Tanker Om Retspsykiatri

Medicin - Pludselig død

Du har måske nok undret dig over hvordan det kan være, at vise typer medicin, har ”pludselig død” som en af bivirkningerne. Jeg vil gerne komme med en mulig forklaring. Antipsykotisk medicin påvirker centralnervesystemet. Alle de steder i hjernen, som bliver påvirket af medicinen vil opleve en eller anden form for bivirkning, fordi medicinen dybest set er et giftstof for hjernen. Det som er interessant, men som også gør antipsykotisk utrolig farligt er at det ikke er alle bivirkninger man umiddelbart kan mærke.


Mange af de steder i centralnervesystemet som bliver angrebet af det antipsykotiske lægemiddel (giftstoffet) vil reagere på en sådan måde, at personen hurtigt opdager at der er noget galt. Personen får måske kvalme, dårlig koncentration eller meget andet. Medicinen vil dog også påvirke områder af centralnervesystemet, som ganske vist vil blive forgiftet af medicinen, men som ikke har en indbygget funktion, der kan advare om at der er noget galt. Antipsykotisk medicin påvirker også den del af vores hjerne som styre vores hjerte. Det som er uheldigt er at når medicinen (giften) rammer dette område, så vil området blive forgiftet af medicinen, men da denne del af hjernen ikke har en funktion som kan advare personen om at der er noget galt, så vil personen ikke opdage at medicinen har forgiftet det område som styre fx hjertet.


En patient har således to forskellige former for bivirkninger. Dem som patienten kan mærke og dem som patienten ikke kan mærke. De bivirkninger som patienten kan mærke bør give grund til bekymring. Men noget som i særdeleshed bør give anledning til bekymring er de bivirkninger som patienten ikke selv kan mærke, men som er i gang med at slå patientens centralnervesystem ihjel. Hvis patienten fx får forhøjet blodtryk, så kan patienten ikke nødvendigvis mærke dette. Det kan dog måles med en blodtryksmåler. Problemet er dog at den forgiftning som finder sted i hjernestammen (som blandt andet styrer hjertet) ikke på nogen måde vil kunne opleves af patienten selv. Nogle uregelmæssigheder vil dog kunne måles som fx for højt blodtryk.


Andre uregelmæssigheder kan man ikke måle. Det er disse sidste uregelmæssigheder som er de allerfarligste for patienten. Patienten kan ikke mærke dem og psykiateren kan ikke måle dem. Da de hverken kan føles eller måles, så er det umuligt at sige noget om deres styrke og omfang. Denne del af nervesystemet kan langsomt blive mere og mere forgiftet uden at hverken patienten eller psykiateren opdager hvad der sker. På et tidspunkt kan der ske det at området bliver så forgiftet at det pludselig sætter ud af funktion og patienten dør ganske pludseligt. I det øjeblik man giver en patient antipsykotisk medicin, så er der ingen der aner om patienten vil leve i 30 år mere eller bare 30 sekunder mere.


Top

Det er ganske uforudsigeligt, og man kalder det for pludselig død. Den største uhyggelighed ved disse dødsfald er at de stort set aldrig bliver forbundet med den medicin som har fremkaldt døden, da det er meget svært at måle og bevise en sammenhæng mellem medicinen og den pludselige død, da vi endnu ikke har teknikker til denne slags undersøgelser. Det er mit håb at denne type undersøgelser i fremtiden bliver udviklet, således at vi i fremtiden, kan vise verden hvor farlig den antipsykotiske medicin er i virkeligheden, således at psykiatere og medicinal­industrien kan blive stillet til ansvar for deres handlinger.


Top