Tanker Om Retspsykiatri

Lugtfri petroleum

Du undre dig nok over hvad lugtfri petroleum har med retspsykiatri af gøre, men der er faktisk en sammenhæng. Lugtfri petroleum burde være ganske forbudt, fordi man netop ikke kan lugte at man bliver udsat for noget som er skadeligt for helbredet. Der sker en usynlig forgiftning af kroppen når man indånder den lugtfri petroleum, og det bør ikke være tilladt. Det giver et større salg af petroleum, hvis den ikke lugter. Der er ikke ret mange mennesker der har lyst til at have et bryggers eller køkken der stinker af petroleum, og derfor vil disse mennesker være tilbøjelige til at undgå at købe petroleum der lugter.


Hvis petroleum derimod ikke lugter, så vil det jo ikke være et problem at have den stående i køkkenet. Problemet er bare at den lugtfri petroleum er nøjagtig lige så skadelig som den petroleum der lugter. Det er på samme måde med medicin. Den medicin som ikke har mærkbare bivirkninger vil patienten være meget mere tilbøjelig til at tage (kompliance), end en medicin som har store mærkbare bivirkninger. Hvis en medicin har store bivirkninger, som er tydelige for patienten så vil patienten stoppe med at tage medicinen så snart der dukker en lejlighed op, for at slippe af med sit ubehag.


Problemet med medicin uden mærkbare bivirkninger er at den stort set altid har bivirkninger, som bare ikke er til at føle for patienten og hvis patienten spiser medicinen uden problemer fordi patienten ikke oplever bivirkninger, så vil patienten ikke have en naturlig motivation til at stoppe med medicinen igen. Patienten vil let komme til at indtage medicinen i alt for lang tid, netop fordi patienten ikke oplever et ubehag som kan motivere patienten til at stoppe med medicinen. Patienten vil ikke opleve problemer med medicinen, men patienten vil med stor sandsynlighed dø af medicinen alligevel. Patienten vil bare dø af en bivirkning, som patienten ikke vidste var til stede, da patienten netop ikke kunne føle bivirkningen. Medicin uden mærkbare bivirkninger er derfor særligt farlige ved langvarig brug.


Top