksualforbrydelser. Er det ikke vigtigt for sagen, bør emnet undgåes.


Top

Hvor lang tid er en mentalundersøgelse gyldig?

Der findes ikke nogen fast regel herom. Følgende er usikkert: En mentalundersøgelse må ikke være mere end 3 måneder gammel, når der falder dom i en sag. Er undersøgelsen mere end 3 måneder gammel, så har man krav på en ny undersøgelse. Samtidig er der en regel om at hvis man bliver anholdt og der tidligere er foretaget en mentalundersøgelse af personen, så må den ikke være mere end nogle få år gammel. (Se side 28 i afrapportering fra arbejdsgruppen om mentalundersøgelser). Hvis personen har været underkastet psykiatrisk behandling, så foretager man ikke en ny mentalundersøgelse. Man beder i stedet for den behandlende overlæge om at komme med en (mini-)erklæring om personens psykiske tilstand baseret på en aktuel undersøgelse.


Forvaring

For at blive dømt til forvaring, så skal der altid foreligge en mentalundersøgelse.


Straf eller frifindelse?

Selv om man er sindsyg i gerningsøjeblikket, så kan man godt alligevel blive tildelt en fængselsstraf. Selv om personen i mentalerklæringen bliver erklæret for sindsyg i gerningsøjeblikket så kan retten alligevel beslutte at personen var tilregnelig i gerningsøjeblikket. For at blive fritaget for straf, skal personen nemlig både være sindsyg og utilregnelig i gerningsøjeblikket.


Formålet med mentalundersøgelsen

Formålet med undersøgelsen er at udarbejde en mentalerklæring. Formålet med mentalundersøgelsen er IKKE at fastslå om hvorvidt personen er skyldig eller ej. Eller om han har begået den påtalte forbrydelse. Denne afgørelse tilfalder udelukkende domstolene. Formålet med undersøgelsen er heller IKKE at stille en diagnose. Mentalundersøglsen er en tilbageskuende undersøgelse, da den jo ikke har som mål at finde ud af hvordan observanden har det på undersøgelsestidspunktet, men skal finde tilbage i tiden og finde ud af hvordan observanden havde det på gerningstidspunktet.


Top

Skyldig eller ej

Psykiateren vil ikke på noget tidspunkt spørge observanden om han har begået den påtalte lovovertrædelse eller ej. Hvis observanden selv kommer ind på skyldsspørgsmålet, så skal psykiateren afbryde mentalundersøgelsen og gøre observanden opmærksom på at der ikke kan tales om skyldsspørgsmålet. Herefter genoptages mentalundersøgelsen.


Tavshedspligt

Normalt har en læge tavshedspligt omkring alt hvad en patient fortæller ham. Psykiateren og personale der bistår ham med at udfører mentalundersøgelsen, har dog IKKE tavshedspligt overfor retten og anklageren. Det er psykiaterens pligt at oplyse observanden om dette inden han begynder mentalundersøgelsen, så observanden er bekendt med vilkårene for undersøgelsen. Hvis der fremkommer informationer under samtale med patienten om strafbare forhold, er det psykiaterens pligt at give disse oplysninger til retten og anklageren.


Hvem udfører mentalundersøgelsen?

Det er en psykiater, og helst en retspsykiater, der udfører undersøgelsen. I gamle dage blev mentalundersøgelser foretaget af embedslægen, men da han ikke havde erfaring med psykiatri, så blev mentalerklæringerne ofte af svingende kvalitet. I Danmark har der stort set altid været mangel på psykiatere, især retspsykiatere. Derfor bliver psykiateren ofte hjulpet i udførelsen af undersøgelsen af personer fra andre områder. Hvis psykiateren skulle stå for hele undersøgelsen selv, så ville det være svært at få fat i nok psykiatere her i landet. Ofte får han bistand fra psykologer, socialrådgivere samt læger. Det kræver erfaring og uddannelse at bruge psykolog-tests. Denne erfaring har psykiateren ikke nødvendigvis. Derfor bliver testen udført af en psykolog uddannet hertil. En ofte brugt test er Rorschach-testen. En sjælden gang så bliver observanden scannet på et almindeligt hospital. Det hænder også en gang imellem at man vælger at foretage en EEG-undersøgelse af observanden.


Retslægerådets overskøn

En af grundene til at man oprettede retslægerådet, var at man fandt at der var for stor forskel på mentalerklæringer foretaget rundt om i landet. Retslægerådets formål var derfor at sikre at der blev opnået en vis kvalitet i mentalerklæringerne. I dag er mentalerklæringer generelt set af tilfredsstillende kvalitet i hele landet, men dog stadig forskellige. Visse typer af mentalerklæringer SKAL forelægges retslægerådet, inden der falder dom i sagen.


Top

Bøder

Personer der er sindsyge i gerningsøjeblikket, kan godt blive idømt bøde, hvis der er tale om mindre kriminalitet f.eks. cykeltyveri. De bliver ikke mentalundersøgt.


Hvor lang tid tager en mentalundersøgelse?

Man har fastlagt at en ambulant undersøgelse ikke må tage mere en 6 uger, og at en undersøgelse under indlæggelse ikke må tage mere end 8 uger. Disse tider kan dog nogle gange være svære at overholde.


Narkoanalyse

Narkoanalyse foregår ved at observanden får indsprøjet et beroligende middel i en blodåre inden samtalen med overlægen begynder. Narkoanalyse er ikke forbudt, men det er mig bekendt ikke blevet brug i mange år.


Farlighedsvurdering

Der foretages ikke en farlighedsvurdering af observanden. Den kan dog foretages efterfølgende hvis retten beder psykiateren herom.


Top

Aktindsigt i en mentalerklæring

Som udgangspunkt så er mentalerklæringen statens ejendom. Man kan dog ansøge om aktindsigt i sin egen mentalerklæring.


Mentalundersøgelsens karakter

Der foreligger ikke faste regler for hvordan en mentalundersøgelse skal finde sted eller hvad den skal indeholde. Der er derfor store forskelle fra region til region på hvordan den bliver udført.


Antallet af mentalerklæringer har de sidste mange år været støt stigende fra år til år. Samtidig har antallet af psykiatere der foretager mentalundersøgelser været faldende i samme periode. Hvilket har ført til at mentalundersøgelserne har taget længere og længere tid.


Forsvarets bevisførelse

Hvis den sigtede og/eller dennes forsvarer er utilfreds med mentalerklæringens indhold, så har de underligt nok ikke lov til at lade den sigtede undersøge ved en anden psykiater, for derved at få en anden læges/psykiaters mening om den sigtedes psykiske tilstand. Med andre ord. Den sigtede og/eller forsvaren har ikke lov til at føre ekspertvidner til fordel for den sigtede. Faktisk så har man i henhold til retsplejeloven ret til at føre ekspertvidner til fordel for den sigtede, men det er blevet normalen ved de danske domstole at man altid få et nej til en sådan anmodnig, af den simple grund, at sådan har man altid gjort.


Top

Mentalerklæringens virkning

Når sagen kommer for retten, så vil der ske det, at retten følger den konklusion, der er i mentalundersøgelsen i ca. 99,8 % af tilfældende. Det vil altså sige, at i mindre end 0,2 % af tilfældende, vil retten beslutte noget andet, end det der er anbefalet i mentalundersøgelsens konklusion.


Mentalerklæringers pålidelighed

Peter Kramp, psykiater og tidligere overlæge ved retsmidicinsk institut på Blegdamsvej, nu overlæge ved Retslægerådet, mener, at der er fejl i ca. 15-20% af alle mentalerklæringer, hvilket er uhyggeligt, når man tænker på at retten følger mentalerklæringens konklusion i mere end 99,8% af tilfældene.


Er observanden skyldig?

Hvis observanden udtaler sig om skyldsspørgsmålet overfor lægen, hvis han f.eks. indrømmer at han har begået lovovertrædelsen, så må lægen ikke skrive det ned i mentalerklæringen. Hvis lægen alligevel kommer til at skrive det ned i mentalerklæringen, så kan mentalerklæringen ikke bruges som bevis i retten imod observanden.


Top