Tanker Om Retspsykiatri

Lidt at tænke over ...

Man siger om mig at jeg har manglende sygdomsindsigt. Det er en anelse underligt, for der findes faktisk ikke psykiske sygdomme. Der findes derimod psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. (se fx WHO ICD-10, her er ingen psykiske sygdomme, - kun lidelser og forstyrrelser). Jeg er godt klar over at man i daglig tale taler om psykisk syge, men det er bare fejlagtig brug af ordene og et udtryk for manglende indsigt i emnet. Definitionen på en sygdom er: Et syndrom med en kendt årsag. ( Et syndrom er en samling af symptomer). Man kender ikke årsagen til de fleste lidelser, derfor kan de ikke være sygdomme, og nogle psykiske afvigelser er ikke syndromer.


Man bruger heller ikke ordet 'disease' (sygdom) på engelsk om folk som er psykisk 'syge'. Man bruger derimod betegnelsen 'disorder' (forstyrrelse) i fx DSM-5. Man kunne jo så godt sige om mig at jeg ikke har indsigt i egen lidelse. Men denne formulering er også forkert. Jeg har nemlig ikke nogen lidelse, for jeg lider ikke - jeg har det nemlig fint. Min tilstand siges at være ego-syntonisk, hvilket blot betyder at samfundet ikke kan lide min tilstand. Jeg er ikke selv forstyrret af min tilstand, jeg har det fint. Men hvad skal man så kalde det? Jeg ved det ikke, men det er nu egentlig heller ikke mit problem, for jeg har det fint.


Top