Tanker Om Retspsykiatri

Medicin kontra terapi/samtale

Jeg tror at personalet og overlægen finder det behageligt at give patienterne medicin i stedet for samtale/terapi af flere grunde. Her er en af dem:


Afstand

Der er en større afstand mellem patient og personale/overlæge ved medicin set i forhold til samtale/terapi. Det er som om at man ligger selve helbredelsen over på patientens skuldre med en pille. Ved samtalen og terapien, er der en meget tæt relation mellem patient og personale, og jeg tror at denne tæthed er meget ubehagelig for personalet. Grunden til at tætheden er ubehagelig er på grund af forholdet mellem patienten og personalet. Patienten forventer at få hjælp af personalet og personalet forventer at de kan hjælpe patienten. Problemet opstår hvis patienten opdager at personalet faktisk ikke er i stand til at hjælpe patienten.


Dette kan skyldes at personalen faktisk ikke har erfaring og uddannelse nok til rent faktisk at hjælpe patienten. Det kræver ikke nogen uddannelse af særlig stor karakter for at udlevere en pille til en patient. Det er mit indtryk, at personalet er mere bange for at have en tæt kontakt til en patient end patienten er bange for at have en relation til personalet. For at bruge en metafor: Det er simpelt hen for personligt at 'kvæle' patientens psyke med de bare hænder.


Så er det mere 'humant' i personalets øjne at skyde patienten fra lang afstand med en altødelæggende pille. Det mest korrekte ville være hvis personalet og overlægen anerkendte, at det handler om at påvirke patienten til et bedre liv, samt at det godt kan føles ubehageligt at skulle påvirke et andet menneske gennem samtale og terapi, men at det er nødvendigt hvis patienten skal have det bedre. Hvis personalet kunne komme frem til denne anerkendelse, så ville medicinsk behandling af patienterne kun være nødvendigt som en sidste udvej og medicinsk behandling ville blive en sjældenhed på de psykiatriske afdelinger.


Top

Samtale og terapi skal altid være første behandlingsmetode og medicin skal altid være den sidste udvej. Måske er det vores humane opfattelse af hvordan man må behandle dyr der er flyttet over til hvordan man må behandle en patient. Det er ikke i orden at sparke en ko i røven, men det er helt i orden at slå den ihjel og spise den. På samme måde er det ikke i orden at påvirke patientens psyke med samtale, men det er helt i orden at slå patientens psyke ihjel med en pille.


Top