Tanker Om Retspsykiatri

Langtidsmedicinering ?

Der findes meget overmedicinering indenfor retspsykiatrien, og jeg vil gerne prøve at komme med en forklaring på hvad grunden er til dette. Jeg vil beskrive to eksempler som jeg efterfølgende vil sammenligne.


Første eksempel

Hvis jeg en dag får hovedpine, og jeg tager en hovedpine-pille, så vil hovedpinen gå væk efter et stykke tid. Nu ved jeg altså at hovedpine-piller virker imod hovedpine. Betyder det så at jeg nu skal spise hovedpine-piller resten af mit liv for at slippe for hovedpine ? Svaret er NEJ. Du skal kun spise hovedpine-piller når du har hovedpine.


Andet eksempel

Forestil dig at du en dag får en psykose. Du har nu mulighed for at spise anti-psykotisk medicin. Det kan være at denne medicin gør at din psykose forsvinder. Betyder det så at du skal spise anti-psykotisk medicin resten af dit liv ? JA, det mener de fleste psykiatere faktisk at du skal. Men hvorfor dog det ? Kan man ikke bare nøjedes med at spise anti-psykotisk medicin når man er psykotisk ?


Konklusion

I det første eksempel er de fleste mennesker udemærket klar over at man da selvfølgelig ikke skal spise hovedpine-piller resten af sit liv. Man skal bare tage en eller flere piller når man får hovedpine. Efter et stykke tid er hovedpinen væk, og man holder op med at tage flere hovedpine-piller. Man får ikke den tanke, at fordi hovedpinen blev væk, da jeg spiste en hovedpine-pille, så er det nok bedst at jeg spiser hovedpine-piller resten af mit liv, for tænk nu hvis jeg skulle få hovedpine igen, det ville da ikke være godt. Men hvordan kan det så være, at når man tænker på mennesker som får en psykose, så får man ikke samme tanke.


Top

Når en person får en psykose, så bliver personen medicineret, og efter et stykke tid, så går psykosen væk. Hvis man skulle følge den samme logik som for hovedpinen, så burde man også holde op med at give patienten medicin. Hvis han så en anden dag igen skulle udvikle en psykose, så skal personen have medicin igen. Fejlen ved at overbevise en patient om at han er nødt til at spise medicin resten af sig liv imod psykose, er at medicinen det meste af tiden vil være komplet ligegyldig. De fleste mennesker som får hovedpine, har jo ikke hovedpine i flere år af gangen. En person som får hovedpine får måske hovedpine et par gange om året.


Hvis en sådan person valgte at spise hovedpine-piller hele året, blot for at undgå hovedpine nogle enkelte timer hvert år, så ville medicinen jo være ligegyldig i mere end 99% af tiden. For slet ikke at tale om hvor skadelig medicinen er på kroppen ved lang tids indtagelse. Der burde være en regel om at en patient som spiser antipsykotisk medicin skulle have medicin i et stykke tid, hvorefter man så trappede patienten ud af medicin for at se om han kan leve uden. Virker dette ikke, så sætter man patienten op i medicin igen og venter så igen et stykke tid, hvorefter man så igen trapper patienten ud af medicin.


Dette bør man blive ved med så længe patienten er på medicin og indtil patienten ikke længere har behov for medicin. Jeg kender ikke nogen personer som spiser hovedpine-piller hele året, af skræk for at få hovedpine. Jeg kender dog rigtig mange patienter som spiser anti-psykotisk medicin i mange år fordi OVERLÆGEN er bange for at patienten skulle blive psykotisk igen. Jeg har selv i en periode på ca 9 måneder i 2014 oplevet at personalet tilbød mig anti-psykotisk medicin hver dag, fordi overlægen mente det ville gavne mig. Personalet skrev i samme periode i min e-journal, at jeg på intet tidspunkt i perioden havde været psykotisk. Alligevel valgte overlægen at sige til personalet på afdelingen at de skulle tilbyde mig anti-psykotisk medicin HVER DAG. Det må da være rekord i forsøg på meningsløs medicinering, eller hva ?


Top